Lørdag blev også Pinot times, dog med en flaske fra Bourgogne … området som nogle ikke forstår, og som andre får tårer i øjnene over. Bourgogne er også en forståelsessag.
Det ved alle, der forsøger at retfærdiggøre en investering på et par hundrede kroner eller det dobbelte.
Denne lørdags valg blev en rød Bourgogne fra Louis Jadot, inspireret af en stor, flot artikel i nyeste nummer af Gastro om Jacques Lardière, vinmager på det store negocianthus Louis Jadot.
Maison Louis Jadot er grundlagt af Louis Henry Denis Jadot i 1859. På det tidspunkt var Jadot familien allerede vinbønder, da de allerede i 1826 havde købt Premier Cru huset Clos des Ursules i Beaune.
Den unge Louis opbyggede herefter et hurtigt voksende negociantfirma med fokus på salg af vin til markederne i Nordeuropa.
Hans søn, Louis Jean Baptiste, overtog ledelsen af virksomheden i 1900, og udvidede driften ved at købe mange vinmarker, herunder Corton Charlemagne og Chevalier Montrachet Les Demoiselles, og hans søn … altså 3. generation … hed altså også Louis, nemlig Louis Auguste Jadot, og han drev vinhuset frem til hans død i 1962. Her blev driften overtaget af vinmageren André Gagey , som havde hjulpet Louis i kælderen siden 1954.
Siden 1962 har Maison Louis Jadot således været drevet af Gagey-familien, og siden 1985 har Gagey-familien også ejet huset og i dag er det Pierre-Henry Gagey, som sidder med det økonomiske og strategiske tømmer.
Vinmager i vinhuset har dog siden 1970 været én af Bourgognes store mænd, nemlig Jacques Lardière. Da unge Jacques blev ansat var han ikke ønolog, men biolog, så ansættelsen var usædvanlig, og allerede den første høst blev en kæmpe udfordring med masser af hagl.
Men den klarede han flot, og siden er både han og Jadot vokset med opgaven. Jacques Lardière har ansvaret for Jadots produktion af omkring 5 millioner flasker om året, og er meget optaget af terroir.
Som han siger, “Husk, at Pinot Noir ikke betyder noget i Bourgogne, det er terroiret, som er unikt. Pinot Noir formidler bare bedst vores terroir og forskellighederne mellem landsbyer og marker”. Og Jacques vil lave Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir.
Derfor anvendes der ikke ukrudtsmidler eller kunstgødning på Jadots marker (henved 10% dyrkes ligefrem biodynamisk), og begreber som enzymer og kunstig gær er bandlyst. Især de røde vine kan have en høj ekstrakt med meget markerede tanniner. De kræver tid, også de mindste vine. En usædvanlig stil for et hus, der har så mange flasker at sælge, men al ære og respekt værd. Jadots vine er for så vidt gammeldags vine, men tankegangen bag er ikke.
Maison Louis Jadot køber ikke kun druer, men de har også meget betydelige besiddelser i Côte d’Or, faktisk 154 hektar og er dermed en af de betydelige jordbesiddere i Bourgogne, bl.a. har de også en ejendom i Pouilly-Fuissé og de bestyrer Château de Jacques i Beaujolais. På egne og købte druer laver de vin fra flere end 100 appellationer, og Jacques Lardière er inde over dem alle.
I Robert Parkers bog, The World’s Greatest Wine Estates, udpeges Bourgognes tretten bedste producenter. Kun én af producenterne ligger i Beaune – og det er Louis Jadot.
Nok snak, lad os komme til vinen, en premier cru, dog ikke enkeltmarks. I glasset mørkere end den normale teglfarve, som kendetegner Pinot Noir. Duftmæssigt får jeg mange grønne blade, lidt indelukket kælder … det kan vi godt li’, røg, animalske mejeridufte og meget mineralitet. Egentlig ikke en stor næse, men absolut godkendt.
Smagsmæssigt en fyldig og meget ren smag, meget syre og mineralitet, der er stilke, tranebær, hindbær og måske lidt peber og eg. For pokker, hvor skal denne vin ha’ meget luft. Der er absolut ingen tegn på, at denne vin er 7 år gammel, tværtimod så kunne vinen faktisk godt tåle flere år i kælderen … hvis man nu havde en sådan. Så ja, en vin som kræver tid.
Købt i Randers Vinhus til en pris på 189 kr.