I byen Freiburg-Tiengen i Baden – mellem Schwarzwald og Rhinen, 12 km vest for Freiburg – finder vi Weingut Josef J. Simon. Han laver primært hvidvine … men også to rødvine, nemlig topvinen Pinot Noir Barrique samt denne Spätburgunder, som vi nu har i glasset.
Weingut Josef J. Simon er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt í 2009 af Josef J. Simon efter uddannelse i erhvervsøkonomi, en læreplads ved en vinproducent og jobs i vinen verdens, bl.a. som chef hos Badischer Winzerkeller. Det med vinproduktion lå imidlertid i blodet, idet Simon familien har været vinbønder i over 200 år, men primært leveret druerne til det lokale kooperativ.
Både Josefs far og bedstefar var medlem af WG … Deutschlands Winzerverzeichnis, Tysklands største sammenslutning af vinbønder med næsten 6.000 registrerede producenter.
Josef J. Simon havde imidlertid sine egne idéer, og derfor købte han i 2009 – sammen med sin kone – 2,5 hektar vinmarker ved Tuniberg i Breisgau, en region i den vestlige del af Baden-Württemberg. To tredjedele af markerne er tilplantet med Grauburgunder, Weißburgunder, Sauvignon Blanc, Muskateller og Rivaner. Den sidste tredjedel er forbeholdt Spätburgunder.
Weingut Josef J. Simon laver omkring 20.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine … og er særlig kendt for lille specialvin Rivaner Orange Edition, som – ifølge Josef J. Simon – er specielt egne til en lille aperitif, hvor den specielle orange udgave af Rivaneren blandes med en lille skvis hyldeblomst-sirup. Simon kaldes drinken Orange Kiss.
Men her gælder den en anden og mere alvorlig sag … nemlig husets Spätburgunder. Simon siger selv om hans røde vine, at man skal have lidt tålmodighed, for vinene udfolder først deres fulde modenhed efter 3-5 år … så måske nyder vi denne årgang 2011 en spids for tidlig?
Den er nu ellers meget dejlig. I næsen den skønne søde stald, godt animalsk med eg, røg og krydrede noter. Smagen er meget røde bær, hindbær og specielt jordbær, fin lethed … lidt vandet måske, men derudover godt med mineraler og generelt en fin lille Spätburgunder til pengene.
Pris på vingården er 8,50€ … eller ca. 63 kr.
Rating 4/7