Jeres flittige vinblogger på Houlbergs Vinblog er Ugens Vinanmelder med et interview i vinbranchens nye, informative online-magasin Dailywine.dk, der leverer masser af nyheder, baggrund og informationer til og om den danske vinbranche.
Desværre er interviewet ikke længere tilgængeligt.
Men faktisk endte indlægget med at være det mest læste artikel på Dailywine.dk nogensinde 🙂
Den første vin til Rhône Masterclass webinaret med Niels Lillelund var denne 2018 Crozes-Hermitage Georges fra Domaine les Bruyères.
Domaine les Bruyéres ligger i byen Beaumont-Monteux 5-6 kilometer nord for Valence og drives af David Reynaud. Selve vingården stammer tilbage fra 1700-tallet, men der blev først lavet vin på gården i slutningen af 1800-tallet, hvor Auguste Serret og Adélaïde Marron anlagde vinmarkerne. Senere blev driften overtaget af sønnen Joseph Serret og dennes hustru Gabrielle Ronjat.
Efter anden verdenskrig giftede deres datter Josette Serret sig med Georges Reynaud og det er ham, som fik gang i en større vinavl på de dengang 7 hektar vinmarker. De solgte dog blot alle druerne til det lokale vinkooperativ Cave de Tain l’Hermitage, som den dag i dag fortsat er den største producent i området.
I 1988 blev driften overtaget af Georges’ datter Marceline og det var under hendes ledelse, at familien begyndte med egenproduktion samt køb af flere marker. Siden år 2000 har det imidlertid været Marcelines søn David Reynaud, som har forestået driften og produktionen af vinene fra Domaine les Bruyéres.
David er uddannet ønolog og har siden overtagelsen i år 2000 virkelig vendt op og ned på produktionen. Ved overtagelsen blev udbyttet straks sænket og produktionsmetoderne omlagt for at skabe mere intense og karakterfulde vine med tydeligt terroir.
I første ombæring blev hele fremstillingsprocessen omlagt til økologisk produktion, men siden 2005 er Domaine les Bruyères gået et skridt videre og er blevet 100% biodynamisk.
David har også købt yderligere jordlodder, således Domaine les Bruyéres i dag ejer 27 hektar vinmarker, hvoraf hele 14,5 hektar er AOC Crozes-Hermitage. Der dyrker han fortrinsvis Syrah, men også Marsanne, Roussanne, Mondeuse Blanche og Viognier til hvidvin, Grenache til en rosévin samt en smule Persan og Merlot.
Det meste markarbejde på Domaine les Bruyères laves i hånden og ved høsten foretages der strikt sortering af druerne både i marken og inden vinifikationen. Kælderen er beliggende helt under jorden, så al transport af druerne sker ved hjælp af tyngdekraften. Gæring foregår hovedsageligt i store betonæg, som giver en mere harmonisk gæring. Der svovles kun ganske let.
Denne Crozes-Hermitage er lavet på ren Syrah fra 30 år gamle vinstokke. Høstet og sorteret i hånden. Vinificeret i beton med fuld afstilkning og uden tilsætning af gær. Halvdelen af vine er lagret 12 måneder på gamle barriques, mens den anden halvdel er lagret på cementtank. Vinen har en sådan moderne hvid plastikprop … og dette er jeg ikke specielt vild med.
Men jeg er vild med duften … herlig landlig med øko-prut, lakrids, sorte oliven, mørk ren frugt, brombær, kloroform, blomster, sæbe, salvie, lidt hospital, grønne krydderurter, flæsk, røget bacon, lidt jernbanesveller … og en syre, som faktisk virker frisk, let til bens samt iført lys, næsten hvid gabardinehabit.
I munden er det en frisk, frugtrig og saftig vin med en markant, stringent syre … lige præcis som duften også lovede. Frugten har denne sødlige, let bitre side, som er uovertruffen, hvilket gør det hele meget balanceret. Der er lyse solbær, brombær, peber og samtidig cremet, fyldig og blød med dette friske bid.
Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 180 kr. ved køb af minimum 2 flasker.
Det føles i øjeblikket som om, at 2020 egentlig blot er gået ind i forlænget spilletid … og statsministerens ugentlige pressemøder som dårlige genudsendelse af en film, der for længst burde være skrottet. Man føler sig lidt som Phil Connors i filmen Groundhog Day fra 1993 … der i den lille by Punxsutawney vågner til den samme dag om og om igen.
Selvom der ikke i øjeblikket arrangeres vinsmagninger, som er der alligevel små vinøse lys midt i pandemien, for der er nemlig – som et lille plaster på såret eller erstatning – begyndt at dukke flere og flere online-smagninger op. Så da Jan forleden forslog, om vi ikke skulle fordrive den kommende fredag med sådan én, så var jeg ikke besværlig at overtale.
Vi kunne endda vælge mellem to smagninger … enten en Toscana smagning med René Langdahl Jørgensen eller Rhône Masterclass med Niels Lillelund arrangeret af Bichel Vine.
Vi valgte den sidste – Lillelund er altid hyggelig – og jeg fik indkøbt de 4 vine, som skulle smages. Vi inviterede også Gert med … og da vi alle tidligere havde været smittet med COVID-19 kunne vi jo reelt ikke smitte eller blive smittet. En lille vinøs coronabande.
Niels Lillelund kender de fleste nok … i hvert fald de fleste vininteresserede. Han er både forfatter, kulturjournalist samt restaurantkritikker og vinanmelder for Jyllands Posten. Han er nok også en af landet største Rhône eksperter og har skrevet to bøger om netop det emne … Rhône vinene fra 2004 og Vinene fra Rhône fra 2013.
Så derfor havde Bichel Vine meget passende hyret Niels til at kommentere vinene i dette Rhône Masterclass webinar sammen med Lars Bo Henriksen, der i dag ejer Bichel Vine. Og sammen skulle de lede os igennem vinene med deres kommentarer … et hyggeligt set-up med afslappet, munter og rolig stemning.
Jeg havde rigget min bærbare til inde i stuen, så vi alle 3 kunne se webinaret på fjernsynet i anstændig størrelse. Webinaret kunne vi tilgå via Facebook eller Zoom … og vi tog det på Zoom, hvor Jan også havde medbragt en Jabra Speakerphone, så vi kunne høre og blive hørt på webinaret, hvis vi skulle have nogle spørgsmål.
Vi skulle igennem fire vine og det var to vine fra det sydlige Rhône samt to vine fra Nordrhône. Her er vinene i den rækkefølge, som vi smagte vinene … hele tiden i set af to mod hinanden:
Lars Bo startede også netop webinaret med kort at præsentere de fire vine, som vi skulle igennem og så udfordrede hans Niels Lillelund ved at servere den første vin blindt. Niels mente at det var Cairanne vinen, men det var imidlertid Crozes-Hermitage vinen fra Georges Reynaud på Domaine les Bruyères,
Det begynder godt grinte Lillelund. Det er en ydmygende sport. Han fortalte, at han gættede Cairanne grundet den lidt rustikke stil. Både Lars Bo og Niels fik dog hurtigt Cairanne i et andet glas, så de kunne sammenligne de to vine og vi legede selvfølgelig kongens efterfølger og gjorde det samme.
Vinene blev kommenteret af både Niels og Lars Bo … krydret med både med lidt smagsnoter og masser af historie om Rhône generelt, de to producenter og vinene. En vin dialog for viderekomne … og vi kunne bare suge til os. I sammenligningen mente Niels, at vinene var en smule atypiske derhen, at Cairanne vinen nok være bedre egnet til lagring end Crozes-Hermitage vinen, hvor det normalt vil være omvendt.
Vi drøftede også selv det første sæt … og havde nok samme konklusion, nemlig at Cairanne vinen er meget rustik, krydret og mineralsk, mens Crozes-Hermitage vinen har meget mere duft af det biodynamiske, er mere saftig og mørkere. Jeg havde selv Crozes-Hermitage som vinder, hvis det havde været et lille battle.
Det andet sæt var også klart de bedste vine denne aften … en lille kamp mellem Gigondas i det sydlige og Cornas i det nordlige Rhône. Her var forskellene også endnu større end i første sæt … og Niels var god til at sætte ord på, hvordan hans oplevelse af vinene var.
Han synes ikke, at vinene i sæt to var specielt typiske, derved at Santa Duc har lavet denne Gigondas i en lettere stil end Gigondas normalt, mens Cornas vinen fra Alain Verset i denne årgang 2018 nok er mindre kraftig end normalt. Lillelund sagde blandt andet, at med et rigtigt godt glas Cornas skal du være i tvivl om, hvorvidt du har fået et glas vin eller bare én på hovedet.
I det hele taget har Niels en god holdning til beskrivelser af vin … og forstår fuldstændig, at poesi og billedsprog ofte er en del af en god beskrivelse. Kan en vin dufte blåt? Nej selvfølgelig ikke, men vi forstår godt, hvad der menes.
Niels og Lars Bo fik også en snak om biodynamik og lagringen af vinene … specielt den sidste Cornas, der egentlig er meget åben og tilgængelige lige nu. Niels vurderede, at denne årgang 2018 nok ikke vil være en vin, som skal gennem 30 år, men formentlig vil tage lidt på og udvikle sig de næste 5 år.
Der kom til sidst spørgsmål til Niels Lillelund via Q&A funktionen i Zoom … alt fra områder, bedste Rhône køb, udvikling af vin i magnum flasker og ens lugtesans. Lillelund sagde, at hvis man ikke kan lugte, så kan man ikke smage.
Samlet blev det til 1½ time med masser af god vinsnak … og vi havde fortsat mer’ vin i glasset derefter. Så kunne vi selv snakke videre om vinene, mens jeg gik i gang med at lave lidt pizza, hvor jeg er startet med at eksperimentere med lidt fermenteret dej, autolyse, høj hydration og glutennetværk.
Samlet en hyggelig aften i vor lille coronabande.
Mer’ hvid Bourgogne 🙂 Det er ikke mere end 4 måneder siden, at jeg smagte denne Mâcon-Villages fra Prosper Maufoux i årgang 2019, men allerede nu er årgang 2020 frigivet og den har jeg netop hældt i mit store og hårdtprøvede vinglas.
Det er lidt underligt at se årgang 2020 på skrift på en europæisk vin allerede nu, men det betyder vel egentligt bare, at tiden går alt for hurtigt, men selvfølgelig også, at vinen heller ikke har lagret i vild lang tid og i dette tilfælde slet ikke på egefade … alene i ståltanke.
Prosper Maufouxs Mâcon-Villages Blanc her er lavet med druer fra Mâconnais … det sydligste område i Bourgogne og nærmest nabo til Beaujolais. Mâcon-Villages er også nabo til det mere prestigefyldte Pouilly-Fuissé og har en fin undergrund af kalksten, der nærmest er som skabt til Chardonnay.
Vinen er lavet med opkøbte druer, fremstillet i frisk og frugtren stil – helt fri for ny eg og blot lagret nogle måneder sur lie, men derudover har jeg ingen oplysninger om produktionen. Jo … den er produceret af vinmageren Nadine Gublin, der i øvrigt tidligere blev kåret som årets første kvindelige vinmager i Frankrig af magasinet Revue de Vin de France.
Duftmæssigt er det melon, pærer, lys tropisk frugt, lidt søde mandariner, fersken … lidt som 2019’eren og igen er det slet ikke en tyk, fadtung Chardonnay, men faktisk virker den slankere, mere ren og mere syrlig med nogle rustikke, sødkrydrede noter. Der er lidt mandler, toast, citroner, grillet lemon og svage grønne elementer.
I munden er vinen lidt mere en hidsigprop end 2019’eren, for syren er klart mere markant. Men temperament er godt, for det gør også, at vinen slet ikke på nogle måder bliver en overdone og tyk vin, men i stedet en stram arrigtrold, hvor der kommer smag af både fersken, melon, citron og svag grape, som dog fylder fint og er med til at give vinen en lille form for fylde. Dermed bliver det en omgængelig, fornuftig og skarp hvid burgundisk vin.
Forhandles af Supervin, som har lavet en kanonaftale med producenten, hvorved vinen pt. kan sælges på tilbud til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker mod en normalpris på 169,95 kr.
Viré-Clessé er en nyere AOC appellation lige nord for Mâcon udelukkende med produktion af hvidvine på ren Chardonnay. Vi smager her en 2016 Viré-Clessé Gramont Chardonnay fra et lille vinhus, som kalder sig Domaine de l’Epinet.
Vinhuset findes der ikke mange oplysninger om … ja faktisk kan jeg slet ikke finde nogle, hverken på internet eller andre steder, så det er formentlig en ganske lille producent. På etiketten bagpå flasken står der, at vinen er flasket af LG i F-71260 for Janny N i samme postnummer, men jeg har ikke kunnet greje, hvad disse bogstaver står for.
Postnummeret F-71260 er på byen Lugny, der netop ligger i Viré-Clessé appellationen. I det område findes der mange producenter, men ingen som lige kan passe med LG. Der findes et stort kooperativ i byen, nemlig Cave de Lugny med over 400 medlemmer, der samlet har 1.272 hektar vinmarker og en produktion på 5,5 millioner vinflasker årligt. Kan Domaine de l’Epinet været et af disse medlemmer?
På flasken fremgår det, at Domaine de l’Epinet selv har 18 hektar vinmarker og Supervin fortæller, at de faktisk i 22 år har solgt deres druer til det lokale kooperativ, men i 2008 selv startede med at lave deres egne vine.
Domaine de l’Epinets Viré-Clessé Gramont er selvfølgelig lavet på Chardonnay, som er den eneste tilladte druesort i Viré-Clessé, der i øvrigt ikke har en eneste 1er Cru vinmark. Vinen er fremstillet med temperatursturet gæring samt modning sur lige på de fine gærrester for en autentisk gengivelse af druesort og terroir.
I næsen er det en lidt fyldig og småopulent burgundisk vin, meget aromatisk med tropisk frugt, mango, abrikos og ananas samt et lidt sødligt præg … måske fra fadlagring eller godt med sødme niveau i druerne. Der er lidt citroner, mynte og citrongræs, som giver lidt rankhed.
Smagsmæssigt er det også en fyldig vin, som jeg synes er noget atypisk for Bourgogne, for der er masser af fedme på dellerne med eksotisk frugt … igen mango og abrikos, men samtidig smager vinen rustik og noget krydret.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 169,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Vi spænder nu kysen ekstra stramt om hagen og springer en oktav højere op med den næste vin fra Rui Roboredo Madeira Vinhos do Vale do Douro, for det er nemlig hans 2017 Beyra Grande Reserva … igen fra de højt beliggende marker ved Vermiosa i Beira Interior området.
Beyra Grande Reserva er lavet på et blend af 80% Tempranillo, 10% Touriga Nacional og 10% Mencía fra 40 år gamle vinstokke på marker fra et plateau i 750 meters højde i Beira Interior … et lille område, som er en del af Douro International Natural Park.
Ved den manuelle høst sker første selektering af druerne allerede ude i marken, men efter ankomst til vineriet, så afstilkes og knuses druerne med det samme inden gæringen og delvis maceration ved 22-26 grader i cementtanke over 7 dage. Efter gæringen er vinen lagret 14 måneder på amerikanske 300 liter egefade.
Sikke en duft … en vinøs lille højeksplosiv maggiterning med massiv, kompakt, tætpakket mørk frugt som brombær, solbær, lidt dadler og sorte kirsebær. Det suppleres med masser af fadpræg med lidt toast, ristede samt sødbrændte noter, sød finsk lakrids, tør engelsk lakrids, mælkechokolade, vanilje, mynte og under de store, fyldige skørter finder man også både en klar nerve og behersket, uanfægtet ro.
I munden får man lidt af det samme som i duften … en intens, tætpakket vin, som ganske vist er både fyldig, vildt cremet og blød, men som også har bid, dels fra den friske mørke frugt, fra krydderier, peber, svag bitterhed, nogle ristede elementer og alkohol, men også tydelige, fintpolerede tanniner. Det er både fyldigt, rent, elegant og man mærker næsten både mineralitet, lidt balsamisk intensitet, den tilbagetrukne og skyggeløse syre samt kølige elegance. Stor vin.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 379,95 kr., mens prisen er 279,95 kr. ved køb af 3 flasker.
Vinhuset Rui Roboredo Madeira Vinhos do Vale do Douro ejes og drives af den portugisiske vinmager Rui Roboredo Madeira. I appellationen Beira Interior laver han nogle ret spændende vine fra nogle af Portugals højeste beliggende marker og Houlberg smager nu to af disse … startende med denne 2018 Beyra Reserva.
Rui Roboredo Madeira etablerede oprindeligt sit vinhus tilbage i 1999 sammen med en flok investorer. Dengang hed det VDS Vinhos do Douro Superior og Rui skulle producere vinene med druer fra en lang række vinavlere.
Samtidig startede han også Casa Agrícola Roboredo Madeira eller blot kaldet CARM, hvor han producerede vine og olivenolie fra hans families jorder i Almendra under appellationen Douro Superior.
Rui Roboredo Madeira skulle egentlig oprindelig ha’ været økonom og studerede som ung på Universidade Católica Portugues i Lisabon, men en trafikulykke i 1986 ændrede den akademiske karriere.
Rui var egentlig ikke indblandet i selve ulykken, men blev som helt uforskyldt fodgænger ramt af en last, som den forulykkede lastbil ikke havde fastspændt ordentlig.
Efter at have ligget i koma i flere uger, så måtte han en tur til familiens vingård Quinta da Pedra Escrita for at restituere. Da han året efter startede med at arbejde igen, så blev det indenfor vinens verden, nemlig på et lille vineri i byen Vermiosa lidt syd for den større by Figueira de Castelo Rodrigo.
Derefter arbejdede han på familiens vingård og uddannede sig samtidig til vinmager på Universidade de Trás-os Montes i Alto Douro. Derefter fulgte en række jobs rundt om i både Portugal og resten af verdenen inden han startede VDS Vinhos do Douro Superior og Casa Agrícola Roboredo Madeira i 1999.
Siden 1999 har Rui udbygget sit vinimperium, bl.a. har han overtaget Rui Roboredo Madeira Vinhos do Vale do Douro 100% og herefter også købt familens gamle vingård Quinta da Pedra Escrita.
Dermed består hans vinhus i dag af følgende vingårde; Quinta da Pedra Escrita på 17 hektar i Freixo de Numão, Quinta do Côa på 14 hektar i Almendra, Quinta de Fafide på 12 hektar i São João da Pesqueira, Quinta da Cassa på 8 hektar i Vale de Figueira og så endelig Vinha da Beyra på 10 hektar i Vermiosa.
Derudover arbejder den flittige vinmager i dag også som konsulent for en række andre vinhuse og kooperativer i Portugal, bl.a. Quinta dos Castelares, Adega Cooperativa de Freixo de Espada à Cinta og Adega Cooperativa de Vila Real.
Vinha da Beyra er et projekt, som Rui opstartede i 2011 ud fra et ønske om at lave vine på nogle af de gamle, lokale druer fra gamle vinstokke på nogle af landets højeste beliggende vinmarker. Derfor kaldte Rui også projektet for Vinhos de Altitude. Og markerne ligger ved den lille landsby Vermiosa … lige præcis der, hvor Rui startede med at arbejde igen efter hans restitution ovenpå sin ulykke.
Vermiosa ligger i den østligste del af Portugal – 2/3-dele oppe i landet – op mod grænsen til Spanien. Vi er dermed ikke længere i Douro området, men i Beira Interior appellationen … et sted, hvor man kan finde mange vinøse skjulte skatte. Der findes der er barsk klima, som kombineret med højtbeliggende marker og jord med kvarts, skifer og granit giver vine med stor kompleksitet.
Beyra Reserva er i denne årgang 2018 lavet på 80% Tempranillo samt 20% Mencía, som alle kommer fra markerne i 700 meters højde og selvfølgelig er høstet med håndkraft. Først afstilkes druerne og så knuses de, hvorefter de køles ned en kort periode. Derefter sker der en gæring og maceration ved 22-26 grader over 7 dage, hvilket så efterfølges af 8 måneder fadlagring på 1/3 del franske og 2/3 dele amerikanske egetræsfade.
I næsen er det en mørk, kraftig vin, men alligevel med et køligt udtryk, selvom den bestemt også både har fyldighed, saftighed. Men den virker luftigt på én eller anden måde, hvilket gør det interessant og meget elegant. Det suppleres med blomster, lakrids, sorte oliven, kokos samt lidt kaffe. Indbydende.
Det smager sgu også godt … klart mørk i frugten, men stilmæssigt langt lettere end forventet og end Tempranillo vine generelt, for den har en lethed, friskhed og mineralitet, som sammen med en stoisk syre, brombær, sorte kirsebær, let sødme og bitterhed, bare lige løfter smagen mange etager op, så det bliver en elevatortur, der får dig op i et højere luftlag. Hvor får du meget vin for pengene med denne Beyra Reserva.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.
I Volnay vrimler det nærmest med små vinproducenter med navnet Rossignol og her er vi netop hos én af disse … nemlig det lille Domaine Michel & Marc Rossignol, som jeg smager en 2018 Beaune 1er Cru Les Teurons fra.
Rossignol er også et stolt navn i hele Côtes de Beaune området, for mange producenter med det kendte navn stammer nemlig fra den Rossignol familie, der i hvert fald siden 1634 har været vinavlere, hvor de første kendte i familien var Léonard Rossignol, hans søn Lazare og hans barnebarn, som også blev kaldt Lazare, samt hans oldebarn François.
Rossignol’erne har siden spredt sig i hele Bourgogne … og bare indenfor en 500 meters cirkel fra Michel & Marc Rossignol findes der i dag ikke mindre end 6 producenter, som alle hedder noget med Rossignol. Og det er bare i Volnay!
Michel og Marc Rossignol er far og søn, som er de seneste generationer i det gamle vinhus, hvor faklen siden 1600-tallet er gået fra generation til generation. Michel Rossignol har endda – ved siden af familiens eget vinhus – i en lang årrække passet og plejet en del marker for det berømte Hospices de Beaune, da han nyder høj anerkendelse for sit markarbejde og kendskab til det lokal terroir.
I dag er det dog primært Marc, som driver vingården, der samlet har 6 hektar vinmarker, der alle ligger i Côtes de Beaune, men primært i Volnay og så lidt i Pommard.
Her smager vi husets Beaune 1er Cru Les Teurons, hvor druerne selvfølgelig kommer fra Premier Cru enkeltmarken Les Teurons, der er en af de bedste i Beaune og kendt for vine med klasse og harmoni, hvilket vi selvfølgelig tester lige om lidt. Teurons ligger mellem Les Grèves og Clos de la Mousse syd for Beaune og marken vender sydøst med veldrænende kalkholdig jord.
Jeg har tidligere smagt Beaune 1er Cru Les Teurons fra Rossignol, men dengang var det fra Domaine Rossignol-Trapet, der netop også ligger i Volnay … og formentlig i familie med Michel og Marc.
Druerne høstet ved optimal modenhed, hvorefter de er afstilket inden gæringen, som er sket i rustfrie ståltanke med manuel punch down og overpumpninger for at sikre et balanceret udtræk af farve, smag og tannin fra drueskallerne. Efter presningen omstikkes vinen til 228 liters burgundiske egetræsfade – heraf 20% nye – hvor den lagrer 11-18 måneder inden aftapning og frigivelse.
Supervin har via Stéphane Brocard fået kontakt til familien Rossignol, der er hans gode venner. Og da restauranterne her under COVID-19 pandemien køber mindre, så har Supervin skaffet vinen hjem til en meget fordelagtig pris. Men lad os smage den.
Næsen er sådan meget ren … slet ingen svinkeærinder, men en ung, lys, elegant og ren frugt, umodne jordbær, kirsebær, tranebær, ribs, meget skrøbelig, spinkel, sart og forsigtig med sine fine og feminine aromaer, rolig, elegant med lys struktur, blomster, rosenblade, lidt fennikel og ganske svage aftryk fra fadene med et flygtigt strejf af kanel og måske endda også vanilje.
I munden har vinen samme renhed … spændstig, frisk og småsyrlig, lys frugt, ribs, lyse kirsebær, ribs, brombær, men det er et silkefint, sart og delikat smagsspekter, der giver vinen elegance, harmoni og finesse. Der er tanniner, men de er enten runde eller vage, men det harmonerer sgu alt sammen. Vinen slutter med en cremet, blød, lys og lidt mineralsk eftersmag … virkelig et godt glas. Tilbudsprisen synes vild god for 1er Cru Bourgogne. Køb til kælderen eller til fornøjelig nydelse nu. Houlberg lægger sig i underkanten af imponerende 6 tomler.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Vi skal med næste vin til det syditalienske … helt præcis til Puglia aka Apulien, nemlig med en vaskeægte Primitivo vin, som er lavet af vinmageren Filippo Baccalaro. Det er hans Pescarpa Famiglia Primitivo, som jeg smager i årgang 2019.
Vinen har han lavet hos den store vinproducent Farnese Vini, som også er den største og mest kendte vinproducent i det sydlige Italien. De holder til i den østligste del af Abruzzo ved byen Ortona tæt på havet og laver årligt over 20 millioner flasker vin under forskellige brands, som fx Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabú, Vigneti del Salento, Vesovo, Caldora og Farnese Fantini.
Og vinene kommer ikke kun fra Abruzzo, men fra hele Italien, for de laver nemlig også vine fra Toscana, Campanien, Basilicata, Sicilien og Puglia. Og de mange vine sælges til 87 lande over hele verdenen og så er de selvfølgelig udråbt som bedste producent i Italien i 2016, 2017 og 2019 af den gode Luca Maroni 🙂
Vinhuset ejer selv kun små 25 hektar vinmarker i Abruzzo, men har langtidskontrakter med vinavlere i alle de nævnte vinregioner og dermed er det reelt et negociantfirma … som bare ejer mange vinerier rundt om i Italien.
Det er formentlig på et af Farnese Vinis vinerier i Puglia, at vinen er lavet. Der har koncernen nemlig 3 større vinerier i form af Cantina Sava, Luccarelli samt Vigneti del Salento … og sikkert det sidste, da druerne komer fra en udvalgt stenet og leret skråning i Salento området 100 meters højde.
Men Filippo Baccalaro har vi skam også stødt på her på vinbloggen tidligere, for han er nemlig ikke kun vinmager hos Farnese Vini. Han er nemlig også medejer og var selv med til at grundlægge den store koncern allerede tilbage i 1994 sammen med Valentino Sciotti og Luliis familien.
I 2013 blev Alessandro Benetton – søn af grundlæggeren af tøjfirmaet Bennetton – også medejer, således det i dag ejes af denne investorgruppe.
Nok snak … lad os kigge nærmere på denne Pescarpa Famiglia Primitivo, som jeg dog desværre slet ikke har nogle oplysninger om for så vidt angår produktionen … men det virker som om, at den har fået malolaktisk gæring og en lille lagring på fade. Nå, men vi springer i stedet bare til mine smagsnoter.
I næsen er denne vin til at starte med lidt nærig med sine aromaer, men det fornemmes dog, at der er tale om en fyldig vin, selvom den i glasset slet ikke virker så mørk, som man ellers kunne frygte. Der er mørk, moden og sødmefuld frugt … klare aftryk fra fadene i form af sagte strejf af kanel, kakao og måske endda lidt chokolade. Frugten er blommer, rare og saftige blommer, jordbær og kirsebær, men alt er venligt, rundt og behageligt.
Smagsmæssigt er det heller ikke en klumpe-dumpe, for selvom frugten bestemt har noget sødme, så er der alligevel friskhed og en syre, der giver vinen et befriende lettere, langt mere frisk udtryk end mange af de Primitivo vine, som ellers har oversvømmet vor ganske land. Vi er fortsat i den behagesyge afdeling, men det er bare langt mere interessant end mange andre Puglia vine og hurra for det, så dermed 4 store hjerter med pil op.
Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.
I den lille by Valtuille de Abajo i Bierzo området vrimler det med vingårde. Og én af disse er Vinos Valtuille, der ligger lidt udenfor byen og drives af García Alba familien. Det er derfra, at jeg nu smager vinen 2019 Pago de Valdoneje Mencía.
Vinos Valtuille er grundlagt i 1999 af Dimas García, men det drives i dag af to af Dimas’ og Isabels fire børn … nemlig Elena og Marcos García. Men familien har lavet vin siden 1910, hvor bl.a. Marcos bedstefar Antonio købte en gård og allerede dengang var dedikeret til at lave vine på Mencía druen, hvilket også betyder, at familien i dag kan prale af vinmarker med tussegamle vinstokke på druen.
Vinos Valtuille har samlet omkring 15 hektar gamle vinmarker, der alle sammen ligger ved Valtuille de Abajo. Det er som nævnt i Bierzo området i vinregionen Castilla y León … ja faktisk ligger Valtuille de Abajo i den nordvestligste del af regionen på grænsen til Galicien.
Markerne ligger i 500-700 meters højde og jordbunden består hovedsageligt af ler, der giver optimale forhold for modningen af druerne. Filosofien hos Vinos Valtuille er klart at lave vine via godt arbejde … både ved pleje af jorden og i deres vineri, som ligger i helt nybyggede lokaler med en underjordisk kælder til lagring af alle vinene.
Her smager vi husets Pago de Valdoneje Mencía, som har fået navnet for at hylde bedstefar Antonio. Det er 100% Mencía, som kommer fra forskellige marker … både nogle højtbeliggende samt nogle marker længere nede, da Marco ønsker en balance mellem druerne fra de lerholdige marker og de mere sandholdige. Vinen laves udelukkende på rustfrie ståltanke uden lagring på eg.
Duftmæssigt er det en mørk, krydret og tør vin, hvor disse dufte suppleres med noget som minder om papkasser, kaktuspiller, mynte, grøn peber … ja faktisk masser af grøn peberfrugt, kirsebær, jordbær, blåbær og med et lidt landligt og rustikt udtryk.
Smagsmæssigt er det en saftig, mørk og krydret vin med fylde, sødme og bondskhed. Frugten er fortrinsvis kirsebær, men syren er rustik med grape, peber og selv det markante tanninbid er både tørt og syrligt. Der er noget saftigt, kantet, aromatisk og friskt over smagen, så dermed en god Mencía bondevin.
Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.
