2012 Olianas, Vermentino di Sardegna, Sardinien, Italien

2012 Olianas, Vermentino di Sardegna, Sardinien, ItalienVed den lille by Gergei på øen Sardinien finder vi Tenuta Agricola Olianas eller Società Agricola Olianas, som ejes af Stefano Casadei samt hans broder Andrea og hans hustru Anna Baj Macario. En ganske lille vingård på 12 hektar, og det er netop herfra, at denne hvidvin Vermentino di Sardegna … endda med tilnavnet “Il Brillante” … kommer.

Den gode Stefano Casadei ejer nu imidlertid flere vingårde, nemlig Castello del Trebbio i Toscana, hvor der er 350 hektar, en herregård fra 1478 og en produktion af bl.a. Chianti.

Derudover ejer han også Tenuta Casa Dei med 13 hektar vinmarker i Toscana. Hele administrationen af de samlede 3 vingårde ligger da også på Castello del Trebbio syd for Santa Brigida midt i Italien, ikke langt fra Firenze.

Tenuta Agricola Olianas er oprindelig grundlagt tilbage i 1919, men er overtaget af Stefano Casadei i 2000.

På vingårdens 12 hektar dyrker man de røde druer Cannonau, Bovale Sardo, Carignan, Tintillu, Cabernet Sauvignon og Syrah, mens de hvide druer er Vermentino, Nasco, Cannonau Sardo, Malvasia di Cagliari og Riesling.

Der laves kun 3 forskellige vin på Olianas, en Cannonau “Lo Spigliato” på 95% Cannonau og 5% Tintillu, en Perdixi “L’Impenetrabile” på 20% Cannonau, 40% Bovale Sardo, 30% Carignan og 10% Cabernet Sauvignon og så endelig denne hvide Vermentino på 100% Vermentino.

Denne hvidvin skulle ifølge vingården selv være fortræffelig sammen med grillet ål, specielt bedstemors opskrift “Ninuccia”. Det har vi bestemt ingen grund til at betvivle.

Duftmæssigt lidt hvide blomster, æbler, tropiske frugter, melon, abrikos og en smule våd hund. Smagsmæssigt let perlende, frisk og livlig … let syrlig og en smule kantet, men bestemt en charmerende vin.

Forhandles af VinViKaLi.dk og prisen er 90 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Rosso di Sicilia IGT, Sicilien, Italen

2008 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Rosso di Sicilia IGT, Sicilien, ItalenJeg har tidligere smagt vin fra Peter Vinding-Diers … I ved … onklen til Peter Sisseck … men  denne slår sgu alle rekorder. Fabelagtig vin. Vi selvfølgelig igen nede på Sicilien, hvor vi finder vingården Montecarrubo. Sidst jeg smagte vin fra Montecarrubo, så var det hans andenvin, nemlig en 2011 Montecarrubo Il Piccolo, men den gjorde ikke så vildt, stort indtryk. Det gør denne imidlertid.

Peter Vinding-Diers har om nogen opnået stor berømmelse i vinens verden. Han har i mere end 40 år arbejdet som vinmager og de fleste år har han lavet vin både i den sydlige og den nordlige hemisfære … dvs. mindst to høste om året … for derefter ofte at slutte af med årets tredje høst i Tokaj.

Ingen dansk vinmand har lavet vin i længere tid end han, så han kan med rette betegnes som vinbranchens danske veteran. Peter Vinding-Diers har fulgt hele udviklingen i den moderne vinindustri, fra dengang man intet forstod til det hele blev højteknologisk og videre til nu, hvor man på visse områder tager de simpleste metoder i brug igen. Nogle gange fører det til en vin, som slår alt andet. Men det, Peter Vinding-Diers i dag er allermest kendt for i vinverdenen, er sit revolutionerende arbejde med gær.

Susie og Peter Vinding-Diers overtog Montecarrubo i marts 2005 efter mere end ét års forhandling med ejerinden, frk. Pandolfini fra Melilli, hvor de boede. En ældre stramtandet dame, datter af en tidligere borgmester og tæt på sine penge. Gården var et vildnis med gamle upassede oliventræer, lasede mandeltræer og halvdelen af en gammel stald mod gærdet til naboen.

Montecarrubo er et stykke af en vulkan, som er gået ud for mere end to millioner år siden. Ved overtagelsen så halvdelen af jorden umiddelbart godt ud, mens den anden halvdel var fyldt, dels med store klippestykker og sten, dels med gamle græsgange. Men beliggenheden er helt speciel: Skrånende ned mod det Ioniske Hav med en konstant kølig brise, den såkaldte ”Gregale”, fordi den kommer fra Grækenland med oprindelse i Sibirien.

Selv på de varmeste dage i slutningen af juli og august blæser den sin kølige luft ind over markerne. Og jorden er også speciel: Loess (udvasket vulkansk ler), kalksten og sand, og helt oppe på det højeste punkt (150 m) ligger resterne af et koralrev. For to millioner år siden lå vulkanen i havet, midt i en tropisk zone, men vulkanen var en ferskvands vulkan. PH ligger i dag på 7,5, og Peter Vinding-Diers måtte bore 160 meter ned for at få vand – 2 liter i sekundet, rent og lige til at drikke. En god ven lånte Peter sin bulldozer, så de kunne rippe de store klippeblokke op af jorden. Til sidst fik de ryddet halvanden hektar – og jorden, som var kommet frem i dagens lys, var ca. 1 meter dyb, fyldt med humus og porøs med masser af ilt. Ideelt at plante vinstokke i!

Peter Vinding-Diers havde bestemt sig for at plante Syrah – mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at Nero d’Avola først kunne høstes midt i oktober, men regnen kom allerede i september. Peter bad en af sine venner, Pierre Marie Guillaume i Frankrig, om at finde en god multiklon af særligt udvalgte stokke – et valg, de ikke siden har fortrudt! De plantede 5.000 stokke pr. hektar – 1,40 x 1,40 meter, så de kunne køre gennem markerne og rense ud på kryds og tværs. De valgte også at arbejde med busk vine (mere arbejde og mindre udbytte!) for at få så høj en kvalitet som muligt. Det har de heller ikke fortrudt!

Gården er certificeret biologisk og køres efter de biodynamiske principper – med de resultater, som nu for alvor dukker op, hvor folk har respekt for deres jord, er det vanskeligt at gøre noget andet. Stokkene bliver mere resistente overfor sygdomme – sejere og stærkere end naboens, der sprøjter for alverdens ting, og hvor kunstgødning giver enorme, men uinteressante høstresultater.

Topvinen på Montecarrubo hedder Montecarrubo Rosso di Sicilia IGT, og det er netop den, som vi denne onsdag aften har i glasset. 100% Syrah, og vinen har også været lagret 12 måneder på 1 år gamle franske egetræsfade fra Pingus i Spanien.

Duftmæssigt en eksplosion af brombær, solbær, stald … super skøn animalsk, og man fornemmer straks, at vinen måske er biodynamisk/naturewine. Den er sådan lidt kropslig i næsen, helt vidunderlig. Derudover har jeg noterede lidt krydderier, tørrede buske og tobak. Man bliver sgu næsten svimmel af duften. Smagen giver en voldsom frugtfylde med mørke bær, blommer, varme og meget intens. Vinen er flot velafbalanceret … meget elegant. Thumbs Up big time.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en nyere årgang 2012 koster 320 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2005 Domaine La Genestière, Lirac Cuvée Eliott, Rhône, Frankrig

2005 Domaine La Genestière, Lirac Cuvée Eliott, Rhône, FrankrigNæste vin fra Faber var denne Lirac Cuvée Eliott fra vinhuset Domaine La Genestière, som ligger i byen Tavel, omkring 10-12 km sydvest for Châteauneuf-du-Pape. Tavel er bl.a. kendt for sine rosévine, men her er det en fin lille Lirac, dvs. for området 5 km nord for Tavel.

Domaine La Genestiere ejes og drives af Jean Claude Garcin, som købte vingården i 1994. Selve gården stammer tilbage før det 20. århundrede, hvor den fungerede som bomuldsspinderi, men fra 1930 blev ejendommen ændret til vingård.

Da familien Garcin overtog stedet var det allerede kendt for sine fremragende vine. Alligevel trængte stedet til en kærlig hånd – og det fik den. I de mellemliggende år er der foretaget en intensiv nyplantning på markerne. I vineriet har store investeringer i nyt vinifikationsudstyr bragt Domaine La Genestiere op på niveau med de mest moderne i området.

Jean Claude Garcin har over 40 hektar vinmarker i appellationerne Tavel og Lirac. Jorden er stenet og det røde ler er blandet med aflejringer fra Alperne.

Jean Claude har dog indgået et samarbejde med en række andre vinbønder i området, hvor de via et fælles selskab Domaine Garcin Layouni producerer og markedfører deres vine i samlet flok.

Udover Domaine La Genestière tæller dette samarbejde Domaine Saint-Anthelme med 20 hektar Côtes du Rhône, Les Ramières med 25 hektar Lirac, Côtes du Rhône og VDP samt Longval med 10 hektar Lirac, Tavel, Côtes du Rhône og VDP. Vinene fra disse ejendomme markedsføres af Genestière, men kun vine fra Tavel og Lirac vinificeres på Genestiere. Selskabet er således den største private produktionsenhed i området.

Denne Lirac Cuvée Eliott er lavet på druerne Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault og Carignan. Lagret på eg i 12 måneder. Der laves årligt 6.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt fornemmes, at vinen har lidt alder. Der er lidt hengemt kælder, vanilje, røde bær, lakrids, krydderier og skovbund. Smagsmæssigt god tørhed, solbær, bløde og sarte tanniner samt en smule blæk. Fin vin.

Forhandles af DM-Vine, hvor en nyere årgang koster 145 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 California Shiners, Valley View Zinfandel, Californien, USA

2011 California Shiners, Valley View Zinfandel, Californien, USAEfter det spændende ukrainske indslag, så bød onsdagens bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh også på denne Valley View Zinfandel fra Napas største firma indenfor vinfremstilling, blanding, aftapning, label design, emballage og mærkning af vine, nemlig selskabet California Shiners.

California Shiners kan fx også levere private label vine, fx hvis du ønsker at udgive en vin i dit eget navn, uanset om behovet er stort eller småt, dvs. fra 60 kasser og helt til 10.000 kasser vin.

Selskabet producerer ikke mindre end 1.000.000 kasser vin om året, men når jeg skriver producerer, så dækker det ikke selv dyrkningen.

California Shiners køber nemlig al vinen bulk og derefter blandes og flaskes det for kunderne … som så kan sælge vinen videre. Og hovedparten af de 1.000.000 kasser vin sælges primært til det kinesiske marked.

Det store firma i Napa ejes af Robert Dahl, som grundlagde California Shiners for 2-3 år siden.

Her har vi så en Valley View Zinfandel fra det store selskab. Hvilken producent druerne kommer fra, ja det vides ikke. Det samme gælder produktionsmetoder, lagring og alt andet om vinen. Jeg har ikke kunnet støve de mindste detaljer op … hverken fra internettet eller nogle af de danske importører.

Så kan jeg jo i stedet komme med et par smagsindtryk. Duftmæssigt lidt vanilje, mørke bær, brændte noter og et lidt ”støvet” udtryk. Smagsmæssigt er der solbær, godt med fylde, meget frugt og masser af sødme i smagen. Tanninerne er bløde og ikke særlig tydelige. Vinen har en let bitterhed i eftersmagen.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 114,95 kr. ved køb af 1 flaske og 73 kr. ved køb af 6 stk.

Vinanmeldelse 4/7 

N.V. Массандра, Портвейн, Крымский, CCCP

N.V. Массандра, Портвейн, Крымский, CCCPUpps, det er da vist en vin, som kræver en smule benarbejde … for selv etiketten er umulig at læse … udover CCCP, som jo refererer til Sovjetunionen … eller Сою́з Сове́тских Социалисти́ческих Респу́блик, som er det rigtige navn på russisk.

Men lad os starte med navnet Массандра, som betyder Massandra, og dækker over det historisk vinhus Massandra Winery, som ligger på Krim halvøen i … ja nu bliver det jo nemt en smule politisk … Ukraine … eller vel nærmere Rusland igen.

Крымский betyder “Krim øen” og så er der vel kun ordet Портвейн tilbage, og det betyder simpelthen “portvin”, så vi har her fat i en portvin fra Massandra Winery på Krim. Jeg har skrevet N.V. for Non Vintage, men flasken er jo i hvert fald før 1990/91, hvor det mægtige Sovjetunionen gik i opløsning.

Massandra Winery har en fascinerende historie, og på slottet findes der også flasker, som bevidner den unikke historien. I skjulte tunneler i Krim-bjergene findes en kæmpe samling, som omfatter flasker, som er mere end 150-200 år gammel.

De første vinmarker omkring byen Yalta på Krim er plantet helt tilbage i 1920 af prins Lev Golitsyn og greven Mikhail Vorontsov, som også var generalguvernør på Krim. Det var primært importerede druer som Semillon, Aligote, Pedro Ximenez og forskellige Pinot sorter. Krim var på det tidspunkt – i Catherine II regeringstid – en del af det russiske imperium.

Selve Massandra er grundlagt i 1894 af den sidste russiske Zar Nicholas II. Han besluttede at bygge sin egen vingård på Krim, således den kejserlige familie kunne få forsyning af vin, når de holdt ekstravagante fester på deres sommerpalads på bredden af Sortehavet. Og det var en enorm opgave. Det tog bl.a. 3 år for minearbejderne at grave en labyrint af 21 tunneler dybt ind i bjergsiden. Og kældrene blev bygget til at kunne opretholde en konstant temperatur på omkring 12-13 grader C.

De dybe og massive kældre havde også flere fordele, bl.a. har kældrene gået fuldstændig umærket igennem, når voldsomme jordskælv ellers har forårsaget omfattende skader i regionen som fx i 1920. Ved revolutionen i 1917 lå vinen også sikkert, idet gangene simpelthen blot blev muret til. I 1922 beordrede Stalin alle vine fra zarens paladser flyttet til Massandras kælder, hvor de kom under lås og slå.

Selvom der var store forskelle mellem Ruslands sidste zar Nicolas Romanov II og den kommunistiske Joseph Stalin, så havde de dog én ting til fælles, nemlig deres kærlighed og tørst for søde vine fra Massandra, så efter revolutionen, så fortsatte produktionen dog uændret gennem generationer under Yegorov familie. Lige før nazistiske angreb på Krim i 1941, blev alle vine fra Massandra fjernet til hemmelige gemmesteder, og først bragt tilbage da den tyske hær havde forladt området igen.

Det betyder også, at Massandra i dag har en enestående samling af vine går, hvoraf nogle går helt tilbage til starten af år 1800. De 21 tunneler under Massandra er hver omkring 150 meter lange, og kan gemme op til på million flasker samlet 3,5 millioner liter vin på tønder. Hvert år bliver der tilføjet et sted mellem 1.000 – 10.000 yderligere flasker til samlingen.

Nå, men tilbage til denne flaske … portvin, og helt sikkert fra før Sovjetunionens sammenbrug og Ukraines selvstændighed. Vinen er lavet på druerne Aligoté samt “Hvid Kokur eller Kokur White”. Lokalt kaldes druen Кокур белый … men jeg skal undlade at udtale det. Det er en drue, som jeg ikke tidligere har hørt om, men som dyrkes på Balkan halvøen, i Iran og så på Krim. Den anvendes primært til bordvine. Udover disse to druer er der også anvendt andre europæiske druer, formentlig Muscat eller Sémillon. Vinen har lagret minimum 3 år på egetræsfade og har været produceret siden 1944.

Duftmæssigt er det rigtigt nok portvin, sherry noter … fornemmer også, at det er en ældre sag. Der er lidt nødder, gamle papkasser og honning i næsen. Smagsmæssigt meget sød med nødder og dejlig rund. Smager faktisk ganske godt. Jeg er ikke den store portvin drikker, og skal ikke gøre mig klog på dette, men denne smager lige så godt som tilsvarende vine fra Sydeuropa … vil helt sikkert være fin til dessert.

Nok ikke til at skaffe, og har ikke fundet nogle forhandlere herhjemme.

Vinanmeldelse 4/7  

Hamburg Marathon und ein Bißchen Weinbar

Sidder i øjeblikket på Hotel Wagner i Rotherbaum i Hamburg og nyder en Starbucks Cafe Latte … Venti selvfølgelig. En begivenhedsrig dag er slut, da jeg har gennemført mit første marathon nogensinde. Lidt okay, da jeg for lidt over et år siden ikke kunne løbe sølle 2 kilometer. Men nu er kongedistancen fuldført. Ganske vist ikke nemt, men kom dog igennem.

Jeg har de sidste 12 uger trænet intensivt, bl.a. med halvmarathon 6 weekender i streg, og også løbet 30 km. på tre timer, men må også i dag erkende, at marathondistancen langt fra er en walk-over. Som en dansker sagde her på hotellet; “Hvis det var så nemt, så var der nok også flere, som løb marathon. Jeg kom igennem på en acceptabel tid. Jeg havde selv regnet med 4 timer og 30 min., men det blev 4 timer og 37 min. Fuck at de sidste 12 km. skal tage over halvanden time … men de sidste kilometer er ren overlevelse.

Hvorfor udsætter man dog sig selv for den slags? Godt spørgsmål. Nok noget med stædighed og noget med prøve sine grænser af. Også bare en fed oplevelse at løbe blandt 20.000 andre løbere … og få opbakning af tusindevis af tilskuere. Det har jeg heller aldrig prøvet før.

Mit første marathon

Nå, men nok marathon, for de ømme ben gjorde også, at aftenen skulle tilbringes tæt på hotellet, og efter lidt søgning på nettet, så dukkede der da et par vinbaren frem. Utroligt, at ømme lårmuskler kan restituere på vin … men det er nu ganske beviselig. Vin er godt for krop og sjæl … måske var det mest sjælen, som efterspurgte lidt druesaft.

Første stop blev på vinbaren CavaRo Weinbar, hvor depoterne blev tanket op med to glas vin, nemlig;

Til vinene fik jeg en klassisch Flammkuchen. Flammkuchen er en specialitet fra Alsace og naboområder. Det er en meget tynd pizza, der er kendetegnet ved at have et lag af cremefraiche, løg og skinke ovenpå. Min havde bacon i stedet for skinke. Ingen klage herfra. Denne Flammkuchen bringer vi da lige et foto af:

Klassisch Flammkuchen

På vej retur stødte jeg på en yderligere vinbar … endda et par klasser over CavaRo, nemlig Neumann|s Bistro & Weinbar. Sulten var allerede stillet, så det blev blot til to små – men ganske herlige glas vin, nemlig;

Flot vinbar … maden så også ud til at være i særklasse og betjeningen var spot-on. Den kan jeg vist godt anbefale. Dog en lille anke …hvorfor har tyske vinbarer ikke mere Spätburgunder? På CavaRo fortalte tjeneren, at ingen havde spurgt til deres Spätburgunder i over 5 år, og at jeg var den første … så vinen havde de ikke mere, kun den nævnte Blanc de Noir. Hos Neumann|s Bistro & Weinbar var udvalget reduceret til en Diel Pinot Noir … og kun på flaske, dvs. 75 cl., hvilket nok var i overkanten til mine trætte ben. Var i så fald nok faldet ned at barstolen.

Jamen, så er der ellers ved at være over and out. Sengen kalder. Bringer dog sluttelig et par stemningsbilleder fra min dag i det tyske.

Neumann|s Bistro & Weinbar

CavaRo Weinbar

Hamburg

Haspa Hamburg Marathon

Neumann|s Bistro & Weinbar I

Neumann|s Bistro & Weinbar II

Sådan ... lidt for anstrengelserne

2012 Thomas Hensel & Markus Schneider, Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Thomas Hensel & Markus Schneider, Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken, Pfalz, TysklandAnden vin på Neumann|s Bistro & Weinbar – og Tysklandsturens sidste vin – blev denne Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken, som er resultatet af et samarbejde mellem to vinbønder fra Pfalz, nemlig Markus Schneider fra Ellerstadt og Thomas Hensel fra Bad Dürkheim … det er ham, som bor ved en flyveplads.

Hensel har jeg tidligere skrevet om, da jeg smagte hans 2010 Spätburgunder Aufwind Trocken.

Markus Schneider har vi ikke tidligere stiftet bekendtskab med her på bloggen, som ham skal vi da lige omkring. Hans far Klaus Schneider fik i 1990 en mulighed for at købe en vingård, og da sønnen Markus kun havde en ting i hovedet … og det var ikke damer … men vin, så købte han ejendommen i Ellerstadt til sønnen.

Markus skulle dog først lære at lave vin, og det skete i perioden fra 1991 til 1994 af Dr. Bürklin-Wolf på Wachenheim og derefter kunne Markus Schneider sende sin første vin på markedet. I 2003 blev han kåret som “Newcomer” af bladet Feinschmecker, og i 2006 blev han af Gault Millau udråbt som “året opdagelse”.

Markus har 50 hektar vinmarker omkring Ellerstadt. Og omkring vinproduktionen, så er Markus Schneiders filosofi, at han ikke har en. Han er passioneret om hvad han gør og producerer vine, som han kan lide at drikke. Dermed er det vigtigt for ham ikke at kopiere andre vin-stilarter, men at handle individuelt. Denne unge vinmager opskrift på succes ligger rent og enkelt i denne individualitet kombineret med kvalitet.

Udtryksmæssigt fremstår Schneiders vine – lidt som Thomas Hensels – en smule anderledes. Vinene har enkelte og stilagtige etiketter, og sjove navne som Black Print, Ursprung, Holy Moly, Einzel Stück og så videre. Alle etiketter er i øvrigt i sort/hvide farver. Elegante.

Og anderledes er samarbejdet mellem de to vinbønder også. De laver 3 vine sammen under navnet Hensel & Gretel, opkaldt efter det gamle tyske eventyr af Grimm brødrene. Der laves en rød Cuveé Rotwein trocken på 100% Cabernet Sauvignon, en hvid kaldet Witch Hunter på 100% Sauvignon Blanc og så denne Cuveé Weiswein Trocken, lavet på 90% Grauburgunder og 10% Weißburgunder. Også her skiller etiketterne sig en smule ud … selvfølgelig illustreret med Hans og Grethe.

Druerne til vinen kommer fra de to vinbønders marker i både Dürkheim og Ellerstadt. Vinen produceres med kontrolleret gæring i rustfrie ståltanke, og den lagrer 150 dage på egetræsfade, som er anvendt én gang tidligere. 

Duftmæssigt godt med æbler, god friskhed … næsten kæk og med et svagt animalsk udtryk. God start. Smagen er søde æbler og abrikoser. Der er god klarhed og god tørhed samt syre i vinen. Den er frugtrig og efterlader en flot, lang og stringent eftersmag. Klasse, og en dejlig vin til fornuftige penge.

Ikke fundet en forhandler herhjemme. I Tyskland koster vinen 12,92€ … et lille glas på Bistroen kostede 5,40€.

Vinanmeldelse 4,5

2012 Gut Hermannsberg, 100 Jahre Jubiläums-Riesling, Nahe, Tyskland

2012 Gut Hermannsberg, 100 Jahre Jubiläums-Riesling, Nahe, TysklandPå Neumann|s Bistro & Weinbar kom der rigtig Riesling i glasset, nemlig denne 100 Jahre Jubiläums-Riesling fra vinhuset Gut Hermannsberg. Det ejes og drives af Dr. Christine Dinse og Jens Riedel, hvilket sker i samarbejde med vinmageren og den daglige leder Karsten Peter, som tidligere har arbejdet hos sin svoger Tim Fröhlich fra Schäfer-Fröhlich.

Dinse og Riedel overtog vingården i 2009, og før den tid var det et preussisk statsdomæne i Niederhausen ved Nahe-floden. I perioden 1901 – 1998 hed vinhuset Königlich-Preußische Weinbaudomäne Niederhausen-Schloßböckelheim.

Helt tilbage i 1901 købte den preussiske stat nemlig de stejle, klippefyldte områder langs med Nahe-floden. Gennem stenhårdt arbejde i de følgende år blev der plantet Riesling-stokke, og markerne som Kupfergrube og Hermannsberg er i dag er verdensberømte.

Efter privatiseringen i 1998 blev navnet ændret til Niederhausen-Schlossböckelheim, men da Jens Riedel overtog vinbruget blev navnet ændret til Gut Hermannsberg, og han gik straks i gang med at restaurere marker, bygninger og gæstehus.

Vinhuset ejer 30 hektar vinmarker, og alle 30 hektar er VDP klassificeret som “Große Lagen” eller “Erste Lagen”, og det må siges at være ganske enestående. Markerne er Schlossböckelheimer Kupfergrube, Niederhäuser Hermannsberg, Traiser Bastei, Niederhäuser Steinberg, Niederhäuser Kertz og Altenbamberger Rotenberg.

Alle parceller vinificeres derfor separat. Det sker med spontangæring og lagring i store fade eller ståltanke udfra et princip om at “lade vinen lave sig selv”, så vinmarkerne kan udtrykke sig så rent og autentisk som muligt

Allerede med sine første årgange har Peters vine overbevist og især 2011 årgangen er at anse som en genfødsel af denne historiske ejendom med et væld af fornemme bedømmelser, kulminerende med udmærkelsen som årets “Rising Star” i hele Tyskland i Gault Millau Guiden.

Stilistisk virker vinene som rene, syredrevne, raffinerede og stenede koncentrater. Skønt Karsten Peter har arbejdet med sin svoger Tim Fröhlich og konstant udveksler erfaringer med ham, viser Gut Hermannsbergs vine en helt egen stil, med deres brillante klarhed, der gør at topmarkernes aftryk er tydeligt.

Druerne til denne Jubilæums-Riesling stammer fra markerne Kupfergrube, Traiser Bastei og Hermannsberg. Vinen har lavet for at markere 100 års historie for vingården og er samtidig en hyldest til de modige, visionære grundlæggere.

Duftmæssigt en outstanding blanding af petroleum og Vesterhav … ja, eller hvilket som helst hav. Meget klar og præcis i udtrykket med mineralitet, æbler og et smukt, landligt/animalsk udtryk. Smagsbilledet er også klart og præcist med fin stram syre, kæmpe tørhed … rigtig, rigtig flot Riesling.

Atomwine er forhandler herhjemme, pris 125 kr., og det er virkelig en meget fornuftig pris.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Weingut Neiss, Spätburgunder Blanc de Noir, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Neiss, Spätburgunder Blanc de Noir, Pfalz, TysklandNæste vin var imidlertid rigtigt nok fra Weingut Neiss … Nice fristes man næsten til at sige, men den joke har Axel Neiß imidlertid allerede opdaget, for han laver bl.a. en serie på tre vine, som han meget passende kalder “That’s Neiss”.

Nå, men denne Weingut Neiss … eller Neiß, som det vel rigtigt hedder i Tyskland holder til i byen Kindenheim i Pfalz. Vinhuset drives i dag af Axel Neiß, og har er 5. generation på gården. Axel overtog driften i 1997 efter faren Ludi, som siden 1959 havde drevet gården sammen med sin kone Christine, og de var faktisk de første i familien til at producere vine i eget navn.

Axel selv er uddannet ønolog fra Geisenheim og har også rejst rundt i hele verden og arbejdet for forskellige vinhuse for at få erfaring omkring vinproduktion.

Vingården har 17 hektar vinmarker omkring Kindenheim, og den primære fokus ligger på Riesling, idet 24% af alle vinene fra Weingut Neiss er på Riesling. På markerne dyrkes dog foruden Riesling også Dornfelder, Portugieser, Spätburgunder og Weißburgunder. Der produceres årligt omkring 120.000 flasker vin.

Denne Spätburgunder Blanc de Noir hører til husets “Gutsweine”, dvs. den billigste del af produktionen, og den er lavet med næsten ingen skindkontakt efter presning. Den sælges som en rosé, men er næsten helt hvid … så kort kontakt har Spätburgunder druerne haft med saften. Produceret med temperaturkontrolleret gæring i store rustfrie ståltanke.

Duftmæssigt lidt svagt oxyderede pærer, svag hindbær, lidt yoghurt, abrikos, mandler og ellers lidt neutral i duften. Der fornemmes lidt petroleum, men det kan vel ikke passe, når vinen er lavet på ren Spätburgunder. Vinen er let perlende i munden og der er et lidt sødt, krydret udtryk, hvor sødmen spiller sammen med en smule syre … selvom det bliver lidt mussi mussi … altså lidt sådan fladt. Nødder og mandler fornemmes i smagen. Vinen er til den syrlige og kantede side … slutter også lidt kantet.

Købt i glas på CavaRo Wienbar, pris 4,90€.

Vinanmeldelse 3/7 

2011 Weingut Hauck, Edenbusch Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2011 Weingut Hauck, Edenbusch Riesling Trocken, Rheinhessen, TysklandPå vinbaren CavaRo bestilte jeg fluks et glas Riesling, “by the glass” fra deres lille vinkort. I kortet stod, at det var en Riesling fra Weingut Neiss i Pfalz, men det var imidlertid denne Edenbusch Riesling Trocken fra Weingut Hauck, som holder til i den lille by Bermersheim vor der Höhe i Rheinhessen.

Det er fandme ikke i orden på en vinbar! En Spätburgunder på kortet kunne heller ikke bestilles, fordi den havde de ikke mere. Ingen havde tilsyneladende spurgt efter denne vin i 5 år … jeg var den første … hurra for det, men lidt øv på en vinbar.

Vingården i Bermersheim vor der Höhe drives af Heike og Heinz-Günter Hauck, og det har de gjort i over 18 år, og viderefører dermed en 300 år gammel familietradition. Ja, faktisk mener Heinz-Günter, at familien har drevet landbrug i byen i over 800 år, så det er bestemt en familie med traditioner.

Weingut Hauck driver omkring 30 hektar vinmarker med druesorterne Riesling, Silvaner, Grauburgunder, Weißburgunder samt de røde Spätburgunder, Portugieser, St. Laurent, Merlot und Dornfelder. 2/3-del af produktionen er hvide vine.

Vingården har fået en række anerkendelser, bl.a. er de anbefalet af Gault Millaut Wineguide og Eichelmann Wineguide. Gault Millau har senest i 2o012 kaldt huset “en vingård på vej op” og i 2013 yderligere forstærket dette med betegnelsen “Weingut Hauck fortsætter sin sejrsgang”.

Udover sit store program af vine, så laver Heinz-Günter Hauck også en serie vine under navnet Edenbusch, helt præcis 5 stk., nemlig en rød Liaison Rot på 80% Dornfelder og 20% Cabernet Sauvignon, en rosé samt 3 hvide på henholdsvis Weissburgunder, Grauburgunder og så denne Riesling Trocken. Vinene er i den billigere ende, sælges ikke detail og er udelukkende forholdt salg til restauranter.

Duftmæssigt svag petroleum, lidt æbler og abrikos … virker lidt fed i udtrykket, og der synes ikke større mineralitet i glasset. Smagsmæssigt ganske okay syre/sødme balance … måske med en svag overvægt på sødmen. Er ganske frugtrig og den fedme, som jeg fornemmede i næsen viser sig også i smagen. Den savner mineralitet. Der er lidt blomster i smagen, som slutter forholdsvis kort af.

Købt i glas på CavaRo Wienbar, pris 5,90€.

Vinanmeldelse 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger