Fredagens Spätburgunder blev denne Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft … og endda Premimum. En besynderlig én af slagsen og fra vinhuset Geschwister Schuch, som ligger ved byen Nierstein, lige opad Rhinen omkring 15 kilometer syd fra Mainz i Rheinhessen.
Vingården er grundlagt i 1817 af Friedrich Schuch, og i dag er det 7. generation i form af Michael Günther, som driver gården. Selve vineriet ligger i en gammel, fredet ejendom, som næsten ligger en keltisk kirke.
Indtil 1939 afholdt man årligt vinauktioner i ejendommen, og i den 400 år gamle kælder med hvælvede lofter har Weingut Geschwister Schuch sine egetræsfade, både nogle som er over 100 år gamle og helt nye fade. Og der ligger også vine helt tilbage fra 1921.
Vinhuset har samlet 12 hektar vinmarker, hvoraf omkring 40% er meget stejle skråninger. Jorden er sandsten, løs lerjord samt den karakteristiske røde lerjord, som man finder på det stykke, som tyskerne kalder Roten Hang. Nogle af familiens marker er bl.a. på de kendte marker Pettenthal, Hipping, Heiligenbaum, Orbel og Ölberg.
Der dyrkes primært Riesling, som udgør omkring 60% af produktionen. De hvide sorter er derudover Silvaner und Burgunder (Grauburgunder, Weißburgunder, Chardonnay) samt Müller-Thurgau, Kerner, Scheurebe og Bacchus. 20% af produktionen er rødvine, som laves på druer som Spätburgunder, Portugieser, Dornfelder og Merlot.
Nå, men lad os komme videre til vinen … denne Premium Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft fra 2005, altså med forholdsvis høj alder. Kan en sådan Spätburgunder klare det? Jeg har ikke fundet meget info om vinen eller hvor lang tid, som vinen har ligget på barriques … som den åbenlys praler med.
I glasset kommer første overraskelse … mørk som natten. Slet ikke den typiske og næsten transparente teglfarve, men nærmest en Amarone sort saft, som virker kraftig og intens. Hold da op.
I næsen er første indskydelse også … WHAT THE FUCK. Dette er da ikke Spätburgunder! Her er der blommer, krydderier, vanilje, våde fade. Dufter fyldig, kraftfuld og mørk. Måske lidt bitre mandler? Jeg kigger igen på etiketten, men den er god nok. Der står sgu Spätburgunder. Måske dette bare er Spätburgundernes Dirty Harry på speed?
Smagsmæssigt snyder vinen bestemt ikke næsen, og vi følger den fastlagte spor med blommer, mørke bær, lakrids, krydderier og en let tørhed. Kan dog smage en lidt finere nerve i vinen, som måske kan give et slags bevis for, at der virkelig er Spätburgunder i flasken. Jeg ville blindsmagt nok aldrig ha’ gættet Spätburgunder … men det er jo det herlige ved vin … nye og spændende oplevelser.
Jeg overvejede på et tidspunkt, om de måske havde sat en forkert etikette på flasken, men på nettet kan jeg se, at flere beskriver vinen som en atypisk Spätburgunder. Det tør svagt antydes, men alligevel smager den faktisk meget godt. Fyldig, mørk vin … love it, som Ole Henriksen nok ville have udtrykt det. Den får en halv Thumbs Up ekstra for overraskelsesmomentet.
Købt i Tyskland på Weine.de, pris 10€ eller omkring 75 kr.