Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2015 Marchesi Antinori, Tignanello IGT, Toscana, Italien

2015 Marchesi Antinori, Tignanello IGT, Toscana, ItalienDet er omkring et halvt år siden, at jeg sidst drak Tignanello … og da var det i årgangen 2014, men nu smager Houlberg atter den store supertoscaner, blot i den nyere årgang 2015.

Derfor skriver jeg heller ikke noget om vinhuset … det kan du læse om i de tidligere indlæg, men kigger blot på Tignanello, der som i forrige årgang er lavet på et blend af 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc. Der anvendes alene de bedste druer til vinen, som gærer i store koniske rustfrie ståltanke … hver sort selvfølgelig vinificeret separat.

Efter endt fermentering, så sker den malolaktiske gæring i egetræsfade, hvorefter vinen lagrer på franske og ungarske barriques i 12-14 måneder … både nye og brugte fade. Først derefter sker det endelige blend og aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det – som forrige vin – en mørk fætter med en sortmørk, dyb intensitet, flæsk, tonsvis lakrids, blåbær, brombær, kirsebær, blommer … egentlig meget frisk i frugten, en fin stringent frugtsyre og samtidig også lidt noter fra fadene som vanilje, kanel og mælkechokolade samt lidt salte mineraler. Dufter virkelig godt.

I munden er Tignanello bare fløjsblød, vedkommende og utrolig elegant. Den virker mere rund og knap så syrerig som 2014’eren, for der er både blæk, grafit, solbær, fylde, tobak, kaffe … men så dukker der alligevel også en meget elegant syre frem, direkte, frisk og så måske endda spændstig. Dermed bliver det igen en meget smuk, elegant mundfuld vin, som bare er superbalanceret, så atter 6 houlbergske fingre med pil op.

Forhandles flere steder herhjemme og prisen ligger på 845 kr. hos Løgismose.

Vinanmeldelse 6/7  

2004 Barone Ricasoli, Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione, Toscana, Italien

2004 Barone Ricasoli, Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione, Toscana, ItalienDenne 2004 Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione fra Barone Ricasoli blev denne aftens oldtimer. Det er samtidig en af vinhusets topvine og en Chianti med skrald på.

Barone Ricasoli er samtidig et vinhus, som har en histotie, der særlig er en del af Chianti og er samtidig et af verdens ældste privatejede vinhuse, grundlagt tilbage i 1141. Barone Roicasoli er nærmest grundlægger af Chianti vine og drives i dag af Baron Francesco Ricasoli, som er ikke mindre end 32. generation af familien på vingården. Det må siges at være imponerende.

Og Francesco Ricasoli har over 1.000 hektar jord til den gamle borg aka slotbygning, men heraf er 200 hektar dog vinmarker og de ligger faktisk rundt om slottet Castello di Brolio på Madonna a Brolio i Gaiole in Chianti.

Udover i dag at være vineri, så er slottet Castello di Brolio også en turistattraktion, som hvert år besøges af turister fra både fra Italien og resten af verden. Med sine gamle rustninger, våben fra de gamle slag og endda skudhuller i murene, så har stedet en spændende historie.

Castello di Brolio var indblandet i de mange krige, der var mellem provinserne Firenze og Siena. Den adelige Ricasoli familie støttede Firenze. Faktisk ligger Castello di Brolio på grænsen mellem de to provinser, og da det største slag fandt sted i 1348, så blev slottet delvist ødelagt af soldaterne fra Siena. Slottet klarede dog de voldsomme angreb, og Firenze vandt slaget.

Men igennem århundreder har navnet Brolio og Barone Ricasoli været indbegrebet med vinfremstilling og har altid stået bag nogle af Toscanas mest eftertragtede vine.

I 1800-tallet iværksatte den farverige forfader, storhertugen Barone Bettino Ricasoli – også kaldet jernbaronen – de første regler for at producere Chianti. Han var egentlig ikke en særlig god til at drive vingården, var en dårlig forretningsmand, men til gengæld meget involveret i politik.

Han havde en fremtrædende rolle som indenrigsminister i den toscanske regering. Han blev kaldt jernbaronen på grund af sin ufravigelige sparsommelighed … men uden hans iver for at skabe regler for en moderne Chianti, som var baseret på Sangiovese, så havde der måske slet ikke været noget, som hed Chianti i dag.

I dag er der over 1.000 hektar jord til den gamle borg Castello di Brolio, men heraf er 200 hektar dog vinmarker og de ligger faktisk rundt om slottet på adressen Madonna a Brolio i Gaiole in Chianti.

Barone Ricasoli Spa Società Agricola driver også en lille restaurant i den gamle borg, hvor man helt sikkert kan smage nogle af de 15 forskellige vin, som der laves på vingården … altså foruden lidt grappa og olivenolie.

Barone Ricasoli blev i 2001 kåret som årets vingård i Italien af Gambero Rosso og i 2002 blev vingårdens ansvarlige vinmager Carlo Ferrini også valgt som årets ønolog af Gambero Rosso.

Han er den konsulent i Italien, som står bag flest 3 røde glas vine i hele Italien, idet han har ansvaret for produktionen af nogle af de fineste vine i Toscana. Carlo Ferrini blev ansat på Barone Ricasoli i 1991 for at forbedre kvaliteten af vinene. Han foretog en del ændringer i marker og kælder.

Castello di Brolio Chianti Classico Gran Selezione er en af husets bedste vine … en ikonvin, som kun laves i de bedste år og alene med druer fra husets bedste marker. Den laves i dag på Sangiovese og en lille andel Abrusco, men i denne årgang 2004 er den lavet på Sangiovese tilsat en lille smule Cabernet Sauvignon.

Vinen har gæret ved 28-31 grader efterfulgt af en postmaceration over 19 dage. Efterfølgende er vinen lagret 18 måneder på franske tonneaux fade, heraf 2/3-dele nye fade. Vinen er så flasket i juli måned 2006.

Og det er – som nævnt indledningsvis – en Chianti med skrald på og allerede i næsen byder vinen på fed, mørk og moden frugt, engelsk samt finsk blød lakrids, vild dybde, blæk, chokolade, solbær, sorte kirsebær, blommer, brun farin, sød tobak og nogen sødme.

Der er også skrald på smagen … mørk frugt, stærk engelsk lakrids, mens alderen på ingen måder synes at trykke. Vinen er således fin og levende, god balance, sød og syrlig kirsebærfrugt, tanninerne bløde, fyldig og moden, lidt nødder, harmonisk og fortsat fuld af energi, så samlet set en meget imponerende vin.

Vinanmeldelse 6/7

2013 Badia a Coltibuono, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2013 Badia a Coltibuono, Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienDet kan være en utaknemmelig opgave, at komme efter 3 store Nebbiolo vine, så derfor havde denne 2013 Chianti Classico Riserva fra Badia a Coltibuono det heller ikke nemt.

Badia a Coltibuono er ellers et vinhus med et et godt renomme og vinnørder fra hele verden er vilde med vinene, som siges at have en fantastisk potentiale for lagring. Stucchi Prinetti familien har en kælder med endog meget ganske vine og åbner jævnligt meget gamle flasker til smagninger rundt omkring i verden. På billedet ovenfor, kan I se nogle af de tussegamle vine i vinhusets kælder.

Badia a Coltibuono og familien Stucchi Prinetti er en af pionererne i Chianti. Vinhuset blev grundlagt allerede tilbage i 1846 af Michele Giuntini … stamfar til de nuværende ejere. Han var bankmand fra Firenze og købte det gamle kloster Badia a Coltibuono, som stammer fra 1051 og nogle omkringliggende vingårde.

Det er i dag fortsat efterkommere af Michele Giuntini, som driver vingården, nemlig Emanuela, Paolo og Roberto Stucchi Prinetti, der er 6. generation af familien på Badia a Coltibuono. Og undervejs har familien gjort sit bemærket, bl.a. har de 3 søskendes moder Lorenza dé Medici di Ottajano skrevet mange kogebøger og holder fortsat en række kokkeskoler i det gamle kloster, mens deres far Piero har startet en større produktion af olivenolie.

De 3 søskendes forfædre har også været gode til at gemme en del af produktionen i kælderen hvert år, så i dag er kælderen en guldgrube af vine med virkelig meget alder.

Samlet har Badia a Coltibuono 63 hektar vinmarker, men driften omfatter altså også produktion af olivenolie, en lille hotel samt en restaurant, så familien Stucchi Prinetti  har nok at se til.

Her smager vi deres 2013 Chianti Classico Riserva, der er lavet på 90% Sangiovese, 5% Canaiolo, 3% Ciliegiolo og 2% Colorino, som er håndplukkede og kommer fra Poggino, Vignone, Montebello og Argenina.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Macerationen har varet mindst 3 uger med daglig punch down. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på franske og østrigske egefade og efter flaskning yderligere 4 måneder inden frigivelse.

Dermed opfylder den også DOCG kravet på mindst 27 måneders lagring for en Chianti Classico Riserva.

Næsen har klart nogle klassiske Chianti dyder … røg, balsamisk syre, nogle mynte- og mentolagtige noter, klart til den ranke og lyse side i frugten, sådan lidt jordbær, hindbær og ribs, grannåle samt et aftryk fra egefadene med vanilje samt kanel.

Smagen er stram, ren … lidt flad måske og så drukner den lidt med meget stor rundhed og venlighed. Det er meget let og en kende til den neutrale side, men er omvendt ikke sur som nogle Chianti kan være, men derimod letdrikkelig og måske endda lidt sart.

Jesper havde købt vinen på vingården, hvor han også tog de viste billeder. Herhjemme kan vinen købes hos Løgismose, hvor en flaske i årgang 2015 koster 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Nervi, Gattinara, Piemonte, Italien

2015 Nervi, Gattinara, Piemonte, ItalienVi skulle ha’ mere vino fra Conterno, nemlig fra Nervi vinhuset, som Roberto købte 90% af i april 2018. Nu sælges de nye Nervi vine også med et etiket, hvor det tydeligt fremgår, at det er Conterno, der står bag vinene, hvilket også har betydet en pæn stigning i priserne på 30-40%.

Men det er også megalækker vin, men det vender jeg tilbage til om lidt. Lad os først lige kigge lidt nærmere på Azienda Vitivinicola Nervi, der ligger midt i byen Gattinara lige overfor Ufficio Postale Poste Italiane … det lokale postkontor.

Nervo er oprindelig grundlagt af Nervi familien i 1906 og de ejede det i 85 år indtil 1991, hvor det blev solgt til familien Bocciolone, som havde tjent deres penge på stålhandel.

Men dårlig ledelse og administration gjorde, at vingården i 2011 gik konkurs, selvom kælderen egentlig bugnede af masser usolgte vine … både i tønder og på flaske. I stedet blev Nervi så købte af norske bank- og investeringsmand Erling Astrup sammen med en flok investorer.

Han genansatte samtidig Enrico Fileppo, der siden 1982 havde fungeret som vinmager på Nervi og stået bag alle vinene. Og dermed holdte Nervi – også efter overtagelsen – fast i de gamle, traditionelle produktionsmetoder, som man havde fulgt på gården i over 100 år.

Efter overtagelsen af Nervi blev Erling Astrup og Roberto Conterno gode venner. Hvordan det skete ved jeg ikke, men det tætte venskab gjorde, at Roberto blev rådgivende konsulent for Nervi og dermed ofte havde sin gang på gården og blev fascineret af den helt specielle vulkanske og lerholdige jord omkring Gattinara og den smukke beliggenhed af gården ved foden af Monte Rosa.

Roberto kunne se, at jorden og den nordligere placering var perfekt og kunne bidrage til at lave ranke og elegante vine, med et flot lagringspotentiale. Mod nord beskytter Monte Rosa mod de kolde vinde, og garanterer passende nedbør og en konstant brise.

Kvaliteten af leret i jorden er meget høj og kun sammenlignelig med jorden i Serralunga d’Alba … et af de bedste steder for Barolo. Den vulkanske klippejord og fraværet af kalk bidrager til områets karakteristiske og vigtige syre.

Hele appelationen for Gattinara er blot på 120 hektar. Den altovervejende del er beplantet med Nebbiolo, som lokalt kaldes Spanna, samt en lille smule Vespolina og Uva Rara.

Nervi ejer 27 hektar vinmaker, bl.a. markerne Casacce, Caravoglie, Valferana og Molsino. Vinstokkene er mellem 10–40 år gamle og beliggende i 290-420 meters højde. Nervi producerer i dag godt 120.000 flasker årligt.

Vinkældrene er fra det det 19. århundrede og har en konstant og naturlig temperatur. Nervi bruger kun store fade med en størrelse mellem 750 liter og 7600 liter.

Til stabilisering af vinen benyttes store cementfade, og til gæringen benyttes en naturlig gær udvalgt fra egne marker. Den malolaktiske gæring sker spontant i løbet af foråret.

Til gæringen af  de fleste af vinene på Nervi benyttes gæringsfade af træ. Den officielle minimumslagring fra konsortiets side angiver en obligatorisk lagring på tre år, heraf to på fad.

I erkendelse af deres vines ranke struktur, vælger Nervi at lagre deres Gattinara minimum tre år på fade, mens vinene Valferanas og Molsino lagrer hele 4 år.

Årgang 2014 – som jeg tidligere har skrevet om – blev frigivet i 2017, altså lige året før Roberto Conterno købte sig ind i foretagendet, så denne 2015 er første frigivelse under Conterno og med den nye udformning af etiketten på vinen.

Duftmæssigt byder vinen på en buket af nuancer … og specielt de blomsterrige fylder i buketten … en smuk bouquet. Det dufter vildt godt med ribs, hyben, tranebær og nærmest som en lys frugtbombe, der lige er detorneret. Den virker også langt mere lys, let og direkte i forhold til 2014’eren, selvom der også kommer nogle klassiske noter med roser, læder, tør jord og balsamico.

Smagsmæssigt er vinen både intens, lys, stram og streng Nebbiolo med en feminin lethed, men næsten alt for ung … lidt som en bumset teenager, der stadig er fyldt med selvtillid, lidt flabet, stopfyldt med livsmod, men ingen erfaring. Der er syrlighed, stramme tanniner, bitre urter samt lidt blomstrede elementer. WAUW.

Importør er Adriat Vinimport, og i vinbutikkerne koster en flaske nu et sted mellem 549 og 599 kr., mens prisen på 2014’eren – uden Conterno på etiketten – var 279 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2010 Giulia Negri, Barolo Serradenari, Piemonte, Italien

2010 Giulia Negri, Barolo Serradenari, Piemonte, ItalienDet blev Giulia Negris Barolo Serradenari, der i en årgang 2010 skulle stå overfor glasset med Conternos Barolo Francia, men det klarede den skam egentligt meget fint.

Ret beset er det ikke en Giulia Negri vin, for vinen er lavet på Serradenari Società Agricola før Giulia i 2014 som ung 24-årig overtog ansvaret for hele produktionen.

I dag laves Barolo Serradenari alene med druer fra marken Serradenari, der jo ligger lige syd for La Morra by, men Guilia har fortalt mig, at denne årgang 2010 er lavet med druer fra alle husets marker samt lidt købte druer fra Brunate marken og således er vinen noget anderledes end den 2013’er, som jeg smagte fra vinhuset ved Distintos store branchesmagning i marts måned.

Giulia Negri laver i dag alle hendes Barolo’er på samme både, altså med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller og uden tilsætning af kulturgær. Gæringen sker i store 60 hektoliter fade og med omkring 40 dages maceration. Herefter hviler vinen i 30 måneder på store fade med let toasting.

Næsen er lettere end Conterno … mere flyvsk, æterisk, luftig og streng med læder, rosenblade, tobaksblade, meget balsamisk med en stram italiensk syre, fennikel, lidt parfumeret endda, meget klassisk Barolo næse faktisk.

I modsætning til Giulias 2010 Barolo La Tartufaia, så er hverken duften eller smagen helt så moden, faktisk er smagen stadig ung og levende med stramme, tørre tanniner, masser af lyse bær, hindbær, jordbær, ribs, stikkelsbær, virkelig frisk i frugten og alene en lille saftig sødme, som kommer diskret og lidt tilbageholdende. Det er samlet set en drønlækker og blød Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2011 Giacomo Conterno, Barolo Francia, Piemonte, Italien

2011 Giacomo Conterno, Barolo Francia, Piemonte, ItalienGiacomo Conterno er et af de største navne i Piemonte og måske det vigtigste, når det kommer til Barolo. Og nu har jeres flittige vinblogger endelig fået smagt Barolo fra Giacomo Conterno … nemlig hans 2011 Barolo Francia.

Falken havde på sin ferie sidste år bl.a. investeret i denne flaske og endda fra et spændende år, hvor Conterno slet ikke lavede deres kronjuvel … topvinen Barolo Monfortino, som jo ellers laves af de allerbedste druer fra Cascina Francia marken, hvorfor de bedste druer i 2011 også er kommet med i denne “almindelige” Barolo Francia.

Cascina Francia marken i Serralunga er på samlet 16 hektar og leverer altså druer til både denne vin af samme navn og den ikoniske Monfortino. Det er vitterlig den mark, som har været afgørende for husets enorme anderkendelse og internationale succes.

Cantine Giacomo Conterno blev grundlagt tilbage i 1908, hvor Giovanni Conterno åbnede et værtshus i San Giuseppe nær Monforte d’Alba og samtidig lavede lidt vine.

Giovanni kom fra en familie af vinavlere, som havde lavet vin siden det 18. århundrede, så det var naturligt at lave lidt vin samtidig med driften af værtshuset.

Da Giovannis søn Giacomo kom tilbage fra 1. verdenskrig, så hjalp han faderen med vinproduktionen og lærte at lave vin. De opkøbte druerne fra lokale vinavlere og lavede vine med lang fermentering og lang lagring på store gamle egefade for at sikre, at vinen kunne gemmes i mange år.

Giacomos vision var at lave en Barolo, som skulle ældes i årtier, og selvom de fleste på det tidspunkt solgte deres vine i små tønder eller demijohns … store glasbeholdere, så gik Giacomo mod strømmen og var én af de første producenter til i 1920 at sælge deres vine på flasker. Ja faktisk mener nogle, at de allerede i 1908 startede flaskning af Conterno vinene.

Denne filosofi fortsatte Giacomo efter faderens død i 1934, altså med længere fermentering og længere lagring. Giacomo skabte en Barolo med et voldsomt stort aldringspotentiale og vinen kaldte han Monfortino efter Monforte d’Alba, da druerne dengang kom fra marken Le Coste i Monforte d’Alba.

Det skulle være en vin, som nærmest var udrikkelig på tidspunktet på aftapning på flaske, men en fremragende vin efter 20, 30 eller 40 år. Det er en vin, som Conterno fortsat laver … og den koster 6.000-10.000 kr. næsten uanset, hvilken årgang man ønsker.

I mange år – omkring 54 år – fortsatte Conterno denne strategi og producerede alene 2 Barolo’er … og alle med druer opkøbt af andre vinavlere. Helt frem til 1970’erne ejede vinhuset slet ingen marker selv, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

I 1961 besluttede Giacomo at overdrage driften af vinhuset til sønnerne Giovanni og Aldo Conterno. Giovanni havde allerede et par år forinden overtaget ansvaret for vinproduktionen, og trods uenighed mellem brødrene om stilen på Barolo’erne arbejdede de sammen frem til 1969, hvor Aldo startede sin egen vingård.

Aldo ville lave vinene mere modernistiske med en langt kortere maceration og brug af små barriques ved lagringen … stik modsat af de dyder, som havde gjort Conterno vinene så efterspurgte.

I 1974 købte Giovanni Conterno så endelig selv huset første mark, nemlig 16 hektar store Cascina Francia mark i Serralunga … en mark, som Conterno er eneste ejer af. Dermed sluttede han æraen med udelukkende køb af druer fra andre vinavlere.

Den første årgang fra Cascina Francia marken blev 1978, men først i 1980 fremgik markens navn også på Barolo’en.

I dag drives Giacomo Conterno af Giovannis søn Roberto. Han begyndte at arbejde sammen med sin far i 1988 og har så siden 2004 – hvor faderen døde – stået alene for driften. Og han har fortsat den ultra konservative stil i produktionen af husets vine.

Roberto har også udvidet vinhuset med køb af endnu flere vinmarker, bl.a. købte han i 2008 omkring 3 hektar af Cerretta marken i Serralunga. Derudover købte han også i 2015 omkring 9 hektar af Arione marken fra Cantina Gigi Rosso … en mark, der ligger lige op til Cascina Francia marken.

Den seneste investering er købet af en stor andel af det fantastiske vinhus Nervi i Gattinara i april 2018 … et køb jeg også omtalte kort i et blogindlæg fra december 2018, hvor jeg smagte en lækker 2014 Gattinara fra Nervi. Efter Conternos overtagelse er priserne på Nervi vinene steget 30-40% … Conterno navnet sælger.

I dag laver Roberto 3 forskellige Barolo’er … nemlig fortsat den monsterdyre topvin Barolo Monfortino Riversa samt de to smådyre lillesøstre Barolo Francia og Barolo Cerretta, som normalt koster omkring et par tusinde kroner for en flaske.

Denne 2011 Barolo Francia er lavet ved, at druerne både sorteres ved høsten i marken og senere i vineriet, hvor stilkene også fjernes, hvorefter vinen gærer på rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering lagrer vinen så på store Botti egefade i 48 måneder.

I nogle år er fadene med mosten fra de bedste druer, som skulle udgøre topvinen Monfortino Riserva ikke gode nok, og så kommer de med i den endelig sammenstikning af denne vin. Det er fx sket i årgangene 2007, 2009, 2011 og 2012.

Det dufter sgu meget godt … sagt med jysk beskedenhed, noget mere fyldig, tyk, fed og tungere på fadnoterne end jeg nok lige havde forventet, men med en virkelig elegant dybde, hvor der blæk, læder, en kop expresso, ristede løg, bacon. brombær, sorte kirsebær og lidt sorte blommer. Frugten er federe og mere moden end jeg ville ha’ gættet, men med yderligere luft i glasset bliver aromaerne langt lysere, lette og næsten æteriske, men fortsatte tætte og ganske omfavnende.

Smagsmæssigt vinen – lidt som Conternos Barbera – langt lettere samt mere syrlig. Det er som om, at vinen har en stor, vild og elegant robusthed, tanninerne er markante, men slet ikke så meget, som du måske ville forvente. Men kvaliteterne fornægter sig på ingen måde, for det smager vildt godt … vild dybde, jern, jord, tjære, blæk, grafit, peber, stor tørhed og med mere luft i glasset og godt iltet i munden bliver vinen endnu lettere med en frisk surhed, endnu strammere tanniner, som dog aldrig bliver dominerende, forstyrende, men nærmere er modne og medgørlige.

Samlet bliver smagen dog herlig skarp, sylespids og præcis med en lille venlig buttethed. Det smager godt, men er endnu blot en bumset teenager, som skal gemmes nogle år. Tænk så på, hvad det så kan blive til?

Falken havde købt hans flaske i udlandet, men herhjemme kan vinen fx købes hos Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 1.999 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2018 G.D. Vajra, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2018 G.D. Vajra, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienSå er vi atter hos vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, som jeg har skrevet om en del gange her på Houlbergs Vinblog. Denne Langhe Nebbiolo har jeg også smagt i tidligere årgange, men smager den nu i en frisk årgang 2018.

Druerne kommer fra forskellige af G.D. Vajras vinmarker, bl.a. fra de yngste vinstokke på Barolo vinmarkerne Bricco delle Viole samt Fossati. G.D. Vajras Langhe Nebbiolo er dog ikke tiltænkt at skulle være en mini Barolo, men er derimod en fortolkning af Nebbiolo druen, når den næsten kun er lavet på rustfrie ståltanke … dvs. at kun en ganske lille procentdel bliver lagret på eg … og endda kun i de mest kraftfulde årgange.

Det gælder også denne årgang 2018, der er lavet med fermentering over 19 dage med efterfølgende spontan malolaktisk gæring og så en lagring 8-14 måneder i ståltanke med en lille del i neutrale egetræsfade.

Næsen er utrolig let og blomsterrig kombineret med læder, rosenblade, rosmarin, hyben, granatæbler, stikkelsbær, fennikel, ribs, violer, syrlig og samtidig også meget aromatisk.

I munden er der masser af syre, hindbær, jordbær, meget frisk og let, har sådan en lidt sjov syrlig/sød smag, men det fungerer egentligt ret godt med den lette frugt, hindbær, ribs, mineraler, jord samt lidt søde krydderier. Det bliver 4,5 solide fingre med stor pil op.

Forhandles af H.J Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Giacomo Conterno, Barbera d’Alba Vigna Francia, Piemonte, Italien

2015 Giacomo Conterno, Barbera d'Alba Vigna Francia, Piemonte, ItalienDet var de stone kanoners aften med bl.a. 3 vine fra legendariske Conterno og den første var en 2015 Barbera d’Alba Vigna Francia.

Da jeg tilbage i januar smagte selvsamme vin i årgang 2013 fik jeg et decideret chok … på den allerbedste facon, for det var en næsten ud-af-kroppen oplevelse.

Det er dog primært de dyre og eksklusive Barolo’er, som  Conterno er kendt for, men Roberto laver også 2 Barbera vine og har over de sidste 20 år gjort et stort stykke arbejde med denne Barbera d’Alba Vigna Francia og har forvandlet en af de fineste traditionelle fortolkninger af Barbera til at være en vin i ubetinget verdensklasse.

Vinen er fremstillet første gang i 1978 fra blot 4 år gamle planter og er en frugtdreven Barbera d’Alba lavet med lang maceration og gæring alene med druernes naturlige gærceller.

Efter endt fermentering er vinen lagret 2 år på botti, altså store traditionelle egefade. Efter aftapning lagrer vinen yderligere nogle år på flaske inden frigivelse. Der laves årligt omkring 20.000 flasker af denne vin.

I næsen er vinen måske ikke helt så eksplosiv som 2013’eren, men virker faktisk en smule lukket i øjeblikket, selvom det også er mørk, tyk, fed frugt med solbær, små tætte bær, flæsk, skolekridt, egetræ, sød/syrlig lakrids og godt med sort energi.

Som med 2013’eren er smagen langt mere frisk end man ville forvente ud fra duften, for vinen har samme lethed og elegance, nærmest helt uhørt for en Barbera. Der er både tjære, syre og en sødme i kombination med en pileskarp nerve, virkelig fascinerende og smager simpelthen bare godt. Dermed klart 5,5 fede houlbergske fingre med stor pil op.

Importør er Adriat Vinimport, og i vinbutikkerne koster vinen 449 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Elena Walch, Pinot Nero Ludwig, Alto Adige, Italien

2016 Elena Walch, Pinot Nero Ludwig, Alto Adige, ItalienDen første rødvin ved byggemødet blev denne Pinot Nero Ludwig fra det fabelagtige vinhus Elena Walch, der ligger i Tramin i Alto Aldige … faktisk næsten nabo til Tenuta J. Hofstätter.

Elena Walch kaldes dronningen af Alto Adige, men hun blev selv først vinbonde i 1985, da hun giftede sig ind i en gammel vinfamilie i området. Elena bragte nye og moderne metoder til vinfremstilling ind i det gamle og traditionelle familieforetagende og har bragt vingården frem til at høre blandt eliten i området.

Hun startede også med at transformere alle sine marker i en meget kvalitetsbevidst retning. De blev genplantet med de bedste og mest kvalitative kloner, som er plantet så tæt som muligt på markerne, for at presse vinstokkene mest muligt.

I dag driver hun vingården sammen med sine 2 døtre Julia og Karoline Walch, som således er 5. generation på vingården. De ejer i dag samlet 60 hektar vinmarker, som er fordelt på to ejendomme i området, nemlig Castel Ringberg ved søen Kalteren samt Vigna Kastelaz nær byen Tramin.

Alle Elenas marker er i dag beliggende omkring disse to ejendomme, der hver især har deres unikke terroir, hvilket gør, at hun dyrker forskellige druer på hver ejendom.

Generelt fremstiller Elena Walch i dag meget drue-typiske vine, med fokus på ren frugtighed og lang elegant eftersmag. Kun de bedste vine lagres på barrique, og i hendes premium serie er hun nede under 20% på egetræsfade for at bevare mest mulig frugt og druekarakter.

Denne Pinot Nero Ludwig er lavet med druer fra marker ved byen Pinzon, der ligger højt lidt oppe fra Montan og faktisk fra marker på begge sider af dalen, hvor den ene i 400 meters højde vender mod øst og den anden i 580 meters højde vender mod vest.

Fermentering sker i både store, gamle slovenske egefade og ståltanke med maceration over 48 timer. Efter endt alkoholisk gæring er vinen også gæret malolaktisk og derefter så lagret på franske egefade i 16 måneder.

Næsen er blød og nuttet … har en dejlig animalsk sødme, kirsebær, jordbær, lyse blommer og godt med fadpræg, som bidrager med stor dybde, kanel, mælkechokolade og virker som en varm, rund og venlig Pinot Noir lidt ala amerikansk Pinot Noir, men den har heldigvis også en rank og elegant syrlig note, som giver lidt modvægt. Det dufter simpelthen vildt godt.

Og det smager sgu også vildt godt … smagen er meget elegant, let, ren, tæt og stringent med en skarp syre, lidt bitterhed, jern, jod og en multo frisk frugt med kirsebær, jordbær og hindbær. Det er en vildt lækker Pinot Nero Ludwig … WAUW.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 279 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

N.V. Ferrari Trento, Ferrari Brut, Trentino, Italien

N.V. Ferrari Trento, Ferrari Brut, Trentino, ItalienSidst jeg drak frisk, dugkølig mousserende Ferrari Trento var i Italien i det imposante vinhus Tenuta Castelbuono, der netop også -som Ferrari Trente – er ejet af Lunelli familien. Det var nogle vintage Spumante vine, men her smager jeg igen vin fra huset … en Non Vintage Ferrari Brut.

Ferrari Trento er grundlagt i 1902 af Giulio Ferrari, som var en pioner og den første til at plante Chardonnay i stor stil i Italien med det mål af lave en række mousserende vine, som kunne matche de store champagner fra Frankrig.

Giulio havde ingen børn, så da han kom op i årene solgte han i 1952 sit livsværk Ferrari til Bruno Lunelli, der på det tidspunkt drev en lille vinforretning i Trento. Bruno havde samme store passion som Guilio og formåede at øge produktion uden at sænke de høje kvalitetsnormer.

Derefter var der Brunos 3 sønner Franco, Gino og  Mauro, der overtog driften, men i dag drives Ferrari af 3. generation af Lunelli familien, nemlig Marcello, Matteo, Camilla og Alessandro.

Ferrari Trento har omkring 120 hektar vinmarker, alt dyrket økologisk og har en samlet produktion på knap 1 million flasker vin årligt. De har et kæmpe topmoderne produktionsanlæg i Trento og ejer derudover Villa Margon … et stort slot fra det 16. århundrede, den 2-stjernede Michelin restaurant Locanda Margon og en række vinebarer under navnet Ferrari Spazio Bollicine.

Det er et vinhus, som har spillet en stor rolle i den italienske historie om vin, ja faktisk i hele verdenshistorien. Således er deres spumante vine blevet serveret ved G8-topmøder, adskillige præsidentbesøg, ved middage i Det Hvide Hus og i Downing Street samt brugt, når det italienske fodboldhold har sejret ved store turneringer.

Det er ikke kun på den politiske scene og i sportsverdenen, huset har markeret sin position. Også i vinens verden er Ferrari Trento ganske suveræn indenfor sin klasse, og Ferrari Trento er da også markeret med en stjerne i Gambero Rosso, hvilket betyder, at huset har modtaget de eftertragtede 3 glas mere end 10 gange.

De mousserende vine hos Ferrari Trento er opdelt i forskellige serier, The Classic Line, The Maximum Line, The Perlé Line, The Reserve Line og endelig The Gran Cuvée Line.

Denne Ferrari Brut kommer fra The Classic Line, og den er lavet næsten som foregående vin, altså på 100% Chardonnay, hvor der først er lavet en basisvin, som så efterfølgende har lagret omkring 20 måneder på flaske inden degorgeringen, som for denne er sket i løbet af 2018. Det er en vin, som huset har lavet siden 1902.

Duftmæssigt er vinen lettere end den foregående Spumante, men har absolut også en lidt landlig karakter med lidt sved og prut, gær, ristet brød og masser af blomster og blomsterpollen, grønne æbler, meget aromatisk og luftig i aromaerne.

Boblerne er i munden meget fine, små og insisterende, virkelig frisk og sprød med lemon, citrus, gule æbler, fersken og melon. Den har et langt lettere udtryk end forrige Spumante og virker strukturmæssigt også mere som en ægte champagne. Det smager altså godt.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen er 179,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7