Men både sex, mænd og vin (og specielt Sagrantino vin) bliver jo bedre med alderen, så vi skulle selvfølgelig smage Marco Caprais Montefalco Sagrantino 25 anni i en ældre udgave, hvilket blev 2005’eren … en 16-17 årig moden ungmø.

Jeg var specielt spændt på, om 2013’erens forfærdelige, dominerende … næsten grusomme tanniner nu var bøjet tilstrækkelig af og nu mere humane … integrerede i vinen. Og svaret på det må blive et … ja delvist eller i hvert fald i nogen grad.

Vinen er selvfølgelig lavet som 2013’eren, dvs. høstudbytte omkring 50 hektoliter pr. hektar, maceration i 30 dage og efter vinifikation har vinen lagret 24-26 måneder på nye, franske barriques samt minimum 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Og den dufter langt, langt bedre end 2013’eren. Langt mere moden og farven i glasset er da også mere rødbrun i nuancerne. Næsen er også blidere med modne blommer, kirsebær … måske endda lidt hindbær, lakrids, chokolade, vanilje og krydderier. Den dufter sgu faktisk ganske godt.

Smagsmæssigt snakker vi sød og lidt overmoden, cremet og fløjl med blåbær, blommer og tæt, kompakt intensitet. Tanninerne synes nu også langt mere integrerede … men kun en smule, for de dominerer fortsat voldsomt meget og stadig alt, alt for meget for stakkels lille mig. Men klart bedre end foregående.

Denne er ikke fundet herhjemme, men koster 49,10€ i støvlelandet, hvilket svarer til 366 kr.

Rating 3,5/7 

Næste Montefalco Sagrantino DOCG blev hentet på næsthøjeste hylde … vi har nemlig fat i jubilæumsvinen 25 anni, som Marco har lavet siden årgang 1993. Her er det anteprima udgaven, altså årgang 2013.

Det har jo sit navn efter vinhusets 25 års jubilæum i 1996, hvor vinen i årgang 1993 blev frigivet. Og så har Marco Caprai ellers lavet vinen hvert år lige siden. Og den laves stort set på samme måde som den almindelige Montefalco Sagrantino Collepiano.

Høstudbyttet er lidt mindre … kun de bedste druer anvendes til vinen, hvilket betyder omkring 50 hektoliter pr. hektar. Maceration skulle efter mine oplysninger vare hele 30 dage og efter vinifikation har vinen lagret 24-26 måneder på nye, franske barriques samt minimum 6 måneder på flaske inden frigivelse. Marco laver årligt omkring 40.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er vi lidt ovre i samme boldgade som foregående vin … altså fed, opulent og næsten marmeladeagtig næse med modne blommer samt blåbær, men her virker næsen langt mere frugtrig og mere syrerig. Der er fortsat snert af både peber og læder samt lidt jordbund og mynte.

I munden en kødfuld satan … godt med balsamisk frugt og igen totalt utøjlede, uhæmmede og uregerlige tanniner, som fandeme nærmest smadrer og ætser min mund ved mindste mikroskopiske ilt-molokyle, som nærer de iltre banditter. Jeg må igen melde pas, selvom der måske fornemmes en tand mere kvalitet end hos foregående søstervin.

Denne er ikke fundet herhjemme, men koster 49,10€ i støvlelandet, hvilket svarer til 366 kr.

Rating 2,5/7 

Så kom turen til Caprais Sagrantino vine … og vi startede selvfølgelig med hans almindelige Montefalco Sagrantino DOCG Collepiano og endda i anteprima udgaven, altså 2013’eren.

Og lad mig straks indrømme, at det var lidt af en nedtur for mig, for Caprais Sagrantino vine har ekstremt mange tanniner … faktisk vildt mange tanniner, som jeg synes dominerer alt, alt for meget. Det er lidt som at spise en køkkenrulle og samtidig lammer tanninerne nærmest dine smagssanser. Men måske er det bare mig, som en lidt en tøs?

En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede i hvert fald, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Vi var dog nogle, som stod i en anden lejr og mente, at vine burde være tilgængelige og at tanninerne selvfølgelig var vigtige, gerne måtte bide, men skulle integreres i vinene. Fuck, jeg elsker jo også Nebbiolo vine, hvor tanninerne godt kan snerre lidt … men slet ikke i samme omfang som hos Sagrantino vinene fra Caprai.

Så derfor kommer mine holdninger og aversion imod de voldsomme tanniner selvfølgelig også til at præge mine vurderinger af disse vine, men sådan er det jo med os bloggere … eller i hvert fald nogle af os … vi siger vores mening.

Men lad os starte med denne splinternye Montefalco Sagrantino DOCG Collepiano, som er lavet med druer, der er høstet med et udbytte på 50-60 hektoliter pr. hektar.

Caprai skriver ikke noget om, hvor lang maceration vinen har fået, men lur mig om den ikke har ligget på skallerne i en pæn lang periode. Den har samtidig lagret 24-26 måneder på barriques og Caprai anvender kun nye, franske barriques til hans Sagrantino, hvorved der sparkes yderligere til tanninerne.

Vinen lagrer minimum 6 måneder på flaske inden frigivelse og der laves årligt omkring 80.000 flasker af vinen. Jeg havde inden besøget på vingården også smagt vinen til den store Anteprima Sagrantino 2013 smagning med 36 vine fra den nye årgang.

Og det er sgu powervin på mange måder. Næsen er fede blommer, bløde og overmodne kirsebær og man kan næsten komme til at tænke Amarone. Der synes jeg nu ikke, at vi er … men der er lidt flomme og syltetøj over duften kombineret med peber, læder samt italiensk og nærmest balsamisk syre.

I munden er vinen egentlig også fed med stor kraft … og så lige totalt uhæmmede tanniner. Bevares, det kan bestemt drikkes, hvis du undgår at ilte vinen i munden, men tager du bare lidt luft ind i kæften, så bliver det bare det vildeste tanninbid. Her er jeg sgu stået af perronen.

Forhandles herhjemme af Føtex, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 2,5/7