Ved Distintos branchesmagning smagte jeg også lidt bobler … fra Italia, nemlig en Franciacorta ’61 Brut Nature fra det berømte Franciacorta hus Berlucchi, som oprindelig satte Franciacorta distriktet på landkortet.
Historien om Berlucchi startede i 1955, hvor den unge ønolog Frank Ziliani drømte om, at Franciacorta skulle have sine egne mousserende vine med Champagne som forbillede. Han rettede derfor henvendelse til Guido Berlucchi, der på sit landsted Palazzo Lana Berlucchi ledte efter en konsulent, der kunne forbedre hans Pinot del Castello … men i stedet fik han en partner, som tog ham ud på et sandt vineventyr.
Ziliani foreslog den elegante herremand, at de skulle fremstille mousserende vine i det område, som dengang primært lavede simple bordvine … og det blev starten på en forvandling af Franciacorta.
I 1961 sendte de deres første mousserende vin på markedet, fremstillet på den traditionelle champagnemetode og med Corte Franca på etiketten. I dag er Berlucchi er en af de mest anerkendte mousserende vine blandt internationale sommelier og der drikkes hvert 7. sekund en flaske Berlucchi i Italien.
Det betød også, at området blev et sandt mekka for italienske mousserende vine, således der i dag findes omkring 80 producenter af boblevinen Franciacorta i området.
Guido Berlucchi døde desværre i 2000 uden at efterlade sig børn, så i dag driver Franco Ziliani, hans to sønner og datter vinhuset videre. Og det er et ordentlig stort foretagende med en produktion på 4,5 millioner flasker vin hvert år.
Berlucchis har en fabelagtig 15.000 kvadratmeter kolde kælder under Palazzo Lana Berlucch. Den er udgravet helt tilbage i 1600-tallet og er med en konstant temperatur på 12 grader helt perfekt til opbevaring af vinene, der altid ligger to år på flasker, før de kommer på markedet.
Samlet laver Berlucchi sine mousserende vine i Franciacorta fra 600 hektar vinmarker, hvor dels mange er egne marker og resten er fra vinavlere, som vinhuset har samarbejdet med igennem mange år.
Men udover vinene fra Franciacorta, som ejer Berlucchi i dag også et par andre vinhuse, bl.a. Antica Fratta di Monticelli Brusati. hvor der også i den gamle bygning er lokaler til konferencer, et hotel samt restauranten Relais Franciacorte.
Men også udenfor hjemmebanen ejes et vinhus, nemlig vingården Caccia al Piano i Bolgheri, hvorfra de årligt laver 100.000 flasker god rødvin.
Men her er det altså ægte mousserende Franciacorta bobler, husets ’61 Brut Nature, som er den første spumante pas dosé … altså uden dosage fra Berlucchi og med de bedste druer – 70% Chardonnay og 30% Pinot Noir – udelukkende fra egne marker nær Arzelle, Rovere, San Carlo og Ragnoli.
De friske druer bliver nænsomt presset i hele klaser og så sker fermentationen i rustfrie ståltanke og med 6 måneders sur lie, hvor de bedste batches hviler på barriques, mens en del forbliver på ståltank.
I foråret efter høståret bliver alle batchene med den nu færdige vin så endelig stukket sammen og tappet på flaske for at gennemgå flaskegæring og modning sur lie. Vinen hviler i de gamle kældre i 5 år, inden degorgering – uden dosage – og afsluttende hvile i 6 måneder inden frigivelse.
Næsen er både gær, brød, hasselnødder, ristede mandler, melede æbler, fersken, ananas, lyse blommer, masser af syrlighed, citroner, mineraler … virkelig spændstig og samtidig meget skrøbelig, sådan en no-shit vin, hvor man fornemmer et delikat, feminint og fint hjerte … essensens af vinen.
Og hvor er vinen frisk i munden, måske endda langt mere end duften lovede, langt mere maskulin og voluminøs, men alligevel med kølig elegance. Fuldstændig spændstig. Der er masser af syre, citrus, sten, mineraler, et frisk pust eller som at komme i Vesterhavet en kold efterårsdag … virkelig opfriskende og eftersmagen pæn lang.
Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 399 kr.
I appellationen Collio aka Collio Goriziano DOC i Friuli-Venezia Giulia regionen nær Cormòns tæt på den slovenske grænse finder vi vinhuset Edi Keber, som står bag næste vin … en Collio Bianco.
Anne-Louise Mikkelsen er en sej ung dansk kvinde og så er hun også en monstercool vinmager, som laver flotte vine på hendes lille vingård Tenuta di Aglaea, herunder også denne 2016 Bianco Terre Siciliane.
Til lidt sød risengrød med kanelnøddeknas drak vi et lille glas af denne 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann.
Denne ældre Barolo blev aftenens fine showstopper … en smuk sommerfugl, som hengemt i sin puppe – en smuk trækasse med navnet Elio Grasso Barolo Ginestra Casa Maté – i fred og ro havde ligget i vinkøleskabet og ventet på sin storhedstid. Det var nu.
Selvom Mosel er højborg for Riesling, så kan de også lave god Spätburgunder … og når det er godt, er det altså rigtigt godt. Det er denne Niedermenniger Herrenberg Red Wine Trocken fra Hofgut Falkenstein et godt bevis på.
Man kan sige, at denne Sommerhäuser Steinbach Silvaner fra Weingut Schloss Sommerhausen er en beskeden start på en vinsmagning, men et eller andet sted skal en sådan smagning jo starte … og denne vin er endda et drikbart udbytte fra mit besøg på vingården sidste sommer.
Sidste vin i den tætpressede Riglos trio blev deres topvin, som blot kaldes Gran Corte.
Riglos Wines nummer to vin blev deres 2016 Gran Malbec fra de højstbeliggende marker i Valle de Uco i Mendoza i Argentina.
Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder tidlig og sent, siger salme 3 i den danske salmebog, men 3 er også nummeret på de antal vine, som jeres vinblogger nu smager fra det argentinske vinhus Riglos Wines … og vi starter med deres Gran Cabernet Sauvignon.