Vinanmeldelser

2011 Domaine des Terres de Velle, Meursault, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2011 Domaine des Terres de Velle, Meursault, Bourgogne, FrankrigToppen af hvid bourgogne i Côte de Beaune er Puligny-Montrachet og Meursault. Sidstnævnte regnes for en af de bedste kommuner til fremstilling af de hvide Bourgogne-vine … fede, mineralske, komplekse og elegante. Og netop en Meursault var næste vin, nemlig fra vinhuset Domaine des Terres de Velle.

Vinhuset ligger i Auxey-Duresses omkring 1 kilometer nordvest for Meursault og er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2009 af det unge og dynamiske par Sophie og Fabrice Laronze. Parret havde inden købet arbejdet sammen på Maison Alex Gambal i Beaune, men en investor fik øje på den lille vingård og anbefalede den til Sophie og Fabrice.

Domaine des Terres de Velle omfatter i alt 6 hektar vinmarker fordelt på parceller i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay … eller med andre ord nogle af de bedste og mest klassiske appellationer i Côte de Beaune.

Der var egentlig 5 hektar vinmarker, da parret købte vingården, men små parceller i Santenay og Pommard blev solgt fra, så de kom ned på 4,5 hektar. Til gengæld blev der købt ekstra parceller i Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Samtidig omlagde parret alle markerne til biodynamisk dyrkning, men er dog endnu ikke blevet certificeret.

Der produceres mest hvidvin på Domaine des Terres de Velle, fordelt med 60% på de hvide og 40% på de røde. Der laves 14 forskellige vine, hvoraf de 9 er hvidvine, herunder denne Meursault, hvor druerne kommer fra markerne Les Crotots på 0,1157 hektar og Les Grands Charrons på 0,1450 hektar … altså ganske små parceller, helt traditionelt for Bourgogne.

Les Crotots ligger i en fordybning lige under 1. Cru marken Le Porusot, mens Les grands Charrons ligger langs den gamle romersk vej fra Puligny til Auxey. Begge vinmarker har en ler- og kalkholdig undergrund og vinstokkene er omkring 30 år gamle. Druerne på de 2 parceller høstes samme dag og presses i vinkælderen med luftpresse i ca. 2,5 timer.

Som det er sædvane i Bourgogne foregår både den alkoholiske og den malolaktisk gæring på fad. Modning foregår på de samme fad med løbende omrøringer, som afhænger af årgangen og varer omkring et år. Vinen flaskes uden nogen form for filtrering.

Og vi er sgu rykket klasser op i forhold til sidste vin … herlig aromatisk, nærmest smør, modne druer, asparges, ristede mandler, morgenurin (det kan man da kalde animalsk) … men på en god måde, grønne blade, sødme, fedme … men også med nogle mineralske noter. Smagen er både blød, fed og har en meget direkte frugt med en afrundet og fløjlsagtig syre. Smager da alt for godt.

Forhandles bl.a. af VildMedVin, hvor prisen også ligger på hele 345 kr., selvom det ikke engang er 1er Cru.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2006 Domaine Vieux du Lazaret, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2 kommentarer

2006 Domaine Vieux du Lazaret, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigFÅK, fuck, fanden, sgu og sur røv … hackerangrebene på den houlbergske blog er fortsat, så bloggen har atter været nede et par dage. Denne gang var den ikke ramt så massivt som sidst, men det er fortsat træls … for nu at sige det på jysk. Fortsætter det, så opgiver jeg sgu livet som vinblogger. Det var næsten en trussel.

Men, men det gode er, at der venter en lang række blogindlæg, bl.a. fra en lile herreaften i Mariager med max gas … hvor jeg smagte hele 10 vine, hvor én af dem dog havde prop. Men 9 vine står i kø. Denne hvide Châteauneuf-du-Pape fra Domaine Vieux du Lazaret var første kugle i magasinet.

Jeg har tidligere – til en stor 2007 Châteauneuf-du-Pape smagning i 2011 – smagt den røde Châteauneuf-du-Pape fra Domaine Vieux du Lazaret, men her har vi altså vinen i den hvide udgave og endda med 10 år på bagen.

Vinhuset har siden 1795 – i 10 generationer – været ejet og drevet af Quiot familien, som også ejer husene Domaine Duclaux og Combes d’Arneval i Châteauneuf-du-Pape, Chateau de Trignon i Gigondas samt Domaine Hauchard i Puyloubier i Provence.

I Provence har familien omkring 200 hektar vinmarker, i Châteauneuf-du-Pape samlet 105 hektar, mens der til Chateau de Trignon hører omkring 70 hektar vinmarker. Derudover opkøber familien også druer fra andre producenter i flere appellationer. Disse vine produceres og sælges under mærket Jérôme Quiot Sélection, bl.a. en Châteauneuf-du-Pape kaldt Nolandra.

I dag er det Jérôme og Geneviéve Quiot, som står i spidsen for vinhusene sammen med børnene Florence og Jean Baptiste. Jérômes hustru Geneviéve kommer selv fra en familie af vinbønder, nemlig Domaine Hauchard, som således er en del af det samlede foretagende i dag. Jérôme Quiot er præsident for d’Appellations d’Origine i Rhone – udnævnt direkte af den franske landbrugsminister.

Domaine Vieux du Lazaret er reelt grundlagt i 1748 af Antoine Quiot, som allerede ejede lidt jord ved Rhône-floden og dyrkede lidt hvede og andre afgrøder. Han købte der 12 salmées jord – hvilket svarer til 8 hektar – med vinstokke. I 1793 købte hans barnebarn Jean Baptiste det gamle Tour de Lhers … et lille borg, som lå ved et overgangssted ved Rhône-floden samt tilhørende 100 hektar jord.

Jean Baptiste Quiot fik sat en større produktion af vine i gang og byggede også et hus på stedet med sten fra det gamle slot. Det er faktisk den ejendom, som i dag fortsat fungerer som hovedsæde for familien Quiot og endda også er afbildet på etiketterne på vinene fra Domaine Vieux du Lazaret. Jean Baptiste Quiot var også borgmester i Châteauneuf-du-Pape i en periode.

Senere er huset udvidet med jord omkring Vieux Lazaret – et gammelt hospital – der blev brug til behandling af karantænepatienter under de store epidemier i det 17. og 18. århundrede. Hospitalet var egentligt grundlagt af munkeorden The Lazarists i 1600-tallet, men pesten i 1720 kostede 1/3 af indbyggerne livet og herefter henfaldt bygningerne nærmest i ruin.

Efter Quiot familien købte ejendommen blev bygningerne anvendte som landbrugsbygninger. De nuværende bygninger er naturligvis fuldstændig anderledes, men ligger på samme sted som munkenes hospital, og derfor fik vinhuset også navnet Vieux Lazaret.

I 1875 blev alle vinstokke på Domaine Vieux du Lazaret ødelagt af phylloxera, og det ruinerede Quoit familien. De omlagde produktionen og levede efterfølgende af et lille stenbrud, dyrkede hvede og handlede silke. Først efter 1. verdenskrig begynder man igen at plante vinstokke, primært med Grenache stokke, men det er reelt først i 1980, da Jérôme og Geneviève Quiot overtager driften, at vinhuset igen begynder at sælge vin på flasker.

Der laves 4 forskellige vine på Domaine Vieux du Lazaret, nemlig denne en Ventoux, en rød og denne hvide Châteauneuf-du-Pape samt en Châteauneuf-du-Pape Cuvée Exceptionnelle. Denne hvide Châteauneuf-du-Pape er lavet på 45% Grenache Blanc, 30% Clairette, 20% Bourboulenc og 5% Roussanne.

Så snart druerne er høstet bliver de presset i en særlig skånsom presse med trykluft. Efter klaring af mosten gæres den ved lav temperatur omkring 20 grader. Det sker for at holde på druesmagen og bevare friskheden og de mange flygtige aromastoffer. Før aftapning bliver vinene sterilfiltreret for at sikre en mikrobiologisk stabilitet.

I næsen er der pærer, melon … virker lidt parfumeret og har desuden en lidt oxyderet aroma sammen med en masse urter, lidt røg, muskatnød samt frugtsten. Den oxyderede note afslører, at der er lidt alder på vinen. I munden er der også frugtsten, men trods den lidt mineralske side, så er det en meget blød og blid vin, som er meget behagelig.

Forhandles bl.a. af Excellent Wine, men det er ingen pris. Vil gætte på, at den koster omkring 200 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Spreitzer, Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

Skriv en kommentar

2014 Weingut Spreitzer, Riesling Trocken, Rheingau, TysklandEfter et massivt hackerangreb med malware på Houlbergs ellers så uskyldige blog, så fik jeg med fantastisk hjælp fra den søde Lykke i Chat/Support-teamet hos One.com slettet omkring 160-170 af disse ondsindede filer i forskellige mapper, ændret utallige kodeord og opdateret plugins m.v. Sur røv og sikke et arbejde.

Men houlberg.it er nu igen kørende. Er dog træt efter alt det arbejde … og det kræver selvfølgelig lidt vin, så hvorfor ikke fejre opstandelsen med lidt Riesling, her fra Weingut Spreitzer … eller Weingut Josef Spreitzer, som holder til ved byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim.

Det er selvfølgelig i Rheingau, og den gode vingut bor endda på Rheingaustraße. Familien Spreitzer har været vinbønder siden 1641. Husets vinkælder med hvælvet loft er da også bygget helt tilbage i 1743 og er ideel for opbevaring af husets vine. Siden 1997 har det været brødrene Andreas og Bernd Spreitzer, som driver vinhuset.

Weingut Spreitzer har samlet 21 Hektar vinmarker og producerer næsten udelukkende vine på Riesling. De bedste marker er Oestricher Jesuitengarten, Oestricher Wisselbrunnen samt Oestricher Doosberg. Derudover har man også parceller på Eiserberg, Eiserweg, Hölle, Pfaffenpfad og Rosengarten.

Omkring 97% af produktionen er således klassisk Riesling og de sidste 3% er Spätburgunder. Vinene laves i dag i store rustfrie ståltanke, men lagrer enten på store egetræsfade eller i ståltanke, og ved gæring anvendes alene druernes naturlige gær.

Som ægte VDP medlem er vinene opdelt i serierne Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Grosse Lage. Denne her Riesling Trocken er husets billigste Riesling, altså en ganske simpel, ægte Gutsriesling … einsteiger, unkompliziert und frisch, som brødrene selv skriver.

Og det er netop også samme indtryk, som vinen efterlader i duft og smag. I næsen er det først et lidt tørt indtryk, hø, citrus, mineraler, mirabeller, grønne æbler og en snert fersken. Virker måske lidt rustik, kantet og ikke så dyb og forfinet, men den mineralske side er ganske okay. I munden fin sødme/syre balance … men bliver lidt parfumeret og mangler kompleksitet. Lidt en hverdagsvin.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 7,70€ … eller omkring 57 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Hofmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

2014 Weingut Hofmann, Riesling Trocken, Rheinhessen, TysklandLidt Riesling fra ugen … denne her fra Weingut Hofmann. Imidlertid findes der faktisk en del vinbønder i Tyskland med navnet Hofmann. Denne Hofmann hedder Jürgen Hofmann og holder til i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1971 af Jürgens forældre Klaus og Irene Hofmann, som på det tidspunkt ændrede driften fra et blandet landbrug til en decideret vingård med produktion af vine under eget navn. I starten var sønnen Jürgen ikke specielt interesseret i gården, men som tiden gik, så modnedes idéen. Efter en uddannelse til ønolog i 1997/98 overtog Jürgen driften efter forældrene.

Han investerede i den nyeste teknologi til kælderen, reducerede udbyttet i markerne, plantede flere af de traditionelle sorter i de bedste områder på markerne omkring vingården i Appenheim. Hofmann har i alt 10,8 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Eselspfad, Laurenzikapelle og Niersteiner Oelberg.

I dag hjælper forældrene fortsat til i driften, og ellers får den gode Jürgen hjælp af hans hustru Carolin Hofmann, som er også er født i en vinfamilie, nemlig familien Willems.

Og derfra ejer hun også en vingård, nemlig Weingut Willems-Willems, som ligger i Konz-Oberemmel i Saar, som er en del af Mosel. På den vingård er Carolin 5. generation. Carolin overtog driften af vingården i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.

Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.

I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har en rund, grøn cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden.

Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.

Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.

Nå, men lad os komme til vinen med den sjove etikette … som nævnt med grøn cirkel samt et tegning af … ??? Jeg havde sgu først lidt svært ved at se, hvad tegningen forestiller. På de andre vine er tegningerne nemme med fx en mund, et blad, en stol, en fjer, 4 esser og i den stil. Efter lidt tid faldt 5-øreren … det er da et par balletsko, som skal illustrere smagen.

Druerne til den balletdansende vin kommer fra Roter Hang stykket ved Appenheim og er selvfølgelig en Gutsriesling, altså Hofmanns entry-level Riesling, lavet på ren stål.

I næsen er der gule æbler, honningmelon, abrikos, citroner og appelsin. Virker nærmest som om, at vinen har en lidt olieret fedme, selvom næsen ikke er ultra dyb og kompleks. Smagen er præget af god balance, blødhed og en fin blød syre, en smule sødme … og virkelig drikkevenlig. Der mangler måske – som i næsen – lidt dybde, men fin lille, blød Riesling.

Købt i Tyskland på weine.de til 7,40€ … eller omkring 55 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Bruno Dubois, Saumur Champigny, Loire, Frankrig

Skriv en kommentar

2013 Bruno Dubois, Saumur Champigny, Loire, FrankrigSå er vi retur i Loire … hos den venlige Bruno Dubois, som driver Bruno Dubois vigneron en Saumur Champigny et par hundrede meter syd for den lille by Saint-Cyr-en-Bourg og her netop med vinen, som blot kaldes Saumur Champigny.

Jeg har tidligere skrevet om Bruno her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans topvin Sortir du Bois, men I får lige historien igen for arvepris Knud.

Bruno Dubois overtog driften af familiens vingård i 2002 … og før det havde hans far og onkel passet vingården, hvor druerne dog primært blev sendt til det lokale kooperativ. Det gør Bruno fortsat med en del af høsten, men den største del anvender han imidlertid i produktion af vine i eget navn.

Ved overtagelsen i 2002 var der alene 3 hektar vinmarker, men Bruno har købt yderligere marker og ejer i dag samlet knap 11 hektar vinmarker, hvor de 10 hektar er plantet til med Cabernet Franc og 0,8 hektar med Chenin Blanc.

Stokkene står på en yngre kalkjord, her taler vi sølle 80-90 millioner år gammel kalk … sen kridt kaldet turonien efter byen Tours … og det særlige ved den kalk er, at den giver en dejlig blød vin. Det passer godt til Brunos venlige væsen.

Bruno har arbejdet økologisk siden 2009 og modtog sin økologiske certificering i 2012, men derudover arbejder Bruno efter de biodynamiske principper … godt støttet med råd og vejledning fra sin nære ven Thierry Germain på Domaine des Roches Neuves i Varrains. Derudover flaskes alle Brunos vine også uklareret og ufiltreret.

Der laves ikke så mange vine på Domaine Bruno Dubois, alene 4-5 stykker, nemlig den hvide Blanc du bois, en rosé med navnet Bulle de BD samt de røde Sortir du Bois, La cuvée du Coin og denne Saumur-Champigny. Vinene lagres i en gammel kalkhulekælder, men besøgende smager normalt hans vine i køkkenet.

Bruno er nemlig vild med at lave mad, havearbejde, ha’ det sjovt … og selvfølgelig lave vin. Hans køkken er da også fyldt med et stort gaskomfur, gryder og pander overalt, stort anretterbord og masser af hygge, som danner en særegen hjemlig hygge under de mange smagninger, som finder sted i køkkenet.

Det er selvfølgelig 100% Cabernet Franc fra 40 år gamle vinstokke og et meget beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Det er dog ikke normalt, og skyldes at der var en smule frost i foråret 2013. Druerne er høstet i oktober, modning alene på ståltanke, så lavet med en meget nænsom vinifikation med diskret ekstraktion for at bevare bløde tanniner.

Duften er fin landlig og animalsk med blyanter, røg, syrlig lakrids … måske endda saltlakrids, røde bær – ikke lyse og ikke mørke – en smule mentol og en snert læder. Virker ikke – by far – så kompleks og rund som Sortir du Bois. Smagsmæssigt er vinen blød, frisk med en syrlig frugt. Der er en svag, svag sødme, men det overordnede indtryk er en frisk og rund vin og fin intro til rød Loire.

Forhandles hos Vinimperiet, hvor prisen er 110 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 McPrice Myers Wines, Head Honcho, Californien, USA

Skriv en kommentar

2012 McPrice Myers Wines, Head Honcho, Californien, USAPå samme måde, som fader Celestin er komponisten Floridor i filmen Frøken Nitouche er Barrel 27 også McPrice Myers, så denne Syrah baserede amerikaner Head Honcho er reelt fra McPrice Myers Wines, selvom der står Barrel 27 på etiketten.

Vinhuset McPrice Myers Wines ligger i Paso Robles i den nordlige del af Santa Barbara distriktet og drives af den store McPrice “Mac” Myers. Han kommer egentligt fra den østlige del af Los Angeles, hvor han som ung var lidt af en ballademager. Han far var fængselsbetjent og sagde ofte, at Mac ville ende bag tremmer.

Efter high school var Myers heller ikke særligt interesseret i college, men han kunne lide at spille baseball, så han endte på Cypress College. Imidlertid medførte en skade i den ene arm, at han ikke kunne spille baseball, så han droppede ud af college og fik arbejde i en Trader Joe’s, som vel nærmest er et mindre døgnåbent supermarked.

Og det ændrede hans liv, for hans chef interesserede sig voldsomt for vin, og forretningen havde et spændende udvalg, som Myers og chefen ofte prøvesmagte om natten i den lille Trader Joe’s i Orange County. Myers blev forelsket i vin, specielt vinene fra Rhône og Châteneuf-du-Pape, og besluttede sig for, at han selv ville lave vin.

Myers begyndte at rejse rundt til forskellige vingårde i San Luis Obispo og Santa Barbara og meldte sig frivilligt til at arbejde som kælderrotte hos en række af de bedste producenter i området. Det medførte, at Myers hurtigt fik en fornemmelse af, hvordan vinene skulle laves, så i 2002 begyndte han at lave vin selv med inspiration fra netop Rhône.

Druerne blev opkøbt hos en række vinavlere i Paso Robles og det blev til ikke mindre end 3.000 kasser udgivet i eget navn McPrice Myers Wines og 13.000 kasser under navnet Barrel 27. Lige frem til 2012 fortsatte Myers med at lave vinene under disse to brands, men siden 2013 laves alene vinene nu som McPrice Myers Wines.

Ligesom med foregående vin The Prisoner Wine Company ejer Myers ikke selv vinmarkerne, men har langtidsaftaler med en række vinavlere i Paso Robles, bl.a. på markerne Alta Colina Vineyard, Denner Vineyard, Larner Vineyard, Les Galets Vineyard, Luna Matta Vineyard og Santa Barbara Highlands.

Vinene er opdelt i 3 kvalitetsniveauer, Blue Collar Series, Proprietary Series og Single Vineyard Series. Alle vinene er med klare Rhône referencer og selvfølgelig lavet på de klassiske Rhône druer som Syrah, Mourvedre, Grenache, Viognier og Roussanne, men der laves også enkelte vine på druer som fx Zinfandel, Petite Syrah, Cabernet Sauvignon og Tempranillo.

Denne Head Honcho hører til Blue Collar Serien og er lavet på ren Syrah fra flere forskellige marker. I vinifikationen er 30% af drueklaserne ikke stilket, men jeg kan ikke se, hvor lang macerationen har været. Vinen er lagret hele 22 måneder på 265 og 225 liters barriques, hvoraf halvdelen er nye fade.

Og inspirationen fra Rhône er faktisk ganske tydelig, hvor næsen byder på en animalsk aroma med hængt kød, lidt mejeri, engelsk lakrids, chokolade, mørke bær, sorte oliven, krydderier, lavendler, let peber, røg … virkelig kødfyldt og kraftige sager. I munden er der et tydeligt peberbid, mørke bær, lidt blommer, kakao, tobak … men peberen er meget dominerende. Overraskende god.

Forhandles flere stedet, bl.a. af Smalle Vin, hvor prisen er 299 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 The Prisoner Wine Company, Saldo Zinfandel, Californien, USA

Skriv en kommentar

2014 The Prisoner Wine Company, Saldo Zinfandel, Californien, USASidste vin ved torsdagens vinsmagning blev en rigtig blockbuster … Saldo Zinfandel fra vinhuset The Prisoner Wine Company. Måske var det ud fra devisen, at der skulle sluttes af med et brag. Og det blev et fedt, sort og tyktflydende brag.

The Prisoner Wine Company holder til i byen Rutherford mellem byerne St. Helena og Oakville i den nordlige del af Napa Valley. Omkring Rutherford finder vi også andre vinhuse som fx Robert Mondavi, Opus One, Plump Jack og andre kendte vinhuse.

Imidlertid er The Prisoner Wine Company ikke et vinhus i den traditionelle forstand, idet de ikke selv ejer vinmarker, men laver dyrkningsaftaler og opkøber druer fra en lang række vinavlere og derudfra designer en række vine.

Historien om vinhuset startede i 1998, hvor grundlæggeren og vinmageren Dave Phinney lavede 385 kasser af vinen The Prisoner fra druer, som han havde opkøbt hos forskellige vinavlere i Napa Valley. Han kaldte vinhuset for Orin Swift Wines, bl.a. inspireret af de tønder med sort væske, som man i USA i forbudstiden fandt i garagerne hos alle amatør vinbryggere.

Inden da havde han arbejdet som praktikant hos Robert Mondavi, men havde kun lavet alt det hårde arbejde med at trække slanger og andet forefaldende arbejde i vinkælderen. Dave lavede The Prisoner på en bizar blanding af Cabernet Sauvignon, Zinfandel, Petite Sirah og Charbono … en italiensk drue, som fx også kaldes Douce noir.

Vinen blev imidlertid en succes og frem til 2010 steg produktionen langsomt til 75.000 kasser. Derudover startede han også med at lave vinen Saldo på Zinfandel, som der årligt blev produceret 39.000 kasser af. Successen blev bemærket af de andre vinhuse i området og i 2010 købte Huneeus Vintners rettighederne til de to vine og grundlagde vinhuset The Prisoner Wine Company.

Familien Huneeus har været vinbønder i Rutherford siden 1990, hvor Agustin Huneeus og hustruen Valeria grundlagte vinhuset Quintessa. De har siden ekspanderet voldsomt med vinhuse over hele verden og ejer i dag huse som bl.a. Faust og Illumination i Napa Valley, Veramonte Winery og Neyen Winery i Chile samt Longshadows Vintners i Washington State. Derudover er de partnere i Flowers Vineyards & Winery … og siden 2010 altså også ejere af The Prisoner Wine Company.

Til at forestå driften af The Prisoner Wine Company indsatte familien hurtigt vinmageren Jen Beloz. Hun havde gennem mange år været vinmager hos Ravenswood og dygtig til specielt Zinfandel vine. Hun har nu siden 2010 stået for driften af vinhuset sammen med bl.a. David Jelinek.

Sammen laver de fortsat de to vine The Prisoner samt Saldo, men derudover er der også kommet yderligere tre vine til, nemlig den hvide Blindfold, lavet på druerne Roussanne, Viognier, Grenache Blanc, Chenin Blanc og Marsanne samt de to røde Cuttings på Cabernet Sauvignon tilsat lidt Syrah og Petite Sirah samt Thorn på Merlot, Syrah og Malbec.

Denne Saldo Zinfandel har sit navn efter den latinske betegnelse saldo, som betyder “fra her og der”. Og det er meget passende for vinen, hvor druerne netop kommer fra en lang række marker i flere forskellige områder. Det er 85% Zinfandel, men resten er Petite Sirah og Syrah. Druerne kommer fra markerne Teldeschi, Grist, Bedrock og Bismark Mountain Vineyard i Sonoma, Dark Horse i Mendocino, Pilgrim og Baines i Lodi samt Aparicio, Distasio, Murrill Family og Esola i Amador.

På nogle af markerne er vinstokkene helt tilbage fra 1930’erne og 1940’erne, så der er virkelig vin fra gamle stokke og alle markerne er ejet og passet af forskellige vinavlere. Vinen har lagret på 25% nye egetræsfade fra både Frankrig og USA.

Og hvor er det massivt … sort og heavy wine. Vi snakker næsten portvin, og vinen trækker da også en imponerende alkoholprocent på 15,9%, så det er sgu heavy shit. Næsen er nærmest kold, mørk … velhængt kød, sorte solbær, blåbær, blommer, svedsker, nelliker, chokolade, vanilje og flødekarameller og kaffelikør.

I munden er det også lidt et bæst … men faktisk ikke så voluminøs som forventet, selvom vi dog er ovre i den tunge, intense og koncentrerede ende. Der er engelsk lakrids, kaffe, mørke bær, svedsker, men den store alkohol er dog fint integreret. Det er blødt, sødt, fyldigt, koncentreret fløjl … måske lidt fladhed i smagen og der mangler helt sikkert noget syre. Det bliver sgu en tak for voldsomt til mig. Men flot vin for dem, så virkelig værdsætter den intense koncentration.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 299 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2010 Podere Grattamacco, Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2010 Podere Grattamacco, Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore, Toscana, ItalienSidste italienske B – efter jeg havde forstyrret den italienske B-trio med en ungarsk Syrah – blev denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore fra vinhuset Podere Grattamacco … en supertoscaner fra Bolgheri eller helt præcis lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.

Podere Grattamacco er grundlagt i sidst i 1970’erne af vinhandleren Piermario Meletti Cavallari og var med i bølgen af supertoscanere som Sassicaia, Ornellaia, Macchiole, Guado al Tasso og Satta. Den første årgang Grattamacco var fra 1982 og et blend på Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese.

Podere Grattamacco har samlet 14 hektarer plantet med Merlot, Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Cabernet Franc, Petit Verdot  og Vermentino. Markerne ligger omkring vingården og flere mener, at Grattamaccos marker er bedre placeret end Sassicaias.

De 11 hektar giver basis for en årlig produktion på 70.000 flasker fordelt på 4 forskellige vine, nemlig en hvid, en Bolgheri Rosso, en Bolgheri Superiore og en speciel cuvée kaldet L’Alberello, som kun laves på Bordeaux druerne.

Ja så har huset selvfølgelig også lige 3 hektar med oliventræer … hvor de dyrker olivensorterne Frantoio, Moraiolo, Leccino og Pendolino.

I 2002 solgte Piermario Meletti Cavallari hele vinhuset til Claudio Tipa og hans søster Maria Iris. De ejer og driver i dag Grattamacco og to andre toskanske vinhuse, nemlig Castello ColleMassari, som de grundlagde i 1998 samt Poggio di Sotto, som de købte i 2011. Claudio Tipa er oprindelig en stor kendt italiensk industrimand og i øvrigt også onkel til Ernesto Bertarelli, som vandt America’s Cup to gange … i Auckland i 2003 og i Valencia i 2007.

Denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore er husets topvion, lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 15% Sangiovese og fra vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Vinikationen sker i åbne kegleformede egetræskar, mens der sker malolaktisk gæring i barriques. Vinen er lagret 18 måneder på barriques og derudover 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Virkelig en vinøs Kraft – eller Knorr – maggiterning med mørk og dyb frugt … helt nede fra dybet. Det er tobak af den sorte slags, sorte kirsebær, solbær, læder, blommer, dadler, hæfteplaster, røg og nærmest Weber grillede barbeque ben … godt marinerede med den søde barbeque sauce, hvor der er lidt brun sukker og andet godt.

Smagsmæssigt også en kraftkarl med solbær, ren frugt, god tørhed og nærmest jern- og jodholdige noter. Smagen er nærmest eksplosiv … bulder, men stadig holdt nede på jorden. Og fortsat også med et vis italiensk grønt islæt, som klæder det åbenlyse voluminøse i vinen. Hvor er det godt herligt med en sådan kraftkarl i et (forbandet) koldt, dansk forår.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 489 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Il Poggione, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 Il Poggione, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienB nr. 2 var Brunello di Montalcino … her i en nyere udgave fra Farncheschi familiens vinhus Tenuta Il Poggione, en klassisk Brunello producent med ikon/kultstatus, beliggende ved den lille by Sant’Angelo In Colle omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino.

Tenuta Il Poggione er grundlagt tilbage i 1890 af Lavinio Franceschi, som ejede lidt jord nord i Scandicci ved Firenze, men havde hørt en hyrde fortælle om jorden ved Maremma mellem Montalcino og Sant’Angelo. Han blev fascineret af historien, og endte med at besøge stedet og købte ikke mindre end 600 hektar jord.

Ud af de 600 hektar er det dog alene 125 hektar, som er vinmarker, som ligger lige omkring vingården 200-400 meter over havet.Den store højdeforskel gør, at man kan fokusere på de varmere marker i de kølige årgange og omvendt i de varme. Dette er med til at sikre en stabil høj kvalitet i alle årgange.

Den allerbedste mark er Paganelli marken, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1964. Denne mark leverer i dag druerne til husets Brunello di Montalcino Riserva Vigna Paganelli, som kun fremstilles i de bedste årgange. Fra denne mark tages der også skud til nye beplantninger, så den klon man arbejder med, er den samme på hele ejendommen.

Alle vinmarker passes og plejes med stor respekt for naturen og er præget af skiftende afgrøder for at skabe en god naturlig balance. Familien har stor fokus på, at stor vin skabes i marken. Alle druer høstes i hånden og sorteres i hånden ved ankomst til vineriet.

Vinhuset ejes i dag fortsat af Franceschi familien, men det er dog vinmagerne – far og søn – Fabrizio og Alessandro Bindocci, som står bag produktionen af vinene fra det klassiske hus. De efterfulgte den legendariske vinmager Piero Talenti, som virkelig formåede at få det allerbedste ud af Sangiovese druen og var på Il Poggione i over 40 år.

Og stillen er fortsat i dag til den traditionelle side, men alle vinene fremstilles med den nyeste viden og på moderne udstyr. I 2004 stod den nye kælder klar, hvor al vinifikation i dag udføres. Gæring foretages i ståltanke med temperaturkontrol og efter endt gæring overføres vinen ved tyngdekraft til lagringskælderen i kælderen, hvor der kun bruges store egetræsfade af fransk eg. Der lagerer vinene på store 30 eller 60 hektoliter fade.

Denne almindelige Brunello di Montalcino er lavet af druer fra 20-årige vinstokke og maceration i 15 dage, hvorefter vinen lagrer 3 år på store 30-50 hektoliter franske egetræsfade.

Duftmæssigt er har vi nogle klassiske Brunello noter med lette blommer, modne jordbær, kirsebær, tobak … ganske kompleks, så jeg har også noteret lidt allehånde, honninghjerter, salt, røg, blæk, kul, læder, teblade, skovbund og lidt fernis eller lak. Elsker komplet, når vinen gavmildt øser af sanseindtryk.

Smagsmæssigt mærkes, at vinen fortsat er lidt en uvorn teenager … syren stram, og de lette blommer slår ikke igennem i smagen, selvom det overordnede indtryk egentlig er en blød og blid vin. Men syren tager dig rundt i manegen sammen med lidt lakrids, jordbær, bitre kirsebær og mineraler. Lidt peber blander sig med syren i eftersmagen. Smuk klassisk, old school Brunello … med power i syren. Sådan.

Forhandles af Otto Suenson & Co, pris 325 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2006 Bel Colle, Barolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2006 Bel Colle, Barolo, Piemonte, ItalienDen gode sommelier og vinosof havde selvfølgelig også lidt italiensk med … tre af slagsen, nemlig tre magiske B’er; Barolo, Brunello og Bolgheri … my kind of man. Vi startede selvfølgelig med den fantastiske Nebbiolo drue … lethed og italiensk stramhed i en 2006 Barolo fra vinhuset Bel Colle.

Azienda Agricola Bel Colle er et forholdsvis ungt vinhus grundlagt i 1976 af de tre unge fyre, nemlig brødrene Franco og Carlo Pontiglione samt Giuseppe Priola efter et væddemål og en livslang drøm om at producere egen vin.

Vinhuset ligger tæt på Verduno, som er en af Barolos meget berømte kommuner, hvor vinmarkerne ligger som et amfiteater med syd-vest vendte skråninger. Det giver utroligt parfumerede og delikate vine, der forener stor krop med bløde tanniner i perfekt balance.

Bel Colle var som udgangspunkt en meget traditionel producent, der hovedsageligt brugte store Slovenske egetræsfade. I de senere år har de dog indledt et samarbejde med ønologen Paolo Torchio, der bruger mindre mængder barrique på de bedste Barolo vine og dermed giver vinene et mere moderne udtryk.

Vinhuset opnår med jævne mellemrum 3 glas i Gambero Rosso og regnes i dag for en af områdets rigtig gode og stabile producenter.

I 2015 er vinhuset overtaget af Bosio familien, som i forvejen er stor Barolo producent med vinhuset Azienda Agricola Bosio i Santo Stefano Belbo 15-20 kilometer længere mod øst. Bosio familien har i 4 generationer lavet vin fra Santo Stefano Belbo og har nu udvidet aktiviteterne til også at omfatte Bel Colle.

Denne 2006’er Barolo er dog lavet langt før. Druerne høstes ved fuld modenhed og vinen lagrer i 3 år inden frigivelse, heraf 2 år på egetræsfade. Lad os endelig springe ud i det.

Det er berusende indbydende i næsen. Vi snakker tørrede violer, rosmarin, mynte, røg, lejrbål, kamferolie, babybræk, lakridsrod, chokolade, jordbær, ribs og en omgang grønne blade. Vi snakker virkelig lejrbål med spejderne mellem aromatiske vinstokke … herligt.

Og trods 10 år på bagen, så bidder Nebbioloen dig fortsat med et fast greb om de mandlige … øhhh druer. Der er syrligt, tørt, præcist … et veritabelt syrechok, hvor syren klæber om de tænder og behændigt dræner munden for al væske. Vi snakker mundrensende syre. Men hvor er det herligt, for det er med en smuk lethed og elegance. Sådan skal Barolo smage.

Havde en slat af vinen stående et par dage … og på tredjedagen var al kraft og frugt helt væk, så drik den endelig med det samme. Og det er jo også svært at lade være med.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 249 kr.

Rating 6/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger