Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2010 Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, Crozes-Hermitage, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2010 Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, Crozes-Hermitage, Rhône, FrankrigLøve’s Bog- & VinCafé i Århus har 211 forskellige vine på deres vinkort, og én af disse er denne Crozes-Hermitage fra vinhuset Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, som ligger lige syd for byen Mercurol i den nordlige del af Rhône … et langt fra Rhône floden og vel små 10 kilometer nord for Valence.

Vinhuset drives af far og søn … Philippe og Vincent Jaboulet, som tidligere var en del af familiens vinhus Domaine Paul Jaboulet Aîné, som blev grundlagt af Jaboulet familien tilbage i 1834 og var i familiens eje frem til 2006, hvor det blev solgt til den schweiziske finansmand Jean-Jacques Frey, som også ejer Chateau La Lagune i Bordeaux og en del af Champagnehuset Billecart-Salmon samt en del af cognachuset Léopold Gourmel.

Domaine Paul Jaboulet Aîné fik efter den daværende ejer Gérard Jaboulets pludselige død i 1997 en vanskelig tid. De 4 børn Michel, Jacques, Philippe og Odile Jaboulet var tynget af de skrappe franske arveafgifter, og det endte således med et salg i 2006, da ingen af børnene selv kunne drive vinhuset videre.

Philippe havde arbejdet 30 år som vinmager på Domaine Paul Jaboulet Aîné, men startede i 2006 efter frasalget af familiens vinhus sit eget vinhus sammen med sønnen Vincent. Han er også uddannet ønolog, og har efter endt uddannelse studeret og arbejdet med vin i både Frankrig og Australien. Han er 5. generation af Jaboulet’erne.

Domaine Philippe & Vincent Jaboulet har vinmarker i både Crozes-Hermitage, Hermitage og Cornas appellationerne. I Crozes-Hermitage har man 27 hektar vinmarker, hvoraf de 11,5 hektar var marker, som oprindeligt tilhørte Domaine Paul Jaboulet Aîné og indgik som en del af handlen. I Hermitage har man 1,3 hektar og i Cornas ligeledes 1,3 hektar.

Her har vi husets almindelige Crozes-Hermitage, som er den vin, som der produceres flest af på vingården. Den har ganske vist en storesøster Crozes-Hermitage Nouvelére. Det er selvfølgelig 100% Syrah, men ellers har jeg faktisk ikke rigtigt nogle oplysninger omkring selve produktionen af vinen. Så vi springer da bare til mine smagsindtryk.

I næsen er der flæsk, bacon, ganske modne frugter, rosiner, blommer, læder, eucalyptus, Weber grill og kul. I smagen er vinen meget frisk, godt med syrlighed, ribs, kirsebær, virkelig grøn og stram med noter fra egetræ. Mangler måske lidt finesse og balance.

Købt på Løve’s Bog- & VinCafé til 325 kr., men koster Uvinum 187,19 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2014 Domaine des Sablonnettes, Fleur d’Erables, Loire, Frankrig

Skriv en kommentar

2014 Domaine des Sablonnettes, Fleur d’Erables, Loire, FrankrigSidste vin på Pondus for en uge tid siden – ja, jeg er langsom til at få opdateret – var denne Fleur d’Erables fra den lille vinhus Domaine des Sablonnettes, som ligger ved den lille by Rablay-sur-Layon i hjertet af appellationen AOC Coteaux du Layon i Loire.

Vinhuset drives af ægteparret Jöel og Christine Ménard, som overtog domænet i 1982 efter Jöels far, som selv havde grundlagt huset i midten af 1960’erne. Han var oprindelig bødker, men havde opkøbt 8 hektar vinmarker, hvorfra han dyrkede og producerede vin.

Jöel uddannende sig egentlig til elektromekaniker, men da han var vokset op med vin, så det endte med, at han sammen med hustruen Christine overtog den fædrene vingård og for alvor kastede sig over vinproduktion.

Og siden har ægteparret bygget vingården op og samtidig opkøbt yderligere vinmarker, så det samlede areal vinmarker i dag udgør 12,5 hektar. Der dyrker parret sorterne Cabernet Franc, Grolleau, Gamay og Chenin Blanc og omlagde i 1991 produktion til økologisk drift og i 1996 videre til biodynamisk drift.

De har også i 1999 købt en ældre og større ejendom, som nærmest ligger i centrum af deres marker, som består af mange små parceller, som ligger godt spredt i Rablay. Huset er efterfølgende restaureret efter de bedste biodynamiske principper, og samtidig byggede de også en vinkælder af biodynamisk materiale – og selvfølgelig blev placeringen fastlagt ved hjælp af en geobiolog.

Det var under byggeriet, at Christina og Joël lagde mærke til de specielle ugler, der fløj rundt om aftenen og natten i området. Hvad var så mere naturligt, end at lade disse være symboler på domainet og på etiketterne? Uglen er symbol på visdom og clairvoyance … en filosofi, som man på Domaine des Sablonnettes forsøger at efterleve i både arbejdet og relationerne med andre.

Etiketterne varierer fra vin til vin, men de er alle udført af den lokale kunstmaler Denis Huneau, som til daglig huserer i sit galleri i Moze i Loire.

Allerede tilbage i 1989 begyndte Jöel Ménard de første forsøg med søde vine og likører, og de faldt så heldige ud, at man på Les Sablonnettes siden har holdt ved og løbende eksperimenteret videre. Det er denne Fleur d’Erables et godt eksempel på. Vinen er lavet på 100% Chenin Blanc fra marker omkring Rablay.

Druerne høstes meget sent, hvor der begynder at vise sig tegn på Botrytis og derfor indeholder godt med sukker til potentielt 15-16% alkohol. Efter en langsom og lang presning for at få alle smagsstoffer med, vinificeres mosten og vinen lagres på ældre fade. Og det giver en fin lille dessertvin, som i næsen byder på let oxyderede æbler, hvide frugter, sødme, honning og en smule ristede nødder. Smagen er cremet, men alligevel frisk og lækker med sødme, nærmest flødeskum-lethed, æbler, honning, svag citrus og meget let tilgængelig.

Forhandles af Vinspecialisten og VildMedVin, hvor prisen er 250 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Ortas Cave de Rasteau, Tradition Rasteau Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2012 Ortas Cave de Rasteau, Tradition Rasteau Côtes du Rhône Villages, Rhône, FrankrigMed næste vin er vi hos kooperativet Ortas Cave de Rasteau, også kaldet Cave des Vignerons de Rasteau, og de holder selvfølgelig til i byen Rasteau. De er den absolut største producent i Rasteau og vinen er deres Tradition Rasteau Côtes du Rhône Villages.

Ortas Cave de Rasteau er grundlagt tilbage i 1925 og medlemskredsen omfatter i dag omkring 180 vinavlere i området. Samlet får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationens Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket er ganske imponerende.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN (Vin doux naturel). Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og selv kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til vinproduktion og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Cave de Rasteau arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele. Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Tradition Rasteau Côtes du Rhône Villages er produceret på 40 år gamle vinstokke fra en lille mark, beliggende på en bjergskråning belagt med de karakteristiske galets roulés småsten, som dækker store arealer i Rasteau og Châteauneuf-du-Pape. Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Syrah og 10% Mourvèdre. Alle druer høstes manuelt, hvorefter de afstilkes. En lille portion af mosten lagres på træfade, mens hovedparten lagrer på de traditionelle cementtanke.

Lad os se på smagsnoterne, hvor vinen duftmæssigt byder på peber, mørk frugt, fed bacon, fugtige fade, nødder … eller noget ristet, lidt kaffe og måske endda også lidt tobak samt krydderier. I munden er der også krydret fint med bacon … og hvem kan ikke li’ det? Derudover er der lidt kirsebær … egentlig meget frisk frugt, godt med sødme og fylde, krydderier og let peber i eftersmagen.

Forhandles af flere, bl.a. Sigurg Müller Vinhandel, DM Vine m.fl, og koster varierer mellem 85-98,50 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2014 Domaine de l’Ocre Rouge Aymeric et Marceline Beaufort, Chardonnay, Languedoc, Frankrig

2 kommentarer

2014 Domaine de l'Ocre Rouge Aymeric et Marceline Beaufort, Chardonnay, Languedoc, FrankrigDet dygtige crew på Pondus kan virkelig deres kram … både hvad angår maden, men så sandelig også hvad angår vinene. Det er typisk små, økologiske eller biodynamiske producenter og til forretten havde de valgt en Chardonnay fra vinhuset Domaine de l’Ocre Rouge.

Vinhuset drives af ægteparret Aymeric og Marceline Beaufort og ligger i Dions omkring 15 kilometer nordøst for Nîmes. Parret købte stedet i 1999 med 6,5 hektar jord og byggede deres vinkælder i 2002.

Aymeric kommer selv fra en stor vinfamilie, da hans forældre drev et stort domæne i Champagne.  Det lå egentlig i kortene, at Aymeric skulle ind i familieforetagendet, bl.a. havde han først studeret vinbrug på landbrugsskolen i Montpellier.

Det blev efterfulgt af et kursus hos det store prestigefyldte champagnehus Roederer, men på deres vingård i Anderson Valley i Californien. Dér så Aymeric imidlertid, at der godt kunne laves spændende mousserende vin på varmere breddegrader end i Champagne.

Det var også årsagen til, at han sammen med hustruen Marceline sprang på projektet i Dions i Languedoc … et godt stykke fra Champagne. Og måske også fordi, at Aymeric følte, at der ikke rigtigt var plads til ham i familieforetagendet. Og forældrene champagnehus er i dag da også overtaget af Aymeric’s to brødre André og Jacques og det hedder i dag også Domaine André et Jacques Beaufort.

Aymeric’s købte vinmarker ligger omkring Gorges du Gardon, og jordbunden ligner meget det, som vi ser i Rhône. Det er tæt, rød okker – det navnet Domaine de l’Ocre Rouge på vinhuset – samt let, småsten og hård kalksten. Og generelt et vildt kratbevokset område, som ellers ikke lokker mange vinproducenter til.

På markerne er Grenache, Carignan, Syrah og Merlot og den gennemsnitlige alder er 40 år for Carignan og 15 år for resten. Derudover har parret genplantet Syrah og Merlot, men også nye sorter som Pinot Noir og Chardonnay, da Aymeric selvfølgelig gerne vil lave mousserende vin i stil med Champagne. Alt har siden 2002 været dyrket økologisk.

Ægteparret laver 8 forskellige vine, nemlig de to mousserende La Perle og La Perle Noire samt vinene Le Chardonnay, Le Rose Syrah, Le Rouge, Le Pinot Noir, De Natura Vini og Le Merlot.

Denne Le Chardonnay har en sød lille opstoppernæse med fersken, honningmelon, sød abrikos, lidt røgede noter samt lidt ristede nødder. I munden er der sødme, mineralsk og rank flint, pap, fedme … lidt i stil med Bourgogne, men måske også lidt flad i udtrykket.

Ikke fundet en forhandler, men prisen skulle vistnok ligge omkring 130-140 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

N.V. Anna et André Durrmann, Crémant d´Alsace Brut, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

N.V. Anna et André Durrmann, Crémant d´Alsace Brut, Alsace, FrankrigPå Restaurant Pondus var første vin i Pondus-pakken lidt bobler, en charmerende Crémant d´Alsace Brut fra vinhuset Anna et André Durrmann eller Domaine Durrmann, som ægteparret selv kalder det. Den var vi selvfølgelig helt med på … velvillige, som vi nu er.

Domaine Durrmann finder vi ved byen Andlau, opkaldt efter floden L’Andlau, som løber lige forbi byen. Det er omkring 30 kilometer nord for Colmar i område Bas-Rhin i Alsace … lige for foden af det midterste bjerg i Vogeserne bjergkæden. Og helt præcis på adressen Rue des Forgerons.

Vinhuset er grundlagt af André Durrmann i 1979, hvor han overtog forældrenes gamle ejendom fra 1600-tallet midt i Andlau. Til ejendommen hørte også 1,5 hektar vinmarker, som forældrene havde passet og lavet en smule vine fra. De havde endda solgt lidt siden 1969, men da faderen var skomager, så blev det ikke til så meget vin.

Men der var en lang slægt af vinavlere på Andrés mors side, så de første år fortsatte André egentlig blot forældrenes hidtidige produktion, men efter nogle år begyndte han eksperimentere, købte yderligere vinmarker fra familie og naboer og omlagde også produktionen til principperne i permakultur.

Permakultur handler om at tage et personligt ansvar for egen adfærd, for samfundets indretning og for hele planeten. Efterhånden har permakulturen udviklet sig til en alsidig og verdensomspændende bevægelse for alle aspekter af økologisk og bæredygtig indretning af samfundet. Etikken i permakultur er omsorg og respekt for hele naturen, alle mennesker og ligelig fordeling af ressourcer.

For permakulturister handler det om at lære af naturens erfaringer ved at iagttage, aflæse og forstå naturens universelle mønstre. For André betyder det, at han planter træer i sine vinmarker, pløjer ikke, lader får trippe rundt i vinmarkerne, klipper aldrig sine stokke, men forsøger i stedet at bringe naturen tilbage i vinmarkerne. Nå, rolig nu Søren Ryge.

Tanken er at mikroorganismer nu engang har det bedre når naturen går sin egen naturlige gang. Træerne i vinmarkerne er med til at give mere liv, skygge i perioder med ekstrem hede (bliver mere og mere aktuelt) og skygge ved andre voldsomme vejr-situationer. Siden 1998 har vingården også været drevet økologisk.

I dag har André 7 hektar vinmarker, og producerer årligt mellem 25-40.000 flasker vin årligt … afhængig af årgangen. Hele produktionen sker på den gamle ejendom midt i Andlau, men der er ingen kælder i ejendommen, hvilket er umuligt pga. grundvandet. Derfor sker produktionen i et par sidebygninger, som stammer fra 1736. Og i produktionen sker tingene også helt naturligt, dvs. ingen tilsætningsstoffer … udover lidt svovl i de fleste af vinene og ellers fremstilles de fleste af vinene i rustfrie ståltanke.

Der er godt nok en række store foudres, som har tilhørt Andrés mors familie, men kun to af dem kan bruges … resten er efterhånden for gamle og utætte.

Hvad skal vi ellers sige om den gode André Durrmann? Jo, vi har helt glemt hans kone, som jo også tager del i slæbet. Hun hedder Anna og stammer fra Polen. Og så går André virkelig ind for miljøet og kører derfor selvfølgelig også i el-bil. En permakulturvenlig bil.

Nå, men det var nu denne Crémant d´Alsace Brut, som vi kom fra, lavet på 80% Pinot Blanc og 20% Riesling. Det er en Non Vintage … altså uden årgang, men består typisk af et par årgange. Og det er sgu herlig væske, som i næsen giver dig let oxyderede pærer og æbler … ja de har ligget nogle dage i græsset, halvbrændt franskbrød på toastristeren, gammel kælderskakt, ristede mandler og et tryk på citronen. I munden meget lette bobler, æbler … lækker syre/sødme balance … en syrlighed, som prikker og sødme fra nogle tropiske frugter. Hmmm fino.

Forhandles hos The Main Man Martin hos Extra Brut Vinimport, og prisen meget attraktiv med 100 kr. rent. Sådan

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Weingut Jalits, Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, Burgenland, Østrig

Skriv en kommentar

2008 Weingut Jalits, Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, Burgenland, ØstrigFredagens sidste vin på S’vinbar blev denne Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary fra det østrigske vinhus Weingut Jalits, og vel reelt blot valgt fordi, at den så spændende ud. Det er jo også en god begrundelse, og hvorfor ikke lidt Blaufränkisch a.k.a. Lemberger?

Weingut Jalits holder til i den lille by Badersdorf i Südburgenland i det sydøstlige hjørne af Østrig, næsten på grænsen til Ungarn. Det er et lille familie vinbrug, som har været i familien Jalits’ eje gennem flere generationer, og nuværende ejer Mathias Jalits er således 5. generation på vingården.

Mathias overtog driften efter forældre Anna og Alfred Jalits i 2001, og det er reelt først under Mathias’ ledelse, at vingården har fået en professionel tilgang til vinproduktionen. Mathias er selv uddannet indenfor hotelbranchen på hotelskolen i Oberwart, men har efterfølgende uddannet sig indenfor vinproduktion på vinskolen i Eisenstadt.

Weingut Jalits har i alt 14 hektar vinmarker, og en af produktionen er under den lille appellation Eisenberg DAC, som jo i øvrigt står for Districtus Austriae Controllatus, altså et slags vindistrikt. Eisenberg – som ligger øst for Badersdorf og lige ved grænsen til Ungarn – betyder noget i retning af jernbjerget, og selvom det ligger i Burgenland og tidligere var en del af Mittelburgenland, fik det altså i 2008 sin egen DAC for vine lavet på Blaufrankisch.

Området Eisenberg er præget af en meget jernrige undergrund, som gør vinene herfra mere mineralske i smagen. Hvis man sammenligner Blaufränkisch fra Eisenberg med de vine, som fremstilles i Mittelburgenland, kan man nemt smage forskel. Vinene fra Mittelburgenland er sådan mere krydrede, runde og frugtdrevne, mens vinene fra Eisenberg er mere strukturerede, tætte og mineralske.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland, hvor den kaldes Lemberger. Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring.

Hos Weingut Jalits dyrker de dog også andre druer end Blaufränkisch, bl.a. Riesling, Grüner Veltliner, Weißburgunder samt de røde sorter Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Blauburger og Blauer Portugieser. De bedste marker er markerne Szapary, Saybritz, Reihburg, Fasching, Hummergraben, Vollwind og Csaterberg. Den samlede produktion hos Jalits ligger på omkring 56.000 flasker årligt.

Nå, men her fik vi altså fat i en Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, hvor druerne således kommer fra marken Szapary, hvor vinstokkene er mellem 22-50 år gamle. Jorden er sten og ler, og udbyttet ligger på omkring 45 hektoliter pr. hektar. Vinifikationen er sket med gæring i åben tanke, malolaktisk gæring i rustfri tanke og 12 måneder modning i brugte barriques.

I næsen en ganske fyldig vin, parfumeret og ellers er det kirsebær, nærmest syltede bær, peber, noget i retning af babybleer … men det er en god ting, våde og sødkrydrede fade, mineraler, flint, urter og krydderier. Smagen er krydret. Der er peber, saftige kirsebær, godt med tanniner og et let mineralsk tone, som dog kan være svær at finde i alle krydderierne. Vin med sjæl.

Købt på S’vinbar, og prisen fik jeg ikke noteret. Udenlands koster vinen omkring 12€ … eller omkring 89 kr. Hvor findes der meget spændende vin til fornuftige penge.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, Frankrig

Skriv en kommentar

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, FrankrigNæste vin måtte Sibina fra S’vinbar ud at finde på fjernlageret … snak om dedikation, passion og ultimativ service på Jyllands bedste vinbar. Vi havde sporadisk nævnt Jura og selvfølgelig havde Sabina spændende vin derfra, nemlig denne udfordrende flaske Pinot Noir fra vinhuset Peggy & Jean Pascal Buronfosse.

Domaine Buronfosse ligger ved foden af Jura bjergene ved den lille by Rotalier, syd for Lons-le-Saulnier. Og ja, det er netop i dén by, hvor vi også finder den skingrende skøre og energiske Julien Labet fra Domaine Labet, hvis Pinot Noir jeg smagte sidste år og var helt oppe at ringe over.

I byen finder vi også en tilsvarende anerkendt vinmager Jean-François Ganevat, der – som Labet – også er kendt som én af de mest spændende vinmagere i Jura i øjeblikket. Ham skal vi vist lige ha’ skrevet op i huskeren, som én vi skal ha’ smagt noget vin fra. Nå, men det var vist et sidespring.

Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at Peggy og Jean Pascal Buronfosse skulle blive vinbønder i Jura … eller vinbønder i det hele taget. Jean-Pascal kommer fra Lyon og Peggy fra Saint-Etienne og de studerede begge landbrug, men på forskellige skoler og ikke vinbrug.

Peggy tog sin uddannelse indenfor heste- og mælkekøer på Lycée Agricole de la Baie du Mont-Saint-Michel, mens Jean-Pascal uddannede sig til landbrugstekniker/-mekaniker i Cibeins. I en alder af 20 år mødtes de to imidlertid, men kom til at arbejde forskellige steder. Jean-Pascal arbejdede på et tidspunkt i et træningscenter i Jura og derefter som landbrugstekniker, men Peggy fik arbejde i den sydlige del af Frankrig.

I 1995 lejede Jean-Pascal et lille hus i Rotalier, da han havde fået arbejde som underviser på landbrugsskolen i Lons-le-Saulnier. Hurtigt flyttede Peggy også ind i huset, men det var imidlertid svært for hende at finde arbejde, så hun endte med at arbejde i vinmarkerne på Domaine Claude Joly i to sæsoner i træk.

De besluttede sig for at blive i Rotalier og købte en gammel vingård, hvor der dog ikke var lavet vin siden 1947. Peggy var rastløs og besluttede derfor, at hun ville starte med at lave vin, men det var svært at finde nogle marker, som hun kunne leje … de lokale troede simpelthen ikke på, at en kvindelig tilflytter kunne få noget godt ud af det, specielt da hun heller ingen erfaring havde.

Imidlertid vendte lykken, da Peggy mødte den 80-år gamle vinbonde Raymond Pageault. Han lod hende leje en 0,4 hektar stor mark, og hurtigt fandt Peggy yderligere 0,3 hektar. Den første årgang blev 2001 … men for en sikkerheds skylde, så tog Peggy også vinuddannelse i Beaune det efterfølgende år, og så begyndte hun ellers for alvor vinproduktionen med lidt råd engang imellem fra naboen Jean-François Ganevat og formentlig også Julien Labet, som de også er venner med.

Starten var svær … men efterhånden begyndte Peggy at finde private kunder via vinshows, vinklubber og medierne fik også øje på den lille producent. I dag findes parrets vine på nogle af de mest trendy restauranter i New York, hvilket Peggy findes er totalt underligt. Da Peggy og Jean-Pascal fik deres 3. barn i 2013 måtte Jean-Pascal opgive sit faste arbejde og arbejder nu fuldtid på vingården, som i dag samlet har 4,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Alt dyrkes fuldstændig økologisk.

Her har vi en frisk og ung Pinot Noir … alene 11% alkohol, og med en etikette, som er malet af Jean-Pascals svoger. Druerne høstes manuelt i store kurve og i kælderen udblødes de hele klaser og gæret på rustfrie ståltanke. Gæringen starter uden tilsætning af gær. Herefter opbevares vinen i store gamle tonneaux fade på 500 lieter, men ikke særlig lang tid. Flaskes uden klarering eller filtrering.

I glasset kan det ses … herlig lys og grumset og en næse med landlig mødding, lidt krudt, næsten en slags jordslået note, virker helt biodynamisk i næsen og samtidig med lidt flint, kul … meget let og utrolig frugtrig. I munden er det vildt syrligt, let, frisk, stramt … nærmest snerpende stramt med vilde og ustyrlige tanniner. Hvor er det herligt med sådan en let syrebasse.

Købt på S’vinbar by-the-glass, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Furggl, Alto Adige, Italien

Skriv en kommentar

2013 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Furggl, Alto Adige, ItalienPå S’vinbar gav vi indehaveren og sommelier Sabina udfordringen at finde en let vin med lidt kant … og det blev denne Südtiroler Lagrein Furggl fra vinhuset Franz Gojer … fremragende valg. Respekt.

Franz Gojer driver vinhuset, som også er kendt under navnet Weingut Glögglhof … eller Azienda Vinicola Glögglhof nu da vi jo er i Italien, eller helt præcis i St. Maddalena området nordøst for Bolzano i Alto Aldige i det nordlige Italien.

Vingården Glögglhof stammer tilbage til 1400-tallet og har været i familien Gojers eje i generationer. I dag er det Franz og hustruen Marie Luise Gojer, som driver gården sammen med deres søn Florian. Franz overtog driften tilbage i 1982 efter faderen Anton Gojer.

Florian har tilsluttet sig faderen efter endt uddannelse som ønolog og uddannelsesophold hos Jim Clendenen i Santa Barbara. Og i dag er det Florian, som er den ansvarlige vinmager på vingården.

Glögglhof har selv 5 hektar vinmarker og har derudover forpagtet yderligere 2,5 hektar marker, bl.a. markerne Furggl, Karneid og Rondell. På markerne dyrker familien druesorterne Vernatsch … også kaldet Schiava, Lagrein, Weissburgunder, Kerner og Sauvignon Blanc. Alt dyrkes uden brug af kemikalier, pesticider og mineralsk gødning, ligesom der i kælderen kun anvendes den naturlige gær fra druerne.

Det er altså en lille producent, som alene laver omkring 55-60.000 flasker vin hvert år, og én af disse flasker er så denne Südtiroler Lagrein Furggl, som Sabina anbefalede og lovede langt mere elegant end typiske vine på Lagrein.

Vinen er lavet med druer fra marken Furggl, som ligger i Auer og har en god stenet undergrund og næres af floden Etsch. Det giver meget mineralske vine, som også typisk har godt med tanniner. Alle druerne er høstet manuelt. Fermentering er sket i store, letbrændte egetræsfade og derefter har vinen også lagret på store egetræstønder, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Og hvilken herlig lille perle, som i næsen er ganske rustik, landlig med noter af kul, egetræ, træspåner, violer, granit samt en smule spice … lette og ristede krydderier. I munden er vinen syrlig, mineralsk, let og meget frisk. Syren er meget direkte med grønt græs, jern … stramt og lækkert.

Drukket på S’vinbar, pris kender jeg ikke. Udenbys koster vinen 12,40€ eller omkring 93 kr. Det er satans billig, så herhjemme kan den sagtens tåle at koste lidt mere … og fortsat være satans billig.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2012 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, SpanienVores gourmet- and winetour til Århus startede i De Danske Statsbaners majestætiske IC3-tog … og hvad bedre proviant end en flaske 2012 Flor de Pingus …. passer perfekt til papkrus, DSB, bumletog og fredagstrafik. Helligbrøde vil nogle sikkert sige, men dér stoler jeg mere på den kvindelige, uniformsbeklædte DSB-konduktør, som blot myndigt konstaterede; “I hygger jer nok” … og det var nemlig spot on.

Peter Sisseck har jeg tidligere skrevet om på bloggen … da jeg smagte en tidligere årgang af denne 2. vin fra ham, nemlig Flor de Pingus- Han kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer.

Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio til et mønstervinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt, baseret på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke i Ribera del Duero, ikke langt fra legenden Vega Sicilia.

Projektet fik navnet “Pingus” som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995’er hos Corney & Barrow i London blev en legende født. Til stede var også en vis Robert Parker, som senere udtalte at dette var “den største unge rødvin jeg nogensinde har smagt fra Spanien”, og kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate … et helt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Siden har Parker fortsat sin gavmildhed overfor Pingus, og det gælder også for denne Flor de Pingus, som Parker typisk giver mellem 90 og 94 point, men jeg kan imidlertid ikke se, at denne årgang 2012 er ratet af den gode Parker. Det er vi sgu også totalt bedøvende ligeglad med, for jeg er sgu langtfra enig med den gamle amerikanske vingut.

I et DSB-tog … ganske vist ikke af papkrus, men af plastik-vinglas – fik jeg rystende noteret følgende noter: Næsen er engelsk lakrids, mørke men syrlige bær, brombær, champignon, kaffe … virker fortsat ung og stram i betrækket. I munden er vinen også ganske stram endnu … syrlig, fyldig, sindssyg frisk frugt og tanninerne bider dig i haserne. Eftersmagen er sindssyg lang … men virker – og det var vi alle enige om – en kende for ung endnu. Men godt smager det sgu, selvom jeg på ingen måde er blown away.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Løgismose Vin, hvor en flaske i dag koster 695 kr.

Rating 5,5/7

Vinanmeldelser

2005 J. B. Atkinson, Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve, Californien, USA

Skriv en kommentar

2005 J. B. Atkinson, Edward's Block Cabernet Sauvignon Reserve, Californien, USAEn lidt bedaget amerikaner … Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve med lidt over 10 år på bagen og skulle efter sigende komme fra vinhuset J. B. Atkinson, som holder til i byen Rutherford i Californien. Det er i samme by vi finder store vinerier som fx Robert Mondavi Winery, Opus One m.fl.

Imidlertid kan jeg intet finde om J. B. Atkinson Winery … overhovedet. Der findes ikke et vinhus i Rutherford med det navn, ingen hjemmeside, ingen vine … udover et par Edward’s Block Sauvignon Blanc Reserve og Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve fra omkring 2005-2007.

Derefter er huset nærmest som sunket i jorden. Pist borte. Væk.

Måske det ikke har været et rigtigt vinhus, men blot designvine, som måske endda kommer fra Mondavis store fabrikslinje. Men nu gætter jeg altså bare. Lidt søgninger viser også, at den hvide Edward’s Block Sauvignon Blanc Reserve er lavet af Michael Scholz, som til daglig er vinmager hos St. Supéry Estate Vineyards & Winery’s.

Det har han været af to omgange … først fra 1996 til 2001 og derefter fra 2009. I den mellemliggende periode arbejdede han hos Wattle Creek i Australien og i den periode kunne han jo godt ha’ lavet disse vine i Californien med opkøbte druer. Man det er altså fortsat gætterier.

Lad os i stedet smage vinen som er lavet på Cabernet Sauvignon tilsat en smule Merlot og Petit Verdot. Ellers har jeg heller ingen oplysninger om vinifikation eller andet.

I glasset har vinen en god og dyb mørkerød/bordeaux farve … men der fornemmes allerede et lidt brunt skær, der bekræfter, at det ér en bedaget vin. Duften er blåbær brombær, dadler, godt med portvin, blommer, chokolade, svag og fugtig eg samt søde krydderier. I munden er vinen blød med frugt af blåbær … rund, blid med lidt kalk og en slags halvvissen syre, som dog fortsat til stede, selvom den ikke gør megen væsen af sig. Meget letdrikkelig.

Købt hos Skovgaard Vine, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 4/7