Aftenens 6. vin og 3. italienske vin blev… for mig … helt klart aftenens højdepunkt, hvilket også kan aflæses af mine noter, som på denne vin var langt mere fyldige. Der er simpelthen rigtigt mange nuancer i denne vin. Nå, men vinen er fra den nordlige del af Italien, nemlig Alto Adige … eller Sydtyrol.
Producent er kooperativet Cantina Colterenzio aka Produttori di Colterenzia, eller på dansk det lidet flatterende ord “Producenterne af Colterenzia”. Colterenzio ligger i Cornaiano, en af de mange maleriske landsbyer i Alto Adige, omkranset af vinmarker i et område af maleriske, bølgende vinbakker, syd for Bolzano.
Kooperativet blev grundlagt af 28 vinavlere i 1960, og i dag er der næsten 300 medlemmer, som dyrker omkring 300 hektar vinmarker.
Hos kooperativet i Cornaiano sker vinfremstillingen i et tæt samspil mellem vinavlerne og kooperativets eksperter, og der er lavet en lille gruppe – som repræsenterer omkring 50 hektar vinmarker – hvis mål er at lave de bedste vine på Colterenzio. Det er fra deres hånd, at vinen her – Lafóa Cabernet Sauvignon – kommer.
Lafóa vingården – som leverer mosten til denne gudedrik – ligger på en afrundet højderyg mellem landsbyen Girlan og den lille landsby Schreckbichl i en højde af 430 meter overr havets overflade. Jorden har stort indhold af sand og grus. Vinmarkerne er plantet tilbage i 1987, så vinstokkene er endnu forholdsvis unge.
Flot mørk i glasset. Duften er som nævnt nuanceret. Jeg har noteret mig muld, tobak, kølighed, mørke bær og svampe. Og smagen er flot, flot, flot. Der er fylde, der er syre … stor rankhed med tanniner, vin er tæt og cremet, og de mørke bær slår også igennem i smagen.
Det er altså en fabelagtigt dejlig vin … som jo i øvrigt også har fået 3 glas i Gambero Rosso. Jeg er sgu lidt vild med vinen. Nu synes jeg så også samtidig, at vinens etikette er i særklasse … det er sørme flot, og er med at skrue oplevelse yderligere op.
Købt hos Veras Vine, pris 450 kr.
5. vin på vores lille bestyrelsesmøde blev også en vin, som har opnået de maksimale 3 glas i Gambero Roso, nemlig fra vinfirmaet Librandi fra Calabrien … et vinfirma, som jeg har skrevet om i et tidligere blogindlæg. Denne vin er imidlertid deres højt roste Gravello, som er lavet på 60% Gaglioppo og 40% Cabernet Sauvignon.
Med næste vin tog vi et lille spring fra Frankrig til nabolandet Italien, eller helt præcist til Umbrien midt i Italien, hvor vi finder vingården Castello delle Regine.
Næste vin er fra én af mine ynglingsproducenter i Rhône, nemlig Perrin brødrene, som udover negociant-firmaet Perrin et Fils jo også ejer det klassiske og hæderkronede Château de Beaucastel i Chateauneuf du Pape. Og det er et slot med stolte traditioner og en lang, lang historie, som går helt tilbage til midten af det 16. århundrede.
Stress, stress, stress. Jeg skulle “hoste” bestyrelsesmøde, og det var fremrykket fra det normale starttidspunkt kl. 19.00 til nu kl. 18.00, og fluks hjemkommet 16.30, så var der da lige 1½ time til at fabrikere lidt lækkert mad, og finde de vine, som vi skulle smage denne aften. Og jo, det lykkedes at få lavet lidt fornuftigt, nemlig
Himmerige … efter gårsdagens skuffelse kan denne vin bedst betegnes som himmerige. Jeg havde været forudseende og taget en vin med hjemmefra, og efter endnu en dags hårdt malerarbejde, så er det vel på plads med en lille beløning?
Nå, søndag … har knoklet med mit evighedsprojekt … maling af sommerhuset. Et projekt, som bare bliver ved og ved og ved …
Riesling er godt … og meget Riesling er meget godt. Det gode vejr har gjort, at jeg har fået fundet nogle af de hvide vine frem, og lørdag ingen undtagelse … hverken i vejr eller vin. Vinen er en Riesling fra Rheingau i Tyskland, og vinhuset hedder Balthasar Ress, grundlagt i 1870 og har til huse i byen Hattenheim, lige op af Rhinen og tæt på byen Wiesbaden. Så fik vi også geografien med.
Fredag aftens grillvin blev en hvidvin fra den charmerende Vicent Sipp, som jeg tidligere har skrevet om i flere indlæg. Vinen er fra hans “basis-serie” Expression, og druen er Sylvaner.
Onsdag … fortsat varmt, og igen grill på terrassen. Burde måske havde fundet en kold hvid, men valget faldt i stedet på denne klassiske bordeaux fra Château Larose-Trintaudon.