Den næste vin fra den unge vinmager Laura Lardy er fra et af mine ynglingsområder i hele Beaujolais, for det er nemlig en Fleurie … en 2018 Fleurie Les Côtes.
Her kommer alle Gamay druerne fra 50 år gamle stokke på marken Les Côtes, der har en jordbund med sand og en sort granit, mens eksponering er sydøst.
Vinen er lavet ved, at druerne først er sorteret, hvorefter der sker helklasse carbonic maceration i betontanke med druernes naturlige gærceller. Derefter er den presset og lagret 9 måneder i gamle 3.000 liters foudres inden flaskning uden klaring eller filtrering og med et minimum svovl.
Duftmæssigt en herlig let aroma, hvor der både er blæk, ler og så blomster … masser af violer. Frugten er måske ikke helt så lys som forventet, men det er mere kirsebær, rabarber og brombær, grøn peber, rå champignon, let banan samt kandiseret appelsinskal.
Hvor smager det godt … let, silkeblidt, feminint, kvindagtig og forførende med en saftig, læskende smag. Igen er frugten ikke helt lys, men der er lidt bid i smagen med nogen syre, lidt peber, urter og mørk chokolade med svag bitterhed og sødme. Det smager rasende godt, så vild saftig og alligevel med kant og bid.
Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 249 kr.