Resten af aftenen stod på vine fra Veneto … hele 4 af slagsen og vi startede i den “lettere” ende med denne Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore fra vinhuset Serego Alighieri.
Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som er en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante Alighieri. Det er dermed også ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser, som blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død.
Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien. Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.
Masi er nabo til Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola, har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven.
Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende. Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.
Selve Villa Serègo Alighieri omfatter 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med vinstokke. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgelig lidt oliven.
Herunder har Pieralvise di Serego Alighieri – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.
Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder Vajo Ameron, som leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.
Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria.
For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.
Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Derfra har jeg tidligere smagt (og skrevet om) vinen Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT.
Denne Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore er dog en ægte Veneto vin på druerne Corvina, Rondinella og Molinara fra husets gamle marker omkring det gamle gods. Vinen er lavet efter appaxximento metoden, hvor en del af druerne gæres ud på ståltanke ved 24-26 grader i 15 dage. Vinen omstikkes efterfølgende og den malolaktiske gæring startes.
Senere tilsættes druer, der har tørret i to måneder, hvilket sætter en ny gæring i gang. Vinen lagrer derefter i 18 måneder på botti af slovensk eg, fire måneder i 600 liters kirsebærtræsfade og seks måneder på flaske, før den endeligt frigives til salg.
Duftmæssigt er det mørke, gærede bær, modne blommer, frugten er næsten kandiseret, mulle og våde fade, en kagemand med hele svineriet, engelsk lakrids, lidt estragon, blomster samt lidt peber.
Smagen er fyldt med power, godt med træ, tørhed og tørre tanniner. Det er mørk frugt, næsten Ripasso i smagen, men måske knap så sødt og blødt, men langt mere stramt og kantet i smagen. Virker dog her mere helstødt end en tidligere årgang, som jeg smagte for et par år siden.
Forhandles af Vildmedvin, hvor sådan en fætter koster 209 kr.
Sidst jeg drak vin fra Marchesi Antinori, da var det hans 
Med næste vin en Chianti Montespertoli Riserva er vi hos vingården Tenuta di Morzano, som ligger midt i byen Montespertoli omkring 25 kilometer sydvest for Firenze.
Er det som om, at den lille vin – Il Picciolo – fra vores gode danske vinmager Peter Vinding-Diers på vingården Montecarrubo i Sicilien bare bliver bedre og bedre med hver årgang?
Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio ligger i den lille søvnige by Santo Stefano Belbo mellem Monferrato og Roero. Huset er primært producent af Spumante, Asti og Prosecco … men laver altså også lidt rødt, bl.a. denne Barolo.
Sidste Barbera d’Alba blev fra ikke mindre end ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare. Han var en af dem, som var med til at starte den modernistiske bølge i Piemonte, hvor man afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til Barolo vinene.
Barbera d’Alba Ruvei er Marchesi di Barolos mest solgte vin og de har efterhånden lavet den i omkring 20 år … men er ikke helt ren Barbera, da der kommes op til 15% Nebbiolo i vinen.
Blindsmagningen af de røde vine startede med 3 x Barbera vine og denne Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella fra Azienda Agricola Massimo Rivetti var første vin i trioen.
Næste vin – og aftenens sidste hvidvin – blev et gensyn … nemlig den lille charmerende Cusora Chardonnay fra vinhuset Caruso e Minini.
Ka’ man ikk’ blive træt af at drikke Dom Pérignon og er det ikke alt for dyrt? Svaret må være nej og jo, for man bliver sgu aldrig træt af at drikke champagne, men en Cuvée Dom Pérignon fra Moët & Chandon er klart totalt overpriced.