Den næste vin fra Edoardo Miroglio var også på en mere ukendt drue … én jeg ikke før har smagt. Det er denne Mavrud Elenovo Reserve 2018.
Mavrud – også kendt som Mavroudi – er en rød bulgarsk druesort, der også er kendt i Grækenland. Druen menes at stamme fra netop Det Trakiske Lavlande i det sydlige Bulgarien.
Mavrud er en lavtydende og sent modnet druesort og den er en lille og næsten sort drue med tykt skind. Druens navn kommer da også fra det græske mavro, der betyder sort, hvilket er passende, da vinene på Mavrud normalt er helt blækfarvet.
Det er en druesort, der giver udtalte tanniner og godt med syre, men derudover også overflod af frugtsmag med en urtekarakteristik, der giver vinen et medicinsk finish og masser af karakter.
Man finder oftest Mavrud i blends, hvor det kan være svært af finde vine på ren Mavrud. I Grækenland blandes druen ofte med sorter som Agiorgitiko, Limnio og Mavrotragano.
Marker med Mavrud er nedadgående, da druen langsomt bliver afløst af de mere genkendelige Cabernet Sauvignon og Merlot.
Vinen er lavet næsten som foregående … altså med let knusning efter høsten inden gæring er sket i store gæringstanke med løbende omrøring.
Efter endt gæring er vinen presset og opnår 2-3 dages dekantering inden den overføres til hele 18 måneders lagring på franske 225 liter barriques.
I glasset er vinen ganske rigtig ganske blæksort … duften er også mørk, dyb og tæt. Der er en lidt sødlig aroma, der mest minder om våd skovbund, muldjord og svampe, mens frugten er sorte kirsebær, kirsebærlikør, blommer, blåbær med lidt syltetøjsfedme, blæk, grafit, Ricola urtebolsjer, røg, godt med træagtige elementer, cedertræ og akacietræ samt tørre walnødder.
I munden er vinen utrolig cremet, blød … næsten helt smeltende i munden med både sorte kirsebær, blommemarmelade og svesker, men samtidig med en syre, der virker mere frisk med lemon og en sort te bitterhed, bløde – men tydelige – tanniner. Det er bare så blødt og komfortabelt rundt, så dermed 90 point.
Forhandles af Vinsnobben, hvor en flaske koster 210 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 180 kr.
Dernæst stod den udelukkende på rødvine fra Edoardo Miroglio og den første på en lokal og – for os – lidt ukendt drue, for det var denne 2018 Rubin Elenovo Reserve.
Den første vin af de 5 fra bulgarske Edoardo Miroglio var så denne 2020 Chardonnay Elenovo Reserve … den eneste hvidvin i den eksklusive Elenovo Reserve serie.
Det var præcis denne vin – blot i tidligere årgang – som gjorde, at jeg blev fuldstændig betaget af Weingut Markowitsch. Det er hans Pinot Noir Reserve, som jeg her smager i årgang 2021.
Gerhard Markowitsch på Weingut Markowitsch laver altid fremragende vin og det er hans Chardonnay – som jeg har smagt flere gange – et rigtigt fint eksempel på.
Fra den ene højborg for Riesling til den anden … eller rettere fra Gutsriesling fra Rheingau til Gutsriesling fra Mosel, for vinen er denne 2023 Generations Riesling fra Weingut Axel Pauly.
Næste Riesling Classic fra Alexander Jung på Weingut Jakob Jung er fortsat en Gutsriesling og søster til den foregående Trocken, men her er der 11,5 gram restsukker mod 8,5 gram i foregående.
Vi fortsatte i det tyske, men nu fra en af Riesling druens store højborge, nemlig Rheingau, for i Eltville am Rhein finder vi Weingut Jakob Jung og derfra starter jeg med at smage en 2022 Riesling Trocken.
Vi fortsætter da lige med endnu en vin fra Weingut Rudi Rüttger og det er hans lille laksefarvede 2023 Pastell Rosé Trocken lavet på et mix af Schwarzriesling aka Pinot Meunier og Cabernet Sauvignon.
De to næste vine er begge fra Weingut Rudi Rüttger, som vi en del gange før er stødt ind i her på Houlbergs Vinblog. Den første er denne 2022 Neuleininger Feuermännchen Riesling.