Den gamle historiske ejendom Terrupgaard ved Sønder Onsild nær Hobro har helt sikkert – hvis den altså havde øjne – set meget gennem tiderne, men den havde nok alligevel ikke regnet med, at der engang skulle produceres vin på stedet og at den dermed skulle ophøjes til en vingård.
Imidlertid er det netop tilfældet, for Terrupgaard er nu officielt en vingård, hvor der laves dansk vin – endda god vin – høstet af druer fra et par parceller, der ligger ved vejen, der fører op til den gamle gård og lagret i ejendommens gamle kældre.
Terrupgaard Vin drives af mine gode kollega Jes’ mor og hendes mand og det var Jes, som spurgte, om jeg ville prøve at give lidt feedback på vinen … om det var bøvlet værd at fortsætte vinproduktionen? Og I kender jo jeres flittige vinblogger …. siger aldrig nej til at prøvesmage nye vine.
Og spørgsmålet, om det er bøvlet værd, vender jeg selvfølgelig snart tilbage til. Men – som I måske alllerede fornemmer – så er jeg faktisk ganske positiv.
Vinmarkerne på Terrupgaard er anlagt i 2009 og 2010. Familien dyrker de druer, som passer bedst til det danske klima, altså fortrinsvis Rondo, men også druesorterne Regent og Acolon.
Acolon druen er jeg ikke tidligere stødt på, men det er en rødvinsdrue, som er fremavlet i 1971 af Helmut Schleip på Staatlichen Lehr- und Versuchsanstalt für Wein- und Obstbau i Weinsberg. Druen er en krydsning mellem Blaufränkisch og Dornfelder.
Terrupgaard Vin vinificerer ikke selv vinene, men sender druerne til Genholm Vingård for at blive vinificeret efter høsten, som for denne årgang 2014 er sket den 12. oktober 2014. I kan se de stolte, danske vinbønder på billedet ovenfor fra høsten. Den er et blend på 84,9% Rondo, 8,2% Regent og 6,9% Acolon.
På Genholm vingård er vinen produceret på rustfrie ståltanke, lagret en tid på tankene og derefter lagret på nyindkøbte egefade, hvorefter vinen tappes på flasker og siden er lagret i kælderen under Terrupgaard.
Vinen kommer med en flot etiket med våbenskjold, kongekrone, det danske flag, et par yndige damer, en vædder samt andet godt … og så er det – som skrevet står – et dansk naturprodukt. Sådan.
Jeg serverede vinen blindt for en flok vinnørder, så smagsnoterne er både mine egne og nørdernes kommentarer.
I næsen dufter vinen rigtigt godt … lidt kanel og eg er første note og dejlig animalsk – måske endda øko eller biodynamisk – og ganske frisk i frugten og sådan lækker våd i udtrykket med kridt og nogle grønne elementer. Det er mellemrøde bær, men svære at definere, men nogle hælder til, at det kan være noget Cabernet Franc eller måske lidt Gamay.
Smagen er mere simpel end duften, men som dansk vin absolut godkendt. Der er lidt øko eller naturewine over smagen, lidt peber, meget ren i frugtsmagen og der er ingen uheldig fadsmag eller andet, som forstyrrer indtrykket. Det er måske lidt en ubekendt smag, lidt anderledes vin, men smager bestemt godt. Flere mente endda, at det var noget af det bedste danske vin, som de havde smagt.
Jeg har efterhånden smagt mange danske vine, bl.a. også tidligere smagt vin fra Glenholm, som bestemt hører til i toppen af dansk vin og denne lille rødvin fra Terrupgaard hører også til der.
Så den gamle, historiske Terrupgaard – nu ophøjet til vingård – kan bestemt knejse med nakken og familien skal helt sikkert fortsætte arbejdet med at lave vine.
Jeg har fået vinen af min kollega Jes og jeg kender derfor ikke en eventuel salgspris.
Rating 4/7 
Ved byen Breganze i Veneto området – sådan cirka mellem Gardasøen og Venedig – finder vi vinhuset Maculan, som står bag denne Brentino … en vin på Merlot og Cabernet Sauvignon.
Tirsdag bød på lidt vino … og et gensyn med en vin, som jeg tidligere er stødt på, nemlig en Langhe Nebbiolo fra kooperativet med navnet Cantina Terre del Barolo Cooperativa Tra Produttori. Sidst jeg smagte vinen var i en årgang 2011, men her altså en nyere årgang 2014.
Smagningen hos Romanelli sluttede selvfølgelig med deres Passito … Montefalco Sagrantino Passito DOCG, den historiske og søde dessertvin, som også er ganske forskellig fra vinhus til vinhus.
Hvis 2011’eren af Romanellis Medeo Montefalco Sagrantino DOCG er fantastisk, så er 2012’eren altså bare lige en tak bedre og jeres flittige vinblogger måtte for første gang i Montefalco hoste op med 7 fede tommelfingre. Dette er sgu druevæske af bedste skuffe.
Romanellis topvin er denne Medeo Montefalco Sagrantino og det er FÅK fandeme ganske fantastisk vin og noget af det bedste rødvin, som jeg smagte under mit ophold i Montefalco. Og under mit besøg på vingården smagte jeg vinen i både denne årgang 2011 samt årgang 2012.
Sidste af Romannelis almindelige Montefalco Sagrantino DOCG vine blev 2012’eren … en af de årgange, som jeg mærkelig nok ofte fandt bedst hos flere af producenterne i Montefalco, selvom det var en noget gennemsnitlig årgang, ratet til 4 stjerner af Consorzio Tutela Vini Montefalco.
Og i det tanninrige Sagrantino spor fortsatte vi selvfølgelig fluks med 2010’eren af Romanellis Montefalco Sagrantino DOCG vin.
Næste Montefalco Sagrantino DOCG, som Devis fra Azienda Agricola Romanelli hældte i mit glas var 2009’eren.
Vertikalsmagningen af Romanellis Montefalco Sagrantino DOCG omfattede 5 årgange mellem 2008 og 2012 og vi startede med den ældste først. Alderdommen først selvfølgelig.