Også torsdag var der vinsmagning, nemlig en Bordeaux Cru Bourgeois smagning, men inden jeg beskriver de 10 vine derfra, så skal I lige have en beskrivelse af fredagsvinen, som var én af vinene fra smagekassen fra Bevco. Vi er i USA … og så endda med et strejf af Italien, nemlig hos vinhuset Brutocao.
Brutocao Cellars holder til på “Bliss Ranch”’ i Mendocino County i byen Hopland. Mendocino County ligger lige nord for Sonoma. Bliss Ranch blev købt i 1943 af Irv Bliss. I de tidlige dage dyrkede Irv korn, druer, figner samt opdrættede får og kvæg. De druer, som Irv producerede blev oprindeligt solgt til store, regionale vine.
I 1970 giftede Ivrs datter Marty sig med den italienske indvandrer Len Brutocao, som kom fra en generation af vinavlere fra Venedig området i Italien. Efter brylluppet overtog parret gården og alle markerne blev samtidig beplantet med vinstokke. I 1980 producerede Martha og Len Brutocao deres første vin og i 1990 blev der bygget et vineri på Bliss Ranch, som der kunne fremstilles en ”Estate Wine”. Med hjælp fra konsulent og vinmager Fred Nickel fik vinene fra Brutocao Cellars pæn succes, og vingården er senere udvidet i både 2003 og 2009.
I dag er det næste generation, som driver vingården, nemlig et fællesskab mellem Lenny, Steve og David Brutocoa, og en ansat vinmager Hoss Milone.
I dag er Brutocao Cellars en større historie med i alt 400 hektar jorder, hvor vinstokkene er fordelt på 4 større parceller;
- Bliss Vineyard, købt af den gamle Irv Bliss i 1943. Her dyrkes Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc, Zinfandel, Merlot, Sangiovese, Barbera og Dolcetto.
- Feliz Vineyard, købt i 1994 af Len and Marty Brutocao. Her dyrkes Chardonnay, Sauvignon Blanc, Syrah, Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Dolcetto, Barbera, Zinfandel og Pinot Noir.
- Philo Vineyard i Anderson Valley, og her dyrkes gårdens Brutocao Pinot Noir.
- Contento Vineyard, hvor der dyrkes Cabernet Sauvignon og Primitivo, og hvor der i øvrigt ligger en gammel, inaktiv guldmine.
Vinen her er fra den sidstnævnte mark, og er lavet på Primitivo druen. Nylige DNA undersøgelser har endelig klargjort, at Zinfandel og Primitivo er en og samme sort. Både italienere og amerikanere holder dog stadig fast i, at der er tale om to forskellige sorter. Årsagen skal selvfølgelig findes i, at Zinfandel er blevet et varemærke for amerikanerne, mens Primitivo er et væremærke i Apulien. Hos Brutocao Cellars dyrker man både Zinfandel og Primitivo, men det skyldes måske sammensmeltningen af en amerikansk og en italiensk familie.
Og der er tale om en rigtig amerikaner, i næsen er der blommer, chokolade, vanilje, lidt tobak og masser af sødme. I munden er vinen mere af samme slags. Det første der slår én er sødmen, som nok er en smule mere “amerikansk” end den ville være her på vores breddegrader i Europa.
Det er en fyldig vin med sødme, chokolade, meget jammy, blommer, overmodne mørke bør og vinen er super fløjlsblød. En rigtig crowdpleaser, og en vin alle vil synes bare er rigtig god. Konen var da også helt solgt. Det italienske islæt er måske svært at få øje på, og min eneste anke er nok, at vinen måske er en smule til den søde side. Men godt smager den sgu.
Fås hos Bevco til 196,50 kr.
Først på måneden smagte vi også denne Barolo fra SenZanome, men der havde vinen desværre prop. Leverandøren var dog kvik, og fik hurtigt leveret en ny flaske … og sikke en forskel. Var vi en smule i tvivl, da vi smagte den første vin, så blev tvivlen dog hurtigt udryddet, for her kunne vi virkelig smage, hvordan vinen rigtigt skulle smage.
Sidste vin fra bestyrelsesmødet var denne Triple C fra det kendte vinhus Santa Rita i Chile.
Med næste vin tog vi et stort spring til byen Willunga i McLaren Vale i Australien. Her finder vi Marius Wines, en ganske lille vingård, som drives af Roger Pike.
Mandag bød på et bestyrelsesmøde, hvor vi fik serveret 7 forskellige vine, så dem smider jeg lige et par anmeldelser af her på bloggen.
Med næste vin er vi i Italien, eller nærmere byen Panzano in Chianti omkring 30 km. syd for Firenze i Toscana. Vinhuset hedder Le Cinciole og ejes af ægteparret Valeria Viganò og Luca Orsini. Jeg har tidligere skrevet om en anden vin fra dette vinhus, nemlig deres 
Lørdag gæster, så jeg bringer lige et par indslag om vinene fra denne aften.
Far er glad … meget glad, for der er igen Spätburgunder i glasset og fra et vinhus, der hedder Weingut Bæder.
Lidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.
Med næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.