Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2011 Weingut Markus Molitor, Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

2011 Weingut Markus Molitor, Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett, Mosel, TysklandEr kørt alene i sommerhus … fuldstændig stilhed, total nydelse, løbeture, dyp i og lange gåture ved Vesterhavet … men selvfølgelig også et par vine med i tasken, bl.a. denne Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett fra Weingut Markus Molitor, som holder til i Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og så Wehlener Klosterberg, hvorfra druerne til denne vin kommer.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade, for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Marken Wehlener Klosterberg er kernen i vinhusets vinmarker, og strækker sig op de stejle skrænter omkring selve vingården. Den ligger i en dal lige overfor Zeltingen og vender næsten stik mod syd. Marken har en tung stenet jordbund af opløste skifer med en høj andel af jern, hvilket er med til at give mineralske vine med sart, elegant frugt. Udover Riesling dyrker Molitor også Pinot Blanc … Weißburgunder på Wehlener Klosterberg.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013”.

Denne Riesling Wehlener Klosterberg Kabinet er en tør vin, hvilket man nemt kan se på flasken, idet alle tørre vine fra Markus Molitor har hvid kapsel … eller top, for der er selvfølgelig almindelig prop i vinen. Vinen er lavet på ren stål … har ikke ligget på fad overhovedet.

Duftmæssigt fanger jeg let tropiske frugter, lidt petroleum, mulle kælder, fugtighed, grapefrugt, modne æbler, ferskner og en skøn mineralitet. Smagen er fyldigere end duften med sød-krydret fedme, frisk og krisp og god intensitet. Vinen er meget elegant, og smager helt klart som en langt dyrere vin … næsten helt GG i udtrykket med en smule citrus, modne pærer og en fin lang sød-krydret eftersmag. Klasse.

Og selvfølgelig lige et stemningsfoto fra Vesterhavet:

IMG_6449

Købt i Tyskland til 12,50€ … herhjemme er forhandler Otto Suenson, og her er prisen 140 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinanmeldelser

2011 Finca Las Moras, Malbec Reserva, San Juan, Argentina

Skriv en kommentar

Fredagens vin blev denne Malbec Reserva fra vinhuset Finca Las Moras, som ligger i San Juan regionen, dvs. et godt stykke nord for Mendoza. Her ved San Juan-floden – som forsyner husets vinmarker med krystalklart smeltevand oppe fra Andesbjergene – ligger Finca Las Moras med samlet lidt over 1.100 hektar vinmarker.

San Juan flodens fuldstændige renhed, de mange soltimer og det ekstremt tørre vejr gør al form for kemisk pleje unødvendig. På den måde er der skabt de mest fantastiske betingelser for naturlig og ikke mindst økologisk vækst af druerne.

Megen sol, hård vind og kolde vintre er betingelserne på markerne. Derfor har man plantet en masse brombærbuske, for at beskytte vinplanterne mod det hensynsløse klima. Finca Las Moras har sit navn fra disse brombærbuske, idet Moras betyder brombær. Finca Las Moras kan derfor vel nærmest oversættes til “Brombærgården”.

Men det er nu vinen, som er den store vare hos Finca Las Moras. Vinhuset har deres marker 3 steder, Pedernal Valley, Zonda Valley (hvor denne Malbec Reserva kommer fra) samt Tulum Valley.

Vinmager hos Las Moras er Eduardo Casademont, men selve Finca Las Moras tilhører det kæmpe vinfirma Grupo Peñaflor, som omfatter Trapiche, Finca Las Moras, Bodegas El Esteco, Bodegas Santa Ana, Michel Torino og Andes Viñas vinhusene. Dermed ikke noget romantisk bavl om en lille vinbonde, som laver sine egne vine med hjertet. Her er det big business og en produktion på mange millioner liter vin om året.

Denne Malbec Reserva kommer som nævnt fra Zonda Valley, hvor markerne består af meget sandet jord, dog med leret underjord og stenet indhold, der stammer fra San Juan floden. Denne dal ligger meget tæt på 2 bjergkæder (west and east walls), hvilket resulterer i en sen solopgang og en tidligere solnedgang. Dagtemperaturerne er dog meget høje, men tager hurtigt af hen under aften og falder hurtigt til 12 til 14 grader i sommerperioden.

Vinen har lagret 12 måneder på fransk eg og herefter 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt en vin med godt med chokolade, kakao, brombær, fedme, men også en dejlig animalsk duft med svag kostald … næsten lidt biodynamisk i udtrykket. Herudover er der lidt ristede toner samt lidt vanilje. I munden er vinen blød, næsten fløjl … ganske blid, men også med lidt syre, solbær. Er måske en smule neutral, men bestemt en vin, som rigtigt mange vil kunne lide. Svagheden er klart, at den bliver lidt anonym … næsten kedelig.

Forhandles hos Glud Vin, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Vinanmeldelser

2011 Baron Philippe de Rothschild, Mouton Cadet, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Mouton Cadet … mærkelig nok en vin, som jeg altid har undgået og aldrig smagt før. Hvorfor ved jeg egentlig ikke … måske kombinationen af Bordeaux og supermarked … lidt farmor-agtig, men det er bestemt ikke retfærdigt. Navnet Mouton og Rothschild borger jo ellers i højeste grad for noget af det ypperste indenfor Bordeaux vine … og jeg har også tidligere smagt nogle af de sindssygt dyre 1. cru vine fra slottet.

Læs fx mit indlæg fra sidste år; Mouton Rothschild smagning, hvor jeg også fortæller lidt om slottet og de eksklusive vine.

Mouton Cadet er ellers én af de mest udbredte og prisbillige Bordeaux vine, og historien om vinen startede i 1932. Efter 1927, hvor høsten i Bordeaux var dårlig, så lavede Baron Philippe de Rothschild en anden vin med navnet Carruades de Mouton, men den slog aldrig rigtigt an.

Da høsten igen i 1930, 1931 og 1932 var elendig, så følte Rothschild ikke, at nogle af druernes kvalitet levede op til hans krav og til slottets navn, og han brugte dem derfor til en billigere vin, som han kaldte Mouton Cadet. Cadet betyder “yngste eller lillebror” og refererer til Rothschilds plads i familien.

De første år var druerne alene indkøbte druer fra nærliggende vinmarker, og en Pauillac vin, men på grund af den stigende efterspørgsel, så måtte Rothschild også henvende sig til de nærliggende appellationer Saint-Estèphe og Haut-Médoc for køb af flere druer.

I de efterfølgende år blev vinen lavet af druer fra et endnu større område i Bordeaux, indtil produktionen stoppede under den anden verdenskrig. Vinen blev genfødt efter krigen, og fik en Bordeaux AOC klassificering i 1947. Vinen blev en kæmpe succes, bl.a. på grund en ensartet høj kvalitet år for år, og en markant markedsføring overalt i både 1950’erne og 1960’erne, og i dag er lillebroderen blevet til et af vinverdenens store mærkevarer.

Vinen er lavet på 65% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 6-10 måneder på fad.

Duftmæssigt har vinen bestemt ædle franske aner, for her er der solbær, rød frugt, kælder, jord, muld og kølighed. Smagsmæssigt overrasker vinen ved at være mild, rund og kølig. Der er solbær … god frugt, intens og rene, blide tanniner samt god tørhed. Ved lidt varme i glasset kommer tanninerne lidt mere frem i munden, men på en elegant og balanceret måde. Det er faktisk ret velproduceret vin … godt lavet, og selv konen er vild med den … og det sker ellers ikke ofte med Bordeaux.

Forhandles bl.a. i Coop, pris normalt på bud, hvor 6 flasker koster 349 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Anecoop La Viña, Casa l’Angel Organic Grapes, Valencia, Spanien

Skriv en kommentar

Så møder vi igen det store kooperativ Anecoop La Viña i Spanien, og de står – sammen med det amerikanske selskab Grapes of Spain Inc – bag denne vin Casa l’Angel Ecologic eller Casa l’Angel made with Organic Grapes, som der rettelig står på etiketten.

Anecoop La Viña er et traditionelt vinkooperativ grundlagt i 1944. Det producerer vin og olivenolie, men produktionen sælges via organisationen Anecoop, som også er beliggende i Valencia og er Spaniens største distributør af grøntsager, frugter og salater og verdens næststørste distributør af citrusfrugter.

Anecoop er selv grundlagt i 1977 og repræsenterer tusinder af landmænd i Spanien gennem ikke mindre end 101 kooperativer, hvoraf dog alene 6 kooperativer producerer vine … herunder dette Anecoop La Viña. Anecoop omsatte i 2012 for 508 millioner Euro, så der er tale om et ganske stort foretagende.

Udover “La Viña” ejer Anecoop bl.a. også vinkooperativerne Bodegas Reymos i Valencia, Hacienda Uvanis i Navarra og Hacienda Uvaris i Rioja. Anecoop La Viña er beliggende i Fuente La Higuera, 700 m over havets overflade og 50 km fra Middelhavet i vinområdet Valencia.

Byen Fuente La Higuera udtales i øvrigt på valenciansk La Font de la Figuera.

Anecoop La Viña skulle – efter hvad jeg kan finde ud af – ha’ en produktion fra ikke mindre end 3.000 hektar vinmarker, og der producerres da også mange forskellige vine på kooperativet.

Grapes of Spain Inc ejes af Aurelio Cabestrero, som er spansk og kommer fra Madrid. Aurelio har tidligere vundet Ruinart prisen som den bedste sommelier i Spanien, og blev også i 1994 kåret som bedste unge sommelier af Gastronomic Magazine.

Han har tidligere arbejdet på Cafe de Oriente Restaurant i Madrid inden han flyttede til USA, hvor han arbejdede som sommelier på Taberna del Alabardero i Washington DC, inden han i 2001 grundlagde Grapes of Spain Inc for at forfølge sin passion for at importere vine fra sit hjemland Spanien.

I dag har Grapes of Spain Inc salget til USA fra 36 forskellige producenter med en portefølje af over 90 forskellige vine fra alle hjørner af Spanien. Virksomheden har deres store USA baserede lager i Lorton, Virginia.

Denne Casa l’Angel Organic Grapes er én af de vine, som Grapes of Spain Inc importerer til det amerikanske marked, og druerne til vinen er endda også udvalgt af Aurelio Cabestrero. Vinen er lavet på 60% Syrah og 40% Tempranillo, som begge kommer fra den certificerede økologiske vinmark “Casa Colomer” … en sandet, leret mark beliggende 600 meter over havets overflade.

Fermenteret af druerne sker separat i store 20.000 liters rustfrie ståltanke. Herefter lagrer vinen i brugte franske egetræsfade i 3 måneder. Vinen har i øvrigt fået 89 point af Stephen Tanzer’s International Wine Cellar … men hvordan smager vinen egentligt?

Duftmæssigt fanger jeg lidt tranebær, krydderier, peber, sol og varme, balsamico og måske en smule sprittet i næsen. Det økologiske fornemmes på ingen måder. I munden er første indtryk lidt krydderier og en lidt skæv syre. Syren er nærmest varm i udtrykket og ganske vedvarende. Tanninerne er tydelige, men slet ikke ubehagelige … og vinen efterlader et lidt vandet udtryk i eftersmagen, men ellers ganske okay.

Er ligesom ved sidste blogindlæg købt hos Gourmondo i smagekassen “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 8,90€ … eller ca. 66 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Bodegas Pedro Luis Martinez, Hilanda Monastrell, Jumilla, Spanien

Skriv en kommentar

Denne vin Hilanda Monastrell kommer fra Bodegas Pedro Luis Martinez, som ligger ved byen Jumilla i den nordlige del af området Murcia i det sydøstlige Spanien. Bodegaen har også navnet Bodegas Alceño, og så kender vi den pludselig, nemlig fra da vi smagte vinen TW 12 Meses Monastrell.

Vingården er grundlagt tilbage i 1870 af den ihærdige vinhandler Roque Martinez sammen med to partnere, og i dag ejes vingården af 4. generation, nemlig Pedro Luis Martinez. Og nogle vine sælges altså under navnet Bodegas Pedro Luis Martinez, men andre sælges under navnet Bodegas Alceño.

Selvom gården i 1870 var den første af sin slags i Jumilla til at handle vin, så var det imidlertid først i år 2000 under Pedro Luis Martinez, at gården selv begyndte at lave og tappe deres egne vine.

Fra projektets start er der blevet investeret meget i moderne teknik, for at kunne lave så god vin som muligt og ambitionen er at lave vine med en moderne, ren profil. I dag produceres der omkring 500.000 flasker årligt under navnet Bodegas Alceño, fordelt på 9 forskellige vine, samt et ukendt antal flasker og vine som Bodegas Pedro Luis Martinez.

Ledelsesmæssigt drives gården af vinmageren Juan Miguel Benítez, som kan tillægges meget af æren for den fremgang, som vinene fra huset har fået og samlet har vinhuset fået over 90 priser for deres vine.

Huset ejer samlet omkring 400 hektar jord, hvoraf 336 hektar er Monastrell, 10 hektar Syrah, 20 hektar Tempranillo, 14 hektar Macabeo og endelig 20 hektar Airén.

Monastrall druen kender vi normalt som Mourvèdre … hoveddruen fra Bandol. Mourvèdre kræver varme og kræver tid. Den smager ikke godt når den er ung, men her til denne vin kommer druerne heldigvis også fra gamle vinstokke på mellem 25 og 40 år dyrket på kalkholdig, mager og stenet jord.

Fremstillingen af vinen sker i små cementtanke. Fermenteringen tager 15 dage og macerationen 20 dage, hvorefter vinen lagrer i 8 måneder på franske og amerikanske fade, både nye og fade, som er brugt én gang tidligere. Derefter ligger vinen 4 måneder på flaske inden frigivelsen. Produktionen af denne vin ligger på ca. 200.000 liter, hvilket vel svarer til omkring 267.000 flasker årligt.

Duftmæssigt godt med varme urter, krydrede og brændte toner, syrlige kirsebær, tranebær, rød jord … eller i hvert fald tør jord, gazebind og grønne blade. Smagen byder også på en krydret, fyldig og varm saft, hvor der er godt med syre … men en meget frugtren syre, som følger med i eftersmagen. Der er tranebær, menthol og lidt peber. Det bliver lidt kantet, men den syrlige frugt giver også vinen en rankhed, hvilket er ganske okay.

Købt hos Gourmondo i en smagekasse “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 7,90€ … eller ca. 59 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Vinanmeldelser

2009 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Mandag og ferie … så må der gerne nydes et glas vin, og det blev denne 2009 Spätburgunder fra Weingut Reichsrat von Buhl, som holder til i byen Deidesheim i Pfalz. Sidste år smagte jeg også denne vin, blot i en årgang 2008.

Von Buhl anerkendes som et af Tysklands dygtigste vinhuse. Hvem ved, måske er det byen, som giver inspiration, for det er også her, at man finder forhenværende kansler Helmuth Kohls yndlingsrestaurant Der Schwarzes Hahn. Med noteringer på helt op til 98 point har von Buhl for længst bevist at de kan lave stor vin.

Weingut Reichsrat von Buhl er grundlagt tilbage i 1849 af Franz Peter Buhl, men det var speciel under ledelsen af sønnen Franz Armand Buhl, at vingården fik sin succes. Armand Buhl styrkede gårdens renommé, og i hans æra vandt von Buhl mange nationale og internationale anerkendelser.

Armand blev kåret til Reichsrat af Kong Ludvig II og var gode venner med Otto von Bismarck. Von Buhl’s vine er blevet serveret til åbningen af Suez-kanalen i 1896 og til Dronning Elizabeth, the Queen Mother’s hundredeårs fødselsdags frokost i London.

I dag er vingården ejet af en forretningsmand fra Neustadt Achim Niederberger og har siden 1989 været udlejet til et driftsselskab, som ejes af to japanske forretningsmænd, gårdens direktør Stefan Weber samt salgschefen Christoph Graf. Stefen Weber er samtidig én af Tysklands mest kompetence vinmagere, og har bl.a. en fortid fra Müller Catoir.

Reichsrat von Buhl ejer nogle af de bedste vinmarker i Pfalz. Kirschenstück, Jesuitengarten, Pechstein, Ungeheuer, Stift og Reiterpfad er blot nogle af dem. Faktisk er hele 41% af von Buhls vinmarker klassificeret som ”Erste Lagen – 1. Lage“ – Die Großen Gewächse. “Paradies für Edelweine” bliver denne region også kaldt.

90 % af markerne omkring Deidesheim, Ruppertsberg og Forst er beplantet med Riesling, og det er da også de hvide vine, som Weingut Reichsrat von Buhl er mest anerkendt for. Vingården har i alt 59 hektar vinmarker, som siden årgang 2008 har været drevet og certificeret økologisk.

Her har vi imidlertid en rød fra Weingut Reichsrat von Buhl, ren Spätburgunder, lagret ét år på barriques, heraf 30% nye. På etiketten står der der – modsat 2008’eren – også “Frieda Piper”. Frieda Piper von Buhl var hustru til Franz Eberhard Buhl, som var 3. generation af Buhl’er i vinhuset. Efter hans død i 1921, så overtog Frieda produktionen … og gjorde dette frem til sin død i 1952. Da hun var barnløs, så blev vingården – efter testamente – overtaget af Franz Eberhard Buhls politiske kollega og personlige ven Reichsrat Georg Enoch von und zu Guttenberg. Det var netop fra Guttenberg, at Achim Niederberger købte vinhuset

Nok historie … tilbage til vinen, som i glasset er dejlig lys, næsten transparent. Duftmæssigt – som sidst – masser af den søde Pinot duft, ko-/hestestald, hindbær, kirsebær, søde krydderier, grønne noter og en smule mineralitet. Smagsmæssigt er der jordbær og hindbær, let og varm i udtrykket, sødme og en dyb, vedvarende tone med let peber. Igen en flot balance i vinen, og ganske skøn vin.

Købt i Dansk Vinlager, pris ca.95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinanmeldelser

2009 Sogara Agricola, Storia Antica Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Et ekstranummer fra i lørdags … ikke at vi behøvede mer’ vin på dette tidspunkt, men da den var kommet på bordet, så skulle den selvfølgelig smages. Det var denne Storia Antica Amarone della Valpolicella … eller det som mange kalder for en supermarkeds-Amarone.

I Danmark er det Coop kæden, som sælger de italienske Storia Antica vine, men jeg kan se, at de også sælges i mange andre lande. Til gengæld er det næsten umuligt at finde ud af, hvem der egentlig har produceret denne vin.

En lillesøster Storia Antica Valpolicella Superiore Ripasso aftappes fra producenten Le Tobele i Marano di Valpolicella, mens denne Storia Antica Amarone della Valpolicella aftappes fra producenten Sogara Agricola, som ligger ved byen Tregnago omkring 10 kilometer nordøst for Verona i Veneto området.

Der er med andre ord tale om et brand, hvor druerne eller druesaften måske opkøbes rundt omkring, og så aftappes vinene hos producenter, som har produktionskapacitet i overskud. Alternativt er det måske overskydende druer fra de respektive producenter, som så blot samlet og markedsføres samlet under navnet Storia Antica.

Det er ganske enkelt umuligt at finde ud af, og fratager – i min optik- selvfølgelig lidt af charmen ved vinen. Der er under alle omstændigheder ikke tale om en lille producent, men masseproduktion beregnet til større supermarkedskæder.

Men er billige Amaroner så dårlige vine? Nej, bestemt ikke, og denne vin er ganske vist også ganske fin og drikkevenlig. I glasset er vinen måske knap så mørk og kraftig som dens øvrige, dyrere kammerater … lidt mere lys i kanten af glasset. Duften er ganske Amarone-agtig med solbær, blommer og rosiner. På den led skuffer den bestemt ikke … selvom der ikke er den store kompleksitet i næsen.

På smagen kommer vinen nok mere til kort. Der er ganske vist rosiner og rød frugt, men den er lidt skarp, knap så fyldig og uden så mange nuancer, som jeg husker Amarone skal have, og den fylder ikke munden på samme vis. Men du får den kraftige smag og duft, som en god Amarone skal levere og på den måde skuffer vinen ikke. Ganske drikkevenlig … og på dette sene tidspunkt lige, hvad vi trængte til.

Forhandles i Coop butikker, dvs. Kvickly eller Brugsen, hvor den ofte ses på tilbud til 79-99 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

Vinanmeldelser

2008 I Luoghi, Campo Al Fico, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Lørdagens største vinoplevelse hos Keeper blev denne Campo Al Fico fra vinhuset Azienda Agricola I Luoghi di Stefano Granata. Vi havde fået vinen en gang tidligere hos Keeper, men dér havde den desværre prop. Den blev dog uden problemer byttet hos Jysk Vin, og den nye flaske havde nu fundet vej til bordet … hmmmm, fabelagtig vin.

I Luoghi er beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana, og det er en ganske ung vingård, grundlagt i 2000 af Stefano Granata. Han er oprindeligt uddannet elektronikingeniør, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn.

Ønsket var også at føle sig helt tæt på naturen og processen, så han og hans kone Paola De Fusco, som i øvrigt også er uddannet ønolog fra Pisa, har været eneansvarlige for etableringen af vingården fra nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti.

Målet er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. Derfor laver han også kun 2 vine plus et par specialcuvéer, bl.a. en Fourisolco IGT, som jeg tidligere har smagt.

Vingården har cirka 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarker, mens der på 1 hektar er oliventræer. Kompromisløsheden ses selvfølgelig også i markerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang. Han beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten foregår med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

De 2 hovedvine Campo Al Fico eller Podere Ritorti laves begge primært på Cabernet Sauvignon druen med tilsætning af lidt Cabernet Franc. Der laves henholdsvis 2.700 samt 12.000 flasker af disse to vine årligt.

Denne Campo Al Fico er lavet på 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Druerne er håndplukket, håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen foregår spontant uden brug af industrielt gær. Processen tager 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 20 måneder og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske inden den frigives.

Og det er sgu ret fantastisk vin. Jeg synes generelt, at Bolgheri laver mange spændende vine, men dette er bestemt også i den øvre ende. Der er duft af sort blæk, fugtig kælder, brombær, solbær, mørke bær, lakrids, balsamiske noter, ristede egefade og grønne blade.

Smagen er intens, koncentreret med solbær … hold da op, dette er saft med nerve. Vinen fylder voldsomt i munden, men er samtidig elegant, cremet og kølig. Specielt køligheden klæder vinen flot. Der er også lidt eg og krydderier, som sammen med de præcise tanniner bedrager til kompleksiteten i denne  vin. Voldsomt saftig, elegant og kølig vin … et sandt kraftværk.

Forhandles af Jysk Vin, pris 439 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Terre de la Custodia, Duca Odoardo Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Skriv en kommentar

Næste vin … hjembragt fra Keepers ferie i Italien … var denne Duca Odoardo Montefalco Rosso fra Terre de la Custodia Azienda Agraria, som ligger ved byen Gualdo Cattaneo i hjertet af Umbrien. På hjemmeside og på flasken står navnet på vinhuset nu med et V i stedet for et U, altså Terre de la Cvstodia.

Terre de la Custodia er ejet af Farchioni familien, hvis forfædre alle har været agerdyrkere i Umbrien siden grundlæggelsen virksomheden i 1780. De ejer 70 hektar jord, men har indtil 2003 fortrinsvis produceret olivenolie og mel … men også vindruer. Men i 2003 udvidede de aktiviteterne til også at omfatte produktion af egne vine.

Foretagendet ledes af brødrene Pompeo og Roberto Farchioni, som dog fortsat får råd fra deres forældre Lanfranco og Domenico Farchioni. Og derudover deltager Pompeos børn Giampaolo og Marco også i driften.

På deres marker dyrker de druesorterne Grechetto, Sagrantino, Sangiovese, Merlot og Montepulciano.

I de seneste år har Farchioni investeret betydelige ressourcer i flere nye projekter, bl.a. opførelsen af er nyt hovedkvarter for Farchioni Olier SpA, og oprettelsen af vinhuset Terre de la Custodia, herunder beplantning af nye vinmarker og investering i det mest avancerede anlæg til produktionen af vinene. I dag har vineriet en kapacitet på 5.000 hektoliter og kælderen er placeret under jorden for at opretholde samme temperatur og fugtighed. Alle barrriques er franske.

Som rådgiver til vinproduktionen har familien allieret sig med Riccardo Cotarella, som er en vinmager med internationale anseelse, stor erfaring og kompetence. Han hjælper husets ønolog Tiziano Maschio og vinmageren Marco Minciarelli med fremstillingen af vinene. Imidlertid er det Farchioni familien, som har sidste hånd med i alle vinene, når de endelig blandinger skal ske.

Der laves vine i to serier, nemlig under navnene Terre de la Cvstodia og Duca Odoardo. Denne Montefalco Rosso kommer fra Duca Odoardo serien og er lavet på 70% Sangiovese, 10% Sagrantino, 10% Merlot og 10% Montepulciano. Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på omkring 20 år, og efter fermentation og maceration over to uger, så lagrer vine 12 måneder på barriques, efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 56.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt godt med rød frugt, solskin og krydderier. Der er måske let antydning af blommer, vanilje og lidt eg. Smagen er lidt i samme boldgade, varm, fløjlsblød med en stænk balsamisk syre samt krydderier med kanel og spidskommen som de tydeligste. Lidt skarp i kanten, men er med til at give modspil til den fyldige solvarme fylde, og en ganske skøn vin fra Umbrien.

Købt på ferien, pris ukendt … jeg vil gætte på 14-15€ … men igen et rent gæt.

Vinanmeldelse 4/7    

Vinanmeldelser

2011 Les Grands Chais de France, Fernway Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

En vin lavet af Les Grands Chais de France i Frankrig … men som kommer fra Marlborough i New Zealand … det lyder lidt selvmodsigende, men er ikke desto mindre fakta. Denne Fernway Pinot Noir kommer nemlig fra det vinfirma, som jeg skrev om i sidste uge, da jeg smagte en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra Laugel i Alsace … Les Grands Chais de Franc.

Les Grands Chais de Franc hedder også Le Groupe GCF, og betyder noget i retning af “de store franske kældre”.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine i disse navne, bl.a. Les Grands Chais de France, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau og så Arthur Metz. Det er bl.a. også denne koncern som står bag den ikoniske J.P. Chenet med den skæve hals.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af C.E.O. Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach, i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace. I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon.

Og det er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del. Firmaet har 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Ja, og så laver de altså også denne Fernway Pinot Noir fra Marlborough i New Zealand. Selve druerne er selvfølgelig høstet i New Zealand, og også presset dér. Herefter er vinen transporteret til Frankrig i store tanke, og denne transportform – hvor flaskerne ikke også skal fragtes til Europa – har også medført, at man har sparet masser af transportomkostninger, så man kan nå målet om at lave en vin til en overkommelig pris.

Jeg har herudover ikke kunnet finde megen info om selve vinen … dvs. fabrikation, lagring eller andet, så vi springer i stedet ud i mine smagsnoter.

Duftmæssigt har jeg hindbær, jordbær, let kostald og sødme … ikke så voldsom stald og sødme, som man ellers tit finder i Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. I munden er vinen meget let med en svag syre, kirsebær. Meget blid og tynd, og ganske kort i eftersmagen. Smagen forsvinder ganske hurtigt, men en venlig og let vin, som de fleste vil kunne lide. Jeg havner pointmæssigt sådan lidt midt i feltet, dvs. omkring 3,5.

Købt i Metro af Keeper, pris vil jeg anslå til omkring 80-90 kr., men det er et gæt.

Vinanmeldelse 3,5/7