Det er kooperativet Vignobles & Compagnie tæt ved Pont du Gard viadukten i det sydlige Rhône, der står bag Le Grand Bâtisseur Jean XXII Côtes du Rhône, som jeg smager i årgang 2022.
Kooperativet et er grundlagt tilbage i 1963 som Gard Côtes du Rhône Vin aka CREPVIN og var først en samling af 12 små kooperativer, som slog pjalterne sammen med Paul Blisson som leder af foretagendet.
Han var i forvejen formand for kooperativet Cave de Saint Hilaire og havde arbejdet politisk og havde sammen med Baron Leroy bidraget til, at vinområdet Castillon du Gard blev klassificeret indenfor Côtes du Rhône regionen.
Efter sammenslutningen byggede det nye kooperativ et moderne vineri i sydamerikansk latino stil og tegnet af arkitekten Joseph Massota og inspireret af Oscar Niemeyer … den verdensberømte brasilianske arkitekt og en af de vigtigste pionerer i moderne arkitektur.
I 1969 foretog Merlaut familien med deres vinkoncern Taillan Group store investeringer i kooperativet og havde i de efterfølgende år stor ganske indflydelse på driften og i 1990 overtog Taillan Group også hele ejerskabet. Siden 1969 var den årlige produktion også steget fra 8 millioner flasker vin til 25 millioner.
Groupe Taillan, som ledes af Jacques Merlaut, har vi tidligere stødt på her på Houlbergs Vinblog, idet Taillan bl.a. ejer en række større vinslotte i Bordeaux, herunder Ferrière, Gruaud-Larose, Chasse-Spleen, La Gurgue, Citran, Broustet, Camensac, Chasse Spleen, Gressier Grand Poujeaux og Haut-Bages-Liberal.
Derudover ejer de masser af andre vinhuse, men drives altså også Vignobles & Compagnie sammen med en række vinavlere, herunder altså også Villessèche familien, som har været med siden starten af kooperativet. Vignobles & Compagnie ledes i dag af Thomas Giubbi, som de seneste år er blevet assisteret af Nicolas Rager som landbrugsingeniør.
I dag er Vignobles & Compagnie ikke så stor som tidligere, da årsproduktionen i dag ligger på 9 millioner flaske vin, som kommer fra omkring 260 hektar vinmarker hos de tilknyttede vinavlere.
Kooperativet laver særskilte vine sammen med nogle af de største tilknyttede medlemmer i et slags partnerskab, bl.a. denne Le grand Bâtisseur Jean XXII Côtes du Rhône.
Vinen er lavet på et blend af Grenache, Syrah og Marselan. Vignobles & Compagnie høster druerne ved optimal modenhed, hvorefter der sker gæring og maceration over 3-4 uger og efter endt fermentering er vinen lagret i betontanke. Den trækker en monstrøs 16% højoktan alkoholprocent.
I glasset virker det nu slet ikke som en fed 16% rhônevin, for virker forholdsvis lys, men har bestemt masser af karakter af Rhône med garrique, grønne oliven, godt med grønne og friske krydderurter af timian, estragon og laurbærblade. Vinen virker klart anderledes og lysere end 2021’eren, mere grøn … frugten også renere med syrlige kirsebær, brombær samt en smule blomster.
I munden er der -fuldstændig som 2021’eren – langt mere skrald på og nu mærker man også de 16% alkohol. Der er igen syrlige kirsebær samt solbær, brombær og ribs, flere drej fra peberkværnen, lakrids, tør tobak og en lille frugtsødme. Tanninerne er meget tydelige, tørre og utilgivende, hvilket sammen med peberen river godt i struben, men som sidst redder sødmen smagen og giver lidt balance, så dermed 90 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske i årgang 2021 koster 119,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Efter min frokost og vinsmagning på Restaurant Mønstergade, så havde jeg lidt tid i overskud, inden jeg skulle retur med toget tilbage til hovedlandet, så derfor slentrede jeg lige forbi Falernum Bistro og Vinbar, hvor jeg fik et lille glas 2022 Albariño fra Bodegas Casa Monte Pío,
Den nyeste af Frog’s Leap Winerys vine på Zinfandel er fra årgangen 2021 og faktisk meget bedre end 2018, for den er mere rank, har mere kølighed og samtidig god saftig.
Den næstsidste vin på Restaurant Mønstergade blev så 2018 udgaven af Frog’s Leap Winerys vin på Zinfandel.
Med næste US Zin fra Frog’s Leap Winery rykkede vi lige 16 år frem i tiden, for nu smagte vi en 2008 Zinfandel, der er tilsat en smule Petite Sirah og Carignan.
Derefter stod den sluttelig på vertikalsmagning af 4 årgange af Frog’s Leap Winerys Zinfandel vine og som før med Cabernet Sauvignon startede vi med en ældre årgang 1992.
Vi skulle derefter smage endnu en Cabernet Sauvignon vin fra Frog’s Leap Winery, men det var enkeltmarksvinen 2018 Cabernet Sauvignon William Rossi Vineyards, der også er lavet i en helt anden stil.
Den sidste Estate Grown Cabernet Sauvignon fra Frog’s Leap Winery blev så en nyere, mere kølig og frisk årgang 2020, altså nyere og langt mere tilgængelig købsmæssigt.
Så sprang vi da lige 12 år frem i tiden – og helt uden McFlys pimpede DeLorean DMC-12 – for næste Estate Grown Cabernet Sauvignon fra Frog’s Leap Winery var i årgang 2013.
Eftermiddagens bedste vin blev – i mit objektiv – helt klart Frog’s Leap Winery s 2001 Estate Grown Cabernet Sauvignon, der havde fået pæn lang tid i flasken, men stod så smukt, moden og samtidig fortsat ganske frisk.