Videre til en vin med meget mere liv i, nemlig vinen Roc Nu Tinto fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 2011 Clos Pons, Sisquella Blanco.
Vingården hedder som sagt Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien. Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.
Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder. Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.
Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.
Navnet Roc Nu betyder direkte oversat, “nøgne klipper” og det henviser til stedet hvorfra druerne til denne vin kommer, nemlig den øverste del af Les Garrigues, som dermed giver såvel karakter som navn til denne eksklusive vin. Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 30% Grenache og 20% Tempranillo, og vinen har lagret 14 måneder på nye franske barriques.
Duftmæssigt masser af saft og kraft, meget maskulin, solbær, let krydret … lidt blæk eller jordagtig som en Bordeaux, men klart med mere sol og sødme i næsen. I næsen fornemmes det, at der er Cabernet Sauvignon i glasset, og det er jo også rigtigt … langt hen ad vejen. Smagsmæssigt fornægter det spanske ophav sig ikke, sødme, mørk frugt, power … men også lidt mere tannin end normalt … lidt mere rygrad, hvilket virkelig klæder vinen. En superflot vin, og én af aftenens store overraskelser.
Købt hos Jysk Vin, pris 195 kr.
Videre til aftenens anden rødvin, en ældre, lidt bedaget sag, nemlig denne Chianti Classico fra vinhuset Castello di Monterinaldi fra 1999, For et par uger siden serveret Keeper også en vin fra Castello di Monterinaldi, deres 
Jamen, så havde den gode Keeper sgu også investeret i en vaskeægte tysk topvin. Vi er hos Franz Keller i byen Vogtsburg-Oberbergen i Kaiserstuhl i Baden. Jeg har tidligere skrevet lidt om huset, nemlig da jeg smagte husets 
Aftenens vin nr. 2 … fortsat hvidvin, nemlig denne Chardonnay fra The Islander Estate Vineyards, som holder til ved byen Cassini i Kangaroo Island i det sydlige Australien. Vinhuset ejes af Jacques Lurton, der til dagligt har solide rødder i Bordeaux, idet han som søn af André Lurton (ejer af Chateau Bonnet, La Louvière og Dauzac) kommer fra en af de mest respektererede familier i Bordeaux.
Aftenens sidste anmeldelse, og aftenens anden Spätburgunder. Vi er rykket til Rüdesheim am Rhein i Rheingau, hvor vinhuset Georg Breuer holder til. Vinhuset er grundlagt i 1880 af familierne Scholl og Hillebrand, men skiftede ejer i starten af 1900-tallet, hvor de nuværende ejeres bedstefar købte vingården. Bernhard & Heinrich Breuer, som er de nuværende ejere, overtog vinhuset fra deres far omkring 1980, og siden er det gået hurtigt frem.
Fredag … konen er faret i sommerhus, og jeg skal til byggemøde (læs vinsmagning) i morgen. Hun greb 2 x Spätburgunder med sig, men jeg nåede da lige at smage begge … og taget et fotos af de 2 vine, så I kan læse lidt om dem her på bloggen. Arbejdsom, som man jo er. Dirty job, but someone has to do it.
Lige en vin fra onsdag også … hmmmmm Spätburgunder. Vi er igen i Tyskland, dejligt, denne gang tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz, hvor vi finder det lille vinhus Weingut Hensel, som har lavet vin i Pfalz i over 300 år. Faktisk ligger vingården lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset, Thomas Hensel, laver vine, som kan gøre dig flyvende.
Så støder vi atter ind i ham, Bernard Magrez. Jeg har skrevet om ham tidligere, men gør det gerne igen.
Tirsdagssmagningen på jobbet bød på 2 vine, og den første var denne Chablis Vaudon fra vinhuset Maison Joseph Drouhin, et af de klassiske huse i Bourgogne. Huset blev grundlagt i 1880 og har lige siden været en af forkæmperne for de autentiske Bourgogne-vine. Som Robert Drouhin selv siger: “Der skal være en naturlig sammenhæng mellem jordens terroir og det, som vinen udtrykker”.
Vinaftenens sidste vin, og en fornem afslutning. Jan havde medbragt denne Guado de’ Gemoli fra den nye komet i Bolgheri, nemlig vinhuset Giovanni Chiappini.