Besøg på Rocca di Fabbri … en impulsiv smagning

Både ved konsortiets store gallamiddag i Palazzo dei Consoli i Bevagna og ved en af de talrige smagninger dagen efter stødte jeg ind i Andrea Dell’armi fra vinhuset Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricola … en venlig og rar fyr. Da jeg interesseret spurgte til hans vine, så blev jeg fluks inviteret en smuttur ud til vingården for at smage et udvalg af vinene.

Og jeres flittige vinblogger siger jo aldrig nej til at smage vin, selvfølgelig udelukkende i læsernes interesse, så minuttet efter var vi på vej til vingården, der ligger et stenkast – dog af de lange – et par kilometer fra Montefalco.

Afsted af de – tilsyneladende kendetegnet for området – bumlede  og hullede veje i hans gamle, bordeaux-/matfarvede og lettere bedagede Alfa Romeo 156. Andrea fortalte, at han bare det seneste år havde skiftet støddæmper tre gange … det siger vist lidt om vejenes tilstand i Umbrien eller måske store dele af støvlelandet.

Vi ankom dog hurtigt til den gamle 1300-tals fæstning, som rummer vingården Rocca di Fabbri samt deres store B&B Subretia … Residenze di Campagna, som både står af en stor italiensk villa samt en lang række lejligheder, en stor svømmepøl samt en betagende udsigt mod Trevi.

Selve vinhuset er dog ikke så gammelt, da det er grundlagt i 1984 af Pietro Vitali, der havde en fortid som antikvitetshandler og derfor blev forelsket i den historiske ejendom. Il castello di Fabbri er nemlig  en af områdets gamle attraktioner og meget iøjefaldende med det gamle tårn med skydehuller og patina.


Ved siden af det gamle tårn og inde på den runde gårdsplads ligger familiens hjem med smagelokalet.

Fæstningen tidligere været beboet af benediktinermunke og blev efter Pietro Vitalis overtagelse istandsat, bl.a. byggede han et nyt vineri, som blev forbundet med den gamle bygning via en forbindelsestunnel under vejen.

Pietro Vitalis plan var at genplante lokale vinstokke og passe dem ved hjælp af specielle dyrkningsmetoder med det formål at producere vine, der kunne afspejle det lokale terrior, duften af landet og elegancen fra et Benozzo Gozzoli maleri. Og netop malerier af Gozzoli valgte Pietro til etiketterne til husets vine.

Ejendommen har samlet 60 hektar og de fleste hektar er efterhånden tilplantet. Der dyrkes Sagrantino, Grechetto. Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Chardonnay. Derudover har de også planlagt at plante Trebbiano Spoletino igen. Den årlige produktion ligger på 150.000 flasker.


Udsigt udover vinmarkerne.


Vinstokkene er skåret til og klar til den nye sæson.

De har også 5 hektar, hvor der eksperimenteres med andre druersorter, bl.a. sorter som Petit Verdot, Arinarnoi og Nielluccio samt nye kloner af både Merlot og Cabernet Sauvignon.

I dag drives Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricola af Pietros to døtre Roberta og Simona Vitali, der begge er vokset op med vin og da jeg ankom til vingården sammen med Andrea Dell’armi, så kom Roberta os i møde og bød mig velkommen.

Derefter fik jeg den store rundvisning på stedet, hvor jeg så vinkælderen, produktionslokalerne … den gamle underjordiske gang og selvfølgelig resterne fra den gamle fæstning. På vejen til smagelokalet ligger der en gammel rund gårdsplads … som ser lidt brugt og slidt ud. Det ligner noget fra Østeuropa, men Andrea fortalte, at de havde planer om at lave en restaurant der.


Den gamle runde gårdsplads, som er udsmykket med kunst. 

Vi fik set udover nogle af husets vinmarker og jeg så selvfølgelig også villa Subretia … Residenze di Campagna samt området omkring alle ferieboligerne, som der er stor rift efter om sommeren. Det er faktisk et pænt stort B&B … hele 18 lejligheder rummer stedet foruden to store villaer, som bruges til fælles aktiviteter.


Den smukke gamle villa på den anden side af vejen.


Og den anden villa ved siden af alle ferielejlighederne.


Og her har jeg snydt lidt … sådan ser det ud om sommeren. 

Lige nu var svømmepølen tom og alt stille, men udsigten fra stedet mod bjergene og Trevi helt fantastisk. Vi gik retur til smagelokalet, hvor jeg endte med at smage et bredt udvalg af husets vine, nemlig disse vine:


Her står Andrea Dell’armi foran alle vinene fra Rocca di Fabbri.

Vinene fra Rocca di Fabbri hører – efter min vurdering – til i den bedre del af Montefalco vinene. Og med gennemgang af 9 af slagsen, så blev jeg også en del klogere på Rocca di Fabbri inden Andrea Dell’armi kørte mig retur til Montefalco.


Il castello di Fabbri.


Smagelokalet hos Rocca di Fabbri.


Endnu et kig på den gamle, italienske villa … lige sådan en, som passer ind i enhver romantisk forestilling om det søde, italienske liv.


Et kig ind til produktionen.


Den underjordiske tunnel under vejen forbinder produktionslokalerne og vinkælderen.


Produktionslokalerne har dog ovenlys … selvom det er farvet og en smule sparsomt.


Kælderen er gammel, mørk og fugtig.


De store gamle egefade …


… findes flere steder i kælderen.

2013 Fongoli, Fracanton Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Vi snupper lige endnu en Sagrantino … her fra Azienda Fongoli Società Agricola, som jeg skrev lidt om for en måneds tid siden. Denne gang er det husets Fracanton Montefalco Sagrantino … et eksperiment, der er lagret på store amphora krukker.

Du kan læse mere om vinhuset og ejeren, vinmageren Angelo Fongoli – 3. generation – i mit blogindlæg om deres Laetitia Trebbiano Spoletino.  Her kigger vi lige nærmere på denne lidt specielle Fracanton Montefalco Sagrantino.

Druerne til Fracanton Montefalco Sagrantino kommer fra 40 år gamle vinstokke, som passes økologisk, men der arbejdes også efter biodynamiske metoder og i kælderen anvendes der alene en smule kobber og svovl.

Der anvendes alene den naturlig gær fra druerne og vinen er lavet med maceration i 30 dage i store terracotta krukker. På husets hjemmeside står der, at vinen er lagret 4 år på store træfade og 12 måneder på flaske … men det kan jo ikke passe med en årgang 2013.

Mark fra Gusto Wine Tours fortalte da også, at denne 2013’er er lagret på store amphora krukker og dermed tilsyneladende ikke opfylder appellationens regulativer om minimum 1 år på egefade ud af en samlet lagring på 37 måneder.

Den er – efter bedste biodynamiske principper – flasket på et tidspunkt, hvor månes cyklus var helt optimal. Som det ses på etiketten, er det en prøve … forsmag på 2013’eren og årstallet samt alkoholprocenten overskrevet med tusch. Den trækker en højoktan 15,5% alkohol.

Næsen er multo speciel … godt præget af mentol, eukalyptus, urter, en skefuld vildskab, tørhed og skæve noter … frugten er godt gemt bag de vilde urter og en underlig syrlighed. Uha.

I munden er vinen dog mere moden end duften indikerer … og samtidig mere elegant. Tanninerne er fortsat ganske vilde, tørre og utøjlede. Der er god lang eftersmag og en vis blødhed, men det overordnede billede er en vin, som er meget anderledes.

Ikke fundet en forhandler herhjemme og prisen kender jeg heller ikke.

Rating 2,5/7  

2012 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino Collenottolo, Umbrien, Italien

Vi sluttede besøget i Tenuta Bellafontes kælder med Montefalco Sagrantino Collenottolo i årgang 2012 … og selvfølgelig med et par fotos af Peter Heilbron med en flaske af samme vin i hånden.

Bellafonte tyder i øvrigt smukt springvand … et navn, som Peter valgte pga. et springvand, som lå på stedet tidlogere.

Nå, men 2012’eren er selvfølgelig lavet som 2011’eren. Høstet med 40 hektoliter pr. hektar, høstet med håndkraft og druerne sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, så lagrer den yderligere 10 måneder på flaske.

Alkoholprocenten er lidt lavere … nemlig 14,5% og der er produceret lidt færre flasker af vinen, nemlig 12.000 flasker.

Næsen minder selvfølgelig om 2011’eren … balsamisk syre, tørhed, tørrede krydderier, mørke bær, solbær, blæk, kul, kridt, blomster og kandiserede violer. Men den virker mere streng, har klart mere stald, læder og grønne grene.

Smagen er først og fremmest præget af stor tørhed og godt med tanniner. Vinen er både stram og kødfuld … nærmest renser munden, ja faktisk stram som en ung Barolo. En vild garvesyre, som nærmest sætter sig på fortænderne, men på en charmerende måde. Tørheden og tanninerne er dog meget fint integreret i syren, og den høje alkoholprocent på 14,5% mærkes heller ikke. Virkelig en vin med karakter. Thumbs Up.

Forhandles af Jysk Vin, hvor prisen er 249 kr. for en flaske, men 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7    

2011 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino Collenottolo, Umbrien, Italien

Peter Heilbrons Montefalco Sagrantino Collenottolo havde jeg smagt to gange inden mit besøg på vingården … nemlig både årgang 2009 og 2010. Så meget passende smagte vi 2011 og 2012 under besøget. Vi startede med denne 2011’er.

Alle druerne til Montefalco Sagrantino Collenottolo kommer fra 15 år gamle vinstokke d et udbytte, der halvt så stort som ved Spoletino druerne, nemlig 40 hektoliter pr. hektar. Druerne høstes med hånden, sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, så lagrer den yderligere 10 måneder på flaske. Vinen har en alkoholprocent på 15% og der er produceret 17.850 flasker af denne 2011’er.

Duftmæssigt er her god italiensk balsamisk syre, ikke så sød og tæt, som andre Sagrantinoer, men mere frugtrig med stål, vilde urter, svedsker, mørke bær, blomster, kandiserede violer, bark og stor tørhed.

I munden er der også power og syre, men bærrene ikke så mørke og søde, men langt mere elegant. Der er godt med tanniner … stramme og insisterende samt voldsom tørre. Det er stramt, powerfuld og kraftfuld italiensk fuldblod fra Montefalco.

Forhandles af Jysk Vin, hvor prisen er 249 kr. for en flaske, men 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7    

2014 Tenuta Bellafonte, Arnèto, Umbrien, Italien

Efter 2015’eren skulle vi selvfølgelig også smage 2014’eren af Peter Heilbrons Arnèto Trebbiano Spoletino … altså første årgang af vinen nogensinde.

Vi smagte dog faktisk også vinen i årgang 2016, men det var en prøve direkte fra fad og altså ikke modnet færdig. Den var dog også ganske fin … godt med noter af grape og ikke helt veludviklet. Men det var denne 2014’er bestemt og efter min vurdering endda en tak bedre end den efterfølgende årgang 2015, men det vender jeg fluks tilbage til.

Vinen er selvfølgelig lavet på samme vis som 2015’eren … altså med kold maceration i nogle få dage og en malolaktisk gæring sur lie i 5 måneder for denne 2014’er og flaskning uden filtrering. Den lagrer på flaske 4 måneder inden frigivelse.

Næsen er mere grøn, mere stringent og mere blomsteragtig end 2015’eren. Det dufter langt mere af Riesling … svag petroleum, citrus, eksotiske frugter samt en lidt flæsket, fed og fyldig side samt røg, kridt samt lidt urter. Hmmm.

Smagen er meget frugtrig, fyldig, cremet, men har også en lækker renhed, sten, jern og knap så fyldig, som 2015’eren. Den er mere slank og en tak mere elegant, selvom strukturen og kroppen er meget roust. Smager virkelig godt.

Smagt på vingården, hvor en flaske koster 20€ … eller omkring 149 kr.

Rating 5,5/7  

2015 Tenuta Bellafonte, Arnèto, Umbrien, Italien

Spoletino … Houlbergs nyeste forelskelse, som hos Peter Heilbron på Tenuta Bellafonte bliver til vinen Arnèto, som vi først smagte i årgang 2015.

2015 er alene andet år, som Arnèto er lavet i. Druerne kommer fra Peters parceller i både Spoleto og Bevagna. Vinstokkene er omkring 16 år gamle og udbyttet egentligt ganske pænt med omkring 80 hektoliter pr. hektar. I produktionen af vinen anvendes alene druernes naturlige gær og vinen får en kold maceration i nogle få dage og en malolaktisk gæring sur lie i 6 måneder for denne 2015’er og flaskning uden filtrering. Den lagrer på flaske 4 måneder inden frigivelse.

Det er en IGT vin hos Tenuta Bellafonte og altså ikke under appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, hvor druerne skal komme fra Spoleto alene. Ikke at det giver så megen forskel, men regler er jo regler. Peter laver årligt 11.500 flasker af denne hvidvin.

Næsen er meget aromatisk, lidt flæsket, godt med vilde urter, fersken, ananas, røg, smør, lidt nødder, måske mandler, gazebind, kridt og en snert citrus. Dufter vildt godt.

I munden er vinen cremet, fyldig og har godt med krop. Lagringen på eg og den malolaktiske gæring har klart gjort vinen fyldig og fed, men der er også sten, jern og mineralske elementer med i smagsbilledet. Smager virkelig godt.

Smagt på vingården, hvor en flaske koster 20€ … eller omkring 149 kr.

Rating 5/7  

Besøg på Tenuta Bellafonte … hos rare Peter Heilbron

Peter Heilbron er en rar og smilende vinbonde … stoisk, stolt og solid som en klippe. Han er født i Milano, men familien stammer egentlig fra Tyskland. Han har en indre ro, et venligt og vindende væsen samt en fast overbevisning om, hvordan vine skal laves og det medfører fremragende vine.

Jeg besøgte Peter på hans vingård Tenuta Bellafonte – som en af mange – under mit besøg i Montefalco. Peters Montefalco Sagrantino Collenottolo  var én af de vine, som jeg havde smagt flere gange inden mit besøg i Umbrien, og derfor var det selvfølgelig meget interessant at besøge den topmoderne vingård.

Tenuta Bellafonte ligger et par kilometer vest for Bevagna i nærheden af den lille charmerende landsby Torre del Colle og vel omkring 10 kilometer nordvest for Montefalco,

Vingården er topmoderne og ligger med en betagende udsigt over bakkerne med skove, velplejede vinmarker og oliventræer med de pjuskede og sølvfarvede kroner.


Her et foto af den flotte, moderne vingård.

Peter grundlagde vingården i 2007 og driver den sammen med hustruen Sabina. Til at hjælpe med vinproduktionen har man dog hyret vinmageren Beppe Caviola.

Peter havde inden etableringen af Tenuta Bellafonte Società Agricola arbejdet nogle år som administrerende direktør for to store firmaer indenfor spiritus og øl, men hans passion for vine og det unikke terroir i Montefalco gjorde, at han tog springet som selvstændig vinbonde.

Peter ejer i alt lidt over 30 hektar jord, hvoraf de 11 hektar i dag er tilplantet med vin … i starten udelukkende Sagrantino, men der er nu også lidt jord med den grønne drue Trebbiano Spoletino, som jeg blev ganske forelsket i under mit besøg i Umbrien.

Resten af jorden er skov, en mindre frugthave og 2.500 oliventræer af sorterne Frantoio, Leccino og især Moraiolo. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 260 og 320 meter over havets overflade, og jordbunden er hård, stenet og har godt med ler.


Produktionsfaciliteterne.

I bedste italienske stil drives der selvfølgelig også lidt Bed & Breakfirst med udlejning af 5 værelser. Hele ejendommen drives økologisk og bæredygtigheden er tænkt ind i alle detaljer fra arbejdet i markerne til bygning af de underjordiske kælderfaciliteter.

Faktisk er kælderen rigtig spændende, specielt det store rum, hvor alle vinene lagrer på store egefade. Væggene i den kælder er bygget af store sten, hvor der kan trænge vand ind. Det sikrer, at der hele tiden er høj luftfugtig i kælderen … og så ser det samtidig tæskegodt ud, hvilket du måske kan fornemme på billedet nedenunder.


Den store kælder med de store egefade. Bemærk væggene af sten, som blot er understøttet af jern og er med til at give en god luftfugtighed i kælderen.

Der er selvfølgelig også solceller, som leverer strøm til hele vingården.

Der produceres kun to vine på Tenuta Bellafonte, så på den måde er produktionen ganske simpel. Det er selvfølgelig en Montefalco Sagrantino Collenottolo samt den nyere hvidvin Arnèto, som Peter lavede første gang i 2014.

Vi fik under vort besøg en rundvisning på vingården, mens Peter fortalte lidt om produktionen af vinene. Vi skulle selvfølgelig også smage vinene og smagte:

Vi startede besøget oppe i et lille salgslokale. Jeg ved ikke, om der findes en større smagelokale på vingården, for vinene smagte vi faktisk nede i kælderen ved de store egefade.


Her byder Peter Heilbron os velkommen.

Peter fortalte om produktionen af de to vine. For Spoletino vinen, så laves den alene med druernes naturlige gær, maceration i nogle få dage og en malolaktisk gæring sur lie i 5 måneder og en flaskning uden filtrering.

For Sagrantino vinen vælger Peter at lagre den i mindst 36 måneder på store 30 hektoliter egefade og derefter mindst 10 måneder på flaske … altså længere lagring end appellationens forskrifter. Ligesom hvidvinen anvendes alene druernes naturlige gær i gæringsprocessen og rødvinen filtreres heller ikke.

Vi drøftede med Peter, hvor han så sig selv som producent i Montefalco … hvilken stil, som han efterstræbte. Og han vil gerne lave vinene så naturlige som muligt … uden alt for megen indgriben og min vurdering er, at hans vine hører til blandt de mest frugtrige af Montefalco vinene. Jeg synes, at han laver bragende gode vine.


En dedikeret vinmager.

Mørket havde sænket sig, da besøget sluttede, så vi hastede hjem til hotellet inden aftenens gallamiddag. Tak til Peter Heilbron for et dejligt besøg.

Vinene fra Tenuta Bellafonte forhandles herhjemme af Jysk Vin, som dog pt. alene har Peters Montefalco Sagrantino Collenottolo, så Flemming, HP og co … ta’ for pokker også den herlig Spoletino vin Arnèto hjem ;o)


Peter Heilbron viser glad sin vin frem.


Samling på tropperne inden rundturen.


Produktionsfaciliteterne.


Et af fadene med Sagrantino.


Peter Heilbron er bare en rar mand.


Endnu et foto fra lagringskælderen.


Og såmænd også et fad med Trebbiano Spoletino.


Peter Heinbron fra Tenuta Bellafonte,

2012 Weingut Pfannebecker, Sankt Georgenberg Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Fredag at last … und dann ist es Zeit für Spätburgunder, hvilket vi behændigt, hurtigt, effektivt og med savl ved mundvigen løser med denne Sankt Georgenberg Spätburgunder fra Weingut Pfannebecker.

Pfannebecker ligger i udkanten af denne lille by Pfeddersheim, som vel nærmest er en forstad til Worms. Vi er tæt ved Rhinen i den sydlige del  Rheinhessen … lige før vi rammer Pfalz. Og det er en lille vingård, som drives af Pfannebecker familien, nemlig Max Pfannebecker, der som 3. generation overtog driften i 2006 fra hans fader Holker Pfannebecker.

Weingut Pfannebecker er grundlagt i 1960 af Max’s bedstefar … og dermed Holkers far. Vingården blev  faktisk under Holkers ledelse lokalt kaldt for Burgunderhof pga. elegante vine på specielt Weissburgunder, Grauburgunder og Spätburgunder.

Max er uddannet vintekniker i Bad Kreuznach og startede allerede efter studierne i 2003 med at hjælpe faderen på gården. I dag får han fortsat hjælp fra den ældre generation, men også fra hans hustru Susanne.

Familien har samlet 21 hektar vinmarker og de bedste marker er Pfeddersheimer Sankt Georgenberg og Pfeddersheimer Hochberg. De ejer dog også marken Kreuzblick og deres vingård ligger faktisk lige i den nordligste ende af marken. Siden 2007 har alle marker været drevet økologisk.

Vinene fra Pfannebecker familien er helt klassisk opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Lagenweine. Derudover laver de også lidt Edelsüss, Sekt og Secco. Den årlige produktion ligger på omkring 110.000 flasker.

Denne Sankt Georgenberg Spätburgunder er således en Lagenwein og fra husets bedste mark. Det er således også husets bedste Spätburgunder. Druerne er høstet med omkring 30 hektoliter pr. hektar og denne har lagret 18 måneder på egefade.

I næsen den monstrøse søde, animalske stald … ikke voldsom, men bestemt til stede sammen med lyserøde bær, hindbær, kirsebær, lidt eg, urter, kanel, vanilje og jernvitriol.

Smagen er til den fyldige side med en smule bitterhed, syrlige kirsebær, hindbær, stikkelsbær, krydrede elementer, jern og en lidt pågående syre. Frugten er virkelig frisk i vinen og der er lidt fylde og krop over vinen.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 185 kr.

Rating 5/7  

2010 Ernesto Catena Vineyards, Tikal Patriota, Mendoza, Argentina

Den argentinske tango bygger på kommunikation mellem kroppe … alle trin er tilladte, og fantasien har frit løb. Rollerne er fastlagt fra starten. Manden fører og kvinden følger.

Her følger i hvert fald en argentinsk vin Tikal Patriota med en etiket, tegnet af kunstneren Ariel Mlynarzewicz, med et par i en heftig argentinsk tango. Og vinen er fra Ernesto Catena Vineyards, der er søn af Nicolas Catena, som af mange betegnes som Argentinas bedste vinproducent eller i hvert fald en af de mest berømte vinproducenter. Ja, det er Ernesto, som I kan se på billedet ovenfor.

Han er lidt af en boheme … den ældste søn af Nicolás Catena og dermed 4. generation af vinmagere i familien. Ernesto har rejst og boet rundt omkring i verden, har bl.a. en bachelorgrad i datalogi og økonomi, en master i design fra Milano og en universitetsgrad i historie fra London.

Han er samtidig familiens kunstneriske sjæl … utrættelig og ivrig læser, maler, kunstsamler, rytter, polospiller og bueskytte. Han har dog også arbejdet med vin hos Bodegas Escorihuela i Mendoza inden han i 2002 grundlagde Ernesto Catena Vineyards.

Samlet har Ernesto omkring 70 hektar vinmarker, bl.a. Vistaflores vineyard i Uco Valley samt La Vendimia i Rivadaviain … begge selvfølgelig i Mendoza.

Markerne er tilplantet med druer som Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah og Cabernet Franc, men også den lokale Bonarda, som vi bl.a. finder i denne vin. Markerne er økologisk certificeret i 2011 og biodynamisk siden 2012.

Ernesto Catena Vineyards laver vine under forskellige brands, bl.a. Animal, Siesta, Padrillos, Tahuan og Tikal. Tikal er i øvrigt opkaldt efter navnet på Ernestos søn.

Denne Tikal Patriota er lavet på 60% Malbec og 40% Bonarda. Malbec druerne kommer fra Vistaflores vineyard og Bonarda druerne fra La Vendimia. Vinstokkene er gennemsnitlig imponerende 76 år gamle. Vinen er lagret 12 måneder på 70% franske og 30% amerikanske fade … heraf 30% nye fade.

Bonarda druen er vi vist ikke tidligere stødt på her på bloggen, men det er egentlig en italiensk druesort, der er meget aromatisk og især bruges i Piemonte. I dag er den mest udbredt i netop Argentina, hvor den er den næstmest plantede rødvinsdrue efter Malbec. Den kendes også under andre navne som fx Douce noir, Plant de Turin eller bare Turin. Men den har faktisk mange navne … sjovt nok også Dolcetto Grosso.

Nå, men lad os komme til mine noter på denne vin. Der er godt med sol i denne vin … næsen emmer af sol, kraft, varme og måske også lidt alkohol. Den er godt krydret og derudover er der engelsk lakrids, eukalyptus, jernbanesveller, eg, kirsebær, bagepulver, kakao, skråtobak samt en balsamisk syre.

I munden er vinen frisk, har god syrlig frugt og viser dermed en langt lettere siden end næsen. Den er simpelthen meget lettere i smagen end duften indikerer. Der er god syre, en lille bitterhed, tanninerne markerer sig pænt, syrlige og levende … bider dig lidt i kinderne og siger hva’ så? Eftersmagen er okay med nogle jernagtige noter.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 159,95 kr., men 129,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7   

2014 Domaine Kumpf et Meyer, Restons Nature Pinot Noir, Alsace, Frankrig

Den lille Restons Nature Pétillant Naturel fra Domaine Kumpf et Meyer overraskede mig totalt sidste år … og nu er der mere Restons Nature vin fra den gode Julien Albertus i glasset. Her er det nemlig hans Restons Nature Pinot Noir.

Det er en af de mange, spændende, moderne og innovative hipstervine, som Julien laver på Domaine Kumpf et Meyer … det lille vinhus, der ligger i Rosheim i Alsace. Jeg vil ikke skrive yderligere om Kumpf et Meyer, men blot henvise til mine tidligere indlæg.

Vinen er vel nærmest en ikke mousserende udgave af Juliens Restons Nature Pétillant Dark Nat, som jeg også tidligere har smagt og samtidig – smagsmæssigt – lidt i samme boldgade, frisk, frejdig, syrlig og lidt fandenivoldsk.

Vinen er lavet på ren Pinot Noir, som kommer fra husets ler- og kalkholdige marker. Udbyttet ligger på 50 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med spontangæring, to uger maceration med 25% hele klynger og lagret i egefade samt demi-muids. Fuldstændig ufiltreret og uden tilsætninger af nogen slags.

Og i glasset er det sgu også herlig, grumset og lys væske. Duften er også bio-bio … urtet med prut, kål, frisk lys frugt, hindbær, syre, blyant … og den har faktisk nogle elementer fra de nyere Loire Cabernet Franc vine, mens de normalt Pinot Noir elementer er gemt længere væk.

Smagen er frisk og syrlig som ind i helvede … ikke at det er en dårlig ting. Jo, hustruen er ikke vild med den, men det efterlader bare mere til mig. Tror også, at en del folk vil melde pas, for det er umiddelbart en syrlig og lidt speciel fætter, men den vinder på en med mere og mere luft i glasset. Det er syrlige lys bær, nogle bitre noter og nærmest noget, som kan minde om svovl.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en voksenflaske på 1 liter af denne vin pt. kan fås til 155 kr.

Rating 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger