Himmerige … efter gårsdagens skuffelse kan denne vin bedst betegnes som himmerige. Jeg havde været forudseende og taget en vin med hjemmefra, og efter endnu en dags hårdt malerarbejde, så er det vel på plads med en lille beløning?
Og dette – mine damer og herrer – er altså bare rigtig god vin. Og nej, det er ikke kun fordi, at gårsdagens vin var en sur satan, næ nej … dette er klassisk nordrhône, når det er bedst. Gonon er også tidligere blevet kaldt den ubestridte mester i Saint-Joseph området … der er ingen over eller ved siden af Gonon.
Saint-Joseph er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.
Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugo’s “Les Miserables” fra 1800-tallet. Der dyrkes både røde og hvide vine i Saint-Joseph. De røde på Syrah-druen og de hvide vine på Marsanne og Roussanne.
Domaine Pierre Gonon er beliggende i byen Mauves, og er grundlagt af Pierre Gonon i 1958, kort efter appellationen så dagens lys. I dag er det de to sønner Jean og Pierre, som driver vingården.
Domainet har nogle af de ældste vinplanter i området, og deres vinmarker er i alt 9 hektar, heraf 7 hektar Syrah og 2 hektar Marsanne og Roussanne. De ældste Syrah stokke blev plantet i 1915, og jorden er stenet med granit, rødt ler og en smule sand.
Udbyttet holdes ofte lavt, ofte omkring de 15-20 hektoliter per hektar, og vinen filtreres ikke. Lagringen foregår op til 1½ år på store foudres, for Jean Gonon tror ikke på værdien af nye fade, der efter hans mening meget nemt forstyrer frugten. Der laves kun to vine; en rød og en hvid, basta! Produktionen er meget lille, kun sølle 12.000 flasker om året.
I glasset mørk og tæt, men med en violet kant. Duften er nuanceret, der er mørke bær, rusten havelåge … eller en eller anden form for mineralitet, kaffe, bacon, sorte oliven, blommer og sød tobak. Det dufter altså bare rigtigt godt.
Smagen er cremet, der er tanniner, som hænger i hele munden, både tænder og gane forkæles langsomt og vedvarende. Der er solbær og peber. Dette er rigtig, rigtig god vin. En fantastisk finesse, balance og nuance på syrah-druen i forhold til fx de australske powerbomber. Ihhh, jeg elsker vine, som er så klassiske som denne.
Kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men den kan fåes hos Genereux Vinkælder til 198 kr. En vin, som jeg anbefaler på det kraftigste.
Nå, men så var Z’IVO ræset ovre, og Gert mente, at der da lige måtte en 6. flaske til. Han gik på togt i vinkøleskabet og kom tilbage med en flaske indpakket i sølvpapir. Tid til at gætte. Jeg smagte vinen … første indskydelse var Rhône, og pga. sødme og intensiteten endda Chateauneuf-du-Pape. BINGO …yes, gættet. Det var nemlig vin fra det traditionsrige Chateau Fortia i netop Chateauneuf-du-Pape.
Nogle gange i livet skal man foretage et sats. Denne vin fra Vaucher Père et Fils hører vist i denne kategori.
Med tredie og sidste vin på ET røg vi igen tilbage til kongen af Hermitage, Jean-Louis Chave, her med en vin fra hans eget domaine, og fra området Saint Joseph, som jo er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône.
Næste vin på ET blev også en Rhône vin, nemlig en 2009 Châteauneuf-du-Pape fra Domaine de la Janasse.
Tredje Grand Cru i træk … ikke ringe, og igen den fabelagtige unge vinmager fra Comte Armand; Benjamin Leroux. Jeg har tidligere smagt én af Benjamins egne vine, nemlig i form af 2009’eren Auxey Duresses Blanc, som bare var en super lækker hvidvin, som jeg godt gad, at jeg havde nogle flasker af.
Kommunen Flagey-Echezeaux har to Grand cru marker. Echezeaux er med sine 30 hektar langt den største. Det er (derfor) samtidig et af de mest populære jordstykker med pt. hele 80 forskellige ejere.
Tid til aftenens første grand cru og fra huset Maison Ambroise. Bertrand Ambroise er en af de nyere stjerner i Bourgogne. Han startede i 1987 og og har siden udviklet sig med kanonfart.
Aftenens anden 1. cru (lyder lidt fedt at sige). Vi er nu i Pommard, som laver noget af det bedste rødvin i Côte de Beaune og derfor også højt prissat. Vinene er meget mørke, maskuline og har et højt indhold af garvesyre. Nogle kalder Chambolle Musigny for balletdanseren i Bourgogne og Pommard for lastbilchaufføren i Bourgogne.
Uhhhhhhmmmmmmm, hvor er denne næste bourgogne bare god. Vi er i Nuits-Saint-Georges, som er den eneste kommune i Côte de Nuits, som ikke emmer af en masse umiddelbare stjerneproducenter på samme måde, som det er tilfældet i Gevrey-Chambertin, Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée.