Så er vi retur i Loire … hos den venlige Bruno Dubois, som driver Bruno Dubois vigneron en Saumur Champigny et par hundrede meter syd for den lille by Saint-Cyr-en-Bourg og her netop med vinen, som blot kaldes Saumur Champigny.
Jeg har tidligere skrevet om Bruno her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans topvin Sortir du Bois, men I får lige historien igen for arvepris Knud.
Bruno Dubois overtog driften af familiens vingård i 2002 … og før det havde hans far og onkel passet vingården, hvor druerne dog primært blev sendt til det lokale kooperativ. Det gør Bruno fortsat med en del af høsten, men den største del anvender han imidlertid i produktion af vine i eget navn.
Ved overtagelsen i 2002 var der alene 3 hektar vinmarker, men Bruno har købt yderligere marker og ejer i dag samlet knap 11 hektar vinmarker, hvor de 10 hektar er plantet til med Cabernet Franc og 0,8 hektar med Chenin Blanc.
Stokkene står på en yngre kalkjord, her taler vi sølle 80-90 millioner år gammel kalk … sen kridt kaldet turonien efter byen Tours … og det særlige ved den kalk er, at den giver en dejlig blød vin. Det passer godt til Brunos venlige væsen.
Bruno har arbejdet økologisk siden 2009 og modtog sin økologiske certificering i 2012, men derudover arbejder Bruno efter de biodynamiske principper … godt støttet med råd og vejledning fra sin nære ven Thierry Germain på Domaine des Roches Neuves i Varrains. Derudover flaskes alle Brunos vine også uklareret og ufiltreret.
Der laves ikke så mange vine på Domaine Bruno Dubois, alene 4-5 stykker, nemlig den hvide Blanc du bois, en rosé med navnet Bulle de BD samt de røde Sortir du Bois, La cuvée du Coin og denne Saumur-Champigny. Vinene lagres i en gammel kalkhulekælder, men besøgende smager normalt hans vine i køkkenet.
Bruno er nemlig vild med at lave mad, havearbejde, ha’ det sjovt … og selvfølgelig lave vin. Hans køkken er da også fyldt med et stort gaskomfur, gryder og pander overalt, stort anretterbord og masser af hygge, som danner en særegen hjemlig hygge under de mange smagninger, som finder sted i køkkenet.
Det er selvfølgelig 100% Cabernet Franc fra 40 år gamle vinstokke og et meget beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Det er dog ikke normalt, og skyldes at der var en smule frost i foråret 2013. Druerne er høstet i oktober, modning alene på ståltanke, så lavet med en meget nænsom vinifikation med diskret ekstraktion for at bevare bløde tanniner.
Duften er fin landlig og animalsk med blyanter, røg, syrlig lakrids … måske endda saltlakrids, røde bær – ikke lyse og ikke mørke – en smule mentol og en snert læder. Virker ikke – by far – så kompleks og rund som Sortir du Bois. Smagsmæssigt er vinen blød, frisk med en syrlig frugt. Der er en svag, svag sødme, men det overordnede indtryk er en frisk og rund vin og fin intro til rød Loire.
Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 110 kr.
Rating 4/7 
På samme måde, som fader Celestin er komponisten Floridor i filmen Frøken Nitouche er Barrel 27 også McPrice Myers, så denne Syrah baserede amerikaner Head Honcho er reelt fra McPrice Myers Wines, selvom der står Barrel 27 på etiketten.
Sidste vin ved torsdagens vinsmagning blev en rigtig blockbuster … Saldo Zinfandel fra vinhuset The Prisoner Wine Company. Måske var det ud fra devisen, at der skulle sluttes af med et brag. Og det blev et fedt, sort og tyktflydende brag.
Sidste italienske B – efter jeg havde forstyrret den italienske B-trio med en ungarsk Syrah – blev denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore fra vinhuset Podere Grattamacco … en supertoscaner fra Bolgheri eller helt præcis lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.
B nr. 2 var Brunello di Montalcino … her i en nyere udgave fra Farncheschi familiens vinhus Tenuta Il Poggione, en klassisk Brunello producent med ikon/kultstatus, beliggende ved den lille by Sant’Angelo In Colle omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino.
Den gode sommelier og vinosof havde selvfølgelig også lidt italiensk med … tre af slagsen, nemlig tre magiske B’er; Barolo, Brunello og Bolgheri … my kind of man. Vi startede selvfølgelig med den fantastiske Nebbiolo drue … lethed og italiensk stramhed i en 2006 Barolo fra vinhuset Bel Colle.
Fra klassisk fransk Pinot Noir til amerikansk Pinot, dog her fra det lidt køligere Oregon. Vinen er en Pinot Noir Signature Collection fra vinhuset med det nærmest royale navn King Estate Winery, som ligger ved den lille by Lorane en smule syd for Eugine i den sydlige ende af Willamette Valley.
Arghhhh god Bourgogne er ikk’ det værste, som der findes. Og denne Aloxe-Corton fra vinhuset Domaine Tollot-Beaut fra Chorey-les-Beaune hører under denne kategori. Pinot Noir når det er bedst … elegance, kompleksitet og skønhed på flaske.
Torsdagens store oplevelse var den 
I det houlbergske hjem skreg hustruen min på vin, og jeg fandt selvfølgelig hurtigt en vin fra en af hylderne … men vist fra en af de lavere hylder, for denne australske Rosedale Ridge Shiraz-Merlot er fra de store Taster Wine produktionshaller, hentet i store tanke fra Down Under og tappet på flaske i Danmark.