Vinen til hovedretten blev en gammel kending, nemlig Petalos del Bierzo fra den fabelagtig dygtige vinmager Alvaro Palacios. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange … sidste gang dog i en årgang 2009. Men her har vi vinen i en årgang 2012.
Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.
Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.
Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.
I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.
I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.
Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!
Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.
Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía, som denne Petalos del Bierzo også er lavet på. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.
Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.
Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.
Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk. Mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på franske egetræsfade i 4 måneder. Klares med æggehvider, før den tappes på flaske.
Duftmæssigt er vinen skøn rustik og landlig. Der er mulle kælder, vanilje, blæk … sidstnævnte dog ikke voldsom, enebær, et strejf af rosiner og blommer, lakrids samt en meget kraftig og intens mørk frugt. Smagsmæssigt er vinen meget frugtrig med mørke bær, er rund og blød … måske en anelse flad i udtrykket, men smager sgu bare godt.
Forhandles af Vinspecialisten, pris 140 kr.
Rating 4,5/7 
Næste vin i række blev denne Arboleda Pinot Noir fra Viña Arboleda … et lille sideprojekt for Eduardo Chadwick, og dermed reelt ejet og styret af Viña Errazuriz.
Efter lørdagens kitschede rejecocktail efterfulgte denne Pinot Noir Buhler Charme fra Weingut Duijn Rieslingen fra Hensel. Weingut Duijn er et hus jeg har smagt flere gange og denne Pinot Noir Buhler Charme har jeg også tidligere skrevet om her på bloggen, blot i en årgang 2009. Her en frisk årgang 2011.
Fredagens Spätburgunder blev denne Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft … og endda Premimum. En besynderlig én af slagsen og fra vinhuset Geschwister Schuch, som ligger ved byen Nierstein, lige opad Rhinen omkring 15 kilometer syd fra Mainz i Rheinhessen.
Mine tirsdage byder normalt på en vin på jobbet … men de sidste to tirsdage har det været vine, som jeg har skrevet om tidligere. Det var det ikke i dag, hvor vinen var denne Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru … andenvinen fra Château Fombrauge.
Weekenden bød da også på lidt vin … og det blev denne Ribera del Duero vin Celeste Crianza, fra Miguel Torres … det kæmpestore vinhus i Spanien.
Med næste bourgogne rykkede vi et niveau op ad klassifikations stigen, nemlig til en Premier Cru vin fra Louis Jadots hjemmebane … byen Beaune, hvor vinfirmaet også har deres hovedsæde.
Jeg smagte 3 hvidvine fra Jadot torsdag, og denne Chablis var nummer to i rækkefølgen, klassisk Chablis med god tørhed og helt anderledes i udtrykket end den første vin.
Fredag … og konen næsten skriger på vin. Heldigvis har jeg lige modtaget en pakke for 
Hvor har jeg dog drukket meget Errazuriz igennem tiden … herunder deres topvin La Cumbre flere gange. Men mærkelig nok ikke i lang tid, og tilsyneladende ikke i løbet af de seneste år, for jeg har ikke skrevet meget om vinhuset Viña Errazuriz her på bloggen. Det roder vi bod på med denne Syrah Single Vineyard fra vinhuset.