Denne Villa Aurora Barbaresco Riserva fra Azienda Agricola Roberto Sarotto er lidt en underlig, sær og mærkelig vin … smager slet ikke som Nebbiolo, men mere som noget fra det sydlige Italien. Det vender vi selvfølgelig tilbage til.
Azienda Agricola Roberto Sarotto ligger lidt øst for den lille by Neviglie. Det er omkring 10 kilometer øst for Alba i det dejlige piemontiske landskab. Vingården er oprindelig grundlagt i 1800-tallet af Giuseppe Sarotto, som selv kom fra Barbaresco og slog sig ned i Neviglie som landmand.
Da han døde, blev vinmarkerne delt mellem hans 3 sønner Giulio, Giovanni og Giacomo … og Azienda Agricola Roberto Sarotto er en videreførsel af Giacomos del. Giacomo begyndte nemlig efter arven at lave sine egne vin hjulpet af sin søn Giovanni og senere hans barnebarn Luigi Giovanni.
Fra 1870 til midt tæt på 2. verdenskrig ekspanderede familien og specialiserede sig i produktionen af vine på Dolcetto, som de bulk i træfade bl.a. eksportere helt til England. Efter krigen optog Luigi Giovannis søn Angelo driften, bl.a. med nye druesorter, men solgte alle druer til andre producenter og kooperativer.
Det ændrede Angelos søn Roberto i 1991, da han overtog driften fra sin fader og lige siden har familien brugt alle druer til deres egen produktion … ja endda udvidet med køb af en 20 hektar stor vingård i Barolo området.
Dermed har familien samlet 50 hektar vinmarker, som er fordelt i både Barolo, Barbaresco, Neviglie og Gavi. Til at hjælpe Roberto er der hustruen Aurora, men også Robertos forældre hjælper til med driften på gården.
Roberto Sarotto laver primært kraftige og bløde vine med et tydeligt præg af fad og hvor den kraftige syre er under kontrol. Han har et stort moderne vineri, hvor der er en kapacitet på 5.000 hektoliter, heraf 800 hektoliter i egefade.
Denne 2004 Villa Aurora Barbaresco Riserva er lavet af nogle gamle fade, som gamle Angelo Sarotto havde gemt væk og var glemt. Da Roberto fandt fadene med den glemte Riserva vin, så besluttede han, at den skulle flaskes … og det er altså denne vin.
Næsen er ganske opulent, men bestemt ikke uinteressant. Der er en smule babybræk – på den gode måde – mørk frugt, ja nærmest tørret mørk frugt, blåbær, lidt læder, masser af mælkesødme, mælkechokolade, kanel og sød tobak.
I munden er vinen også ganske sød … også alt for sød, så det minder på ingen måder om Nebbiolo, men snarere om noget fra Syditalien. Men samtidig er vinen dog virkelig tør, så det stritter lidt i forskellige retninger, men jeg nåede ikke at blive fan af denne vin.
Er tidligere forhandlet i Irma, Spar og andre supermarkeder, men prisen har jeg ikke et bud på.