Så er vi igen hos Andrea Grossmann og Marc Balzan på Domaine de Chèrouche med vinen Les Noces de la Madeleine, som betyder Madeleines bryllup.
Det skyldes jo nok, at denne vin er lavet på 2 druer i skøn forening, nemlig Pinot Noir og Gamay. Jeg har dog en idé om, at det måske kan være Pinot Madeleine – altså den druesort vi i Tyskland kender som Frühburgunder – som er anvendt sammen med Gamay, så passer navnet på vinen Les Noces de la Madeleine jo også langt bedre.
Modsat den foregående vin fra Domaine de Chèrouche, så er vinen lavet med druer fra husets to små parceller ved Argnou, hvor vinstokkene er henholdsvis 30 og 50 år gamle.
Omkring 50% af druerne er nemlig fra Pinot Noir/Pinot Madeleine stokke fra 1973 og den anden halvdel er både Gamay og Pino fra stokke fra henholdsvis 1967 og 1984.
Druerne afstilkes manuelt og kommer i rustfrie gæringstanke, hvor de ligger med maceration og gæring i 5-6 uger. Mange af druerne er hele, hvilket er med til at give en blødere garvesyre.
Derefter presses mosten og fermenteringen. Jeg kan ikke se noget om lagringen af vinen, men det sker vist alene på ståltanke inden vinen tappes på flaske med så lidt svovl som overhovedet muligt.
Duftmæssigt er det også lidt et ægteskab … blot mellem klare Beaujolais referencer og klare bio landlighed aromaer. Der er god lethed i frugten, hindbær, lyse kirsebær, krudt, peber, en smule eukalyptus, stringent og elegant … samtidig ganske grøn og meget vedkommende.
I munden er der en stram syre, men frisk og lys frugt til at afbalancere syren. Det smager virkelig, virkelig grønt, men også virkelig lækkert. Den meget grønne side letter en smule med luft i glasset og leverer en fin, stram og frisk Pino vin med en landlig, karakterfyldt slagside. Nyder det sgu. Herligt.
Ingen importør herhjemme, men Bjarne fra Vinimperiet vurderede, at en udsalgspris ville ligge omkring 190 kr.
Bjarne synes, at vi også lige – som et indskudt bogmærke, en tankestreg eller anekdote – skulle smage Savagnin fra Jura, nemlig fra en lille biodynamisk producent Valentin Morel aka Domaine Morel. Jeg protesterede ikke.
Med næste vin bliver vi i området Valais i Schweiz, idet vi i den lille by Argnou – længere mod øst i forhold til Pittet – og lige udenfor byen, finder Domaine de Chèrouche, som står bag denne Païen Ultime.
Den biodynamiske vin Les Temps Passés fra Olivier Pittet er lavet på den gamle, glemte og næsten uddøde druesort Grosse Arvine … og måske er det også derfor, at vinen hedder Les Temps Passés … tidligere tider aka gamle dage.
Denne Honigberg Natural Steinzeug Riesling Selection fra Weingut zur Römerkelter laves i to versioner … en med tilsat svovl og en uden. Vi skal selvfølgelig smage versionen uden tilsat svovl.
Rød repræsenterer alt, der er intenst, lidenskabeligt og tilfører positive energier med spænding, energi, passion, lyst, begær, styrke, sundhed, held, kraft, varme, kærlighed og intensitet … og det passer sgu meget godt med denne røde Rosso naturvin fra Cantina Indigenio.
Nu har vi iført os vægtbælte, svømmefødder, våddragt samt snorkel og bunder en ægte, nøgen orangevin Sub Bianco Macerato fra Catina Indigeno. Og nu er vinen også i bedste hipsterstyle mer’ passende brun-/ orangefarvet, selvom den stort set er lavet på samme måde som de to første hvidvine orangevine fra de gæve naturvinsgutter i Abruzzo.
Næste naturvin fra Cantina Indigeno blev også en rosévin … deres ualmindelige almindelige Rosato, som er langt mørkere i både farve og smag end MP3’eren … næsten på vej til at være en lys rødvin.
Efter en tur i marken med guitaren, så er vi nu på hipster vinbaren Ten Bells på Lower East Side i betonstorbyen New York iført Beats Headphones, MP3 storbyhymnen Digging For Your Dream med Indigo Girls på repeat og foran dig et glas lyserødt MP3 Rosato fra Cantina Indigeno … og roen sænker sig.
Vi har sat os med guitaren ude mellem vinstokkene, for nu begynder naturen virkelig at synge … og det lyder unægtelig som This Land Is Your Land. Vinen er en Bianco Folk og er næste hvide naturvin fra Cantina Indigeno.