2012 Weingut Gerhard Mäurer, Dackenheimer Mandelröth Spätburgunder Spätlese Trocken, Pfalz, Tyskland

Sådan en onsdag op til påskeferien er næsten at sidestille med en fredag … og det betyder jo én ting = Spätburgunder. Man kan hurtigt overbevise sig selv. Fabelagtige evner i den retning.

Jeg har fluks proppet én op af slagsen, en Dackenheimer Mandelröth Spätburgunder Spätlese Trocken fra Weingut Gerhard Mäurer, som holder til i den lille by Dackenheim omkring 5 kilometer nord for Bad Dürkheim i Pfalz.

Weingut Gerhard Mäurer er et lille familieforetagende, der kun producerer 100.000 flasker vin om året.

Vinhuset er grundlagt i 1959, hvor Gerhard Mäurer startede en lille vinproduktion i eget navn. Sammen med hustruen Hilde Mäurer, som også selv var datter fra en vinfamilien i Freinsheim, satsede man på god kvalitet og sjove blandinger, og det blev en fin succes.

I begyndelsen af 1970’erne kunne man endda bygge ny vingård med moderne udstyr til produktionen af vinene.

I dag drives vinhuset af Gerhard og Hildes datter Doris Mäurer, der viderefører huset traditioner på bedste vis med hjælp fra hendes ægtemand/kæreste Klaus Litzius. Doris selv er uddannet som vintekniker i slutningen af 1980’erne.
Siden hendes overtagelse er der opkøbt yderligere marker og vingården har i dag samlet 11 hektar vinmarker, primært rundt om Dackenheim.

Det dækker over markerne Dackenheimer Mandelröth, Dackenheimer Kapellgarten, Dackenheimer Liebesbrunnen, Freinsheimer Musikantenbuckel, Freinsheimer Oschelskopf og Kirchheimer Schwarzerde.

Hoveddruerne er Riesling, Spätburgunder, Grauburgunder, Weißburgunder, Müller-Thurgau, Portugieser, Dornfelder, Chardonnay samt mindre mængder af Merlot, Shiraz und Cabernet Sauvignon , Scheurebe og Gewürztraminer.

Her har vi en Spätburgunder fra husets mark Dackenheimer Mandelröth. Der findes ikke de store oplysninger om vinen, så vi springer da bare ud i at smage den herlige saft. Jeg har dog også skrevet en mail til Doris for at høre lidt mere om vinen og produktionen. Doris har skrevet tilbage til mig, og hun fortæller, at det alene er omkring 20% af vinen, som har ligget på egefade.

Og ja … klassisk tysk Spätburgunder i næsen. Der er den søde hestestald, hindbær, kirsebær, rust, jern, fyrreskov og tilhørende fugtig skovbund, neglelak samt et bundt urter. I munden er fremtrædende syre, som går igen i hele smagsindtrykket. Herudover er der varme krydderier, syrlige bær … og syrligheden hænger længe i eftersmagen. Kunne måske tåle et par år på hylden, men godt er det.

Fået fra WineFLY … prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

1986 Château Liot, Sauternes, Bordeaux, Frankrig

Som en slags dessert – og til brug for desserten – fik bestyrelsen lov til at gå på jagt i Jens’ vinkælder efter endnu en flaske … eller to. Som de ihærdige folk vi er, så fandt vi to ældre, støvede flasker.

Den første var en genganger, nemlig en 1982 Weingut Graf Wolff Metternich, Durbacher Schloßberg Spätburgunder Weißherbst Kabinett, Baden, Tyskland. Den har jeg tidligere skrevet om, og denne gang smagte den faktisk endnu bedre end sidste gang.

Og så valgte vi også denne Sauternes fra 1986. Den kommer fra et lille slot i Balsac, nemlig Château Liot, som gennem generationer har været ejet af familien David.

I dag er det Jerry David, som driver slottet og dets 25 hektar vinmarker.

Førstevinen er denne Château Liot Sauternes, mens andenvinen Château du Levant Sauternes kommer fra en 21 hektar mark nær Chateau Climens … et af de store Sauternes huse.

Jerry laver også en rødvin og 2 hvidvine fra Château Saint Jean des Graves – en 20 hektar vinmark beliggende ved Pujols sur Ciron mellem Sauternes og Barsac.

Barsac er den største af de fem kommuner, som hører under Sauternes AOC. Vinene herfra kan enten hedde Barsac, Sauternes eller Barsac-Sauternes. Vinene laves primært på Sémillon og er generelt lidt mindre elegante end dem fra Sauternes, men de bedste producenter opnår den velkendte cremede og nøddeagtige smag, som kendes fra Sauternes.

På Château Liot laves der alene denne Sauternes, lavet på 85% Sémillon, 10% Sauvignon Blanc samt 5% Muscadelle. Vinen er lagret på egetræsfade i 18 måneder.

Og hvilken dejlig lille eliksir – duft af nødder, muskat, honning, tørrede abrikoser, boghvedegryn … godt med sødme, men der fornemmes også fortsat en vis syre i vinen. I munden er der honning, ananas … en dejlig sød vin, men den bliver aldrig for sød, for der er også en lille, blid syre, som holder tingene på plads. Eftersmagen er ikke så lang, men meget charmerende.

Jens havde haft hans flaske liggende i mange år. Skal man finde et eksemplar, så skal man nok på auktioner. Bruun-Rasmussen solgte i 2013 samlet 12 flasker for 1.100 kr., og det må siges at være rigtigt billigt.

Rating 4,5/7 

1990 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien

Hvad skal man drikke til maden på en dødelig onsdag aften? Hvorfor ikke bare kultvinen Solaia fra Marchesi Antinori i en ældre udgave fra 1990? Dem har man vel masser af i kælderen?

Jens ville lige forkæle os til onsdagens bestyrelsesmøde, og med intet mindre end én af de største kultvine fra Italien. Og lige præcis den vin, som jeg havde smagt for 3 uger siden … blot i årgang 2001.

Ikke en dårlig vane, at smage sådan en vin i tide og utide … blot en dyr vane!

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavet vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori.

I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres sucess købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor stor Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Amtinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til Antinoris mange vingårde, hvor vingården Tenuta Tignanello er den mest interessant i relation til kultvinen Solaia … ja mest interessante vel i det hele taget. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori. Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Da var imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen. Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin.

Og netop inspireret af successen med Tignanello … ja, nu nærmer vi os langsomt sagens kerne (håber de tålmodige er med endnu) … så lancerede Antinori i 1978 vinen Solaia.

Solaia betyder ”den solbeskinnede” på italiensk og er én af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvestvendt skråning.

Den første årgang af Solaia kom kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend.

I dag består blendet hvert år af 75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese, men her i årgang 1990 er vinen lavet af 70% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese. Og faktisk er 1990 én af de store årgange for Solaia.

Vinen er lavet med maceration i store 50 hektoliter åbne egetræsfade, 15 dage for Sangiovese druerne og 20 dage for Cabernet druerne. Derefter har vinen lagret i nye franske Troncais og Alliers barriques i 14 måneder, hvorefter vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelsen.

Og lidt med ærefrygt smager jeg denne vin, som i næsen afslører lidt alder … men ellers lever i allerbedste velgående. Den er fortsat animalsk, godt med mødding, skøn fugtig kælder, søde røde frugter i kombination med balsamiske noter, kridt og ganske mineralsk. Fremragende.

Smagen er – hold da op – helt fantastisk. Vinen er blød, blid … velour-blød, men fortsat med friskhed, syre og nerve. Syren er helt fantastisk … indbegrebet af den italienske sjæl, blid men alligevel til stede og tanninerne er blevet blankpolerede og frugten bare ganske koncentreret med en smule peber og lette krydderier.

I forhold til 2001’eren, så er næsen her mere dominerende, og far er begejstret … og hoster op med de sjældne 7 Thumbs Up.

Jens havde for herrens mange år siden vistnok købt vinen til 25 kr. Hos Leisner Wine står vinen til 2.999 kr., men på Ebay og i udlandet kan en flaske findes billigere. Det rykker ikke ved, at der har været en god forrentning af investeringen … ja altså indtil vi drak flasken.

Rating 7/7  

2012 Beringer Vineyards, Founders Estate Chardonnay, Californien, USA

Lidt mad skal der til … og hertil mere vin, og den første madvin var en hvid af slagsen, nemlig denne Founders Estate Chardonnay fra det vinhus, som vi to gange tidligere havde smagt denne aften; Beringer Vineyards.

Det er også en vin, som jeg tidligere har smagt – blot sidst i en årgang 2010. Og en ganske habil Chardonnay til fornuftige penge.

Beringers Founders Estate Chardonnay kommer fra husets mange vinmarker i hele Central California og North Coast. Vinmarkerne er badet i solskin i løbet af dagen og afkøles af tågerne fra Stillehavet i løbet af aftenen, hvilket sikrer en jævn og stabil modning af druerne.

Størstedelen af druerne gæres på rustfri ståltanke for at bevare den delikate, frugtprægede karakter. En mindre procentdel af druerne lagres desuden på franske, ungarske og amerikanske 2. og 3. års egefade.

Vi smagte først vinen i et lille glas … og der afgav den ikke meget … men da jeg hældte den i stort glas, så åbnede vinen sig langt mere. Så kom der duftmæssigt godt med modne æbler, tropiske frugter, abrokos, smør, honning, hyld, citrus og våde fade. Smagen er meget cremet, og der er stor fylde, vanilje, rund og behagelig, fin sødme.

Det er en velproduceret vin, som smager ganske fint. Ikke så meget at komme efter der. De fleste vil helt sikkert finde den vin som værende meget dejlig … og jeg ka’ sgu også godt li’ den, så velproduktion betyder bestemt noget … uanset og der er tale om et stort eller et lille vinhus.

Forhandles af Vinspecialisten, normalpris 100 kr. og nogle gange på tilbud til 80 kr.

Rating 4/7  

2011 Marimar Estate Vineyards & Winery, Mas Cavalls Pinot Noir Doña Margarita Vineyard, Californien, USA

I den fortsatte blindsmagning gættede vi hurtigt næste vin … selvfølgelig Pinot Noir, også nemt. Vinen var denne Mas Cavalls Pinot Noir Doña Margarita Vineyard fra vinhuset Marimar Estate Vineyards & Winery, som ligger i byen Sebastopol – en del af Sonoma – et par kilometer vest for Santa Rosa og vel omkring 40 kilometer nordvest for Napa.

Og vi er hos et stort vinhus, for Marimar er nemlig en del af Torres … den spanske gigant, som jeg flere gange har skrevet om her på bloggen. Vinhuset er nemlig grundlagt og drevet af Marimar Torres, som er søster til Miguel Torres, som i dag leder det store foretagende efter faderen Don Torres.

Marimar Torres rejste til Californien i 1975, og efter nogle år søgen fandt hun stedet, hvor hun skulle etablere vingården. I 1986 begyndte tilplantningen af markerne, faktisk to marker på hver lidt over 12 hektar. På den ene plantede hun Chardonnay og på den anden Pinot Noir … selvfølgelig alle europæiske kloner.

De to marker er i øvrigt opkaldt efter hendes forældre, nemlig Don Miguel Vineyard og Doña Margarita Vineyard efter moderen Margarita Riera de Torres. I dag er markerne dog udvidet og flere sorter er plantet. I dag er Don Miguel Vineyard på omkring 33 hektar, mens Doña Margarita Vineyard er på omkring 73 hektar … men her er der kun tilplantet omkring ´24 hektar.

Selve vingården er opført i 1992 … selvfølgelig i ægte spansk, catalansk stil, og den har en produktionskapacitet på 15.000 kasser vin. Og den ligger lige midt i vinmarkerne med det mest moderne produktionsudstyr, bl.a. 3 separate vinkældre til lagring af tønderne … alle med uafhængig temperatur og kontrol af fugtighed.

Og så er Marimar Torres glad for mad … specielt spansk mad, og en habil kok. Hun har endda udgivet to kogebøger i USA, nemlig bøgerne The Spanish Table og The Catalan Country Kitchen. De sælges selvfølgelig både på vingården og på husets hjemmeside.

Og vinhuset er også gået økologisk. Siden 2003 har alt været drevet økologisk, og næste mål er nu også at blive biodynamisk. Så ved sommersolhverv kan man finde Marimar Torres i gang med at grave kohorn fyldt med biodynamiske præparater, silica og kvartskrystaller ned blandt husets vinstokke.

På Marimar Estate Vineyards & Winery laves der 4 forskellige hvidvine samt 6 rødvine. Sjovt nok laver huset en hvidvin på den spanske drue Albariño og endda en hvidvin i et blend på Albariño og Chardonnay.

Her har vi husets Mas Cavalls Pinot Noir Doña Margarita Vineyard, selvfølgelig fra marken Doña Margarita Vineyard og lavet i et blend af 3 forskellige Pinot Noir kloner, 63% Pommard, 32% Dijon 115 og 5% Dijon 667.

Vinen har gæret i små rustfrie ståltanke, hvorefter vinen har lagret 11 måneder på franske barriques, heraf 33% nye franske fade fra henholdsvis Remond, Rousseau, Marchive og Mercurey inden den er flasket og frigivet. Der er produceret 2.141 kasser af denne vin.

I næsen afsløres Pinot Noir’en med det samme med hindbær, jordbær, lyse blommer … lidt sødme, næsten som slik samt en letsyrlig, grøn note. I munden er vinen let, blød … og med en del sødme, og den lidt varme fylde, som amerikanske Pinot Noir vine nemt får. Godt med frugt … hindbær og lidt egetræ. Dejlig vin … og rart med Pinot.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 350 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Beringer Vineyards, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Vi fortsatte hos Beringer Vineyards, og deres Napa Valley Cabernet Sauvignon … et godt kvalitetsniveau op. Men let at gætte … alle i bestyrelsen skød på, at der var amerikansk cab i glasset. Vi fik ret.

Druerne til vinen kommer fra Napa Valley, men det er selvfølgelig en relativ bred betegnelse hos Beringer, som ejer en del større vinmarker i Napa.

De ejer nemlig både Bale Lane Vineyard, Chabot Vineyard og St. Helena Home Vineyard i St. Helena, Bancroft Ranch Vineyard ved Howell Mountain, Big Ranch Road i Oak Knoll, Gamble Ranch Vineyard i Oakville, Lampyridae Vineyard ved Mount Veeder, Marston Ranch ved Spring Mountain, Stanly Ranch Vineyard i Carneros, Steinhauer Ranch og Vogt Vineyard ved Howell Mountain og endelig Yountville Vineyard i Yountville.

Druerne til denne Napa Valley Cabernet Sauvignon kommer fra en lang række af disse marker, men primært de tre marker Bancroft Ranch Vineyard, St. Helena Home Vineyard og Marston Vineyard. Det er således ikke en enkeltmarksvin, men en vin, som afspejler Napa Valley appellationen.

Det er Laurie Hook, som har været vinmager i produktionen af vinen, og den er vinificeret ved, at druerne fra de individuelle parcer efter gæring lagres 15 måneder på franske Never barriques, hvoraf 67% er nye, og blandes med en smule Petit Verdot for at bidrage med yderligere aroma og en længere finish.

Duftmæssigt en meget rustik og animalsk vin … lækker, godt med solbær, Ribena, lakrids, mørk chokolade og våde fade. I munden fortsætter de mørke bær med bid af lidt eg og en ret fin tørhed, som viser en flot, vellavet vin. Der er fylde, blødhed og lang eftersmag. Godt glas Cabernet Sauvignon uden det bliver for meget … som det nogle gange kan blive i de amerikanske udgaver.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 350 kr.

Rating 5/7  

2012 Fess Parker Winery, Santa Barbara County Syrah, Californien, USA

Næste amerikanske vin i rækken blev denne Santa Barbara County Syrah fra Fess Parker Winery … og en vin, som jeg har smagt en del gange, senest i årgangen før, nemlig årgang 2011, så det bliver meget en gentagelse. Men det kan jo også være ganske udmærket.

Fess Parker er vel ét af de mest berømte vinhuse i Californien, og er grundlagt af Fess Elisha Parker Jr., som blev født i Fort Worth, Texas, og voksede op på en lille gård uden for San Angelo. Han gjorde tjeneste ved United States Navy ved slutningen af 2. verdenskrig. Under krigen forsøgte han at blive pilot, men blev afvist på grund af sin højde.

I 1950’erne spillede han rollen som Danny Crockett. Ifølge Fess Parker selv var Walt Disney Company på udkig efter en skuespiller til at spille rollen som Davy Crockett, og oprindeligt mente man, at James Arness skulle spille titelrollen. Fess Parkers første rolle var i Davy Crockett filmen “King of the Wild Frontier”.

I 1960’erne spillede Fess Parker hovedrollen i en stor amerikansk TV-serie om Daniel Boone. Serien kørte gennem 6 år som én af de mest populære serier i USA, og gjorde Fess Parker en holden mand.

Og for den formue, som Fess Parker havde tjent i Hollywood købte han i 1986 et stort ressort/hotel på Santa Barbaras havnefront. Det blev i 1989 også til købet af en vingård på sølle 2,22 hektar i Santa Barbara, og det blev grundstenen til Fess Parker Winery. Nå, men Fess Parker er som nævnt født i Texas, og dér kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 hektar. Det giver da et par vinstokke at beskære.

Siden har man også købt det tidligere The Grand Hotel fra en vingård i Los Olivos, og dette 19-værelses hotel er nu omdøbt til “Fess Parker Wine Country Inn & Spa”, er er blev totalt renoveret. Så der er efterhånden tale om et stort foretagende.

Fra starten i 1989 har målet været at lave vin af højeste kvalitet. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.

At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Fess Parker har specielt haft stor succes med deres Pinot-baserede vine … ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand, er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Fess blev gift med Marcella Belle Rinehart den 18. januar 1960, og fik to børn, 11 børnebørn og to oldebørn, men i 2010 døde Fess Parker … faktisk på hans hustrus 84-års fødselsdag, så i dag er det sønnen Eli Parker, datteren Ashley Parker-Snider samt svigersønnen Tim Snider, som driver vinhuset i Santa Barbara. Der er også ansat en vinmager Blair Fox.

Her har vi husets Santa Barbara County Syrah, ren Syrah … ja eller i hvert fald næsten, 93% Syrah, 4% Grenache Noir og 3% Petite Sirah. Druerne kommer fra markerne Camp Four Vineyard og Rodney’s Vineyard, begge beliggende i Santa Ynez Valley i Santa Barbara County. Vinen er lagret 18 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, heraf 16% nye. Der produceres årligt omkring 3.500 kasser af denne vin.

Og som sidste er det en fyldig, saftig og voluminøs sag  … all the way. I næsen er der solbær, mørk frugt, blommer, fedme, toast, vanilje, engelsk lakrids, jernbanesveller, urter, mynte og eukalyptus. I munden er vinen fyldig, næsten med tjære og marmelade, cremet og fed, solbær, engelsk lakrids, og godt med sødme og kraft. Som sidst meget amerikansk i udtrykket … og en rigtig vintervin.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 5/7  

2013 Beringer Vineyards, Founders Estate Zinfandel, Californien, USA

Sidste uge bød også på et bestyrelsesmøde. Det er = godt med vine, og vi startede i den amerikanske afdeling, da værten lige var kommet hjem fra staterne. Én af vinene var denne Founders Estate Zinfandel fra det store og historiske vinhus Beringer Vineyards.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1876 af brødrene Jacob og Frederick Beringer, som egentlig kom fra Mainz i Tyskland. Og når vi starter stort vinhus, så er der noget om snakken, for Beringer er den største drue-producent i Napa og ejer selv knapt 10% af det total opdyrkede vinareal i Napa.

Beringer Vineyards er det ældste uafbrudt fungerende vinhus i Napa Valley, og som noget unikt for et amerikansk vinhus, har Beringer produceret vin uafbrudt siden 1876, idet man under spiritusforbudet havde tilladelse til at producere altervin til de lokale kirker. De øvrige californiske vinhuse måtte indstille produktionen i denne periode.

Historien om Beringer startede reelt i 1868, hvor Jacob Beringer forlod sit tyske hjem i Mainz, for at starte et nyt liv i USA. Hans bror Frederick var sejlet til New York fem år tidligere, og havde siden skrevet mange breve hjem, om de uendelige muligheder i den store nye verden.

Jacob, som havde arbejdet i tyske vinkældre i sine unge dage var dog ikke særlig begejstret for New York. Han var imidlertid tiltrukket af det varme solrige klima i Californien, som skulle være velegnet til vindyrkning.

I 1870 rejste han rejste han med tog fra østkyten mod solen i Californien, og i Napa Valley fandt han med stor glæde en stenet, veldrænet jord, svarende til den, som han kendte fra sit fødeland. Den vulkanske jord var ideel til dyrkning af de druer, der prægede hele Europas store vinregioner.

Landskabet faldt også i lige Jacobs smag. Bakkerne i området skulle graves ud og anvendes til opbevaring og aldring af vin. Den konstante underjordiske temperatur var perfekt for produktionen af fine vine.

I 1875 købte Jacob og Frederick jorden, og gik i gang med en vinproduktion sammenlignet med de bedste produktioner i Europa. Beringer Vineyards blev grundlagt i 1876. Udgravningen af bakkerne viste sig at være en hård opgave. Det foregik med håndkraft, og brødrene ansatte nogle kinesiske arbejdere til jobbet.

Gravearbejdet i tunnellerne løb over flere år, men resultatet blev det perfekte sted at opbevare og lagre vin. Selv den dag i dag anvendes de underjordiske tunneller. Den gennemsnitlige temperatur på 14,5° C, er ideel til aldringen af Beringer Vineyards fine vine, og den nyrestaurerede indgang til den kølige underjordiske verden Old Stone Winery udgør en populær seværdighed for besøgende.

I den periode vingården blev bygget, boede Jacob i et gammelt bondehus fra 1848 på ejendommen. Dette hus blev efterfølgende omhyggeligt restaureret, udvidet og navngivet ”Hudson House”. Huset fungerer i dag som Beringer Vineyards ’Culinary Arts Center’. Frederick flyttede permanent til Napa Valley i 1883 og begyndte opførelsen af hans nye hjem – en genskabelse af familiens hjem i Rihnen, Tyskland.

Resultatet, ”Rhinen House” er et sytten-værelses stort palæ, der i dag er centrum for Beringers private bibliotek og vinsmagninger. I Rhinen House kan gæsterne nyde et glas vin i det gamle bibliotek, eller på verandaen hvor Frederick i sin tid sad og nød udsigten udover de vidtstrakte græsplæner, frodige haver, ud over Napa valley.

Vinene fra Beringer har været på Wine Spectator’s TOP 100 liste flere gange end noget andet vinhus, og Beringer Vineyards har som det eneste vinhus vundet førstepræmie som ”Wine of the Year” for både en rødvin og en hvidvin hos Wine Spectator.

Beringer har modtaget flere 90+ point vinanmeldelser fra Robert Parker end nogen anden californisk vinproducent og har som det eneste vinhus vundet titlen som “Wine of the year” for både en rødvin og en hvidvin hos Wine Spectator. Ud over dette er Beringer 11 gange blevet udnævnt til ”Winery of the Year” af Wine & Spirits Magazine.

Den ansvarlige vinmager hos Beringer Vineyards er Laurie Hook. Hun begyndte sin karriere hos Beringer i 1986, hvor hun blev ansat som ønolog. I 1997 blev hun udnævnt til assisterende vinmager til den daværende ansvarlige vinmager Ed Sbragia, og i 2000 blev hun selv hovedansvarlig, mens Ed Sbragia i dag fortsat er tilknyttet Beringer som rådgiver for Laurie.

Beringer Founders Estate Zinfandel er fremstillet af druer fra udvalgte vinmarker fra North Coast i Californien. Vinmarkerne påvirkes positivt af de kølige og fugtige vinde fra Stillehavet om natten og samtidig ganske varme dagtemperaturer.

Winemaker teamet beslutter, hvornår druerne på de enkelte marker har opnået fuld modenhed. Efter gæringen på rustfrit stål, lagres vinen på franske egefade i seks måneder. Lagringen tilfører et strejf af lidt ”ristet” vanilje og flere lag i smagen af blandt andet brune krydderier. En lille mængde af druen Petite Sirah tilføres normalt og runder vinens struktur af.

I næsen lidt grønne noter, brombær, kælder, lakrids, sødme, bolsjer, mens smagen er direkte frugt, med tørhed og meget sødkrydret. Virker en anelse “flad” i smagen, der er let peberbid … men mest af alt godt med sødme … også en tak for meget, selvom det på ingen måder er en dårlig vin, for den smager meget godt.

Forhandles af Vinspecialisten, normalpris 100 kr. og nogle gange på tilbud til 80 kr.

Rating 4/7  

2007 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig

Update fra den forgangne uge … først tirsdagsvinen på jobbet, en Cigalus Blanc fra den store – tidligere rugbystjerne – Gérard Bertrand, som efterhånden har fået opbygget et større vin imperium i det sydfranske, og herunder altså også dette gods Domaine de Cigalus.

Gérard Bertrand har – som nævnt – en fortid som en af Frankrigs bedste rugbyspillere. Efter en lang, succesfuld karriere lagde han imidlertid støvlerne på hylden og besluttede at tage en ny udfordring op … nemlig vinproduktion.

I 1992 overtog han ledelsen af sin fars vingård, Domaine de Villemajou, med den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området. Han vil være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Et navn folk kan læne sig op ad, hvis de ikke orker at sætte sig ind i vin generelt.

Siden overtagelsen har Gérard Bertrand også investeret i endnu flere vingårde, vinslotte og vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 hektar vinmarker.

Udover Domaine de Villemajou ejer Bertrand også Château Laville Bertrou, Château de l’Hospitalet, H de l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de l’Aigle, Tautavel, Domaine des Cathares og så dette Domaine de Cigalus. Ganske imponerende.

Derudover er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så – når høsten er overstået – at sælge druerne til ham.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i rød, rosé og denne hvide. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Blanc er i årgang 2007 lavet på 80% Chardonnay, 15% Viognier og 5% Sauvignon Blanc. Vinifikationen sker ved, at 70% af vinen gæres ud på nye franske egetræsfade og 30% på rustfrie ståltanke. Vinen lagres vinen 8 måneder, hvor der på egetræsfadene foretages betonage (omrøring af bundfaldet). Efterfølgende blandes vinen, hvorefter den tappes på flaske og frigives til salg.

I næsen er der lidt fedme, overmodne pærer … der fornemmes lidt alder, og der er oxyderede noter, let sherry, blommer, men også fortsat lidt friske frugter med lidt tropiske elementer, abrikos, bolsjer, tyggegummi, sødme samt et strejf af lidt citrus. I munden er det en fyldig, lidt cremet vin med abrikoser, lidt jernholdig, lidt sødme … men ellers fin balance. Skal nok også drikkes nu.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., men vi fik det lidt billigere pga. alderen.

Rating 4,5/7 

2012 Kim Crawford Wines, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Lørdag bød faktisk også på Pinot Noir, nemlig denne flaske fra Kim Crawford Wines, som holder til i Marlborough i New Zealand. Vinhuset er dog ejet af det kæmpestore, internationale vinfirma Constellation Brands, som ejer mere end 100 forskellige brands indenfor vin, øl og spiritus.

Kim Crawford Wines er grundlagt tilbage i 1996 af Kim Crawford og hans hustru Erica, som havde en drøm om at starte en vingård. Kim Crawford havde inden starten i 1996 taget en uddannelse uddannelse (Bachelor of Science) i mikrobiologi og botanik på Massey University i New Zealand.

Og han havde nye idéer for, hvordan vinproduktionen i New Zealand skulle foregå, bl.a. ved at bruge nye sorter som Sauvignon Blanc, Riesling og Chardonnay.

Parret startede projektet fra deres hjem i Auckland uden at eje en eneste vinmark, men købte druer forskellige steder og fik første år lavet 4.000 kasser vin. Det skete ved, at de låne 70.000$ mod sikkerhed i deres hjem, og så lavede de kontrakter med lokale vinavlere om køb af deres druer … og så lejede de sig derudover ind hos forskellige vinerier, når vinene skulle fremstilles.

De efterfølgende år voksede foretagenet og parrets aromatiske vine begyndte også at vinde priser. Det åbnede både for eksportmarkederne, og allerede efter fire år kunne Kim og Erica flytte til Marlborough i en ny state-of-the-art vingård, hvorefter parret også begyndte at investere i egne vinmarker, hvor man bl.a. plantede nogle af de nye sorter. Markerne lå meget spredte, nogle i Marlborough, andre i Gisborne og Hawke’s Bay … eller hvor Kim mente det bedst for de valgte druer.

I 2003 producerede parret årligt 100.000 kasser vin og samme år fik de også deres Marlborough Sauvignon Blanc på Wine Spectator’s Top 100 liste. Imidlertid var det også samme år, at ægteparret måtte sælge vingården. Man stod overfor betydelige investeringer, men kunne ikke rejse finansieringen … og så endte det med, at Kim Crawford solgt sit livsværk til det canadiske vin- og spiritusfirma Vincor.

Vincor blev selv i 2006 solgt til verdens største vinfirma Constellation Brands, som fortsat den dag i dag fortsat ejer Kim Crawford Wines. Constellation Brands ejer over 100 forskellige brands indenfor vin, øl og spiritus. Blandt de mere kendte vinfirmaer er bl.a. Ravenswood, MoutonCadet, Robert Mondavi, Selaks, Paul Masson, Ruffino … blot for at nævne nogle få.

Nå, men tilbage til denne Kim Crawford Wines Pinot Noir, som er lavet med druerne, som kommer fra Sydøen på New Zealand … og dermed ikke blot Marlborough området. Der er således brugt en bred vifte af forskellige Pinot Noir kloner og forskellig terrior. En del af vinen er lagret på franske egetræsfade i 5 måneder, men en del er blot lagret i ståltanke. Fordeling af dette kan ikke ses.

I næsen er første indtryk en hel del sødme … way to much. Dernæst følger røg, eucalyptus og først derefter følger lidt frugt i form af kirsebær, stikkelsbær samt lidt hvid peber. Smagen er meget saftpræget, høj sødmeniveau, kandiserede kirsebær og virker en anelse vandet i smagen. Der er lidt syrlige og grønne toner nedenunder … men det er som om, at de to retninger stikker hver sin vej, og aldrig rigtig mødes.

Forhandles i Føtex, hvor 2 flasker kan købes for samlet 179 kr.

Rating 3/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger