Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien

Skriv en kommentar

Gammelost med rom … og hertil lidt sød vin. Klassiker. Vinen var en sherry på Pedro Ximénez druen, nemlig denne tyktflydende nektar Pedro Ximénez 1730 fra Bodegas Álvaro Domecq.

Sherryhuset Bodegas Álvaro Domecq ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Pedro Ximénez 1730 er én af husets ypperste Sherry’er, 100 % Pedro Ximénez. PX 1730’eren er husets stolthed, dyb brun, med overvældende bouquet, slet ikke ulig den fineste Cognac, bare i en sød udgave. Pedro Ximenez giver den fineste søde vin, hvor druerne tørrer under solen, til de nærmer sig rosiner. Gæringen er ekstremt lang og svær, før vinen lagrer både i solera og separat … i alt i 40 år. Vinen har i Sumiller Guide vundet prisen som bedste søde vin.

Og sikke en væske … tyktflydende Pedro Ximenez lander i glasset … en brunsort sirup, som indikerer stor sødme. I næsen er det kogte blommer, rosiner, sirup, lakrids, karamel, kaffe, honning, tørrede dadler, nødder og du kan næste dufte de gamle, våde egetræsfade. Og smagen leverer det, som næsen lover … sukkersød, tyktflydende nektar … karameller, søde lakridser … hvor er det sødt og dejligt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen på en flaske er 239,95 kr. (375 ml)

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Tenuta Valdicava, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Næste rødvin … italiensk og af bedste skuffe, nemlig denne flotte Rosso di Montalcino fra vinhuset Tenuta Valdicava i Toscana.

Ejendommen er købt i 1953 af Martini Bramante, da han fik chancen for at vende tilbage til Montalcino, hvor hans forfædre havde været bønder århundrede forinden. Han startede med at dyrke Sangiovese, og var i 1967 med til at grundlægge kooperativet Il Consorzio del Vino Brunello di Montalcino.

Og helt frem til 1977 blev druerne fra Martini Bramante vinificeret, aftappet og solgt via kooperativet, som var det eneste kooperativ i området, som både forenede vinproducenter og olivendyrkere. Kooperativet eksisterer den dag i dag og omfatter 200 medlemmer, primært vinbønder.

I 1977 trådte Martini Bramante imidlertid ud af kooperativet, og lavede hans første vine under navnet Valdicava … opkaldt efter den dal, hvor Bramantes ejendom ligger blandt de allerbedste Brunello marker som Madonna del Piano, Montosoli, La Casa og Vigna del Lago.

Siden 1987 har det været Bramantes barnebarn Vincenzo Abbruzzese, som har stået for driften af vingården og ført Tenuta Valdicava frem som én af verdens bedste Brunello producenter. Han har forvandlet Valdicava til at være én af de mest eftertragtede Brunello di Montalcino’er, som findes i dag og vinene betragtes hos kendere som samleobjekter.

Tenuta Valdicava ejer omkring 135 hektar jord, og heraf udgør de 27 hektar vinmarker. Alle Valdicava druer er økologisk dyrkede og der bruges ingen kemiske pesticider eller kunstgødning i vinmarkerne. Den samlede produktion er blot 6.000 kasser.

Og de 6.000 kasser er fordelt på 3 vine, en Brunello di Montalcino, topvinen Brunello di Montalcino Riserva Madonna del Piano – som kun produceres de allerbedste år – og så denne ”almindelige” Rosso di Montalcino. Vinen er lavet af Vincenzo Abbruzzese sammen med agronomen Andrea Paoletti og ønologen Attillio Pagli.

Druerne til denne Rosso di Montacino – selvfølgelig 100% Sangiovese – kommer normalt fra de yngste vinstokke fra en række marker, som egentlig er tiltænkt Brunello produktion. Det er markerne Filai Lunghi, Lago, Cipressi og Nova, som er med til at give denne mini-Brunello. Vinen lagrer de sædvanlige 8-10 måneder, men Abbruzzese giver gerne hans Rosso en yderligere 4-5 måneder oven i bøtten.

Men her i denne 2011 årgang er vinen lavet lidt anderledes. Det var et skidt år i Toscana i 2011 … alt for varmt og det forlyder, at Vincenzo Abbruzzese har opgivet at lave hans Brunello’er i 2011 og har deklassificeret det hele til denne Rosso di Montalcino. Dermed kommer druerne til denne 2011 Rosso di Montalcino fra alle Valdicavas marker, også de bedste Brunello marker, og dermed kan vinen sagtens betegnes som en mini-Brunello.

Oplysningerne om denne deklassifikation fik vi af tjeneren på Bryghuset Vendia og det fremgår også af internettet. Nu skal en Brunello jo lagre i 4 år … og en Riserva 5 år. Så må vi jo se, om Vincenzo Abbruzzese alligevel har gemt noget af saften til de rigtige Brunello’er … eller om det hele virkelig er gået til produktionen af denne Rosso di Montalcino. Hvis det er tilfældet – som alt tyder på – så er dette et virkeligt godt køb … måske det bedste i lange tider. Og den smager himmelsk.

I næsen rustik, landlig og ganske animalsk med blæk … sort, sort blæk, støv, bacon, kul, kridt. Hmmmmm, ganske forførende og indbydende. Smagen er ren Sangiovese saft, så ren og frugtrig … virkelig en vin, som man bliver lykkelig af. Der er tørret frugt, godt med tanniner, tobak sammen med italiensk stramhed. Sådan skal det gøres. En Rosso di Montalcino som slår mange Brunello’er med flere meter. Bedste vin denne aften.

Forhandles af Theis Vine, pris 259,95 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2012 Mouton Noir Wines, Oregogne Pinot Noir, Oregon, USA

Skriv en kommentar

Næste vin … og endelig rødvin, nemlig denne lidt spændende og underfundige Oregogne Pinot Noir fra det amerikanske vinhus Mouton Noir Wines. Pinot Noir … og så fra Oregon … så går det normalt ikke helt galt.

Vinhuset er grundlagt af sommelier André Hueston Mack i 2007. Han havde egentlig en ganske succesfuld og lovende karriere i finansverdenen ved Citicorp Investment Services, men en passion for vin betød, at han skiftede karrierespor.

Han fik derefter arbejde på en restaurant i San Antonio og uddannede sig som sommelier, og blev efter nogle år tildelt den prestigefyldte titel af Bedste Unge Sommelier i Amerika af det velansete Chaine des Rotisseurs.

Denne anerkendelse førte til et job som sommelier på Thomas Kellers verdensberømte franske restaurant French Laundry i Yountville, Californien og herefter blev han ansvarlig sommelier på Kellers berømte restaurant Per Se i New York inden han i 2007 tog springet til at blive vinbonde.

Ja, helt vinbonde er André Hueston Mack nu ikke, for hans forretning består både af vingården samt design/salg af tøj inspireret af skateboard, punk og hip-hop kulturen. Og både med vinen og med tøjet er begge præget af produkter med attitude og skæve idéer.

Vinene er unikke og særprægede garagevine, der oprindeligt var skabt for nogle New Yorks bedste restauranter, som André også kendte fra tiden som sommelier på Per Se. Men vinene blev hurtig en stor succes og bliver nu solgt over det meste af USA. Og der laves beskedne 2.500 kasser vin hvert år fra vinhuset.

Vinhuset Mouton Noir Wines ligger ved byen McMinnville i Oregon og laver 6 forskellige vine med sjove og underfundige titler som Knock on Wood, Love Drunk, O.P.P. (Other People’s Pinot), Horseshoes & Handgrenades og så en både hvid og rød udgave af denne Mouton Oregogne med reference til specielt Bourgogne vinene.

André kalder også sine vine Garage D’or … sikkert inspireret af guldkysten i Bourgogne, og logoet for vinhuset er et får. Er der her – sammen med navnet Mouton Noir – også en reference til Mouton Rothschild? Design og iscenesættelse er i det hele taget en stor del hos Mouton Noir Wines, og André har da også efterfølgende i 2011 startet designfirmaet Get Fraiche Cru, hvor han arbejder for andre vinfirmaer, bl.a. Charles & Charles samt Joel Gott og Palm Bay Imports.

Privat er André gift med forfatteren Phoebe Damrosch, som har skevet bogen Service Included: Four-Star Secrets of an Eavesdropping Waiter, som fik flotte anmeldelser i New York Times.

Her har vi Mouton Noir Wines’ 2012 Oregogne Pinot Noir, lavet af druer fra to enkelt vinmarker i Eola-Amity Hills i Willamette Valley. Vinstokkene er 8-15 år gamle, og har lagret 12 måneder på franske egetræsfade, heraf 25% nye fade, efterfulgt af 4 måneder på flaske inden frigivelsen. Der er lavet små 395 kasser af denne vin.

Duftmæssigt ingen tvivl, helt klart Pinot Noir, men ingen kostald eller animalske toner, men i stedet med et mere grønt islæt. Der er nemlig grønne blade og grene, efterårsblade var min første tanke faktisk, lidt blæk, hindbær … men næsten ovre i mere mørke bær og derudover en smule krydderier. Smagen er ikke sådan helt knivskarp, men lidt mere varm i udtrykket med grønne noter, let peber og godt med tørhed og tanniner.

Smalle Vine forhandler nogle af vinene, men denne her har jeg ikke fundet. OPP’en koster 195 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Remoissenet Père et Fils, Saint-Romain Blanc, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Videre … næste ret blev medister, og til den lidt kraftige ret fik vi en let og elegant hvid bourgogne, nemlig denne Saint-Romain Blanc fra Beaune vinhuset Remoissenet Père et Fils.

Maison Remoissenet Père et Fils er et af de helt gamle negociant huse i Beaune, Bourgogne, grundlagt tilbage i 1877 af Pierre Remoissenet, som i forvejen var en respekteret bødker, vinmager og vinmægler i Beaune.

Remoissenet er uden tvivl en af Bourgognes mest ærværdige producenter, og har specialiseret sig i negociant vine og salg gamle årgangsvine, primært til eksport. Et besøg i deres gamle vinkældre fra 1300-tallet under byen Beaune afslører næsten 1.000.000 flasker af Premier og Grand Cru Bourgogne fra helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet.

Udover negociant virksomheden ejer Remoissenet Père et Fils også selv en 2,5 hektar Beaune Premier Cru mark. Dette er en ganske normal fremgangsmåde i Bourgogne, hvor det ofte er mindre familier der ejer få parceller og så sælger enten druer eller frisk most til negoicanterne.

Flere af de marker som Remoissenet får druer fra har de langtidskontrakter på, hvor de styrer pasningen af marken, for at få optimal frugt i vineriet. Bl.a. har de en aftale med Familien Thenard om at dyrke deres 1,8 hektar store andel af Montrachet marken.

Gennem alle årene har huset været drevet af Remoissenet familien, og frem til 2005 af Roland Remoisssenet. Det har dog været alment kendt, at kvaliteten hos Remoissenet havde været faldende gennem de sidste år under Roland Remoissenet.

I 2005 blev vinhuset så købt af en kreds af finansfolk fra New York med brødrene Milstein i New York, Todd Halpern i Toronto samt Louis Jadot i spidsen. Planen fra start var en restaurering af hele firmaet og en stigning i kvaliteten på alle punkter.

Det er 3 mænd der i dag står for at tegne Remoissenet udadtil. Bernard Repolt står for den kommercielle del af driften og samler trådene. Han kommer fra en stilling som direktør hos Louis Jadot. Claudie Jobard er vinmager og kommer fra en stolt familie der kender markerne i Bourgogne gennem flere generationer. Pierre-Antoine Rovani er den aktive President for Remoissenet og tager aktivt del i arbejdet i markerne.

Der er blevet moderniseret i kælderen med nye åbne træ-gæringstanke, samt fokus på bedre egetræsfade, heraf en del på 340 liter for ikke at overdøve frugtkarakteren i vinen. Der er meget stor opmærksomhed på at frugten skal være moden på høsttidspunktet og vinen skal i flasken fremstå med stor renhed og intensitet.

De nye ejere har også startet med at købe yderligere vinmarker, så i dag ejer Remoissenet også 11 hectares i Clos de Vouguet, Charmes-Chambertin, Poissenot, Village Nuits, Vosne og Gevrey-Chambertin.

Her har vi en vin af nyere dato, en 2011 Saint-Romain Blanc. Saint-Romain ligger i Côte de og har haft sin egen kommunale appellation siden 1947. Saint-Romain vinmarkerne ligger lige vest for Auxey-Duresses, lidt længere oppe langs Saint-Romain-dalen. Jordbunden i Saint-Romain er ganske varieret, med et terroir der favoriserer Pinot Noir.

Selv om der ganske vist ikke findes Premier Cru marker i Saint-Romain, så er området i hænderne på gode producenter og herunder altså også Remoissenet Père et Fils.

I næsen en ganske indbydende duft, og lidt speciel. Der er grønne pærer, hø, friskhed, vanilje og eg. Smagen er meget ren, frisk og mineralsk. Frugten er ren og klar, og fruen siger, at der også er lidt aske i smagen. Det bør hun vide noget om, da hun er ryger ;o)

Forhandles at Otto Suenson, pris 249,00 kr., men pt. på bud til 199 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2012 Jeff Carrel, Morillon Blanc, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Skriv en kommentar

Porcheret torsk med rødbede, skovsyre, luftig sennepsauce og røget flæsk, serveret i en lille støbejerngryde. Hertil et sprødt, friteret fiskeskind. Voldsom dejlig ret … og det var vinen også. Vinen var denne Morillon Blanc fra Jeff Carrel.

Man siger, at Jean-François Carrel … blot kaldt Jeff Carrel er en ny ung stjerne og fransk vins enfant terrible! Han voksede op på stenbroen i Paris, et barsk arbejderkvarter ved foden af Montmartre.

Han var egentlig kemiker, men valgte vinvejen og lavede i 15 år vine for bl.a. det Mondavi ejede Vichon Winery i Napa, Chateau Ste. Michelle i Washinton State og Wolfberger i Alsace.

Herudover arbejdede han i Sydfrankrig, bl.a. hos Jean-Francois Galhaud, Daumas Gassac og Grange des Pères. Det var nok dér, at han fik en særlig forkærlighed for vinene fra Langedoc.

I dag kalder han sig for La Vieille Mule (det gamle muldyr) og Eclectic Winemaker og sværger til Languedoc, hvor han har grundlagt vinfirmaet ”by Jeff Carrel”.

Det er ikke et vinhus i traditionel forstand, men mere et konsulentfirma, som hjælper vinproducenter og vingrossister med at forbedre og udvikle deres vine og skabe produkter med stærk identitet. På den måde arbejder han sammen med vinavlere og andre i branchen for at lave en række vine, som han synes kunne være spændende. Han laver nu vin for sin fornøjelses skyld – og kun vin som, han kan lide den.

Jeff Carrel laver i dag en række vine under eget label ”by Jeff Carrel” samt en række vine for producenterne Villa Des Anges, Domaine Val Auclair, Domaine Saint Roch, Domaine de Thulon, M&P Guiraud, Château De Cordes, Enclos de la Croix og Grange Madame.

Denne Morillon Blanc er én af de vine, som Carrel laver under eget navn, og det er en vin, som har fået vinkendere til at spærre øjnene op. Sådan en vin har de aldrig smagt før. Druen er 100% Chardonnay … og Morillon er også et gammelt synonym for Chardonnay.

Vinen kommer fra særligt parcel med det fine navn Garde Miel – honningkrukken – som ligger nær floden Aude nær Leuc ved Limoux. Floden Aude kommer her brusende ned fra de iskolde bjerge. Det kolde vand møder varmen og giver den dis, der kan give den sjældne ædle råddenskab Botrytis.

Druerne høstes meget sent og får fuld gæring (og malolaktisk gæring) i små egefade, hvor de ligger 8 måneder indtil tapning. Naturligvis ingen klaring eller filtrering. Der laves omkring 28.800 flasker af denne vin årligt.

Gastro gav vinen i årgang 2010 5½ stjerner (ud af 6) og skrev om Carrel; Afvigere, vi har brug for afvigere. Mainstream og gyldne middelveje bliver vinmæssigt kedeligt i længden. Naturvinsbølgen har vækket en del røre, pointerne er gode, men de vinøse argumenter er ofte håbløse og direkte fejlbehæftede. Jeff Carrel bevæger sig ud i naturvinstendenserne, men jeg tror ikke han er idealist, for hans sent høstede Chardonnay med Botrytis får barrique lagring, og det er jo helligbrøde i naturvinens verden. En dybt original vin fra en sand original. En vin som perfekt forener en sent høstet Gewurztraminer med hvid Bourgognes elegance.

Lad os prøve vinen, som i næsen er meget aromatisk med blomster, lidt sødme, nødder, våde vaskeklude, tørret frugt, lidt krydderier … nærmest animalsk i udtrykket. Men – hold da op – smagen er anderledes end næsen. Der er ganske vist sødme, men også godt med syre … ikke voldsom, men tilstrækkelig. Der er god tæthed i vinen sammen med citroner og appelsiner, krydderier, rosiner og lidt karamel. Den er jeg sgu vild med … en lille perle … og så er prisen samtidig ganske fornuftig.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 119,95 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Wittmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

Til den moderne nyfortolkning af den gode, gamle rejecocktail fik vi Riesling, nemlig i en tør udgave fra vinhuset Weingut Wittmann, som er grundlagt helt tilbage i 1663 og har været drevet af Wittmann familien i alle årene.

Weingut Wittmann ligger i byen Westhofen bei Worms, hvor familien ejer godt 25 hektarer vinmarker, herunder flere berømte enkeltmarker eller ”Einzellage” som det hedder i Tyskland, nemlig de fire Grosse Lage marker Aulerde, Kirchspiel, Brunnenhäuchen og Morstein.

Der produceres omkring 150.000 flasker om året på vingården. Halvdelen er Riesling og resten forskellige sorter som Sylvaner, Chardonnay samt flere Burgunder sorter.

Driften af vingården har været økologisk siden 1990 og biodynamisk siden 2004. Vingården blev udnævnt som årets bedste hvidvinsproducent 2005 i Tyskland.

Vingården er topmoderne med nybygget vinhus i keltisk stil og derudover ejer familien en underjordiske kælder, som de selv kalder vingårdens hjerte. Her gærer den forsigtigt pressede druemost med sin naturlige gær i store træfade.

I dag er det Philipp Wittmann, som har overtaget driften fra faderen Günther Wittmann. Og Philipp har tilført yderligere innovation til vinhuset. Philipp blev bl.a. i 2014 kåret som Winzer des Jahres 2014 af Gault Millau vinguiden i Tyskland.

Her har vi huset almindelige Riesling, en Gutswein … lavet med druer fra forskellige marker omkring vingården i Westhofen.

Duftmæssigt er næsen lidt federe end i Riesling normalt. Fedmen fornemmes sammen med blomster, pærer, abrikos, melon, citrus og mineralitet. Næsten en dramatisk næse, men smagen er meget stringent, syrlig og tør … lige før tungen slår knuder, men på den gode måde. Godt stenet og mineralsk i udtrykket, der er flintesten, grape og vinen er meget rank. Dejlig Riesling.

Forhandles af Theis Vine, pris 169,95 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2005 Champagne Bonnaire, Cramant Blanc de Blancs Grand Cru, Champagne, Frankrig

Skriv en kommentar

Torsdag var fruen og jeg på Bryghuset Vendia til deres gourmetmiddag. Helt sindssyg oplevelse – referat følger selvfølgelig snarest – men virkelig klasse. Vi tyvstarter dog med en beskrivelse af første vin fra aftenen, nemlig denne Cramant Blanc de Blancs Grand Cru … en virkelig flot champagne fra champagnehuset Bonnaire.

Champagnehuset Bonnaire ligger i den lille landsby Cramant … langt væk fra de store champagnehuse. Men her findes en lille skare af små, elitære producenter, hvoraf Bonnaire er én af dem.

Bonnaire – eller blot kaldt Bonny mellem venner – er det største private domæne i Cramant med i alt 22 hektar vinmarker, heraf 13,5 hektar på de celebre skråninger omkring byen, heraf flere af de ypperste parceller og er klassificeret Grand Cru i Côte des Blancs.

Huset er grundlagt tilbage i 1932, da Fernand Bouquemont under krisen i 1930’erne besluttede at stoppe med at sælge sine druer bulk og i stedet vinificere dem selv. Og han kom flyvende fra start, da hans først årgang 1932 fik en guldmedalje ved Concours Général Agricole de Paris.

Efter anden verdenskrig fik Fernand Bouquemont følgeskab af sin svigersøn André Bonnaire, som også kom fra en familie af champagneproducenter. Han medbragte yderligere viden og kultur, hvilket senere blev overdraget til næste generation Jean-Louis Bonnaire.

I dag er det fortsat Jean-Louis, som ejer huset, men den nye generation er på plads i form af sønnerne Jean-Etienne, som i dag er ansvarlig for produktionen og Jean-Emmanuel, som står for handel og distributionen af husets champagner. Huset kunne således godt i dag kalde sig Champagne Bonnaire Père & Fils.

Verdens førende champagne ekspert Richard Juhlin fra The Richard Juhlin Champagne Club har om Bonnaire udtalt; “Nogle af Champagnes fineste druer. Vinene har en bouquet, der kun kan matches af Le Mesnil. Virkelig dårlig Champagne fra Le Mesnil er ingen sjældenhed, men hidtil har jeg aldrig drukket en dårlig Cramant. Bonnaire er skolebogs Cramant for sensualisten … noget af den mest crèmede champagne, som denne verden har set”.

Noget af det, som gør Bonnaire speciel er de exceptionelle gode marker, og La Côte de Cramant er nok én af Champagnes mest berømte skråninger. Jorden er ren hvid kalk, som er det bedste for druen Chardonnay. De øvrige marker hos Bonnaire ligger ved Avize, Le Mesnil og Oger.

Vintage er vin fra ét enkelt, særlig godt år og kommer fra de bedste parceller i selve Cramant. Det er en Blanc de Blancs, dvs. alene lavet med hvide druer … deraf navnet ”hvid til hvid”. Ren Chardonnay.

Efter den manuelle høst bringes druerne til de moderne kældre i udkanten af den lille by. Her gærer vinen i rustfri stål før andengæringen på flaske og en lagring/degorcering på minimum 6 år, hvor loven ellers blot kræver 3 år på flaske.

Her i årgang 2005 har Juhlin givet denne Cramant Blanc de Blancs Grand Cru 94 point ud af 100.

Og hvilket herligt glas champagne, hvor duften er honning, ristet toast, kiks, nødder, mulle kælder, æbler, let citrus og lidt mineralitet. Smagen er lækker med blide bobler, god friskhed men samtidig en cremet fornemmelse med karamel, æbler, gær og let bitterhed i slutningen. Blød, frisk og cremet … sådan. Og fantastisk start på aftenen.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, pris 369,95 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2011 Scotto Cellars, Heavyweight Cabernet Sauvignon Champ Jim The Gent, Californien, USA

Skriv en kommentar

Regnfuld onsdag … indevejr og der er tændt op i brændeovnen. Sønnike og jeg gør klar til aftenens program Den store bagedyst på DR1 ved selv at bage en kage med bunde, chokolade ganache, fondant m.v. Mens vi anstrenger os nyder jeg denne Heavyweight Cabernet Sauvignon Champ Jim The Gent fra Scotto Cellars … eller i hvert fald et par glas af den ;o)

Tror nu ikke, at vi når deltagerne i Den store bagedyst til sokkeholderne … kagen ser ikke specielt pæn ud, ganachen er skilt, den første bund fik et tak for meget og solbærcremen har svært ved at stivne. Ved ikke helt, hvor vi havner. Tror nu ikke, at det har noget at gøre med vinen.

Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, bl.a. har Vinspecialisten de vine, som Scotto Cellars laver i eget navn under navnet Scotto Family Cellars.

Scotto Cellars laver vine under et utal af brands, jeg nævner i flæng; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers og Villa Armando. Puha.

Scotto Cellars har en historie helt tilbage til Ischia i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af ​​1800-tallet begyndte at lave bordvin, og solgte det, som familien ikke kunne drikke, til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru. Han lærte sit første barn Dominic alt han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgt fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Som hans vin forretning voksede, besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og vinen kom til at hedde “Rustico”, det italienske ord for rustik. De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando. Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af ​​de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af Anthony III, brødrene Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Denne 2011 Heavyweight Cabernet Sauvignon skulle – så vidt jeg kan finde ud af – være et blend på 76% Cabernet Sauvignon, 14% Syrah og 10% Zinfandel, mens Skovgaard Vine – den danske forhandler – siger, at vinen er et blend af Cabernet Sauvignon, Syrah og Barbera, lagret på egefade.

Vinen kommer i øvrigt med 3 forskellige etiketter og navne på 3 forskellige boksere. Hvorfor ved jeg ikke … sikkert et markedsføringsfif … så skal folk lige ha’ alle 3, og det har jeg også. Jeg har dog fået mine i gave. Og med hver etikette en ny bokser, og i årgang 2011 er det henholdsvis “Champ” Big John, “Champs” Giant Jess And Bob The Bruiser og sluttelig denne “Champ” Jim The Gent.

Heavyweight

Og det er en rigtig power, chokolade vin … men det rigtig uppercut får den nu imidlertid aldrig ind. I næsen er der solbær, marmelade, chokolade, ristede toner, lidt grønt, engelsk lakrids og sødme. Smagen er solrig, fyldig, varm og opulent. Den er blød, cremet … men også lidt éndimensionel med solbær, kaffe, chokolade og stor sødme. Men power og sol i rigt mål. Knockout … næææ, der når vi nu aldrig hen.

Forhandles af Skovgaard Vine, pris 129,95 kr., men kun 69,95 kr. ved køb af 12 stk..

Rating 3,5/7  

Og her er det færdige resultat af Magnus’ og mine anstrengelser:

Kagen

Vinanmeldelser

2012 Umberto Cesari, Moma Rubicone Rosso, Emilia-Romagna, Italien

Skriv en kommentar

Efter en skøn efterårstur til Skagen med den obligatoriske gåtur til Grenen, en lige så obligatorisk fiskefrokost på havnen og tilsvarende stop ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen, så havde efterårskulden vist nået ind i vore skelletter.

Tiltrængt varme …. så vi indtog aftensmaden på vej retur, nemlig på Aalbæk gl. Kro. Almindelig dansk kromad … wienerschnitzel til kone og børn, rødtunge til mig og vinen valgte jeg, nemlig denne Moma Rubicone Rosso fra vinhuset Umberto Cesari.

Vinhuset Umberto Cesari ligger lige udenfor byen Castel San Pietro Terme, og ikke mere end 5 kilometer fra Autodromo Enzo e Dino Ferrari … hvilket i Formel 1 sprog også kaldes Imola banen, én af de hurtigste Formel 1 baner i hele sæsonen.

Vi er i Ferraris hjemland, Emilia-Romagna … kendt for gode vine, italienske gastronomiske specialiteter så som parmesanost og parmaskinke og så sandelig også et par berømte småbiler som Lamborghini i Bologna og Ferrari i Modena.

Vinhuset Umberto Cesari er grundlagt i 1967 af Umberto Cesari, fast besluttet på at revolutionere den dengang langt fra prestigiøse vinbranche for Sangiovese vine. I dag anses han som en af pionererne for sit område og bliver også lokalt kaldt for Mr. Sangiovese. I dag er det dog sønnen Gianmaria Cesari, som driver vingården med råd fra sin gamle fader.

I alt har Umberto Cesari 170 hektar vinmarker mellem bløde bakker i det billedskønne Emilia-Romagna, og det betyder ikke mindre end 680 kilometer rækker med 1,2 millioner vinstokke, primært Sangiovese men også de andre lokale druer Albana, Pignoletto, og Trebbiano. Herudover dyrker Cesari også de internationale sorter Sauvignon, Merlot og Chardonnay.

Umberto Cesari blev i 2011 kåret til “Italian Winery of the Year” af IWSC I London. IWSC er en af de mest seriøse og prestigefyldte konkurrencer, og det er derfor en meget stor ære at vinde. I alt laver vinhuset omkring 3,5 millioner flasker vin årligt.

Denne Moma Rosso IGT eller også kaldt Moma Rubicone Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Stokkene er i gennemsnit 15 år gamle. Navnet Mona har Umberto valgt på grund af, at han selv kalder vinen for “My Own Masterpiece” … heraf forkortelsen Moma, og laves i både en rød og en hvid udgave. Den er fadlagret 6 måneder på store italienske egetræsfade og 3 måneder på flaske.

Selve vi er tæt på Imola banen, så er der imidlertid ikke meget stejlende hest over vinen. I næsen er der solbær, henkogte kirsebær, næsten marmelade, søde krydderier, salvie, grønne blade og vanilje. Smagen er meget sød … også for sød. Der er søde kirsebær og vinen er blød, blid og meget sød. Det er en typisk pleaser … rund og let tilgængelig … men det bliver lidt for fluffy og med for lidt syre/rygrad. Jeg havner lidt under middel.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 105 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan, Königsbacher Ölberg GG Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Spätburgunder på en mandag … helt forkert, men kan vel tilgives, når det nu er efterårsferie? Og hvilken Spätburgunder, nemlig denne Königsbacher Ölberg Grosse Gewächs Spätburgunder Trocken fra vinhuset med det fremragende navn Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan.

Vingården er grundlagt af Jordan familien tilbage i 1718, men flyttede først til deres nuværende beliggenhed i Deidesheim i 1783, hvor det var Andreas Jordan som lagde grundstenen for deres gode Riesling vine. Han fik gjort vinene fra Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan berømt i hele Tyskland, bl.a. var vinene meget efterspurgt af den tyske digter/politiker Johann Wolfgang von Goethe.

Faktisk har man på vingården i dag nogle af flaskerne fra starten af vingården. I vinkælderen er der lavet et museum, hvor man kan se deres ældste vin, en 1706’er … altså fra før vingården officielt startede. Fra år 1880 og frem har man alle årgangene.

Deres tørre Riesling vine har en etikette i Jugendstil, hvor den romerske kejser Probus er afbilledet. Etiketten på 1811’eren er én af de ældste vinetiketter i Tyskland. 1811’eren er i øvrigt én af de bedste årgange i historien … overhovedet. På vingården kaldes den komet-årgangen, og påstås den dag i dag at være ganske drikkelig.

Successen medfører også, at Andreas Jordan i 1815 køber den nærtliggende Ketschauer Hof, som har betydelige og værdifulde vinmarker med de bedste beliggenheder. Da sønnen Ludwig Andreas Jordan overtager driften er vinhuset ganske anerkendt, og Ludwig Andreas ender da også med en post i Rigsdagen. Efter hans død arver datteren vinhuset, og da hun er gift med en Bassermann, som også ligger navn til vinhuset. Senere i 1917 adles familien … så kan der stoppes et “von” med i titlen og dermed fremkommer det nuværende navn Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan.

Frem til 2002 forblev vinhuset på familien Bassermann-Jordans hænder. I 2002 – efter næsten 300 år eje – solgte Dr. Gabriele von Bassermann-Jordan imidlertid vinhuset til forretningsmanden Archim Niederberger. Og siden Archim Niederberger overtog roret, er der taget anseelige tiltag for at højne kvaliteten yderligere.

Selve vingården og de omkringliggende bygninger har gennemgået en total renovering, og der er yderligere kommet en gourmetrestaurant, et luksushotel og et brasserie til. I kældrene er det dog fortsat vinmageren Ulrich Mell, som siden 1996 har stået for produktionen. Men efter ejerskiftet er der også sket store investeringer i såvel vinmarker som vinproduktionen.

Men sidste år (2013) døde Achim Niederberger pludselig pga. en alvorlig sygdom, så i dag er det hans kone Jana, som viderefører vinhuset efter Achims visioner.

Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan ejer af 42 hektar og nogle af de mest anerkendte marker, bl.a. markerne Deidesheimer Kieselberg, Paradiesgarten, Deidesheimer Mäushöhle, Grainhübel og specielt Grosse Lage markerne Forster Ungeheuer, Hohenmorgen, Kalkofen, Pechstein, Freundstück in Forst, Kirchenstück, Langenmorgen in Deisheim, Jesuitengarten og Ölberg, som alle er med til at give husets store Grosse Gewächse vine.

Hos Bassermann-Jordan laver man nu både Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage og Grosse Lage/Grosse Gewächse vine.

Denne vin kommer fra marken Ölberg … eller helt korrekt Königsbacher Ölberg, en mark som ligger i den nordlige udkant af det kommunale område Königsbach og grænser op til Ruppertsberg. Navnet Ölberg … Oliebjerget … skyldes et lille mini-kapel, som i 1879 blev af ægteparret Herzel. Her kunne man – under vandring til de store kirker – lige stoppe op og bede. I mini-kapellet var der et billede, som viste Kristus på Oliebjerget … og deraf kom altså navnet til denne vinmark.

Placeringen af marken er østvendt. Denne eksponering kombineret med en jordbund, der består af sandsten, ler og kalksten, giver næsten perfekte forhold for den generelt meget krævende Pinot Noir. Vinen er lavet med traditionel gæring og lagring på nye egetræsfade.

I glasset fint teglfarvet … lys og indbydende som en ungmø. Duftmæssigt den velkendte søde kostald, som jeg bare elsker hos de tyske Spätburgundere. Meget animalsk, meget burgundisk og ellers er her godt med frugt, hindbær, læder, vanilje, mandler, marcipan og sjovt nok også godt med chokolade. Efter lidt tid i glasset og godt med luft, så forsvinder det animalske præg en smule.

Smagen er præget af meget direkte frugt, meget stringent og ren i frugten. Der er godt med mineraler og våde sten, godt med syre og lidt krydrede toner. I eftersmagen får jeg en lidt pebret undertone. Vinen er på ingen måder easy-going, hvilket er fantastisk. Det er specielt de mineralske facetter, som er lidt spændende her. En vidunderlig vin til fordybelse … hmmmmm.

Jeg har fået vinen i gave, men den forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 425 kr.

Rating 5,5/7