Tilbage i august smagte jeg 2 Santenay bourgognevine fra vinhuset Domaine Louis Lequin et Fils. Det overgår jeg nu og smager 3 Louis Lequin Santenay vine i streg – alle i årgang 2012 – og den første er denne Santenay Clos Genêt.
Santenay er en af de sydligste appellationer i Côte de Beaune i Bourgogne. Der findes samlet kun 392 hektar vinmarker i området og heraf er knap 90% af markerne tilplantet med Pinot Noir.
Der er ingen Grand Cru marker og samtidig alene 12 Premier Cru marker i Santenay, men den lille sydvestligt vendte mark Clos Genêt omkranset af en mur er ikke en af disse.
Ikke desto mindre, så står marken bag denne Santenay Clos Genêt fra huset Domaine Louis Lequin et Fils, der ligger midt i Santenay by og er et historisk hus, der har lavet bourgognevine i generationer siden 1669, hvor det blev grundlagt af Philibert Lequin.
Han købte netop marken Les Clos Genêt i Santenay og startede med at lave vin. Det var således dér, at husets første Pinot Noir vinstokke blev plantet, så derfor har både marken – og denne vin – selvfølgelig en særlig betydning for familien Lequin.
Allerede dengang familien købte de første marker, så var de mega dyre, så det tog familien omkring 120 år for at betale gælden fra købet af.
I dag drives vingården af Louis Lequin som seneste generation sammen med sin søn. Louis overtog driften fra sin far Jean i 1993, men skulle dele markerne med sin bror. Louis drev således sin del videre og har sidenhen også købt flere marker til.
I dag har Louis således samlet 7 hektar vinmarker … både Premier Cru og Grand Cru i Côte d’Or, Nuits-Saint-Georges i Côtes de Nuit, samt Pommard, Santenay, Corton, Corton Charlemagne og Bâtard-Montrachet i Côte de Beaune.
De fleste af markerne er dog købt af Louis’ bedstefar Lucien Lequin, der bl.a. købte husets første Grand Cru mark Batard-Montrachet og vinmarker i Corton samt Nuits Saint Georges. Det var også Lucien, som startede med at eksportere vinene og fik dem på kortet på det fasionable hotel Waldorf Astoria på Manhattan.
Nå, men tilbage til denne vin … Les Clos Genêt marken har en jordbund præget af brune kalksten og mergel. Efter høstes afstilkes druerne og presses let, hvorefter de ligger i kold maceration i 6 dage. Fermentering sker spontant alene med druernes naturlige gærceller ved 32 grader og varer samlet 12-15 dage med daglig pigéage.
Efter endt fermentering knuses og presses druerne, hvor efter vinen så får lov at hvile 4 dage for at falde til ro. Derefter er vinen så lagret 16-18 måneder på Allier barriques, heraf 25% nye fade. Efter vinen er flasket, så lagres den yderligere 2 år i kælderen inden frigivelse.
Duftmæssigt minder vinen rigtigt meget om 2011’ren startende med en lidt grøn, kølig, stram og syrlig stil, hvor der er fernis, maling, eg, røg, hindbær, tranebær, ribs, granatæbler, hyben og blomster. Og derudover blæk, fennikel … meget ung og æterisk.
Smagen er også grøn, let og burgundisk med grøn, syrlig nerve, masser af syrlig og lys frugt, silkefine tanniner, som blidt angriber dine tænder og mundhule med stor tørhed, elegance, luftighed og nærvær. Frugten er umodne ribs, stikkelsbær, granatæbler, masser af tørhed og skarpe kanter.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., men kan fås til 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Den næste piemontiske Barbera var denne 2014 Barbera d’Alba Vigna Martina fra Azienda Agricola Elio Grasso.
Der er tit masser af masser af gode oplevelser i vine lavet på arbejdshest-druen Barbera. Det er de næste par vine nogle gode eksempler på. Den første er en Barbera d’Alba Superiore Froi fra Azienda Agricola Massimo Rivetti.
Weingut Bernhard Koch behøver vist ikke længere den større præsentation her på Houlbergs Vinblog, for jeg har smagt og skrevet en del af vinene fra den unge Alexander Koch. Nu er den gal igen … for jeg smager nu denne 2016 Flemlinger Herrenbuckel Pinot Noir fra den pfalziske vinbonde.
Det er over et år siden, at jeg smagte Jean Michel Gerins Saint-Joseph første gang. Dengang var det i en årgang 
Det er et par dage siden, at jeg sidst har smagt argentinsk Malbec, men det må vi jo så gøre noget ved. Det kan vi fx gøre med denne Alambrado Malbec fra vinhuset Familia Zuccardi, som holder til i Maipú lidt øst for Mendoza by.
Dette blev der især sat en tyk streg under, da familiens kultvin Piedra Infinita i årgang 2016 blev den kun tredje sydamerikanske vin i historien til at få tildelt de famøse 100 point af Robert Parkers Wine Advocate.
Lionel Osmin & Cie er et negocianthus, der ligger i Sydvestfrankrig. De laver både vin samt masser af Armagnac. Det er derfra, at vi nu smager denne Le Roi Bœuf … på ren 100% tanninrig Tannat og med en etiket, der ligner noget fra Dalgårds Tivoli. Men lad jer endelig ikke snyde.
Gensyn er dejlige … og det er dette gensyn også, nemlig gensynet med vinen Trenza Family Collection fra brødrene David og Jonas Tofterup og deres spanske vinhus Bodega Trenza.
Selvfølgelig skulle jeg da også smage en rød bourgognevin fra Madame Veuve Point og det blev denne 2017 Bourgogne Pinot Noir, som er husets basisvin med druer fra flere appellationer.
Vi bliver med næste hvidvin fra Madame Veuve Point nær byen Mâcon, nemlig i appellationen Pouilly-Fuissé, hvor man oftest finder elegante, fyldige og mineralske hvidvine.