Tid til at nyde et par vine sammen med et par gode venner. Først en dejlig hvidvin i denne Bürgerspital, Würzburger Stein Silvaner, Kabinett trocken fra den dejlige vinby Würzburg.
Bürgerspital er en smuk og 700 år gammel, historisk vingård lige i midten af Würzburg. og samtidig en af de ældste og største vingårde i Tyskland. Historien om Bürgerspital begyndte i 1316, da den fornemme patriciark Johannes von Steren og hans kone Mergardis donerede deres ejendom til byen Würzburg, forudsat at den ville blive brugt til at huse de syge, de fattige og trængende.
Herefter var ejendommen kendt som “Bürgerspital zum Heiligen Geist” og Bürgerspital voksede siden stødt i kraft af donationer fra velhavende borgere i Würzburg.
De første vinmarker blev erhvervet i 1334 for at bidrage til finansieringen af driften samt for at skaffe beboerne på Bürgerspital deres daglige ration af vin.
Vinen blev langsomt meget berømt, og i 1726 måtte byrådet i Würzburg gribe ind overfor forfalskning af Bürgerspitals vine, hvilket skete ved at indføre den karakteristiske “Bocksbeutel” flaske, som vinen den dag i dag stadig sælges i. Den lille, buttede og usexede flaske, som i dag er kendetegnet for vinene fra Franken.
I dag er gårdens vinmarker på 120 hektar og her dyrkes de klassiske druesorter, Riesling, Sylvaner, og Spätburgunder. Blandt Bürgerspitals vinmarker er den kendte, berømte Würzburger Stein, hvorfra druerne til denne vin kommer.
Vin fra “Stein” (stenvinmarken) blev allerede rost af den berømte tyske digter Goethe (omkring 1790). En af Tysklands ældste flasker vin – en “Steinwein” fra den exceptionelle årgang 1540 er fra denne mark – og ligger stadig i Bürgerspital kælder.
Nå, men lad os smage denne traditionelle Sylvaner fra den berømte vinmark. Duften er svag lemon, gule frugter, svag duft af roser, blomster og egentlig meget delikat uden at levere en kæmpe næse.
Smagen er cremet, lidt mælk og pærer. Den er frisk og let, der er lidt mineralitet, og et rigtigt super glas vin, thumbs up.
Købt i Franken for 12,50€ – et fint køb.
Nå, er det ikke tid til endnu en spätburgunder? Ja, har fundet denne fra Haltinger Winzer EG.
Nå, tid til at smage den første af de netop hjembragte tyske vine, nemlig denne spätburgunder fra Weingut Knipser, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig deres topvin 
Hjemvendt fra ferie, og har savnet min blog, som har ligget stille i 1½ – 2 uger. Ikke fordi, at jeg har haft det store at skrive om, idet ferien i år gik til Kroatien – konens valg – og satans til land, hvor det er umuligt at finde god vin.
Ny dag, ny vin. Det kan vist ikke blive ved med at gå, men denne vin fortjener virkelig en plads på min blog.
Det er med at udnytte de få solskinsaftener til at fyre op i grillen. Og det kan faktisk være svært at grille uden et glas vin i hånden. Det kan vel betegnes som et videnskabeligt faktum. Derfor har jeg proppet … næ nej, skruet låget af denne Riesling fra vinhuset Villa Maria i New Zealand.
Mens en lille sommerfugl smagfuldt pryder etiketten er det … i takt med sommerens forhåbentlige komme, igen tid til en vin fra Perrin brødrene Perrin & Fils, som jeg tidligere har anmeldt vine fra, bl.a. deres 
Tys tys, meget hemmeligt!!! Vinspecialisten skriver selv om denne vin; “Vi kan pga. specielle omstændigheder ikke oplyse nærmere om, hvilket vinhus der står bag vinen … blot fortælle, at vinen i denne flaske normalt sælges til over 200 kr. pr. flaske”.
Nogle gange støder man ind i en ting, et menneske, en film, et stykke musik, et sted eller andet, som bare bringer minder tilbage fra en svunden tid.
Tirsdag igen, og der er et par smagsprøver af vine på programmet. Første vin er denne rosévin fra byen Sernhac, lidt sydvest for Avignon, og nordøst for Nimes, faktisk i det historiske interessant område nær Pont du Gard, den romerske aquadukt. Vi er i området Costières-de-Nîmes i Languedoc … den sydlige del af Rhône området.