De sidste 2 vine til New York State online smagningen med temaet Water var fra McCall Wines og begge med alder fra årgang 2014 og den første var denne Pinot Noir Reserve.
McCall Wines ligger ved North Fork på Long Island ved Great Peconic Bay i et området kaldet Downs Woods, der indtil for 300 år siden var centrum for Algonquin indianerne og kendt som Fort Corchaug.
I 1902 blev jorden dog købt af Russell Simeon Walker, der vaf præsident for Dime Savings Bank i Brooklyn. Ejendommen forblev derefter i familiens ejerskab, selvom navnet senere via ægteskaber senere blev til Munkenbeck og senere McCall
i 1996 startede Russell McCall med økonomisk hjælp fra Peconic Land Trust med at genplante majs- og kartoffelmarkerne sammen med 21 hektar vinmarker. Det var dog først i 2007, at McCall Wines blev grundlagt og den første årgang frigivet og solgt.
Siden har McCall Wines i 2010 bygget nyt smagerum, rejst en vindmølle og endda startet med opdræt af kvæg. I 2011 købte de også vinmarken North Ridge Vineyard og dermed mulighed for at udvide produktionen.
Her smager vi husets 2014 Pinot Noir Reserve, som er lavet fra en årgang, som Miguel Martin kaldte en af de bedste, men præget af et meget lavt udbytte. Generelt lagrer McCall Wines deres vine i lang tid, så 2014 er en af den nyeste frigivne årgange.
Der er ingen oplysninger om produktionen, men Miguel Martin fortalte, at den har ligget lang tid på fad, men så må vi jo bare springe til mine smagsnoter.
I næsen træder det modne også frem, men på en lys og blid facon, meget feminin, fin og sart, virkelig elegant og silkeblød Pinot Noir med et pænt fadpræg … jordbær, lyse kirsebær, blommer, sort te, kanel, vanilje, mælkechokolade og flot balance,
Smagsmæssigt er vinen dog mere intens … virker helt klart yngre end i duften, men også mere rustik, kantet og frugten er tranebær, sure rabarber og har en stor portion rank bitterhed, mens alle tanninerne er bløde. 92 point.
Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster vinen 69$ … svarende til 470 kr.