Torsdagens næste vin, er en rød fra Italien, nemlig denne Barbera d’Alba Paiagalfra Marchesi di Barolo, som er huset, som “opfandt” Barolo.
Som markise af Barolo var huset Marchesi Di Barolo leverandør til det hedengangne italienske hof og stort set alle toprestauranter af vin i det nord- og mellemitalienske område. Marchesi di Barolo ejer de bedst placerede marker i hele Piemonte, og én af druerne som man har satset meget på er netop Barbera, som man har udviklet gennem de senere år.
Fra at være “fattigmandsvin” er vinene på barbera blevet meget omtalte og efterspurgte af vinkendere og producenter, som sværer til den moderne stil. Nogle påstår endda, at de næsten kan betegnes som Italiens svar på de elegante og femine, men alligevel kraftfulde vine, man får fra Bourgogne i Frankrig. Så langt vil jeg nu ikke gå.
Paiagal er en enkeltmarksvin høstet fra fem hektarer beliggende i selve Barolo. Marken er højt beliggende, sydøstvendt eksponeret. Ideelle forhold for Barbera druen, som gennem en optimal langsom modning når at optage en rig karakter fra jordbunden, som er af medium konsistens, primært bestående af limsten og ler.
I glasset fremstår vinen svagt lilla rød. Der er en duft af mint, lakrids, frugter og træ, mens syren fornemmes. Smagen er intens, der er masser af syre, som fylder munden, der er bær, måske lidt vanilje. Den er måske lidt grov i det, men … efter et par overvejelser, så kan jeg godt li’ vinen, som – midt i syren – også har balance og krop.
Købes hos Vinspecialisten. Mener jeg gav 100 kr. på tilbud, men kan se at årgang 2009 i dag står til 175 kr.
Et fint glas italiensk vin.
Tordag stod den på påskefrokost sammen med gode venner. Sammenskud … skulle stå for forretten, og havde lavet en gang ristede kammuslinger på fennikel-æble-dildsalat med tyttebærfløde, yammy, desværre blev kammuslingerne ikke helt ristede pga. for meget væde på panden, men godt smagte det … og så sammen med den medbragte vin, nemlig denne Kung Fu Girl Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine.
Onsdag inden påske, og har knappet endnu en pinot noir vin op, denne gang i form af den velkendte Montes ude fra Gunnar hos Bichel. Montes vinene er jo én af Bichels store “sællerter”, og ikke uden grund, for Montes laver rigtig god vin til fornuftige penge.
Så lige en vin fra den amerikanske filminstruktør Francis Ford Coppola, eller rettere fra hans vingård … da vinen jo ikke er lavet af Francis himself, men af hans vinmager Corey Beck.
Mandag, påskeferie … men ikke det vejr, som mange nok havde håbet på. Her brænder ilden i brændeovnen, og børnene sover, hvorfor jeg lige vil bruge lidt tid på at skrive lidt om aftenens vin.
Stilhed i huset … børnene leger ovenpå, hustruen tager en morfar, og mens jeg forbereder aftens menu, så er det da vist tid til at finde aftenens vin. Igen til Italien … og nærmere sagt Piemonte med denne Barolo årgang 2006, et i øvrigt rigtigt godt år i netop Piemonte. Vinen er fra Renato Ratti, som hører til blandt Piemontes mere moderne producenter. Ejendommen drives i dag af Renatos søn Pietro Ratti, som efter faderens død i 1985 har haft det fulde ansvar. Ejendommen ligger i den sydlige del af La Morra kommunen. I et område tæt på en række andre “moderne” producenter som Elio Altare og Revello.
Fredagens vin – ovenpå torsdagens australske raid – skulle selvfølgelig være en pinot. I køleskabet fandt jeg denne Irony fra Russian River i USA. Russian River er jo det område i Californien, som ligger ud til Stillehavet og hvor det køligere klima resulterer i nogle af Californiens bedste Pinot Noir og Chardonnay.
Som kom aftenens højdepunkt, som mange af os havde ventet spændt … og en smule nervøst på, nemlig smagningen af den legendariske og ikon-agtige Grange.
Kvalitetsmæssigt lidt af et hop denne gang til den legendariske Bin 707.
Fra Bin 28 til Bin 2. I 2’eren er der nu tilført shiraz’en lidt mourvedre. I 1950’erne begyndte Penfolds sideløbende at eksperimentere med mourvedre, og resultatet var så positivt, at man i 1954 fremstillede en Bin 158 Mourvèdre. Druen blev efterfølgende brugt som “hjælpedrue”, hvilket også var tilfældet i Bin 2, da den blev lanceret i 1960.