Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2013 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland

Så blev det fredag igen … hvor bliver tiden dog af? Nej, endnu vigtigere, hvor bliver sommeren af? Efter en travl uge, hvor vejret har virket nærmest efterårsagtigt, så er det tid til lidt selvforkælelse, og hvad er så bedre på en fredag end lidt Spätburgunder? Dér kender I mig. Valget denne fredag faldt på én af slagsen fra Weingut Ellermann-Spiegel.

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af Frank Spiegel. Efter efter uddannelse til ønolog fra Geisenheim, ophold hos Weingut Knipser og en afstikker til Bordeaux overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen, omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i Pfalz.

Harald Ellermann havde indtil Franks overtagelse af vingården solgt sine druer til det lokale kooperativ, men da Frank overtog driften ændrede man navnet til Ellermann-Spiegel og begyndte produktionen af egne vine. Frank har udover forbedring af vinene også satset massivt på markedsføring af vingården.

Et af elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine, hvor der er en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel … ES, som jo også på tysk betyder “det”. Og der står ganske passende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det. Og det gør vi skam også.

Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker sorterne Riesling, Auxerrois, Cabernet Dorsa, Spätburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer, Grauburgunder, Sauvignon Blanc, Weißburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Regent, St. Laurent … ja et bredt udsnit af de druer, som typisk findes rundt omkring i Tyskland.

Her har vi husets Spätburgunder, men jeg har desværre ikke mange oplysninger om vinen, da vingårdens hjemmeside næsten er ikke eksisterende, og jeg heller ikke andre steder har kunnet finde mange oplysninger om vinen. Det gør den dog ingenlunde ringere.

I glasset er denne Spätburgunder herlig transparent … den fine, lyse teglfarve, og det lover jo godt. Og duftmæssigt er far glad … sød kostald, skøn animalsk og herudover hindbær, jordbær … let brombær, lethed, nelliker, spidskommen og en smuk forårsegn med blomster. Herligt.

I munden er der samme lethed, hindbær, elegance, frisk og rund frugt, lys og imødekommende som en sød blondine … kort i eftersmagen, men en herlig lille Spätburgunder, som virkelig overrasker til prisen. Bevares, lidt mere syre havde klædt vinen, men denne fredag er jeg bare tilfreds … tørstig … eller længes efter sommer.

Lidt usædvanligt for Spätburgunder i denne prisklasse, så er der lidt bundfald, som tyder på, at vinen er flasket ufiltreret, men det er jo bare ganske herligt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,00€ … eller omkring 52 kr., og det må dermed være ugens køb … hvis man lige ser bort fra, at den ikke er købt denne uge.

Rating 5/7   

2011 Viña Errazuriz, Arboleda Carmenere, Aconcagua Valley, Chile

Ugen bød også på et enkelt lille glas af denne Arboleda Carmenere fra Viña Arboleda … det lille sideprojekt for Eduardo Chadwick a.k.a. Viña Errazuriz. Det er et vinhus/projekt, som jeg har skrevet om tidligere, nemlig da jeg smagte deres Arboleda Pinot Noir.

Eduardo Chadwick grundlagde Viña Arboleda i 1999 som et lille prestigeprojekt. Vinhuset ejer vingården Aconcagua Costa med 230 hektar vinmarker på et formidabelt område kun 12 kilometer fra Stillehavet i nærheden af Concón.

Det er et forholdsvis koldt område med en årlig gennemsnitlig temperatur på 14 grader og omkring 350 mm nedbør. Der er køligt og blæsende. Her dyrker Arboleda primært Sauvignon Blanc og Chardonnay samt Pinot Noir og Syrah.

Regionens klima er præget af tørre somre og regnfulde vintre, hvilket gør vinmarkernes lerede jordbund perfekt, da den holder på fugten fra de regnfulde vintre og frigiver den i de tørre somre.

Floraen og faunaen på Aconcagua Costa er meget forskellig og det giver en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Viña Arboleda har da også gjort en masse tiltag for at beskytte naturen, bl.a. de mange vandløb, der findes i området. Ligeledes har man lavet et slags reservoir på 8 hektar …. et slags fredet område for trækfugle, som krydser området på forskellige tidspunkter af året.

Selve navnet Arboleda er spansk og betyder “at dyrke træer”, hvilket skal ses som en hyldest til de oprindelige chilenske træer, som vokser på husets vinmarker. Og derfor er der også et stort træ på etiketterne af husets vine.

Denne Arboleda Carmenere er selvfølgelig på 100% Carmenere og druerne kommer fra flere forskellige vinmarker, der alle er beliggende i Colchagua Valley, 200 kilometer fra Santiago. Vinifikation er ganske traditionel med ompumpning af vinen under gæringen samt lagring på 40% egetræsfade (80% amerikanske og 20% franske) i 12 måneder.

Og lad mig afsløre med det samme; det ikke er en vin, som falder i min smag. Duftmæssigt er det overmodne blommer, rosinvand, gammel sherry, gammel kælder, chokolade, vanilje … opulent og lidt kvalm, hvis jeg skal være ærlig. I munden er vinen fyldig og har godt med solmodne, mørke bær, lidt peber, vanilje og sødme. Mangler ganske enkelt noget syre og rygrad. Det hele bliver lidt overgjort. fladt, tamt og kønsløst.

Nu skal det retfærdigvis siges, at jeg alene smagte vinen dagen efter, at flasken var åbnet. Flasken havde dog stået med proppen i over natten, men jeg smagte altså ikke vinen lige efter åbningen af flasken. Om det havde ændret noget … ja, det skal jeg ikke kunne sige.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 150 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Terre di Sava, Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo, Puglia, Italien

Vin på en mandag … uhørt, men konen insisterede. Hende siger man ikke imod, så jeg åbnede denne Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo fra kooperativet Terre di Sava, som ligger ved byen Sava mellem Taranto mod nordvest og Manduria mod sydøst i Puglia … Apulien, Italiens hæl.

Vinen kommer er lavet under brandet Luccarelli, men kommer fra det topmoderne kooperativ Terre di Sava, som laver deres vine i samarbejde med Gran Sasso. Det er et vinfirma, som holder til i Abruzzo, og er grundlagt af Valentino Sciotti og Camillo De Iuliis.

De laver vine i forskellige områder i Italien, bl.a. i Abruzzo og så i Puglia. De arbejder typisk sammen med lokale vinavlere, og dette er også tilfældt i samarbejdet med Terre di Sava, som via deres medlemmer råder over omkring 400 hektar vinmarker omkring byen Sava.

Fra vinmarkerne er der udsigt over det Ioniske Hav, og områdets lerholdige vinmarker kendetegnes af et rødligt og jernoxidholdigt jordlag, som kaldes terra rossa, samt underliggende kalholdige klipper. Denne fattige jordbund, kombineret med regionens meget begrænsede nedbørsmængder tvinger rødderne til at søge langt ned i undergrunden efter vand. Forhold der er perfekte for druerne Primotivo og Negroamaro.

Til at forestå produktionen af vinene fra Terre di Sava har Gran Sasso indsat Filippo Baccalaro, som står i spidsen for et hold af vinmagere.

Her har vi altså én af vinene fra dette samarbejdet, lavet på 100% Primitivo, som kommer fra gamle vinmarker i Sava og San Marzano. Gæringen varer i ca. 10 dage (24 grader), og vinen gennemgår efter presning en malolaktisk gæring. Til sidst lagres vinen 5-6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.

I næsen er det nærmest dadler, figner, solbær, kakao, sødme … godt med sødme, kanel, vanilje samt en lidt sær duft … lidt kunstig, lavendelsæbe, symaskineolie, lidt tørre krydderier, salvie … eller noget i den retning. I munden er vinen blød, rund, men meget sød, ja faktisk ekstremt sød. Det er næsten Amarone rosiner, hvilket jeg hader. Det er også lidt fladt og kedeligt … masser af sol, kaffe, kakao, power og vaniljesødme. Tæt på at være kvalm og slet ikke mig.

Sigurd Müller Vinhandel har forhandling af vine fra Terre di Sava. Har tidligere noteret, at denne vin kostede 69,95 kr.

Rating 2,5/7  

2010 Villa Giada, Barbera d’ Asti Ajan, Piemonte, Italien

I gang med at lave pizzaer her til aften … 3 x pizza pepperoni, 1 x pizza Bianco med nye kartofler og rosmarin samt 1 x pizza med San Marzano tomater. Laver de, på pizza-sten på Weber’en … det fungerer fint. Så skal der selvfølgelig også lidt italiensk vino til, og det blev denne lille Barbera d’ Asti Ajan fra vinhuset Azienda Agricola Villa Giada Andrea Faccio.

Vinhuset ligger i Ceirole bakkerne ved byen Canelli, lige midt mellem Torino og Genova i det dejlige Piemonte. Huset er grundlagt i 1934, og havde tidligere fungeret som et almindeligt landbrug. De gamle kældre på ejendommen stammer dog helt tilbage fra 1790 og var oprindelig bygget til vinproduktion.

Vingården drives af Faccio familien, og siden 1993 har det været seneste generation i form af den unge Andrea Faccio.

Han har udviklet vingården yderligere, bl.a. har den unge Andrea har udstyret vinkælderen med det mest avancerede udstyr til vinfremstilling, herunder moderne temperaturkontrollerede gæringstanke i rustfrit stål.

Modningen foretages i de gamle underjordiske kældre, gravet ud under gården for mere end to århundreder siden. Kælderen har en konstant temperatur på 14-16 grader og en optimal relativ luftfugtighed på omkring 80%.

Gården består af 25 hektar vinmarker, fordelt på 4 forskellige vinmarker, nemlig Cascina Ceirole a Canelli på 7 hektar, Cascina del Parroco a Calosso på 4 hektar, Cascina Dani ad Agliano Terme på 14 hektar og endelig juvellen Bricco Dani, en lille bjergskråning mod sydvest, hvor de bedste af vingårdens druer dyrkes.

Druerne til denne Barbera d’ Asti Ajan kommer fra husets marker i Agliano Terme, og navnet Ajan er også den lokale betegnelse for Agliano Terme. På disse marker er jorden meget leret og rig på kalkholdig mergel. Efter en omhyggelig udvælgelse i marken bliver de bedste druer afstilket og presset, efterfulgt af gæring på ståltanke med temperaturkontrol.

Vinen lagrer vinteren over på ståltanke og aftappes i begyndelsen af sommeren. Efter aftapning flaskelagrer vinen i yderligere nogle måneder indtil den har opnået den rette balance. Denne vin ser således slet ikke eg.

Duftmæssigt våd muldjord, solbær, afbarket birketræ, sandeltræ og nye spåner af mahogni, en smule grønt samt lidt søde krydderier. I munden er der modne kirsebær, tørhed, grøn syre, men også en let sødme, varme og bløde tanniner.  Minder en smule om lillesøsteren Suri. Dejlig Barbera, ganske fornøjelig.

Købt hos Jysk Vin, hvor den pt. kan købes til 119 kr.

Rating 4,5/7   

2010 Weingut Immich-Batterieberg, Monteneubel Spätburgunder, Mosel, Tyskland

Die Spätburgunder dieses Freitag er fra Mosel, en Monteneubel Spätburgunder fra et af Mosels ældste vinhuse med en spændende historie … og et fedt navn, Weingut Immich-Batterieberg.

Vinhuset ligger i den lille idylliske vinby Enkirch, lige skråt over for byens apotek, fire flodbugtninger på Mosel floden nordøst for Bernkastel Kues og et par kilometer nord for Traben-Trarbach. Så ved vi nogenlunde, hvor vi er i verden … et fantastisk område med masser af vin.

Immich-Batterieberg kan spore sin historie som vingård tilbage til 1425, men én af bygningerne har en længere historie. Dokumenter viser nemlig, at den østfrankiske Kong Ludwig IV havde en tronsal her tilbage i år 908 og senere testamenterede bygningen til kirken.

Arkæologiske undersøgelse bekræfter også, at den nederste del af bygningen formentlig stammer fra anden halvdel af det niende århundrede, og at nogle af de gamle søjler i husets kælder kommer fra nærliggende romerske ruiner.

I 1100-tallet blev lenet … og dermed den historiske ejendom tildelt fyrsten af Esch, og han udvidede jordbesiddelserne og gav også ejendommen dets nuværende navn Escheburg. Vinproduktionen på stedet startede dog først i 1425, hvor den gamle vinfamilie Immich overtog ejendommen. Og familien Immich ejede faktisk ejendommen helt frem til 1989 … altså i over 560 år.

Det var også dem der i 1840’erne tilførte den imponerende portefølje af vinmarker, bl.a. det berømte Batterieberg, hvor markerne blev sprængt ud ved hjælp af sprængladninger affyret fra kanonlavetter, der stadig ses på vinhusets etiketter … dvs. altså de bedste af husets Riesling vine.

Etiketterne var dengang dog en smule anderledes i designet … sådan mere jugend- eller belle epoque stil, men med samme motiv med to himmelske væsener, såkaldt keruber, som affyrer en kanon midt i vinmarkerne, og dermed fortæller historien fra 1840’erne, da Immich med dynamit ændrede eksponeringen på hans marker, således vinstokkene kunne få mere sol. Meget prisværdigt.

Marken Batterieberg er i dag dog ikke så kendt, som de mere hypede marker længere mod syd, fx Wehener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Bernkasteler Lay, men i 1800-tallet var Batterieberg mindst lige så anset.

Siden dengang er topmarkerne Steffensberg, Ellergrub og Zeppwingert også kommet til vinhusets imponerende markbesiddelser.

I 1989 blev vingården overtaget af advokat Gerd Bastgen, men hvorfor familien Immich solgte eller afgav gården, ved jeg faktisk ikke. Der findes nemlig fortsat grene af familie Immich i byen, men altså ikke på den gamle ejendom Escheburg eller i spidsen for Weingut Immich-Batterieberg. Måske løb de blot tør for arvinger.

Det gik imidlertid ikke godt for den gode advokat Bastgen, som endte med at gå konkurs i 2007, og dermed henlagde vinhuset til en usikker fremtid. Det var først i 2009, at der blev fundet en køber til vingården.

Det blev en fremragende vinmager, nemlig Gernot Kollmann, som med hjælp fra to vinelskende pengemænd fra den nordlige del af Tyskland købte ejendommen fra banken.

Gernot kommer selv fra Ruhr, sydøst for Dortmund – et område, der har intet at gøre med vin. Han studerede ønologi ved Heilbronn, men har det meste af sin lærdom med sig fra tidligere arbejde på Dr Loosen, Bischofliche Weinguter i Trier, Van Volxem … men har også arbejdet i Winningen, Ahr og i Bulgarien.

Hans Riesling stil er kompromisløs, kraftfuld og vild –til den tørre, mineralske side. Vinene laves efter en fuldkommen hands-off mentalitet. Der bruges ikke kulturgær, ingen enzymer, ingen protein stabilisatorer, ingen klaringsmidler, ingen chaptilisering, ingen opkoncentrering og ingen syredæmpende midler. Kort sagt, ren uforfalsket, Mosel Riesling direkte fra mark til flaske. En stil der siden 2009 årgangen har givet genlyd hos mange vinkritikere.

I dag omfatter driften af Weingut Immich-Batterieberg samlet 5,5 hektar vinmarker, alle meget stejle skiferskråninger ved Enkirch. De bedste af markerne er Steffensberg, Ellergrub, Batterieberg og Zeppwingert.

Derudover ejes også marken Monteneubel, som Gernot Kollmann forventer sig meget af. Marken ligger i den nordlige del af Enkirch, og er opkaldt Monteneubel … det noble bjerg. Her dyrkes lidt Riesling, men også Spätburgunder til denne vin, som Kollmann forsøger sig med i det små. I første år alene 3 tønder, og første år er netop 2010.

Så det er lige præcis den vin, som vi her har i glasset. Spontangæret … men ellers har jeg ikke fundet oplysninger om produktionen af vinen, lagring eller andet, så vi springer i stedet ud i at smage vinen. Fornuftig beslutning.

Duftmæssigt er her visne grene … ingen sød kostald eller mødding her. Vinen er mere mørk og kraftig i næsen end normalt for Spätburgunder. Der er tranebær, brombær, tør jord, sten, kul og lette krydderier, men der er fortsat noter fra Spätburgunder/Pinot Noir.

I munden kommer letheden fra Spätburgunderen dog mere frem … tilsat en pæn portion syre, og efter min smag måske også for meget syre. Der er mineralitet, hindbær, ribs og tranebær i skøn forening, frisk og bidende, men måske lidt for meget Luis Suárez bid. Og jeg mangler helt klare noget elegance, finesse og rundhed i næsen.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 18€ … eller omkring 134 kr.

Rating 4/7 

2009 Domaine de la Mavette, Gigondas Cuvée Boisée, Rhône, Frankrig

Efter hvidvin følger rødvin … et godt råd. Intet godt oksekød uden god rødvin er et andet fint råd. Så torsdagen bød også rødvin i form af denne Gigondas Cuvée Boisée fra vinhuset Domaine de la Mavette, som holder til i netop byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône.

Vinhuset ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux. Hun havde mistet sin mand i første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig … ja så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert sammen med hustruen Sandrine domænet, som i dag omfatter omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster. Ja, men den forbindelse er vist rent gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village Sablet, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige samt denne Gigondas Cuvée Boisée, som er husets absolutte topvin. Og 2009 er så i øvrigt en faktisk årgang i netop Rhône.

Vinen er – som husets almindelige Gigondas – lavet på 65% Grenache, 25% Syrah, 5% Mourvedre og 5% Cinsault. Lagring først et halvt år i cementtank og dernæst i 12 måneder på barriques. Ellers ikke ret mange informationer om vinen. Vinhuset har ingen hjemmeside, men dog en Facebook side … men alene med et coverbillede og ingen oplysninger i øvrigt.

Nå, men så kan vi da smage vinen. Næsen er knastør. Der er blæk, Rhône/Provence krydderier, solbær, våde egetræsplanker og en let sødme. I munden er vinen fyldig, har godt med frugt, peber, tørhed og tanniner. Det er dog rundet pænt af, så den aldrig bider eller stikker ud, men faktisk smager ganske fornuftigt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 468 kr., igen er det jo restaurantpris.

Rating 4,5/7  

2011 Bernard Humbrecht, Riesling Goldert Grand Cru, Alsace, Frankrig

Torsdag bød på lidt Alsace Riesling, endda fra en Grand Cru mark kaldet Goldert, som ligger ved den lille vinby Gueberschwihr – lige på vinruten – et par kilometer syd for Eguisheim. Og lige midt i Gueberschwihr på det centrale torv finder vi den lille vinbonde Bernard Humbrecht, som står bag denne vin.

Vinhuset ligger i en gammel renæssancebygning fra 1619, bygget af Marx Dornstetter. Det er én af byens mest seværdige bygninger, og den blev købt af Jean Humbrecht i 1850.

Bygningen oser af historie og er blandt andet fødested for biskop Louis Joseph Marie Humbrecht, som var sognepræst og senere blev både biskop af Poitiers og ærkebiskop af Besançon.

Selve Humbrecht familien har været vinbønder i Alsace siden 1620, men domænet opstår reelt først i den nuværende form i 1931, da Bernard Humbrecht sammen med hustruen Josephine mere målrettet begynder at blive vinavlere, og det er først i 1968 at man selv begynder at tappe vin på flasker på den gamle vingård. Dengang var arealet også alene 3 hektar.

Siden 1983 har det imidlertid været sønnen Jean-Bernard Humbrecht samt hans hustru Véronique som har stået for driften. Jean-Bernard har også udvidet vingården – både ved udbygning af kælderen samt ved køb af flere marker, således domænet i dag samlet ejer knap 8 hektar vinmarker, hvor Grand Cru marken Goldert er husets topmark.

Om familien har relationer det til kendte domæne Zind-Humbrecht ved jeg ikke, men Zind-Humbrecht ejer også en del af Goldert, så det er jo langt fra umuligt.

Her har vi netop én af vinene fra Goldert, nemlig en 2011 Riesling Goldert Grand Cru, som i næsen har en lille smule petroleum … ikke meget, men det anes svagt, lidt nødder og sådan lidt en varm, rund næse med lidt hyld, citrus og honning. I munden er vinen blød, næsten cremet … og ganske harmonisk, men måske også en anelse anonym. Men den smager bestemt godt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 428 kr., men det er jo restaurantpris. På vingården koster vinen mere beskedne 11,10€ … eller omkring 83 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Domaine de la Janasse, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Med tirsdagens vin er vi hos Domaine de la Janasse, én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien. Vinen er husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg mærkelig nok aldrig har anmeldt her på bloggen … men det råder jeg så bod på nu, og med rette … for det er en dejlig lille hverdagsvin.

Sabon familien står bag domæner som Roger Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973. Det er i øvrigt Aimé, som vi kan se på billedet ovenover.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne Côtes du Rhône fra Domaine de la Janasse er lavet som et blend på 50% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre, 5% Cinsault og 15% Carignan, og sidstnævnte endda fra over 60 år gamle vinstokke. Den er lavet med nøjagtig samme omhu og efter samme vinifikationsmetoder som domainets berømte Chateauneuf-du-Pape-vine.

Der foretages kun afstilkning af druerne, hvis stilkene ikke er helt modne. Denne Côtes du Rhône afstilkes 80% og macerationen varer i 12-15 dage. Grenache modnes hovedsageligt i cementtank eller foudres, mens Syrah og Mourvedre modnes i barriques. Druerne til vinen kommer fra en 23 hektar stor mark og der laves årligt mellem 60.000 og 80.000 flasker af denne vin.

Duftmæssig godt med herligheder … der er yoghurt, blæk, Rhône/Provence krydderier, animalsk hestestald og mødding, som dog er tydeligst, når vinen lige er skænket og forsvinder lige så stille, når vinen står i glasset et stykke tid. Der er også lidt solbær, lidt kirsebær, lakrids, gamle fade og blomstersæbe. Virkelig en flot duft fra denne vin og elsker specielt den landlige og rustikke stil.

I munden er vinen fyldig, kraftig med modne bær, grøn syre, som faktisk er meget charmerende. Der er godt med mørk frugt, fad, let sødme og lidt peber, som brænder lidt på tungen i eftersmagen. Tanninerne er bløde og modnet lidt af årene siden 2010 … og jeg tror sgu, at jeg har ramt den lige i r…. med hensyn til, hvornår den bør drikkes. De 4-5 år siden høsten har rundet vinen fint af.

Forhandles af Jysk Vin, hvor nyeste årgang koster 99 kr. ved køb af 1 flaske, og 74,95 kr. ved køb af 6 flasker. Køb 6 og gem de fleste 3-4 år.

Rating 4,5/7  

2011 Vega Moragona, Sueño Tempranillo, Ribera del Júcar, Spanien

Så er vi tilbage hos kooperativet med det fabelagtige navn; Vega Moragona, Viñedos y Bodega La Magdalena Sociedad Cooperativa de Castilla-La Mancha, også kendt som Vega Moragona eller Bodega La Magdelena. Det er nemlig atter med en Tempranillo baseret vin, som blot har navnet Sueño … drøm.

Men er vinen så også en drøm? Ja, det spørgsmål skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Vega Moragona holder til i byen Casas de Haro i provinsen Cuenca i vinområdet Castilla-La Mancha og appellationen DO Ribera del Júcar. Kooperativet er grundlagt i 1958 af 60 lokale vinbønder, men omfatter i dag ikke mindre end 290 medlemmer.

Og disse vinavlere har samlet ikke mindre end 1.600 hektar vinmarker i DO Ribera del Júcar, en appellation der først blev oprettet i 2003.

I forhold til hele Castilla-La Mancha er klimaet i DO Ribera del Júcar bedre. Der er mere indflydelse fra Middelhavet, mere nedbør og jord indeholder mere kalksten og sandsten. Det er dog stadig meget varmt, men det giver mere fyldige og mere delikate vine end i La Mancha.

Vega Moragona har deres marker beliggende i omkring 740 meters højde, og her dyrker man druerne Tempranillo, Bobal , Syrah, Cabernet Sauvignon, Grenache og Merlot samt de hvide Airen, Macabeo og Moscatel de Grano Menudo. I DO Ribera del Júcar kalder man i øvrigt druen Tempranillo for Cencibel … og det er også den dominerende sort i området.

Cencibel synes særlig velegnet til Ribera del Júcar, og man tillader også kun et udbytte, som er 12% lavere end La Mancha. Det er helt sikkert også én af forklaringerne på, at vinene fra Ribera del Júcar kvalitetsmæssigt ligger over vinene fra La Mancha. Det gør bl.a. vinene mere parfumerede, intense, rige og elegante.

Vega Moragona, Viñedos y Bodega La Magdalena Sociedad Cooperativa de Castilla-La Mancha har de seneste år investeret i nye teknologier i vingården, bl.a. elektronisk temperaturstyrede rustfrie ståltanke samt pneumatisk vinpresse. Der er også lavet ny vinkælder med plads til 250 amerikanske og franske egetræsfade … specielt til brug for lagring af de vine, som kommer de ældste vinstokke, typisk 35-65 år gamle.

Og denne Sueño Tempranillo kommer også fra vinstokke, som er gennemsnitlig 50 år gamle, og hvor udbyttet er beskåret ned til 3,5 tons pr. hektar. Den er lavet på kooperativet med hjælp fra Majuelos de España, som er et spansk negociant firma, som ledes af Felipe Alvarez. Firmaets formål er at producere vine fra gamle vinmarker på tværs af hele Spanien, og de har da også tilknyttet en række vinmagere fra hele Spanien.

Det er vinmagerne Rosa Zarza fra Toro, Cesar Mate fra Ribera del Duero (ham er vi tidligere stødt på her på bloggen, da han er leder af kooperativet Bodega Cooperativa San Pedro Regalado), Jose Alberto Calvi i Ribera del Duero, Juan Ayuso i Ribera del Duero, Joan Carles i Montsant, Fernando Garcia i Castilla Y Leon, Jose Domeco i Rioja samt Cesar Langa i Calatayud.

Hvem af disse, som har hjulpet med denne Sueño Tempranillo ved jeg ikke, men vinen er lagret 10 måneder på franske og ungarske egetræsfade, heraf 40% nye, og så har vinen i øvrigt fået 91 point af Parker.

Og i glasset en mørk, fyldig vin, som i næsen har godt med røg, tør jord, solbær samt lidt blommer, vaniljekranse, chokolade, sødme samt krydderbuske og tørrede krydderier. Smagen er tør, blød og cremet. Meget fyldig med mørke, modne bær og der er alligevel syre, men uden at det bliver for stramt. Der er også sødme, men heller ikke for meget. Der er også eg og bløde tanniner.

I det hele taget en vin, som har flot balance og er ganske lækker … så svaret på spørgsmålet om, hvorvidt vinen også er en drøm, må være; Jo … en lille drøm af en vin, men nok mest på grund af kvaliteten i forhold til prisen.

Vinen er nemlig købt i SuperBest for 60 kr., og forhandles også hos SuperVin, hvor prisen er 99,95 kr. ved køb af 1 flaske og 59 kr. ved køb af 6 flasker. Et ganske godt køb, og man får nok lidt mere for pengene i dette mere ukendte område, end fx ved vine fra Ribera del Duero, som er mere kendt.

Rating 4,5/7    

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienÉn af weekendens vine blev en Chianti … Chianti Castiglioni fra vinhuset Marchesi de Frescobaldi, som jeg efterhånden har skrevet om en del gange her på bloggen. Jeg har endda også tidligere smagt denne Chianti, blot i en årgang 2009. Så for nærmere beskrivelse af vinhuset vil jeg blot henvise til tidligere blogindlæg.

Jeg skal derfor blot linke til de vine, som jeg tidligere har skrevet om fra vinhuset, nemlig deres 2009 Chianti Castiglioni, 2008 Nipozzano Riserva Chianti Rufina, 2006 Lamaione IGT, 2009 Luce IGT, 2008 Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, 2011 Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva og 2007 Castel Giocondo Brunello di Montalcino.

Den store  vinfamilie ejer en helt række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta Luce Della Vite, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og Tenuta di Castiglioni. Det er selvfølgelig fra sidstnævnte at denne Chianti stammer fra.

Druerne til denne Chianti Castiglioni hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hektoliter pr. hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne blade, umodne bær, ribs og en lidt sjov duft, som jeg ikke lige kan definere. Der er krydderier, støvet og tør jord samt gamle egetræsplanker. I munden har vinen frisk frugt … igen lidt ribs, jordbær, men – akkurat som 2009’eren – lidt vandet i udtrykket. Der også godt med tanniner, en frisk syre og krydret smag.

Lidt kantet. Umiddelbart ikke den store forskel i forhold til første gang, at jeg smagte vinen. Blev en smule bedre næste dag … så et godt råd må være, at give vinen rigeligt med luft. Rigeligt.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 100 kr., pt. på tilbud til 80 kr.

Rating 3,5/7