En skuffende Spätburgunder … næsten to modsatte ord, men ikke desto mindre, så er jeg ikk’ ovenud begejstret for denne Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken fra Domäne Assmannshausen … eller Kloster Eberbach, som det gamle, traditionsrige vinhus rigtigt hedder.
Ja faktisk hedder det helt korrekt Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach, og vinhuset har jeg skrevet om flere gange, sidst da jeg besøgte stedet sidst i oktober. Det kan du lære om i blogindlægget Besøg på Weingut Kloster Eberbach … historiske hessische Staatsweingüter.
Kloster Eberbach råder over omkring 250 hektar vinmarker fordelt på 6 ejendomme med tilhørende 3 domæner, altså Domäne Steinberg, Domäne Bergstraße og Domäne Assmannshausen. Der er således marker ved byerne Assmanshausen, Rüdesheim, Steinberg, Rauenthal og Hochheim samt Bensheim i det sydlige Frankfurt.
Denne Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken er lavet af druer fra den berømte mark med samme navn … Assmannshäuser Höllenberg, som med sit mikroklima og stejle skråninger samt undergrund af skifer og kvartsit gør markerne helt perfekte for både Riesling og specielt Pinot Noir.
Marken er samlet på 46 hektar, er ganske stejl … 30 til 65 procent og ejes af flere producenter, bl.a. Weingut G. H. von Mumm, Weingut August Kesseler og Weingut Krone, blot for nævne nogle få. Det bedste stykke på Höllenberg kaldes Filetstück.
Vinene fra Eberbach / Assmannshausen er opdelt i 3 kvalitetsniveauer, Cabinetkeller, Crescentia og Gutsweine, så denne Spätburgunder hører således til den mellemste gruppe. Jeg har ikke kunnet se, hvor lang tid vinen er lagret på egetræsfade.
Jeg har smagt vinen tidligere i årgang 2013 og den var jeg egentligt ret begejstret for. Denne 2014’er lever imidlertid ikke op til det foregående år.
Just knappet op, så skuffer vinen … havde ellers smagt vinen på vingården i oktober, men nu stikker den sgu helt af. Ingen animalsk kostald, hestestald endsige grisestald, men derimod et grønt og syrligt udtryk. Spätburgunderen fornemmes dog med syrlige kirsebær, hindbær, men lidt fortættet og lukket i duften med lidt eg og en svag anelse kanel. Derudover lidt sure sokker, jod, gammelt, brugt plaster, røget kød og lidt spegepølse.
I munden er vinen også syrlig, kantet og nærmest i ubalance. Der er dog godt med syre, peber, jern og ganske vist en vis lethed. Jeg forsøgte at voldtage den ved omkring 7 x dekantering, men det vakte den ikke til live. Argghhhh, det blev måske en tand bedre, men helt godt blev det aldrig.
Købt på vingården, hvor prisen var 20,50€ … eller 153 kr.