Provam aka Produtores de Vinhos Alvarinho Monção er et kooperativ, der ligger i Monção i Minho området og laver mest Vinho Verde vine på Alvarinho og Trajadura … her smager jeg deres 2021 Varanda do Conde.
Produtores de Vinhos Alvarinho Monção er grundlagt i 1992 af 10 vinbønder fra Monção og Melgaço, som med deres passion startede med at bygge en moderne og funktionel vingård til produktion af vine med druer fra deres marker.
I dag er der over 200 små vinavlere tilknyttet Provam og kooperativet har en kapacitet til vinficering af 510.000 liter vin og har samtidig været en af de banebrydende virksomheder i studiet og udviklingen af druesorten Alvarinho,
Her smager vi deres 2021 Varanda do Conde, der er lavet på 80 % Alvarinho og 20 % Trajadura … både gæret og lagret på ståltanke for at sikre mest mulig friskhed.
Duften er aromatisk, frugten er mest fersken og melon suppleret med jern og mineraler. Smagsmæssigt er der både syltede og friske citroner, har en let syre suppleret med en hård og stenet mineralitet og det giver samlet en frisk vin, så dermed 88 point.
Forhandles af Vinho, hvor en flaske koster 90 kr.