Weingut Bernhard Koch behøver vist ikke længere den større præsentation her på Houlbergs Vinblog, for jeg har smagt og skrevet en del af vinene fra den unge Alexander Koch. Nu er den gal igen … for jeg smager nu denne 2016 Flemlinger Herrenbuckel Pinot Noir fra den pfalziske vinbonde.
Flemlinger Herrenbuckel er ikke en af Koch bedste marker, men flere vinbønder som fx Weingut Thomas Dollt, Weingut Herbert Meßmer og Koch har parceller på marken, der ligger lidt syd fra Hainfeld, hvor Weingut Bernhard Koch selv holder til.
Vinen er lavet med maceration og gæring i store tanke, og efter endt fermentering er vinen lagret i op til 20 måneder på både barriques og større egefade. Det er vigtigt for Koch, at vinen bliver moden i flaskerne inden salg.
I glasset en vildt dejlig lys, transparent teglfarvet vin … bare lige præcis den farve, som fluks, prompte og sporenstregs løfter ens forventninger bare et ekstra nots op. Duften indfrier gesvindt de høje forhåbninger med en lys, sødlig og animalsk kostald samt et pænt fadpræget touch, men uden at blive alt for varm i udtrykket, for den har en lidt kølig, sart side. Det dufter så tossegodt. Der er kirsebær og jordbær, krydderier, lidt kold kaffe, mælkechokolade appelsinskal, kanel samt Mariekiks. Det er en duft, som gør den houlbergske vinblogger glad i låget.
Smagen er meget blid … virkelig tynd, fin, let, feminin og næsten selvudslettende og på vej til at blive for blid, usynlig og anonym. Men der er alligevel både syre samt tanniner nok til at holde bukserne oppe, hvilket så giver en let og virkelig saftig vin med en kæmpestor letløbsfaktor. Der er ikke samme bund, som i Koch dyrere vine, men det smager altså bare tossegodt. Jeg er sgu fortsat kæmpe fan, så dermed atter 5,5 fede houlbergske fingre med kæmpepil op.
Vinen forhandles af Vinvärket, hvor en flaske i den nyere årgang 2017 koster 169 kr.
Det er over et år siden, at jeg smagte Jean Michel Gerins Saint-Joseph første gang. Dengang var det i en årgang 
Det er et par dage siden, at jeg sidst har smagt argentinsk Malbec, men det må vi jo så gøre noget ved. Det kan vi fx gøre med denne Alambrado Malbec fra vinhuset Familia Zuccardi, som holder til i Maipú lidt øst for Mendoza by.
Dette blev der især sat en tyk streg under, da familiens kultvin Piedra Infinita i årgang 2016 blev den kun tredje sydamerikanske vin i historien til at få tildelt de famøse 100 point af Robert Parkers Wine Advocate.
Lionel Osmin & Cie er et negocianthus, der ligger i Sydvestfrankrig. De laver både vin samt masser af Armagnac. Det er derfra, at vi nu smager denne Le Roi Bœuf … på ren 100% tanninrig Tannat og med en etiket, der ligner noget fra Dalgårds Tivoli. Men lad jer endelig ikke snyde.
Gensyn er dejlige … og det er dette gensyn også, nemlig gensynet med vinen Trenza Family Collection fra brødrene David og Jonas Tofterup og deres spanske vinhus Bodega Trenza.
Selvfølgelig skulle jeg da også smage en rød bourgognevin fra Madame Veuve Point og det blev denne 2017 Bourgogne Pinot Noir, som er husets basisvin med druer fra flere appellationer.
Vi bliver med næste hvidvin fra Madame Veuve Point nær byen Mâcon, nemlig i appellationen Pouilly-Fuissé, hvor man oftest finder elegante, fyldige og mineralske hvidvine.
Jeg har fået mine fedtede hænder i 3 flasker bourgognevin fra vinhuset Madame Veuve Point, som er opkaldt efter enken Jeanne-Marie Point, der som 26-årig tilbage i 1903 overtog driften af det burgundiske vinhus efter sin afdøde mand.
Det er ikke så lang tid siden, at jeg smagte den blå, småfede 
Houlbergs spinkle hjerte skal med regelmæssige mellemrum smøres med Spätburgunder for rigtigt at fungere optimalt og forleden skete det med denne 2017 Hebsacker Linnenbrunnen Spätburgunder Große Gewächs fra Weingut Jürgen Ellwanger.