Dernæst stod den udelukkende på rødvine fra Edoardo Miroglio og den første på en lokal og – for os – lidt ukendt drue, for det var denne 2018 Rubin Elenovo Reserve.
Druen Rubin er lidt en sjov størrelse, for den er udviklet i 1944 og den er en klon mellem Nebbiolo og Syrah.
Det kan virke underligt, at man ville blande de to sorter, men det er ikke desto mindre tilfældet. Rubin giver rødvine, der er dybe i farven og intense i smagen. Vine på Rubin har stærke frugtnuancer, der balanceres i egetræsfade.
Vinkælderen hos Edoardo Miroglio er lavet i flere etager, så kan flytte vinen rundt alene med tyngdekraften. Derefter kommer alle druerne først ind i den øverste etage, hvor de knuses inden gæring er sket i store gæringstanke med løbende omrøring.
Efter endt gæring er vinen presset og opnår 2-3 dages dekantering inden den overføres til hele 18 måneders lagring på både franske og bulgarske 500 liter egefade.
I næsen er det en lidt vamset og fyldig vin, der også har et ret tydeligt fadpræg og så en blomstret side med nogle tulipaner og vilde mælkebøtter … i hvert fald blomster. Der kommer tyk og fed lakrids, mørk chokolade, laurbærblade samt en frugt, der ikke er så meget fremme, men nok mest ovre i blommer og sorte kirsebær på en rustik og noget bondsk facon.
Smagen er utrolig cremet og velourblød … langt mere end ventet, så dér tog vinen lidt røven på mig, Den har også en sødme, der minder en smule om det sydlige Italien, noget stærkt peber og man kan også mærke alkoholprocenten på 15%, selvom der er pakket godt ind i en sød frugt, der mest er blommer, blåbær og sorte kirsebær. Den har også en svag og letsød bitterhed som fra en Campari med sukker i, hvorved Houlberg ender på 89 point.
Forhandles af Vinsnobben, hvor en flaske koster 210 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 180 kr.
Den første vin af de 5 fra bulgarske Edoardo Miroglio var så denne 2020 Chardonnay Elenovo Reserve … den eneste hvidvin i den eksklusive Elenovo Reserve serie.
Det var præcis denne vin – blot i tidligere årgang – som gjorde, at jeg blev fuldstændig betaget af Weingut Markowitsch. Det er hans Pinot Noir Reserve, som jeg her smager i årgang 2021.
Gerhard Markowitsch på Weingut Markowitsch laver altid fremragende vin og det er hans Chardonnay – som jeg har smagt flere gange – et rigtigt fint eksempel på.
Fra den ene højborg for Riesling til den anden … eller rettere fra Gutsriesling fra Rheingau til Gutsriesling fra Mosel, for vinen er denne 2023 Generations Riesling fra Weingut Axel Pauly.
Næste Riesling Classic fra Alexander Jung på Weingut Jakob Jung er fortsat en Gutsriesling og søster til den foregående Trocken, men her er der 11,5 gram restsukker mod 8,5 gram i foregående.
Vi fortsatte i det tyske, men nu fra en af Riesling druens store højborge, nemlig Rheingau, for i Eltville am Rhein finder vi Weingut Jakob Jung og derfra starter jeg med at smage en 2022 Riesling Trocken.
Vi fortsætter da lige med endnu en vin fra Weingut Rudi Rüttger og det er hans lille laksefarvede 2023 Pastell Rosé Trocken lavet på et mix af Schwarzriesling aka Pinot Meunier og Cabernet Sauvignon.
De to næste vine er begge fra Weingut Rudi Rüttger, som vi en del gange før er stødt ind i her på Houlbergs Vinblog. Den første er denne 2022 Neuleininger Feuermännchen Riesling.
Pænt vejr forleden, selvom det virker som om, at vinteren ikke helt vil slippe taget. Man så kan man jo nyde et glas hvidvin på terrassen i de eftertragtede solskinstimer, som fx en 2022 Rully 1er Cru Grédigny fra Prosper Maufoux.