Endnu en spanioler, nemlig denne Grand Reserva fra Monasterio de las Viñas, et vinhus som jeg skrev en smule om for et par måneder siden, da jeg smagte deres almindelig 2006 Reserva. Vi er i det mere ukendte område Cariñena i Spanien.
Monasterio de las Viñas vinmarker er beliggende 5-800 meter over havets overflade, og består primært af store sten samt grus, understøttet af et lag ren ler, der er med til at holde på den sparsomme nedbør, der falder i området. Området oplever ekstreme tempe-raturer, lange varme somre samt den kølende lokale ”Cierzo”-vind. Alt sammen faktorer, der er med til at skabe saftige og kraftige vine, som er fremstillet på druer, der har kæmpet for næring, og derfor byder på intense og karakterfulde vine.
Monasterio de las Viñas er grundlagt i 1955 som et kooperativ med 155 medlemmer. Oprindelig hed kooperativet Bodega San Jose de Aguarón, men i 1980 udbygges kooperativets faciliteter og huset ændrer navn til Grandes Vinos y Viñedos. Deres vine markedsføres imidlertid under navnet Monasterio de las Viñas og tæller i alt 6 forskellige vine, en hvid, en rosé samt fire røde, hvor denne Grand Reserva er husets topvin.
Vinen er fremstillet på 60% Garnache, 30% Tempranillo og 10% Cariñena, alle fra 40-50 år gamle vinstokke og lagret 24 måneder, Tempranillo og 10% Cariñena i franske egetræsfade og Garnache i amerikanske egetræsfade. Vinen har i denne årgang høstet 91 Parker point. Kun vin fra de bedste fade udvælges til den endelige vin, der efter sammenstikning tappes, og lageres yderligere 36 måneder på flasken.
Duftmæssigt er det mørke bær, brombær, lidt grønne noter og ellers sødme. Smagsmæssigt finder jeg vinen en smule vandet … måske lidt underligt, når der er tale om en fylde og solrig, varm vin. Derudover præges smagen af krydderier, nødder, peber og der er også godt med tannin og eg i vinen. Synes ikke, at den er specielt i balance, og jeg finder “lillesøsteren” som værende et bedre køb.
Købt hos Skjold Burne, pris 119,75 kr.
Med næste vin gik turen til Spanien, nemlig et område som jeg ved, at Keeper også sætter stor pris på … Ribera del Duero … og det gør jeg jo også. Vinhuset er en “gammel” kending her på bloggen, nemlig Bodegas Resalte de Peñafiel.
Med næste vin bliver vi i Tyskland, men rykker en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 
Søndag stod den på gæster i sommerhuset … og et flot line-up af forskellige vine, som jeg fluks – efter nogle dages fravær grundet et computer crash (i bogstaveligt forstand) – bringer her på min lille vinblog. Og vi starter flot og hvidt i Tyskland, helt præcis i byen Neumargen-Dhron ikke langt fra Bernkastel i Mosel.
Lørdagens vin blev en italiener, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo. Det er historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo by, ja faktisk ejer Marchesi di Barolo 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.
Vinbuddy Gert bød fredag på en kold glas hvidvin i haven … for lige at ønske god sommerferie. Godt initiativ og han havde netop indkøbt lidt hvidvine på “postordre” i Tyskland, hvoraf denne fra det gode vinhus Weingut Knipser var én af dem. Knipser har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, men denne på druesorterne Chardonnay og Pinot Blanc har jeg ikke tidligere smagt.
I rødvinsbaren hos Brdr. Kochs Glade Vanvid stod valget mellem en 
Nå, men jeg skulle da også lige prøve vinbarens rosé, lavet på Zweigelt druen og fra Weingut Muenzenrieder, som holder til i den lille by Apetlon, i Seewinkel området ved Neusiedlersee Nationalpark i Østrig, et område som i øvrigt er kendt for de mange saltsøer.
Til at følge forretten på Restaurant Det Glade Vanvid kunne jeg vælge imellem en rosé fra Østrig på Zweigelt druen eller to hvide, nemlig en 
Med næste Spätburgunder bliver vi Baden … og så ikke helt alligevel. Vi har her nemlig en vin, som udspringer af ægteskabet mellem Markus Klumpp fra Baden og Meike Näkel fra Ahr, et samarbejde som jeg kort omtalte, da jeg for nogle uger siden smagte Klumpps