2009 Domain Pierre Damoy, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, Frankrig

Så kom der efterfølgende rigtig Bourgogne i glasset, nemlig med en vaskeægte Gevrey-Chambertin fra vinhuset Pierre Damoy, som holder til midt i byen Gevrey-Chambertin. Også en vin, som jeg gættede blindt. Sådan.

Vinhuset er grundlagt i 1930, da købmanden Julien Damoy købte den prestigefyldte Clos Tamisot vinmark i Gevrey-Chambertin. I 1941 overtog hans barnebarn Pierre vinhuset og drev det frem til 1971, hvor det blev overtaget af hans søn Jacques.

Jacques døde imidlertid allerede i 1992 og havde ingen arvinger, så det blev i stedet Jacques’ nevø Pierre Damoy, som overtog vinhuset. Pierre Damoy er oprindelig klassisk landbrugsuddannet, men sprang fra sit job, da han fik muligheden for at videreføre familiedomænet.

I dag drives vinhuset fortsat af Pierre, og han har virkelig arvet en lille juvel. Vinhuset har nemlig 11 hektar vinmarker, bl.a. 2,2 hektar af Grand Cru marken Chapelle-Chambertin og imponerende 5,5 hektar af Grand Cru marken Chambertin-Clos de Bèze, svarende til omkring 40% af denne mark. På marken er den gennemsnitlige alder på vinstokkene er meget høj, idet størstedelen af Chambertin-Clos de Bèze blev tilplantet for over 65 år siden.

Ja, så har han også lige 0,5 hektar af Grand Cru marken Le Chambertin, så sammenlagt ejes der 3 Grand Cru marker, og monopolmarken “Clos Tamisot” med sine næsten to hektarer er ganske tæt på Grand Cru niveau. Det betyder også, at er Pierre ikke tilfreds med alle druerne fra disse marker, ja så kan han altid sælge de dårligste uden problemer. Og til ganske fornuftige penge.

Siden Pierres overtagelse har han investeret i både helt nye egefade samt et moderne vinifikationsanlæg.

Pierre er opmærksom på den enkelte vinstoks egenskaber og formår på den måde at gengive mikroklimaets egenskaber til ekstremer i sine vine. Kontakten til naturen opretholdes ved at afstå fra brugen af kunstgødning og sprøjtemidler, hvilket giver vinen en langt større renhed og gør det muligt at afspejle mikroklimaet i vinen i endnu højere grad.

Pierre er også den, der næsten altid høster sidst i sin appellation, ofte helt op til tre uger senere end hans kolleger i kommunen. Når druerne ankommer til vineriet, forestår han selv sorteringen, hvilket sker klase for klase. Modenhedsgraden er et af de punkter der adskiller Pierre Damoy fra de øvrige producenter i Gevrey-Chambertin.

Den årlige produktion hos Pierre Damoy er yderst beskeden. Mellem 22.000 og 28.000 flasker, så enhver kan sige sig selv, at investeringen i kvalitet er enorm. Produktionen svarer til et høstudbytte på mellem 15 og 20 hektoliter pr. hektar. Det er under halvdelen af det tilladte maksimumudbytte.

I kælderen anvender Pierre i gennemsnit 80% nye ”mellemristede” egefade fra Allier og Troncais pr. år. Det er dog meget forskelligt fra vin til vin, og afhænger fuldstændigt af den enkelte vins tilstand fra år til år. En ganske god ting ved Pierres kælder er, at den er relativ kold.

Det gør at den såkaldte andengæring, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre, finder sted forholdsvis sent. Sen malolaktisk gæring har to store fordele i morderne vinproduktion. Dels modvirker det unødig oxidation af vinene, dels tillader det, at man kan lade vinen hvile på sur lie i fadene. Dette giver en mere fed og cremet form for vin.

Her har vi Pierre Damoys “almindelige” Gevrey-Chambertin fra en 0,35 hektar parcel i Gevrey-Chambertin i den nordlige del af området, hvor jorden er mere stenet og fattig, hvilket gør, at vinen får større kompleksitet og intensitet. Storesøstrene hedder henholdsvis Gevrey-Chambertin La Justice og Gevrey-Chambertin Clos Tamisot, og det er før Damoys Grand Cru vine.

Vinen er lavet med gæring over 18-23 dage, hvorefter vinen lægges på 60% nye fade i 17 måneder, inden den aftappes uden klaring eller filtrering.

I næsen er aromaerne en tak mørkere og mere modne en man ellers forbinder med Bourgogne, for her er blæk, læder, kælder, enebær, eg, våde fade, mørke kirsebær samt en anelse lakrids. Anderledes, men ganske skøn næse. I munden er vinen dog ganske burgundisk med meget ren og syrlig frugt, hindbær, stikkelsbær. Stram, præcis og mineralsk og en eftersmag med eg, let peber og godt med syrlighed. Klassevin og helt sikkert Bourgogne.

Købt hos dk Wine Import, pris 395 kr.

Rating 5,5/7 

2012 Cloudy Bay, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Torsdagens første røde … druen fik jeg gættet, men havde sgu ikke gættet på New Zealand. Druen var nem, Pinot Noir og vinen kommer fra vinhuset Cloudy Bay, som holder til i Wairau Valley lidt vest for byen Blenheim og bugten Cloudy Bay i Marlborough, altså den nordlige del af Sydøen.

Vinhuset er grundlagt i 1985 af David Hohnens og vinproducenten Kevin Judd, men er i dag ejet af den store LVMH Group, hvor bogstaverne står for Louis Vuitton og Möet Hennessy.

Ja, ret beset er Cloudy Bay reelt ejet af Veuve Clicquot Ponsardin, som bl.a. er kendt for at lave champagnen “Den gule enke”, men det er også ejet af LVMH Group.

Cloudy Bays vinmarker er fordelt rundt i Marlborough-regionen for at opnå optimal udnyttelse af den omfattende diversitet, der er til stede i de individuelle mikroklimaer og jordbundstyper.

Cloudy Bay ejer selv markerne Cloudy Bay Estate Vineyard i Rapaura, Widow’s Block Vineyard i Renwick, Mustang Vineyard i Brancott Valley samt Barracks Block i Omaka Valley. Samlet bliver det til ikke mindre end 250 hektar vinmarker.

Derudover køber vinhuset også druer fra en lang række lokale vinavlere. Ja faktisk har de haft leveringsaftaler med disse i over 20 år, og hver vinavlere arbejder tæt sammen med vinmagerne hos Cloudy Bay for at levere druerne efter husets specifikationer og ønskede kvalitet.

Vinhuset er specielt kendt for deres vine på Sauvignon Blanc og har været ét af de vinhuse, som har været pioner i Marlborough og været med til at sætte de New Zealandske vine på verdenskortet. Som en af de første fem vingårde i Marlborough blev Cloudy Bay hurtigt anerkendt som en af de førende producenter af Sauvignon Blanc … en position, de fortsat er med til at styrke gennem et konstant voksende sortiment.

Cloudy Bay lancerede deres første Pinot Noir tilbage i 1989 og siden er arbejdet med at perfektionere det New Zealanske udtryk fra denne drue blevet en besættelse for teamet på Cloudy Bay. De har indrettet en særlig gærings og modningskælder til vinen og ved 2007 høsten nåede de op på at håndtere 7 forskellige kloner af Pinot Noir høstet fra 38 forskellige parceller hver for sig.

Druerne til denne Pinot Noir kommer fra både markerne Mustang Vineyard i Brancott Valley samt Barracks Block i Omaka Valley. Der er i denne årgang 2012 anvendt 6 forskellige Pinot Noir kloner. Druerne afstilkes og presses let forud for gæringen i rustfrit stål, som foregår uden tilsætning af gær. Vinen modtager herefter 12 måneder på franske fade, heraf 40% nye fade. Slutteligt sammenstikkes den endelige blanding og efter klaring med æggehvider, så tappes vinen på flaske.

Lad os komme til vinen, som i næsen har svovl, grønne blade, stenet jord, helt klart Pinot Noir noter med hindbær, men også lidt mørkere side med modne mørkerøde bær, blommer, kaffe, mørk chokolade og lidt krydderier. Har slet ikke den lidt søde og animalske note, som ofte findes i Pinot Noir fra Tyskland og New Zealand.

I munden er vinen ganske burgundisk i udtrykket med stram, grøn syre, modne kirsebær, læder, jord, kalk eller mineraler og et lidt krydret bid i eftersmagen. Jeg gætte uden tøven Bourgogne, men fik kun ret i druerne. Hmmmm, godt valg.

Købt hos dk Wine Import, pris 199 kr.

Rating 5/7 

2011 Henri Prudhon & Fils, Puligny-Montrachet Les Enseignères, Bourgogne, Frankrig

Alle vinene torsdag blev smagt blindt … og det gik meget fornuftigt med at gætte land. På forrige skød jeg Riesling og Mosel, og denne skød jeg til at være hvid Bourgogne, og det var spot on. Vinen er nemlig en Puligny-Montrachet Les Enseignères fra vinhuset Henri Prudhon & Fils, som holder til i byen og appellationen Saint-Aubin.

Saint-Aubin ligger mellem de langt mere berømte kommuner Puligny Montrachet og Chassagne Montrachet. Mellem disse to kommuner strækker der sig en dal stik øst, hvor Saint-Aubin danner begyndelsespunktet, og det er netop dér, at vi finder vinhuset Henri Prudhon.

Prudhon familien kom til Saint-Aubin i 1712, men vinhuset blev reelt først grundlagt i 1945, hvor Henri Prudhon giftede med Marguerite. Hun havde arvet et andet vinhus, og så lagde de begge deres burgundiske vinhuse sammen og grundlagde dermed vinhuset Henri Prudhon. Druerne solgte de imidlertid til lokale negociants, for Henri havde travlt med andre gøremål, bl.a. var han gennem mange år borgmester i Saint-Aubin.

Det var først da sønnen Gerard overtog driften i begyndelsen af 1980’erne, at vinhuset begyndte at tappe og sælge vinene i eget navn. Gerard udvidede også vingården med køb af nye marker i Saint-Aubin, Chassagne Montrachet og Puligny Montrachet. Efterhånden blev en større og større andel af produktionen solgt på flasker, og snart begyndte udlandet også at efterspørgte vinene fra Henri Prudhon.

Prudhon udnyttede denne situation til eksportere til specielt de engelske og amerikanske markeder via et samarbejde med store importører som Neal Rosenthal i New York og Richards Walford i London. Men selvom der var nok om ørene med vinproduktionen, så gik Gerard også i faderens fodspor og blev flere gange valgt til borgmester i Saint-Aubin.

I dag er det Gerard og hustruen Bernadettes tø sønner Vincent og Philippe, som styrer vinhuset og dets efterhånden hele 14,5 hektar vinmarker, hvilket er en hel del i Bourgogne. Det giver en årlig produktion på omkring  90.000 flasker vin. Selvom de fleste parceller er beliggende i Saint-Aubin, så ejer man – som nævnt – også parceller i de noget mere berømte kommuner Chassagne Montrachet og Puligny Montrachet … og det er netop fra sidstnævnte, at denne hvidvin kommer fra.

Druerne til vinen kommer fra marken Les Enseignères i Puligny-Montrachet, eller rettere sagt fra 2 plots på marken, hvoraf den ene har vinstokke på omkring 30 år og den anden med 80 år gamle vinstokke. Marken ligger endda lige opad den berømte Grand Cru mark Criots-Bâtard-Montrachet. Høstet i hånden og lagret 15-18 måneder med bundfald på fade – heraf 20% nye fade.

I næsen har vinen urter, hyld … lidt neutral ved for kold temperatur. Min erfaring med hvid Borugogne er, at de helst skal lidt op i temperatur for at frigive alle nuancerne, og så er der her ellers citrus, mineraler, flintesten samt nogle let muskatagtige noter. I munden er der let, hvid peber, eg, pærer, fersken, salt … virker dejlig cremet, men også med en stor og lang frugtagtig syre, som går igen i hele smagsforløbet og i hele eftersmagen. Ganske flot og elegant.

Købt hos Bichel Vine, pris 349,75 kr.

Rating 5/7 

2012 Weingut Grans-Fassian, Trittenheimer Apotheke Riesling GG, Mosel, Tyskland

Det er ikke mere end en måned siden, at jeg smagte en Trittenheimer Riesling Kabinett fra Weingut Grans-Fassian, og nu er der igen Riesling fra Grans-Fassian i glasset. Endda et niveau op, da vinen er fra husets Grosses Gewächs mark Trittenheimer Apotheke … og fuck, hvor det altså bare godt.

Weingut Grans-Fassian er bosiddende ved Mosel flodens bred mellem Leiwen og Trittenheim, en strækning som måske hører til blandt Tysklands smukkeste.

Vinhuset er grundlagt i 1624, men drives i dag af Gerhard Grans, som overtog driften efter sin far Matthias Grans i 1982. Dengang var ejendommen på små 4 hektar, men er løbende blevet udvidet og er i dag på knap 10 hektar.

På de stejle bakker dyrkes der Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris. De bedste marker er klassificeret i den højeste kategori GG … Grosses Gewächs, nemlig de 3 marker Leiwener Laurentiuslay, Trittenheimer Apotheke og Dhroner Hofberg. Herudover har de også den fremragende mark Piesporter Goldtröpfchen.

Denne Apotheke Riesling Grosses Gewächs Trocken kommer som nævnt fra Grosses Gewächs marken Trittenheimer Apotheke. Det er en ekstremt stejl mark, ca. 60% stigning, en perfekt syd-sydøst eksponering og en undergrund med gråblå skifer. Den perfekt placering giver en høj solintensitet og skiferen er med til at holde på varmen og forlænge modningen i efteråret.

Derudover er vinstokkene på marken over 60 år gamle, og marken bliver også nænsomhed vedligeholdt for at give så sunde druer som muligt. Druerne håndsorteres og vinen laves ved en kold gæring og lagring 3 måneder på ståltanke.

I næsen er vinen voldsomt aromatisk med en overflod af blomster, petroleum, lime, hyld og våde flintesten. Hold nu op, hvor denne vin bare dufter fantastisk. I munden er der en fantastisk intensitet … nærmest lidt fedme, fylde … men samtidig god syre og mineralitet, renhed. En vin i perfekt balance, og den smager altså bare rigtigt, rigtigt godt. Thumbs Up.

Købt hos Bichel Vine, pris 325 kr.

Rating 6/7 

N.V. Champagne Deutz, Brut Rosé, Champagne, Frankrig

Ugen bød også på hverdags-vinaften hos Gert … masser af vine, ondt i hovedet dagen efter, og ellers masser af hygge, sjov og selvfølgelig fantastiske vine. Og vi startede klassisk og elegant med en mousserende vin, nemlig denne charmerende Brut Rosé fra champagnehuset Deutz.

Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann. og huset er grundlagt af William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne. William og Pierre-Hubert lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære, en linje, der siden er blevet fulgt op af André Lallier, oldebarn af William Deutz.

Således har Deutz, siden grundlæggelsen af “Syndicat des Grandes Marques de Champagne” i 1882, været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation bestående af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksuschampagner.

Samtlige vine produceres med største omhu. Alle champagner produceres f.eks. udelukkende af most fra første pres. Huset Deutz nægter at indføre masseproduktionsmetoder, idet man anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.

Med Louis Roederers overtagelse af Maison Deutz i 1993 fik man tilført den nødvendige kapital, der sikrer, at man til stadighed kan lave Champagne af en kvalitet, der retfærdiggør Deutz’ position blandt de allerbedste huse i Champagne. I dag ledes champagnehuset af Fabrice Rosset.

Champagne Deutz er en større historie, og er fra 1996 gået fra at producere 600.000 flasker til i dag en produktion på over 2 mio. flasker. De får deres druer fra over 245 hektar vinmarker, hvoraf hovedparten er egne marker. Herudover køber Deutz deres druer og druesaft fra forskellige kooperativer.

Her har vi husets Brut Rosé. lavet på 90% Pinot Noir samt 10% Chardonnay. Og en herlig lille sexet sag, som i næsen byder på sød rød frugt, jordbær specielt samt den gamle klassiske astronaut-is, kandiserede bær, våd hund og en smule gæragtige noter. I munden en fin tørhed og ellers ganske frugtrig med hindbær, jordbær. Boblerne er blide og syren ligeledes i den bløde ende, hvilket gør champagnen ganske indbydende. Hmmmmm.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 475 kr., men pt. på bud til 350 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

2013 Weingut Karl Haidle, Spätburgunder Trocken, Württemberg, Tyskland

Fredagens Spätburgunder kommer fra Weingut Karl Haidle, som holder til tæt på ruinerne af den gamle borg Yburg – en gammel 1300-tals befæstning, opkaldt efter én af de tidligere ejere Hans von Yberg – i den lille by Kernen-Stetten. Vi er i området Remstal og vinområdet Württemberg i delstaten Baden-Württemberg.

Vinhuset er grundlagt i 1949 af Karl Haidle og er én af de ældste vingårde i Remstal. I dag drives vingården af 2. generation, nemlig Hans Haidle sammen med hustruen Susanne og datteren Bärbel.

Hans overtog driften efter far Karl i 1968 og har siden udvidet både vineri og markerne, således de oprindelige 0,5 hektar i dag er vokset til samlet 19 hektar vinmarker.

Den allerbedste mark er Stettener Pulvermächer, som ligger lige bag vingården. Herudover tæller arealet også markerne Häder, Lindhälder, Mönchsberg i Stetten, Altenberg, Burghalde og Sonnenberg i Schnait samt endelig Nonnenberg i Strümpfelbach.

På marken Schnaiter Burghalde dyrker Haidle primært hans bedste Spätburgundere … og marken er da også allerede i vinmæssigt sammenhæng omtalt helt tilbage i 1600-tallet. Marken har en 35 grader hældning og en undergrund med sandet, leret jord og farvet mergel.

Den bedste mark Stettener Pulvermächer, som ligger helt opad borgen Yburg, anvendes til husets Riesling. Den mark har sit navn fra et nærliggende gammelt stenbrud, hvor personen, som forestod de farlige sprængninger, blev kaldt en Pulvermächer.

Samlet har Haidle omkring 7 hektar med Riesling og ellers er markerne tilplantet med Kerner samt røde sorter som Dornfelder, Trollinger, Spätburgunder, Lemberger og Zweigelt. De bedste af husets vine på Lemberger, Spätburgunder, Dornfelder og Zweigelt modnes i franske barriques. Samlet producerer vingården omkring 140.000 flasker vin hvert år og er selvfølgelig også medlem af VDP … Verbandes Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter.

Her har vi husets almindelige entry-level Spätburgunder, som hos Haidle er en del af serien Tradition. Serierne over hedder henholdsvis Création og Passion. Det betyder også, at vi her har en vin, som ikke har ligget på eg. Det er i hvert fald mit bud, selvom det ikke fremgår af oplysningerne omkring vinen.

I næsen har vinen ikke de søde, animalske staldaromaer, som ellers kan være ganske charmerende, men i stedet en lidt støvet note, balsamisk syre og en smule friskfrugt af hindbær. Kan herudover ikke finde andre duftnoter. I munden er der igen hindbær, godt med syre og lidt peber. Virker lidt simpel i udtrykket og ikke så kompleks, men syren er sådan set fin og ganske vedvarende sammen med den friske og syrlige frugt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,20€ … eller ca. 69 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Pica Broca, Languedoc, Frankrig

Er du til Rhônevine, så er her en lille perle … og til fornuftige penge. Vi er dog ikke i Rhône … men tæt på, nemlig i Languedoc med vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra den tidligere, store rugbyspiller Gérard Bertrand, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen.

Sidst smagte jeg hans 2007 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig, så jeg vil skåne jer for hele historien om Gérard Bertrand, men blot koncentrere mig om vinen og Château La Sauvageonne … ét af hans mange vinslotte.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, én rosé samt 3 rødvine, hvoraf denne Pica Broca er én af dem. Pica Broca betyder gamle stokke, hvilket henviser til, at druerne til denne vin er høstet fra en højere liggende parcel, hvor stokkene er ældre, og druerne er høstet med en større modenhed og et mindre udbytte.

Vinen er primært et blend på Syrah og Grenache … men hvor meget af hver fremgår desværre ikke, men herudover er der også tilsat en lille smule Carignan.

Vinen er lavet med traditionel gæring på temperaturkontrollerede tanke, hvor mosten ligger med skindkontakt i 20–25 dage, inden temperaturen hæves, og gæringen sættes i gang. Vinen lægges efterfølgende på 225 liters egetræsfade, hvor den gennemfører sin malolaktiske gæring og lagrer yderligere i 12–16 måneder.

Og hvilken herlig lille vin, som i næsen er rustik, animalsk … helt mødding, så den biodynamiske ophav fornægter sig ikke. Herudover er der mørk frugt, nærmest blommer, overmodne kirsebær, skovbund, krydderier og grønne Provence-urter, som vi kender fra Rhône, samt sluttelig et strejf af lidt eg.

I smagen er der også genkendelige noter fra Rhône, meget ren frugt, jern, peber, urter, men også den lidt kølige stil, som også er nævnt ovenfor. Som om, at tanninerne er ranke og elegante. Der er fin balance og et virkeligt lækkert glas vin … specielt til pengene. Thumbs Up for denne vin, virkelig godt.

Købt i Vinspecialisten, pris 135 kr.

Rating 5,5/7   

2012 Weingut Markowitsch, Pinot Noir, Carnuntum, Østrig

Endnu en Spätburgunder … eller i hvert fald Pinot Noir fra Østrig, og så på en lørdag. Vi har nemlig fat i Weingut Markowitsch’ entry-level Pinot Noir … good stuff.

Jeg drak for en måned siden Markowitsch’ topvin og var ovenud begejstret … og nu tjekker vi så en af de billigere vine fra vinhuset. Hvordan er denne vin? Det svar vender vi selvfølgelig snart tilbage til.

Weingut Markowitsch ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt arbejdet ved basis forbliver at være dén, som interesser sig for vore vine ved, at vi ikke kun stiler efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at skaffe grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi Markowitschs entry-level Pinot Noir. Som på alle vinene fra Markowitsch er der også blindeskrift på. Hvad teksten er på blindskriften ved jeg imidlertid ikke. Det jeg ved er, at vinen er lavet på rustfri ståltanke og efterfølgende lagret i brugte egetræsfade.

Duftmæssigt virker vinen lidt mørkere end de fleste tyske Spätburgundere, og er heller ikke helt så animalsk i næsen. Til gengæld er der lidt kirsebær, røg og læder. Ikke verdens største næse, men til gengæld er smagen flot, blød, cremet og blid.

I munden er syren ligeledes blid og rund. Det samme gælder tanninerne … og en flot balance og en lækker vin, hvor der også er lidt mineralitet og chokolade i eftersmagen. Men samlet indtryk er også, at vinen er mere kraftig end dens tyske medsøstre.

Købt hos SuperVin, hvor jeg købte 2 flasker til i alt 300 kr., altså 150 kr. pr. flaske, hvilket er ganske okay. Vil du kun købe én flaske, så er prisen 214,95 kr.

Rating 5/7 

2013 Winzergenossenschaft Sasbach, Limburg Weißer Burgunder Kabinett Trocken, Baden, Tyskland

I den lille by Sasbach i Kaiserstuhl finder vi vinkooperativet Winzergenossenschaft Sasbach am Kaiserstuhl eG og de står bag denne hvidvin, en Limburg Weißer Burgunder Kabinett Trocken.

Kooperativet er et af de mindste vinkooperativer i Kaiserstuhl og er grundlagt i 1935 af 46 modige vinavlere, som ønskede at være fælles om produktionen af vinene.

I dag dækker kooperativet med det medlemmer alene lidt over 100 hektar vinmarker, hvor 2/3-dele af tilplantet med Burgunder-sortene, dvs. Spätburgunder, Grauburgunder og Weißer Burgunder.

Der sker en streng udvælgelse af druerne i markerne, og al høst sker manuelt for at sikre bedst mulig kvalitet. Det er kooperativet vinmager Werner Giener, som står for produktionen af vinene, mens husets Geschäftsführer er Thomas Langenbacher, som står for drift og ledelse af kooperativet.

Der laves både hvidvin, rødvine, sekt samt Jäger-Weine, og specielt er huset glade for deres rødvine. I 1992 vandt kooperativet førstepladsen for én af deres rødvine i det internationale vinmagasin Vinum.

Her har vi husets Limburg Weißer Burgunder Kabinett Trocken. Kan ikke finde de store oplysninger om vinen … udover, at den også fås i en halbtrocken udgave.

Duftmæssigt modne pærer, lidt ananas, sødme, en lidt smøragtig note og ellers lidt neutral … ikke umiddelbart megen syre eller mineralitet. I munden sød med æbler, pærer og en blid syre … ikke voldsom, men middel. Strukturen er fin og vinen er meget drikkevenlig.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men findes i Tyskland til 6,95€ … eller omkring 52 kr.

Rating 3,5/7

2010 MGM Mondo del Vino, Soprasasso Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Med næste vin røg vi i en helt anden boldgade … vi proppede nemlig en Amarone op, og det blev denne Soprasasso Amarone della Valpolicella fra et vinhus, som kalder sig MGM Mondo del Vino … MGM vinens verden.

Vinhuset MGM Mondo del Vino er oprindelig startet i 1991 … og MGM selvfølgelig fra efternavnet fra de tre grundlæggere Alfeo Martini, Roger M. Gabb og Christoph Mack. De var alle tre ønologer eller vineksperter og slog pjalterne sammen for at producere innovative italienske vine.

Der er ikke tale om et vinhus med egne marker, men et industrielt foretagende … et stort aktieselskab med en aktiekapital på 10 mio. euro. De opkøber druerne hos forskellige vinavlere, har ansat et stort team af vinmagere, producerer vinene og sælger dem under en række forskellige brands. Og det var været en stor succes.

Siden 1991 har MGM Mondo del Vino formået at investere i teknik og professionalisme med så stor succes, at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med – og vinfirmaet er i dag blandt de 15 største producenter i Italien med over 25 millioner flasker i produktion hvert år og små 4,5 millioner 3 liters Bag-in-Box.

MGM Mondo del Vinos har et ultramoderne vineri fyldt med “state-of-the-art” udstyr, placeret på en stejl bjergskråning midt i landsbyen Priocca, tæt på Asti i Piemonte. Tyngdekraften transporterer vinen, og de forskellige etaper af produktionen glider stille og roligt mod foden af bjerget, hvor lagerfaciliteterne er placeret – i øvrigt et topmoderne, fuldautomatisk lager.

Selve vineriet er delvist omlagt til “grønt”, og der arbejdes målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder.

MGM har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af ”flying winemakers” til hver ny høst for at få inspiration og input.

MGM Mondo del Vino arbejder over hele Italien, men har som sit speciale Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien.

Vinene markedsføringer under 22 forskellige mærker/brands. Herhjemme kendes måske mærker som Liva Leone fra Piemonte, Itynera som forhandles i Vinspecialist-butikkerne … ja og så denne Soprasasso, som nok mest er kendt fra supermarkederne.

I Soprasaaso serien laves der 6 forskellige vine, nemlig en Rosso Veneto, en Valpolicella Ripasso, en Bardolino, en Soave, en Rosso Veneto Appassimento og så denne Amarone, som der ikke findes mange informationer om … udover, at den er lavet på Corvina druer og kommer fra Veneto området.

I glasset selvfølgelig en mørk, tyktflydende vin, som i næsen byder på lidt modne blommer, godt med frugt, støvet jord og så ellers ikke så mange flere udtryk. I munden er der smag af lidt jod, mørk frugt, peber … men minder egentlig ikke ret meget om en Amarone … mere en lidt letbenet Ripasso.

Er er smule kedelig, og det tror jeg, var det samlede indtryk, for der blev ikke rigtigt taget ret meget af vinen bordet rundt.

Fået min flaske i gave. Den har tidligere kunnet købes i Bilka på bud til 99 kr., hvilket er efter rabat på 50 kr.

Rating 3/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger