Næste vin var en amerikaner … en Cabernet Sauvignon fra Château Ste. Michelle, som ligger i Columbia Valley i Washington States, et af de meget spændende vinområder i verden. De første kommercielle tilplantninger blev pioneret i 60’erne af netop Château Ste. Michelle, kraftigt ansporet af den store, amerikanske ønolog, den nu afdøde Andre Tchelistcheff.
Vingården Château Ste. Michelle har sine rødder helt tilbage til 1912, hvor ejendommen blev bygget af tømrer og baron Frederick Stimson, men først langt senere begyndte vinproduktionen.
Det skete under navnet “Ste. Michelle Vintners, og produktionen blev ledet af den legendariske vinmager Andre Tchelistcheff fra Californien. De første vinstokke fra Ste. Michelle Vintners blev plantet på Cold Creek Vineyard i 1972, og denne vinmark er den dag i dag én af de ældste og mest anerkendte vinmarker i staten.
I 1976 blev der bygget et decideret slot til vingården … fransk inspireret selvfølgelig …. og samtidig ændrede vingården også navnet til Chateau Ste. Michelle. Vingården voksede herefter stødt, og ejer i dag 575 hektar vinmarker i Columbia Valley fordelt på 4 større lokationer, Cold Creek, Canoe Ridge, Horse Heaven og Indian Wells.
Chateau Ste. Michelle har deres produktion på 2 lokationer, hvor den ene vingård er afsat til hvide og en anden til de røde vin. På “slottet”, som ligger i byen Woodinville laves de hvide vine, mens de røde vine laves på godsets vingården Canoe Ridge Estate Winery i den østlige del. Hoved vinmager er Bob Bertheau sammen med Raymon Mckee og Vendy Stuckey
Chateau Ste. Michelle har siden modtaget nogle af de højeste udmærkelser i branchen, herunder “Vin Brand of the Year 2008” af Market Watch Magazine, “American Winery of the Year 2004” fra Wine Enthusiast og “2005 Winery of the Year” af Restaurant Wine. Vingården kombinerer traditionel vinfremstilling med moderne, innovative metoder og er bedst kendt for sine prisbelønnede Riesling, Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon.
Duftmæssigt masser af sol, marmelade, solbær, vanilje. Smagsmæssigt meget blød, stor fylde, mørke bær, cremet, mælkechokolade, men fortsat en fin balance mellem det søde og syren i vinen. En vin med masser varme.
Købt hos Randers Vinhus til 169 kr.