Den flinkeste værelsesudlejer i Bernkastel-Kues er uden tvivl den søde Frau Mniszak, som yours truly vinblogger med familie lejede en over 100 kvadratmeter lejlighed af et par dage som afslutning på sommerferien og rundfarten i de udvalgte vinområder.
Hause Am Hang hed stedet, og som velkomst havde Frau Mniszak sat en mousserende vin frem til os, og det var denne lille Auerbach Sekt Halbtrocken fra en ukendt Moselproducent i Koblenz, nemlig Sankt Florin Sektkellerei GmbH … ikke noget at skrive hjem om, men et flot, flot gestus.
Og servicen rakte endda videre, for den søde udlejer hentede også rundstykker til familien hver morgen, og så hang hun dem på dørhåndtaget til vores lejlighed. Service udover det forventelige. Generelt har vi mødt stor gæstfrihed stort set alle de steder, som vi besøgte, men her var det helt fantastisk.
Hause Am Hang har tidligere tilhørt en vinkøbmand og -producent, som vistnok hed Weingut Walter Hammes-Bäumler, og da Mniszak-familien købte ejendommen fulgte vinkælderen selvfølgelig med … men også en lang række flasker. I dag eksisterer vinproducenten ikke længere, men flaskerne i kælderen vidner om den hedengangne vinavler.
Frau Mniszak havde åbenbart fanget min interesse for vin, for da vi tjekkede ud, så kom hun farende med to flasker vin til mig fra den gamle kælder, en 1976 Riesling Spätlese og en 1986 Riesling Kabinett. Ingen etiketter på vin, men alene med en næste udtydelig skrift med tusch på flaskerne … hold da op hvor spændende. Mniszak fandt også en gammelt blank etikette fra producenten.
Nå, men de to flasker skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage med her på bloggen. Spændende om de fortsat er drikkelige? Igen en stor tak til den søde Frau Mniszak. Skal du til Mosel, så giver jeg Hause Am Hang min bedste anbefaling.
Hause Am Hang, som får min bedste anbefaling.
Nå, men denne Auerbach Sekt Halbtrocken skal vi også lige omkring, selvom jeg ikke kan finde de store oplysninger om vinen. Vinhuset hedder Sankt Florin Sektkellerei, ledes af Geschäftsführer Dr. Andreas Brokemper, og holder til i Koblenz. De laver mousserende vine og derudover en række ikke alkoholiske drikke.
Mange af husets producenter sælges via Aldi kæden, og det skulle vistnok også være tilfældet med denne Auerbach Sekt Halbtrocken, ja måske er vinen endda lavet efter anvisning fra Aldi. Dermed har vi også fat i en producent, som ikke selv ejer en eneste vinmark, men opkøber druer og designer vinene efter kundernes ønske.
Hvilken druer der er brugt til vinen står også hen i det uvisse. Det fremgår ikke af etiketten, hverken forside eller bagside. Producentens hjemmeside er alene én side med oplysninger om adressen, og utallige søgninger har ikke givet svar på dette spørgsmål, så vi springer i stedet til mine smagsnoter.
I næsen … intet … nichts, niente, hvilket jo egentligt er en præstation i sig selv. Hvis man leder godt, kan der måske godt være en smule pærer, men er ellers meget anonym. I munden er det sådan lidt sød melonvand, lidt æbler og en smule kemisk, som tidligere skrevet … ikke noget at skrive hjem om.
Pris i Aldi er 2,79€ … eller omkring 20 kr. Det er selvfølgelig heller ikke meget og levner ikke mange eurocent til vinavleren/druerne.
Rating 1,5/7 
Weinstuben Juliusspital er en del af Juliusspital … Stiftung Juliusspital Würzburg, en over 435 år gammel institution i Würzburg. Den omfatter hospital, alderdomshjem, skole for sygeplejersker, sundhedshjælpere og -assistenter, land- og skovbrug … og så selvfølgelig det gamle vinhus Weingut Juliusspital inkl. den tilhørende Weinstube.
Tredje og sidste vin hos Azienda Vitivinicola Accordini Igino var selvfølgelig husets Amarone … Le Bessole Amarone della Valpolicella, som allerede – som det hør’ og bør – var dekanteret timer forinden, og således klar til de to solblege og vintørstige danskere.
Så skulle der også lidt rødvin i glasset, og den første blev en Ripasso, nemlig husets Le Bessole Valpolicella Ripasso Classico Superiore i en årgang 2009, og vores charmerende værtinde fortalte selvfølgelig lidt om vinen og hvordan den laves med en Valpolicella, som ligger med kvaset fra Amarone og/eller Recioto.
Jeg er ikke til golf … hverken bilen eller spillet. Mangler simpelthen tålmodighed til begge … men denne Golfina Lugana, opkaldt efter det småkedelige spil for gamle mennesker og med en storsvingende køllebetvinger på etiketten, er sgu en vaskeægte hole-in-one.
I en lille sidegade i Lazise by var der dobbelt jackpot … både skygge og vinbaren / slash vinbutikken Enoteca L’Arte del Bere. Mens konerne rendte rundt efter beklædningsgenstande, tingeltangel og gode tilbud, så nød Jesper og jeg et glas Amarone fra det anerkendte vinhus Tedeschi.
I en lille vinbutik i Lazise faldt Jesper over en lille hvid perle, endda nedsat 40%, og den nød vi ved svømmepølen én af de varme dage i det italienske land. Den lille perle er denne Le Bine de Costiola Soave Classico fra vinhuset Tamellini … total overraskende lækker Soave vin.
Det tredje glas var også bedste glas Amarone hos Zeni … endda klart i min kikkert. Det er husets barriques lagrede Amarone … Amarone della Valpolicella Classico Barriques, som der så smukt står på etiketten af den elegante Zeni flaske.
Smageglas nr. 2 – Zenis Amarone della Valpolicella Classico Vigne Alte, hvor druerne kommer fra en enkelt mark med gamle vinstokke. Marken ligger ved Gargagnago, lidt vest for Negrar og tæt på den store producent Masi Agricola.
Nå, men I havde vel ikke regnet med, at jeg var færdig med at skrive om besøget hos Zeni? Uden at smage deres Amaroner? Det skal I selvfølgelig ikke snydes for, og jeg mangler selvfølgelig også at fortælle lidt om huset, historien, markerne og deres produktion.