Vinanmeldelser

2013 Domaine La Croix Belle, Chardonnay, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Tirsdag … lige et par fridage, sådan da. 23K løb i morges, ømme lægmuskler … trænger til noget styrkende, og det blev denne lille sag, en Chardonnay fra vinhuset Domaine La Croix Belle, som ligger ved byen Puissaliçon i Languedoc omkring omkring 10-15 kilometer nord for byen Béziers.

Vinhuset er flere hundrede år gammelt, og drives i dag af Jacques Boyer sammen med hans hustrut Françoise. Jacques overtog driften fra hans fader i 1977 og har siden arbejdet på at forbedre driften og kvaliteten af husets vine.

Vingården har samlet 70 hektar vinmarker og dyrker ikke mindre end 16 forskellige druetyper. Deres vine er under appellationen Côtes de Thongue, som er en IGP klassifikation. IGP står for Indication Géographique Protégée … eller det man tidligere i Frankrigs kaldte Vin de Pays … eller landvin.

Côtes de Thongue området dækker marker rundt om 14 landsbyer, og dets vinhistorie går helt tilbage til grækerne og romerne. Det er dog først efter 1970’erne – med bl.a. anvendelse af bedre tilpassede druesorter og nye kloner – at en ny generation af vinbønder seriøst begyndte at placere området på vinkortet.

I dag tæller Côtes de Thongue 5 kooperativer og omkring 35 små producenter, hvoraf nogle af dem er fremragende … og det gælder bl.a. Domaine La Croix Belle.

Jordbundsforholdene varierer meget i Côtes de Thongue, dog med dominans af mergel, ler og stenaflejringer. Klimaet er til gengæld ret ensartet, med mange soltimer, men også med en god vindafkøling fra Middelhavet, som giver sunde og optimal modne druer.

Huset laver vine i 4 serier, nemlig serierne Les Caringole, Les Cépages, Les Champs og Les N° 7 … samlet 13 forskellige vine. Denne Chardonnay kommer fra serien Les Cépages.

Vinen er lavet på 15-20 år gamle vinstokke med en høst på 45 hektoliter pr. hektar, 100% Chardonnay. Laves med traditionel gæring i fade og ligger på bærmen i tank 3-4 måneder. 5% af vinen lagrer på egetræsfade for at gøre vinen mere fed og give yderligere kompleksitet til det færdige blend.

I glasset er vinen forholdsvis klar … sådan lidt en blanding mellem hvid og gul … så farven afslører ingen fed Chardonnay. I næsen er der først en fed smøragtig duft med lidt citrus, nødder, mandler og kvæder. I munden først lidt fedme samt gule æbler, hvilket efterfølges af lidt syre, søde frugter … næsten kandiserede, lidt krydderier og virker i “mellemsmagen” måske lidt tilbagetrukket. Slutter med syrligt og krydret bid. Fin lille hvidvin.

Ikke fundet en forhandler eller en pris på vinen herhjemme. Vil gætte på en pris omkring 60 kr. Jeg har fået mit eksemplar af min gode arbejdsgiver.

Rating 4/7  

Restauranter & vinbarer

Gastro Week på Restaurant Mefisto & opvarmning på S’vinbar

Skriv en kommentar

Gastro Week afholdes hvert år i Århus … endda to gange årligt. Her kan alle madelskere og andet godtfolk få en tre retters gourmetmenu på nogle af byens bedste restauranter for kun 250 kroner som en del af konceptet.

Sidst var hustruen og jeg med Gert & Merete på Restaurant ET, og denne gang havde vi valgt Mefisto Restaurant & Vinstue.

Mefisto

Som sidst havde vi planlagt besøg på en vinbar som opvarmning. Sidst var det Løve’s Bog- og VinCafé … boheme, lowcost interiør, vakkelvorne stole og boghandel med hylderne fyldte med gamle bøger … men denne gang havde vi valgt den nye S’vinbar i Klostergade.

Vinbaren drives af sommelier Sabina Drachmann Sunne, som tidligere har været restaurantchef på Restaurant ET på Åboulevarden. Vi fandt hurtigt adressen i Klostergade –  bingo – fik os moset ind … fuldt hus, god stemning, duggede ruder … fandt de sidste fire ledige pladser og fik bænket os.

Og S’vinbar er et utroligt hyggeligt sted med masser af spændende vine. Vinbaren fungerer både som vinbutik og vinbar, så der er fyldt godt op med vine rundt om i vinbaren. Der er både vine, som Sabrina selv importerer samt vine, som allerede har en dansk importør.

Vi bestilte “et flight”. Det er reelt bare 3 forskellige glas vin. Vi troede egentligt, at vinene var forvalgt, men tjeneren spurgte, hvad vi kunne tænke os. Vi blev enige om, at det skulle være en hvid og 2 røde … helt præcis lidt Riesling, Stefan Meyers Frühburgunder samt lidt Rhône. Tjeneren valgte dette flight:

Alle fine og spændende vine … eneste anke var nok de små glas og den meget sparsomme skænkning i glassene. Jeg måtte i hvert fald efterfølgende bestille en flaske af Frühburgunderen fra Stefan Meyer … måske jeg bare var tørstig. Det ødelægger dog ikke indtrykket af en rigtig hyggelig og spændende vinbar, som bestemt skal besøges igen.

Derefter gik turen til Mefisto. Vi fik bedste placering ved vinduet … sådan. Menuen var bestemt på forhånd, og vi var andet hold denne aften. Modsat Restaurant ET, så blev retterne ikke serveret til alle borde samtidigt, men efter hvornår folk kom dryssende.

Mefisto havde sammensat en vinmenu … men den sprang vi over og bestilte i stedet en flaske hvid til forretten og en flaske rød til hovedretten.

Nå, men I får her lige kommentarer til og fotos af aftenens menu:

Forretten

Fiskesuppe med havfriske lækkerier, safran og hummerdrys
Til forret fik vi en fiskesuppe med havfriske lækkerier, safran og hummerdrys. De havfriske lækkerier bestod af lidt muslinger, torsk og rejer. En virkelig skøn fiskesuppe fyldt med smag, nærmest som en hummerbisque. Til forretten valgte Gert en 2013 Weingut Johann Topf, Grüner Veltliner Strassertal. Dejlig østrigsk vin med sprødhed og god syre til den kraftige fiskesuppe.

Hovedretten

Tournedos af gris på grønsagsbearnaise, hertil pommes Fondant
Hovedretten bestod af tournedos af gris på grønsagsbearnaise, hertil pommes fondant. Ganske velsmagende med lidt grøntkål og en skøn grønsagsbearnaise. Kødet havde masser af smag, men var en kende tørt. Det var alle ved bordet vist enige i … måske det alligevel går ud over kvaliteten, når der på en aften skal to hold gæster igennem? Vi var på det sene hold. Vinen var dog et perfekt match, nemlig en 2012 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo … en kraftfuld, men elegant vin fra Bierzo i Spanien og lavet på Mencía druen.

Desserten

Pære belle Héléne på vores facon, pære-chokolade-fløde
Vi sluttede sødt med en pære Belle Héléne på Mefisto facon, pære-chokolade-fløde. Ganske fint.

Samlet et fint indtryk, og rigtig god servering. Vores søde tjener gjorde det godt – smilende og imødekommende. Skal der findes skønhedsfejl, må det blive det lidt tørre kød. Derudover kan restaurantens vinkort vel diskuteres. Har samme elegance som et menukortet på en godt slidt, døgnåben græsk taverna i Istedgade.

Men samlet en skøn aften … hvor Gert og jeg også nåede 2 liter fadøl på en bar inden turen gik hjemad med DSB. Tak til Gert & Merete for god aften.

Hygge på Mefisto Restaurant & Vinstue

Vinanmeldelser

2012 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo, Bierzo, Spanien

Skriv en kommentar

Vinen til hovedretten blev en gammel kending, nemlig Petalos del Bierzo fra den fabelagtig dygtige vinmager Alvaro Palacios. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange … sidste gang dog i en årgang 2009. Men her har vi vinen i en årgang 2012.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.

Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía, som denne Petalos del Bierzo også er lavet på. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk. Mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på franske egetræsfade i 4 måneder. Klares med æggehvider, før den tappes på flaske.

Duftmæssigt er vinen skøn rustik og landlig. Der er mulle kælder, vanilje, blæk … sidstnævnte dog ikke voldsom, enebær, et strejf af rosiner og blommer, lakrids samt en meget kraftig og intens mørk frugt. Smagsmæssigt er vinen meget frugtrig med mørke bær, er rund og blød … måske en anelse flad i udtrykket, men smager sgu bare godt.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 140 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Johann Topf, Grüner Veltliner Strassertal, Kamptal, Østrig

Skriv en kommentar

Restaurant Mefisto … forretten stod på fiskesuppe med havfriske lækkerier, safran og hummerdrys … så hvorfor ikke snuppe en sprød hvidvin til? Valget faldt på denne Grüner Veltliner Strassertal fra Weingut Johann Topf, som ligger i den lille by Straß et par kilometer øst for Langenlois i Kamptal regionen.

Vingården blev grundlagt i 1649 og har været i familien Topfs eje siden 1751. Siden 1990 har vingården været drevet af Hans Topf junior, men han får også hjælp fra resten af familien, bl.a. Hans Topf senior, som drev vingården fra 1960 til 1990.

Han var i øvrigt den første vinbonde i Straß, som begyndte at fylde vinene på flaske, så han kunne leverer vinene fra hans beskedne 9 hektar til kunder i hele Østrig.

Hans Topf junior har derudover hjælp fra hustruen Magdalena samt parrets sønner Hans-Peter, Maximilian, Alexander og Julius.

Under Hans Topf junior er ejendommen løbende udvidet, og samlet ejer familien nu 46 hektar vinmarker, bl.a. en række topmarker … Erste Lagen, nemlig Der Gaisberg, Der Heiligenstein, Unser Wechselberg Spiegel, Der mächtige Wechselberg, Der Name Hasel, Die Lage Blickenweg, Stangl og Sachsenberg.

Der bruges udelukkende organisk gødning i vinmarkerne, og man har valgt at benytte naturens egne våben til bekæmpelse af skadedyrene i stedet for giftstoffer. Dette betyder, at huset, på trods af at man ikke er certificeret, arbejder økologisk i vinmarkerne.

Hos Topf er man meget opmærksom på sin arv, og man har derfor valgt at fokusere på de lokale østrigske druesorter såsom Riesling, Grüner Veltliner, Pinot Blanc og Pinot Noir i vinmarkerne.

Det er ikke bare i vinmarkerne, at man udviser den største omhu for vinens kvalitet. Omhuen fortsætter i vinkælderen, hvor de håndplukkede druer ankommer i specialdesignede små kurve. Druerne presses meget forsigtigt ved hjælp af Pneumatic Buncher Grand Cru presse (vinpressens Rolls Royce). Efterfølgende gæres vinen ud, enten i rustfrie ståltanke eller på nye egetræsfade. Størstedelen af Topfs vinfade er specialfremstillede, så selv de mindste cuvéer kan lagres adskilt.

Denne Grüner Veltliner Strassertal kommer fra vinmarken Strassertal, der har en jordbund domineret af klippesten, grus og sand, hvilket skaber en lidt lettere og mere tilgængelig Grüner Veltliner. Lavet med traditionel vinificering på rustfrie ståltanke.

Duftmæssigt er her æbler, nyslået græs, hø, smør, våde krydderier, lidt nødder og lidt tyggegummi. Smagen er frisk, sprød … næsten perlende i munden med en grøn note. Der er svag mineralitet, men samlet indtryk er en let og frisk vin.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 120 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Pierre Amadieu, Gigondas Domaine Grand Romane, Rhône, Frankrig

1 kommentar

Det tredje ben i vores “flight” på S’vinbar blev denne Gigondas Domaine Grand Romane fra vinhuset Domaine Amadieu eller Pierre Amadieu. Tjeneren fortalte, at nu ville han forkæle os … og da det på ingen måde var i kvantitet i glasset eller med oplysninger om vinen … ja så måtte det vel være på kvaliteten.

Meget apropos havde S’vinbar netop dagen forinden haft besøg af Pierre Amadieu himself til en gratis smagning i vinbaren, så derfor var Amadieu selvfølgelig højaktuel. Ærgerligt at komme en dag for sent … men herligt at kunne smage én af vinene fra denne dygtige vinmager, hvis vingård ligger få hundrede meter udenfor byen Gigondas.

Domaine Amadieu er grundlagt i 1929 af Pierre Amadieu, som købte et 7 hektar stykke jord højt beliggende i Gigondas.

De fleste rystede på hovedet, da han kravlede op ad ”Dentellerne” og plantede vinstokke så højt som 400 meter over havet. ”Her er den bedste jord, og druerne får mere sol, da bjerget vender stik sydvest«, sagde Pierre.

Høsten er sen … omkring to uger senere end i Châteauneuf-du-Pape, men til gengæld er klimaet mere stabilt og solrigt. Med tiden er Domaine Amadieu vokset til 137 hektarer, hvoraf 127 hektar ligger i Gigondas … og en stor del på de stejle skråninger. Dermed ejer Amadieu næsten 10% af hele appellationen, som omfatter 1.310 hektar.

De 10 resterende hektar ligger i Côtes du Rhône, Côtes du Ventoux og Vin du Pays de Vaucluse.

Jorden er reelt fordelt på to ejendomme, nemlig La Marchotte og Romane. Markerne på ejendommene er omgivet af 200 hektar med krat … som på fransk kaldes garrigue … samt egeskove. Her er der kolde nætter og varme dage, hvilket giver vinen en dybde, som skiller den ud fra de fleste.

Høsten bringes til Romane, hvor den første del af vinificeringen foregår.  Når vinene skal lagres på fade, bringes vinene til Machotte, hvor fadkælderen findes.

Amadieu familien er én af de betydelige producenter i Gigondas, og Pierres søn Jean-Pierre fik bl.a. også en stor del af æren for, at Gigondas sidst i 1960’erne blev ligestillet med den evige rival Châteauneuf-du-Pape og fik sin egen appellation.

I dag ejes domænet af 3. generation, nemlig Jean-Pierres søn Claude Amadieu, men det er Claudes nevø Pierre Amadieu, som siden 1989 har været ansvarlig for vinfremstillingen og general manager. Pierre anses for en af regionens unge stjerner. Han er også trods sin alder også præsident for foreningen af de lokale domæner.

Men ellers hjælper hele familien til på vingården. Onkel Claude leder arbejdet i markerne, mens hans kone Muriel er ansvarlig for kontorarbejdet. Claude og Muriels sønner Henri-Claude og Damien deltager også, bl.a. står Henri-Claude Amadieu for salget.

Pierres mål er ikke en massiv tung vin, men en vin med finesse og elegance og gerne en mineralitet, der giver balance til den store kraft. Parker har bl.a. skrevet følgende om vinene fra Pierre Amadieu; “Vinene bliver bedre og bedre år for år og ofte får ikke den anerkendelse, de fortjener”.

Gigondas Grand Romane er en Cuvée Prestige fra de ældste vinstokke, som er over 45 år og giver et udbytte på blot 25-30 hl/hektar. Denne vin får både malolaktisk gæring og lagres i 18 måneder, 1/3 i nye barriques, 1/3 i ældre barriques og 1/3 i forudres. Herefter tappes vinen ufiltreret. Vinen er lavet på 65% Grenache, 20% Mourvèdre og 15% Syrah.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen er forholdsvis neutral, måske også en smule til den kølige side, men der er lidt boysenbær samt lidt krydderier. Ikke meget … beklager, men de små glas og beskedne indhold i glasset på vinbaren gjorde det heller ikke nemmere. Hvad den mangler i duft, har den til gengæld i smag, hvor der er mørke bær, peber, flæsk … godt med tørhed og tanniner og sådan meget koncentreret, præcis med en syrlig nerve. Elegant og kraftfuldt, men fortsat noget ung.

S'vinbars vinkort
Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 219,95 kr. Ved ikke, hvad den koster på S’vinbar. Et sødt par, som sad ved siden af os, bestilte et enkelt glas af vinen. Når man køber et enkelt glas på S’vinbar, så får du et stort glas … mens “et flight” giver dig små glas. Hmmmm … eller øv.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Stefan Meyer, Frühburgunder, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag er jo Spätburgunder dag … og den mission lykkedes også i går på S’vinbar … sådan da, for jeg havde fået øje på en Frühburgunder fra Weingut Stefan Meyer, og den fik vi til at indgå i vores flight. Ja, og så bestilte jeg efter vores flight en også hel flaske af vinen, da første glas simpelthen indeholdt for lidt.

Frühburgunder er jo en form for mutation af Spätburgunder. I Frankrig finder man druen under navnet Pinot Precoce Noir. Den minder på alle måder om Spätburgunder, specielt i glasset.

Den skiller sig primært ud ved, at dens mostvægt er højere end hos Spätburgunder, mens syretallet ligger lavere … og så er den ikke så modtagelig over for sygdomme. Frühburgunder modnes herudover – som navnet også indikerer – tidligt.

Weingut Stefan Meyer holder til ved den lille by Rhodt med sølle 1.100 indbyggere. Byen ligger omkring 30 kilometer vest for Hockenheim … I ved, der hvor der køres Formel 1 racerløb. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1954 af Karl Hermann Meyer, men i dag er det 3. generation i form af Stefan Meyer, som driver foretagendet.

Stefan har 12 hektar vinmarker på en masse små parceller rundt om Rhodt, og de bedste marker er Schlossberg, Rosengarten og Schwarzer Letten. Stefan dyrker her Riesling, Weißburgunder, Grauburgunder, Ruländer, Spätburgunder, Frühburgunder, Chardonnay, Scheurebe, St. Laurent og lidt Syrah. Så der laves en del forskellige vine, omkring halv af hver … altså rød og hvid ;o)

Her har vi husets Frühburgunder. Druerne er høstet manuelt, og så er vinen ellers lavet med en kort macerationstid på omkring 14 dage. Der ligger ingen konkrete oplysninger om, hvor længe vinen har ligget på fade, men generelt ligger husets rødvine mellem 11 og 18 måneder i store brugte egetræsfade og nye egetræsfade.

Og hvilken herlig lille sag, som i glasset er klar transparent med den klassiske lyse teglfarve og i næsen animalsk med sød kostald, røg, hindbær, kirsebær, mandler og en smule gammeldags krydderkage. Hmmmmmm. Smagen et let … virkelig klasse med kirsebær, hindbær og moreller, blide og bløde tanniner, som sætter sig på fortænderne og god frisk frugt. Nam nam.

Ingen forhandler herhjemme. I Tyskland koster vinen 11,50€ … eller omkring 86 kr. På S’vinbar koster en flaske 300 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Daniel, Riesling Classic, Rheingau, Tyskland

1 kommentar

Fredag … havnet på den sindssygt charmerende S’vinbar i Århus. Vinbaren drives af sommelier Sabina Drachmann Sunne, som tidligere har været restaurantchef på Restaurant ET på Åboulevarden.

Vi havde hjemmefra sat en bevidst kurs direkte mod vinbaren (målrettede som vi er)  … så vi fandt hurtigt adressen i Klostergade –  bingo – fik os moset ind … fuldt hus, god stemning, duggede ruder … fandt de sidste fire ledige pladser og fik bænket os.

Efter moden overvejelse og længselsfuld kig på de mange, spændende flasker rundt på hylderne  bestilte vi et flight … som reelt blot er 3 forskellige glas vin.

Vi besluttede os for lidt Riesling, lidt Frühburgunder og lidt Rhône … og overlod valget af vinene til vores flinke tjener. Dermed var vi vel også ganske flinke gæster.

Vi startede som sagt med Riesling, og det blev denne Riesling Classic fra Weingut Daniel, et lille vinhus beliggende i Geisenheim, lige op ad Rhinen ikke langt fra Rüdesheim.

Vinhuset drives af Holger Daniel sammen med hans frau Susanne. Holger er 4. generation på vingården. Han overtog i 2002 driften fra sin moder Gisela Daniel-Leo. Hun havde drevet vingården siden 1974 og var den første Winzermeisterin i Tyskland og Weinkönigin i Rheingau … altså første kvindelige vinmager i Tyskland.

Daniel familien startede oprindeligt med at producere vin i slutningen af 1940’erne, men startede først midt i 1960’erne med at sælge vinene i eget navn. De var ét af de første vinhuse i Rheingau, som begyndte at lave rødvine. Det var oprindeligt på druerne Saint Laurent og Rotberger. I dag fylder de røde vine meget hos Weingut Daniel, og der laves i dag også rødvine på druerne Pinot Noir og Cabernet Sauvignon.

Holger blev selv i 1997 uddannet ønolog/vinmager i Geisenheim, og har derudover en kommerciel uddannelse indenfor virksomhedsøkonomi. Derudover har han arbejdet for to internationale konsulentfirmaer, og arbejdet hos et par større vingårde inden han i 2002 overtog driften af familiens vingård, som omfatter 13,5 hektar vinmarker omkring Geisenheim.

Til hjælp med vinene har parret hyret vinmageren Kenny Barnes, som har erfaringer fra både Sydafrika og Østrig.

Nå, men som sagt Riesling i glasset. Holger Daniel kalder selv vinen “luftsprung” … vel som en beskrivelse af en let, liflig vin? Et sandt luftspring. I næsen er der en svagt strejf af petroleum, men ellers fyldes næsen af duft af fersken, græs og lidt let karamel … eller i hvert fald en svag sødme, som lige markerer sig ganske svagt.

I munden er vinen let … der er lidt sødme, blød frugt og ganske easygoing. Mangler lidt syre og mineralitet, men okay lille Riesling.

IMG_8050
På vingården koster vinen 6,75€ … eller omkring 50 kr. På vinbaren fornuftige 220 kr. for en flaske, hvilket ikke er dyrt. Vi valgte dog “et flight”, og der blev det dyrt, for “et flight” koster 150 kr. pr. mand eller gennemsnitlig 50 kr. pr. glas. Med fire personer betalte vi således reelt 200 kr. for de 4 glas Riesling … og fik ikke ret meget i glasset.

Faktisk var der langt over halvdelen tilbage i flasken, da tjeneren havde skænket op og daffet af med flasken, så det havde været en bedre forretning at købe hele flasken. Det ved vi til næste gang … og en god lære; er du 3-4 personer af sted, så køb hele flasker. Synes også, at S’vinbar var en smule nærige med vinen i de forholdsvis små glas. Men … nu er det selvfølgelig heller ikke altid kvantitet, som er det vigtigste.

Nå, men mangler selvfølgelig lige ratingen af vinen.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2010 Delas Frères, Hermitage Domaine des Tourettes, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Afslutning med manér … Hermitage, nemlig i form af denne Hermitage Domaine des Tourettes fra Rhônehuset Delas Frères, et vinhus vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint Jean Muzols, der ligger i  hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet. Vinhandlen havde tidligere heddet  Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères. De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA. Den næste generation af Delas, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte  Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har  man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige,  så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne  imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har  bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i  nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde  druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i  Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de  varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt  som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har  gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag  flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’  kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter  tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993.

Delas Frères laver to røde Hermitage, nemlig enkeltmarksvinen Hermitage Les Bessards og så denne Hermitage Domaine des Tourettes, også tidligere kaldt Hermitage Marquise de la Tourette. Vinen er lavet af druer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig L’Ermite, Le Sabot og Les Bessards, hvor den sidstnævnte er den mest kendte og betragtes som én af de bedste marker i Hermitage.

Selvfølgelig 100% Syrah. Alle druer håndplukkes, og gæringen foregår i traditionelle åbne cementtanke med en samlet macerationsperiode på op til 20 dage. Lagring sker på egetræsfade, primært brugte fade … alene 9% af fadene er nye. Vinen lagrer samlet mellem 14 og 16 måneder på egetræsfade. Der laves årligt 30.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her flæsk, bacon, magiterninger, boysenbær, kul, røg, lidt peber, krydderier, læder … og måske et strejf af lidt blomster. Hmmmm, lover sgu meget godt. Smagen er dyb koncentreret, godt med tanniner … virkelig tør, og jeg tænker, at det måske er babymord at drikke den nu? Det er jo en stor årgang … 2010’eren. Der er mørke frugter, kakao, peber … godt med syre … smager super godt … men var det min flaske, så skulle den nok ha’ ligget nogle flere år. Men jeg drikker den gerne … endda med velbehag, for det smager sgu godt ;o)

Forhandles af Vinspecialisten, pris 600 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2010 De Lisio Wines, Quarterback, McLaren Vale, Australien

Skriv en kommentar

Næstsidste vin til Vinspecialistens selection smagning i februar … ja der er vi i McLaren Vale i Australien, helt præcis på adressen Seaview Road, og dér finder vi flere vinproducenter, bl.a. Mollydooker og så dette lille familie drevne vinhus De Lisio Wines, som står bag denne Quarterback.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Tony De Lisio, hvis familie oprindelig stammer fra Italien … og da også har både vinmarker og frugtplantager omkring byen Castellino i Italien.Tony er selv vokset op i Australien … ikke så langt fra McLaren Vale, nemlig lidt længere mod nord i området Clarendon.

Og allerede i 1992 begyndte Tony sammen med sin far at lave lidt vin i Clarendon, så Tony havde allerede godt med erfaring, da han i 2002 sammen med hustruen Krystina købte omkring 40 hektar vinmarker i McLaren Vale og grundlagde De Lisio Wines.

Parret dyrker primært Shiraz, Grenache samt lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Af de hvide sorter dyrker man Pinot Grigio, Chardonnay og Moscato. De laver 3 røde topvine, alle på Shiraz og Grenache … og derudover 4 almindelige rødvine og 4 hvidvine.

Til at optimere produktionen har parret også bygget en helt ny vingård samt en underjordiske kælder til lagring af vintønderne. Og filosofien på vingården er enkel, da fokus ligger på at frembringe så gode druer som overhovedet muligt, for så efterfølgende at manipulere så lidt som overhovedet muligt med dem i vineriet. Resultatet er tætte og rige vine, som stemmer overens med områdets terroir. Tonys særkende ligger i renheden, da vinene på trods af sin fylde, stadig har en meget ren og afbalanceret frugt.

Denne Quarterback er et blend af 22% Merlot, 21% Grenache, 27% Cabernet Sauvignon og 30% Shiraz. Druerne til Quarterback bliver hentet et område, som ligger 3 kilometer nord for byen McLaren Vale.

Vinifikationen sker med presning af druerne, hvorefter temperaturen i tankene sænkes, så mosten kan hvile i 24 timer, før gæringen sættes i gang. Gæringen finder sted over 7–10 dage, hvor mosten dagligt pumpes rundt for at skabe et optimalt udtræk af farve samt dufts- og smagsaromaer. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på franske egetræsfade, hvoraf 10% er nye fade.  De fade, som bliver udvalgt til denne cuvée, bliver blandet og vinen lægges yderligere 6 måneder på fad, før den aftappes og frigives til salg.

I glasset er vinen mørk og fyldig. Næsen er fugtig med mørke frugter, chokolade, sødme, vanilje, tyggegummi … virker meget sød. I munden er vinen blød med sød frugt … nærmest marmelade og igen en lidt tyggegummiagtig smag. Der er ikke meget syre og vinen virker rodet og i ubalance … lidt for meget tyggegummivand efter min smag.

Nu er smag og behag jo heldigvis forskellig … og jeg kunne da også se, at rigtig mange købte netop denne vin til Selection smagningen … så det er nok bare mig, som er lidt underlig. Men alt for meget marmelade og tyggegummi for mig.

Forhandles af Vinspecialisten, normalpris 165 kr., pt. på tilbud til 100 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Miguel Torres, Gran Coronas Reserva, Penedès, Spanien

Skriv en kommentar

Den næste vin var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?

Lad os først kigge lidt på dette kæmpe foretagende. Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcalona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Nok snak, lad os kigge nærmere på denne Gran Coronas, som er en af de absolutte grundsten i Torres’ sortiment. Lavet på Cabernet Sauvignon – som der står på etiketten – samt omkring 15% Tempranillo.

Druerne bliver høstet fra et væld af forskellige vinmarker, der alle har det tilfælles, at de er beliggende i en højde mellem 225 og 500 meter over havets overflade. Klimaet i denne højde er betydeligt køligere end nede i lavlandet, og vinen får derfor et større syreindhold, som giver et godt modspil til de fede tanniner og den umiddelbare frugt. Vinen lagrer 18 måneder på eg.

Duftmæssigt masser af vanilje, lidt bly, kirsebær og solbær, krydderier, tørhed og blæk. Smagsmæssigt fyldig, cremet med pæn portion sødme, mørke frugter og igen vanilje. Der er lidt tørhed og bløde tanniner, men er ellers en rigtig “pleaser”, som mange bare vil synes er god.

Og dermed rammer Torres ganske rigtigt deres målsætning, nemlig lave vine, som falder 100% i folks smag, og til en fornuftig pris. Det er lykkedes, og jeg synes også det er en ganske fin vin. Der mangler måske en anelse syre, men køber du denne til Moster Oda’s fest, så bliver du bestemt en populær mand.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 125 kr.

Rating 4/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger