2006 Weingut Henrik Möbitz, Kanzel Spätburgunder, Baden, Tyskland

Mere Spätburgunder … og en fantastisk én af slagsen, nemlig denne Kanzel Spätburgunder fra Weingut Henrik Möbitz, som er en ganske lille hobby-vinbonde, som holder til i byen Freiburg i vinregionen Baden. Hans vine bliver også kaldt Garage Deluxe … for ved siden af har Henrik nemlig arbejde som kemisk forsker på medicinalvirksomheden Novartis i Basel.

Vinproduktionen er således kun på deltid, og derfor titulerer DWI (Deutsche Wein Institut) også Henrik Möbitz som “Hobby Winzer”. Han siger, at det er deres måde at drille ham, fordi han er så lille og har et sideerhverv.

Möbitz har da også alene lidt over én sølle hektar og producerer årligt omkring 2.000-3.000 flasker vin, fordelt på pt. 5 vine, nemlig vinene Kœpfle, Kapelle og Kanzel på Spätburgunder samt Kapelle og Kanzel på henholdsvis Gewürztraminer og Weissburgunder (Pinot Blanc). Navnene på vinene kommer fra nogle af de parceller, som ejes … nemlig Kanzel, Kœpfle, Kapelle, Oelberg og Steinberg.

Vinhuset er reelt startet tilbage i 1996, hvor Möbitz startede med 10 liters glasballoner i badeværelset. I dag drives vinhuset sammen med hustruen Gabriele og hjælp fra en række af deres fælles venner, nemlig Stephan, Susi og Jürgen, Ingrid og Bernhard, Edmund, Achim, Robert, Marek og Bogdan. Og det lille vinhus har udviklet sig til en af de mest succesrige, professionelle garage vinproducenter i hele Tyskland.

Det skyldes bl.a. Henrik Möbitz’ perfektionistiske tilgang til vindyrkning og vinproduktion, som kommer fra ophold hos vinbønder i Bourgogne, bl.a. Domaine Jean Yves Bizot. Fra Bizot har Henrik også fået en række Dijon Pinot Noir kloner … bl.a. fra Jean Yves Bizots’ Echezeaux marker.

Den perfektionistiske tilgang gælder også i marken, hvor han bl.a. klippe de druer, som bliver angrebet af eddikefluen Drosophila suzukii, og allerede i gang med at gære. Ved klipningen klippes de angrebne druer ud af klasen én for én … en langtfra let opgave. Derudover skal alle høstede druer sorteres i to forskellige spande. De perfekte klaser skal gæres med stilke, mens de mindre flotte klaser skal afstilkes først.

Her har vi Möbitz’ Spätburgunder fra Kanzel marken. Markens navn kan oversættes til prædikestolen. Vinen har lagret på nye barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke se. Vinen laves i sagens natur i meget små mængder, fx 820 flasker i årgang 2011.

I glasset meget lys, transparent med let brun/orange kanter. Duftmæssigt en lille perle med animalsk kostald, hindbær, jordbær, lethed, blomster, krudt og nytårsskyts, eg, røg og mineraler. Hvor er det god elegant. Smagen er blød, fin og sart. Det er voldsomt elegant med hindbær, bløde tanniner, let peber … og hvor er letheden bare fantastisk. Det her er altså rigtigt godt.

Forhandles af Krone Vin, men har ikke fundet en pris. I Tyskland koster vinen 22-28€.

Rating 5,5/7  

Er Spätburgunder aka. tysk Pinot Noir vinens grimme ælling?

Læserne her på bloggen er bekendt med min forkærlighed for … ja, vel nærmest åbenlyse forelskelse i tysk Pinot Noir … eller Spätburgunder, som tyskerne oftest kalder druen i der grosse broderland hinten.

Jeg har endda udråbt hver fredag til officiel Spätburgunder dag her på bloggen … selvom det nogle gange kniber med på ugentligt basis at finde nye flasker med disse herlige dråber.

Som vinnørd lykkes den mission imidlertid som regel, hvis man ved, hvor man skal lede. Der findes nemlig flere vinimportører, som forhandler tyske vine … herunder også Spätburgunder … selvom vinen herhjemme og i mange andre lande slet ikke har fået den udbredelse, som den rettelig fortjener.

Det kan vi få bedrevidende vinelskere så selvfølgelig bare nyde. For det gør efterspørgslen mindre og – alt andet lige – holder priserne på et fornuftigt niveau. Hvem siger også, at målet egentligt er, at vinene skal udbredes mest muligt?

Tja, det ligger vel i menneskets natur at hige efter anerkendelse og respekt, og der er tyske vinbønder vel ikke anderledes end os andre? Jeg ville gøre det samme. Derudover skal den kommercielle side selvfølgelig heller ikke overses, for mere udbredelse vil ganske givet også betyde øget indtjening. Og som man jo siger; money makes the world go around.

Hvordan kan det så være, at Spätburgunder ofte bliver overset, når der skal handles vin og at disse vine ikke har fået det helt store gennembrud? Ja, inspireret af et Spätburgunder seminar på Nimb den 25. november med Master of Wine Anne Krebiehl og hostet af Tysk Vinkontor, så skal jeg her komme med nogle bud på, hvorfor Spätburgunder fortsat er overset … men voldsomt på vej frem.

Anne Krebiehl drikker Spätburgunder

Ukendt og latterliggjort

Pinot Noir vinene fra Bourgogne altid har været verdensberømte. Bourgogne bliver omtalt som stedet, hvor verdens største vine på Pinot Noir laves. Derimod er vinene på samme drue … blot lidt nordligere i Tyskland nærmest blevet hånet og latterliggjort.

Og det jo ellers ikke fordi, at de to vinområder ligger så langt fra hinanden. Bourgogne ligger på 47,02 højdegrad, men Tysklands sydligste vinområde Ihringen i Baden ligger på 48,02 højdegrad blot et par hundrede kilometer fra Bourgogne.

Det har imidlertid ikke afholdt kritikkernes spot. Den verdensomspændende vinguru Robert Parker udtalte for ikke mindre end 12 år siden – nemlig i 2002 – følgende om tysk Pinot Noir; ” … a grotesque and ghastly wine, that tastes akin to a defective, sweet, faded, diluted red Burgundy made from an incompetent producer”. Det kan oversættes til noget i retning af … en grotesk og modbydelig vin, der smager som en defekt, sød, falmet og fortyndet rød Bourgogne fremstillet af en inkompetent producent! Ta’ den.

Selv mange danske vinsider på internettet omtaler ikke tysk Pinot Noir, når de bedste vine på denne druer skal fremhæves. Fx skriver Vinlex.dk; ”Som hovedregel kommer de bedste vine på Pinot Noir fra Bourgogne i Frankrig, Californien og Oregon i USA samt Marlborough på New Zealand”. Ikke et eneste ord om Tyskland.

Og Vinlex forsætter med denne tabel:

Vinregioner
Her er der heller ikke et eneste ord om vinregioner med Pinot Noir i Tyskland. Det må være en ommer. Men det viser med al tydelighed, at der ikke er særlig stor bevågenhed om Spätburgunder … selv fra vineksperter, som ellers burde være med til at udbrede viden om alle slags vine fra alle lande.

Derudover hænger 1980’ernes store produktion af billig og intetsigende Liebfraumilch selvfølgelig også fast i mange danskeres bevidsthed, når vi snakker tysk vin … og rigtig mange kender slet ikke til de røde vine fra Tyskland. Og det påvirker selvfølgelig valget, når vi står i vinforretningen eller i supermarkedet.

Begrænset eller intet udvalg i dagligvarehandlen

Og der støder vi på næste udfordring, idet udvalget af Spätburgunder i supermarkederne er yderst begrænset … og ofte ikke eksisterende. Da 80% af al vin, som sælges i Danmark, sker via supermarkedskæderne ejet af Coop, Dansk Supermarked og Super Gros, så er det selvfølgelig en udfordring for udbredelsen af Spätburgunder.

Jeg har i dag foretaget en ganske lille og ganske ustatistisk, uvidenskabelig undersøgelse, hvor jeg var forbi 5 supermarkeder, nemlig Rema 1000, Brugsen, Føtex, Fakta og SuperBest. Resultatet er nok meget sigende … men ganske nedslående, idet jeg ikke fandt en eneste tysk vin på Pinot Noir, mens jeg fandt 8 vine på Pinot Noir fra Australien og New Zealand.

Jeg havde nok sat min lid til SuperBest, som har en ganske hæderlig vinafdeling … og fandt da også i den tyske afdeling en Pinot Noir fra Burgenland … men Burgenland ligger jo i Østrig, så resultatet blev et skuffende tab på 0-8.

Det er bare ikke godt nok. Nu må supermarkederne komme ind i kampen … og vi forbrugere må efterspørge Spätburgunder … for de kloge siger, at det er forbrugerne, som bestemmer. Opfordringen er hermed givet videre … tag fat i din lokale komis og spørg efter mere tysk rødvin.

Eller endnu bedre … køb dine vine i en rigtig vinforretning.

Og det er ikke fordi, at tyskerne ikke er begyndt at lave både gode og mange vine på Pinot Noir. Tyskland er i dag er tredjestørste producent af Pinot Noir vine, og laver flere af disse vine end både Australien og New Zealand tilsammen. Bare i Baden laves der flere Pinot Noir vine end i hele New Zealand. Det er kun Frankrig og USA, som overgår tyskerne i produktionen af Pinot Noir.

I 1964 havde Tyskland tilplantet 1.839 hektar Spätburgunder, men i 2010 var antallet af marker med druen vokset til hele 11.334 hektar, så der er virkelig sket en udvikling i produktionen.

Men hvorfor når noget af den store produktion så ikke de danske hylder i supermarkederne? Det burde være et perfekt match, idet det danske marked ikke er så stort … set med internationale briller. Dermed kan der velsagtens nemt findes producenter, som vil kunne levere tilstrækkeligt med vine til en dansk supermarkedskæde? Men det sker tilsyneladende ikke … eller i hvert fald i begrænset omfang.

Og så kommer vi vel igen frem til den mikroøkonomiske teori om udbud og efterspørgsel … idet vi forbrugere simpelthen ikke efterspørger disse vine i tilstrækkeligt omfang.

Og det er så bl.a. hér, at jeg kommer ind i billedet … a man with a mission … for hvor går vindrikkere i Danmark dog glip af mange gode oplevelser, når de ikke får Spätburgunder med hjem fra vinbutikken eller supermarkedet.

Navne og etiketter er underlige

En af årsagerne kunne måske være, at Spätburgunder navnet fortsat er relativt ukendt for de fleste, mens Pinot Noir navnet er langt mere kendt. Det nærliggende kunne selvfølgelig bare at ændre etiketterne, så den mere internationale betegnelse fremgik på vinene. Og bevares … flere producenter skriver da også Pinot Noir på deres vine.

Det handler vel om markedsføring. Jeg er nok en traditionalist … og dermed elsker jeg, at producenterne den gamle tyske betegnelse Spätburgunder. Jeg synes også, at det er charmerende at se de gamle, lidt snørklede etiketter, gerne med gotisk skrift og komplicerede navne … men på det punkt var Anne Krebiehl og jeg vist ikke helt enige.

Og hvordan bliver ællingen en svane?

Ja, transformation er faktisk allerede sket. Ællingen er allerede en svane … blot har alle endnu ikke mødt den langhalsede og elegante svane. Kvalitetsmæssigt er der over de sidste 10-15 år sket et betydeligt kvantespring, hvilket skyldes en række forhold, nemlig

  • Udvikling af nye Pinot Noir kloner, hvor tætheden ikke er så tæt. De betyder mindre råd i klaserne, og bedre kvalitet af druerne.
  • Udvikling i produktion og herudover uddannelse og øget fokus på produktionen, bl.a. anført af en række pionerer.
  • Fokus på udvikling af topvine på Spätburgunder. I 2000 fandtes der ikke ret mange Spätburgundere til over 4,50€, og antallet af Grosse Gewächse marker var i 2004 alene 11 stk. I 2014 var antallet steget til ikke mindre end 101 af de bedste marker med Spätburgundere … og priserne på de bedste producenter er også steget markant.
  • Plantning af endnu flere Pinot Noir vinstokke, således arealet med disse druer i dag udgør omkring 11.700 hektar … eller ca. 11,5% af de samlede areal vinmarker i Tyskland. Samtidig har man også øget plantetætheden, så produktionsstigningen reelt er endnu større.
  • Klimaændringerne … selvfølgelig et omdiskuteret emne. Imidlertid kan man – målt på Sothebys årgangsskala – konstatere en fortsat stigning i årgangenes kvalitet og en temperaturstigning på 2 grader igennem de seneste 50 år. Det har bl.a. betydet, at de røde druer i Tyskland klarer sig bedre og bedre.

Det som gør Spätburgunder anderledes end Pinot Noir vine fra andre steder er, at Spätburgunder ikke har én bestemt stil, men derimod er forskellig fra egn til egn og producent til producent. Der findes ikke en stor producent, som er kendt over hele verdenen, men derimod masser af små og individuelle producenter, som ikke producerer massivt store mængder.

Det gør selvfølgelig opgaven med at markedsføre og bevidstgøre køberne om vinene sværere …. men unægteligt også meget sjovere for os forbrugere.

Det gør nemlig, at er man til Spätburgunder, så er der masser af spændende vine at opdage fra forskellige producenter med forskellige kvaliteter, forskellig terrior og forskellige produktionsmetoder.

Og jeps … jeg er til Spätburgunder … og ved Spätburgunder seminaret på Nimb den 25. november blev det bevist, at Spätburgunder er en smuk, flyvefærdig svane.

Bevisførelsen stod 11 fremragende producenter for … nemlig med 11 vine, som Anne Krebiehl havde udvalgt og kommenterede. Det var i smagsrækkefølge disse vine:

Jeg skal selvfølgelig – som vanlig – nok opdatere med links til beskrivelser og anmeldelse af disse vin, når jeg får lagt dem på bloggen.

Så en fantastisk dag for Houlberg. 51 forskellige Spätburgundere, nemlig de ovennævnte 11 i forbindelse med foredraget. Derefter var der adgang til kælderen …  Nimb Vinotek, hvor der kunne smages yderligere 40 forskellige Spätburgunder vine, som ikke har importør i Danmark.

Dér fandt jeg flere små perler, som absolut fortjener udbredelse. Hmmm, måske man skulle overveje at blive vinimportør? De vine skal jeg også nok skrive om.

Sluttelig et stort tak til Michael Gundersen og Karin Hvidtfeldt fra Tysk Vinkontor for et flot arrangement, og så et par fotos fra dagen i staden.

Michael Gundersen
Michael Gundersen er formand for Tysk Vinkontor. Han bød velkommen til Spätburgunder seminaret på Nimb den 25. november med et par ord om den tyske vin.

Anne Krebiehl fortalte om udviklingen
Master of Wine Anne Krebiehl fortalte om Spätburgunder.

Spätburgunder seminar
Spejlsalen i Nimb … med gode og vinkyndige gæster. Jeg sad til bords med en række hyggelige fyre, bl.a. Rasmus Holmgård fra Holmgårds Blog Hip Som Hap (yderst til venstre), Martin Bonde, som er sommelier og har udviklet brætspillet Sommelier (yderst til højre), Rasmus Andersen, som er sommelier hos Erik Sørensen Vin og en række andre rare folk.

Nimb Vinotek
Stemningsfoto fra kælderen Nimb Vinotek, hvor 40 forskellige Spätburgundere var linet up.

2012 Weingut Chat Sauvage, Jeder Zeit Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

Endnu vin fra tirsdag, nemlig denne Jeder Zeit Pinot Noir fra vinhuset Chat Sauvage, som jeg har skrevet om et par gange her på bloggen, og som jeg ofte har været ganske begejstret for.

Weingut Chat Sauvage i Rheingau ligger i Geisenheim/Johannisberg og ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.

For at et sådant vovestykke skulle kunne lykkedes, var Günter Schulz helt bevidst om, at intet kunne spares, og at det derfor kun var de bedste vinmarker, som var interessante til et sådant prestigeprojekt.

Det er dog sjældent, at den type mark kommer til salg, og det var derfor først i år 2000, at han købte sin først parcel på vinmarken Johannisberger Hölle. Siden er det blevet til 7,5 hektar fordelt over seks vinmarker, hvoraf der på 60% dyrkes Pinot Noir, på 35% Chardonnay og på 5% Riesling.

På Chat Sauvages vinmarker holdes udbyttet nede på ca. 1 kg druer pr. vinstok. Man er yderst selektiv med, hvilke druer der går i mosten, så der håndsorteres både ved selve plukningen og ved ankomsten til vineriet, dvs. store ambitioner og små mængder.

Efter presningen foretages førstegæringen på ståltanke, hvorefter vinen – såvel de grønne som de blå druer – lægges på franske egetræsfade i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted. Chat Sauvages samlede årsproduktion ligger på ca. 28.000 flasker, fordelt på 11 forskellige rødvine, én hvid, 2 rosé og én sekt. Og det er også de røde, som er de mest interessante.

De røde Pinot Noir er delt op i 3 serier, en Gutsweine (det er denne Pinot Noir), 5 Ortsweine og 5 Lagenweine. Vinen er lavet med traditionel gæring på ståltanke, hvorefter 40% af vinen lagrer på brugte fade. Vinen aftappes uden filtrering.

Duftmæssigt er vinen mere rustik end de vine, som jeg tidligere har fået fra Chat Sauvage. Der er hindbær, eukalyptus, mint, røg, bacon og lidt skarp. Smagen er meget anderledes end dagens to første Spätburgundere, mere voluminøs med blæk, babybræk og en lidt speciel smag. Hmmmm, den skal jeg tænke over. Lidt et sted mellem 3,5 og 4 i rating og klart den ringeste fra vinhuset. Til sammenligning gav jeg deres 2007 Pinot Noir Johannisberger Hölle hele 6 Thumbs Up, så huset kan bestemt lave vin.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 160 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Weingut Salwey, Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg, Baden, Tyskland

Med næste vin rykker vi en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Wolf Dietrich Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 2009 udgave af denne Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg.

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey, selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr. I løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen”, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone og mor hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hunden Pino også er indblandet i vinfremstillingen.

Vinen her kommer fra Käsleberg, men der er dog ikke tale om en GG vin, men alene en vin fra husets basisserie, dvs. en Gutswein. Men det gør nu ikke vinen ringere … for det er sgu gode sager.

I næsen er der røgede toner, kaktus og ristede kastanjer sammen med et skønt animalsk strejf af kostald, sødme, mildhed, vanilje …. uhmmmm. Lækker næse. Smagen har en dejlig ren frugt med hindbær, mineralitet og god balance mellem en blid syre og sødmen. Dejlig vin.

Forhandles af Det Tyske Vinhus, men har ikke fundet en pris der. På vingården handles vinen til 11,60€ … eller ca. 86 kr., og det er rygende billigt for denne vin.

Rating 5/7 

2009 Weingut Deutschherren-Hof, Spätburgunder Barrique, Mosel, Tyskland

I byen Trier ved Mosel finder vi vingården Deutschherren-Hof med tilhørende Weinstube …vinrestaurant, og de står bag denne Spätburgunder Barrique, som var første vin ved Tysk Vinkontors store Spätburgunder seminar på Nimb i tirsdags.

Weingut Deutschherren-Hof ejes og drives af Ægteparret Albert og Marianne Oberbillig sammen med sønnen Sebastian. I dag det det dog primært Sebastian, som står for vinproduktionen, mens forældrene passer vinstuen/restauranten.

Albert Oberbillig er 5. generation på vingården og har drevet den i over 30 år.

Sebastian er således 6. generation og har siden 2006 stået for vinproduktionen. Og han har stået i god lære, bla hos Weingütern Weegmüller, Reichsgraf von Kesselstatt og Schlossgut Diel.

Han tog sin uddannelse til ønolog i Geisenheim og har derudover arbejdet hos Weingut Bründlmayer i Østrig, Vavasour Wines i New Zealand og Wines of Germany i London.

Et af de vigtigste projekter for Sebastian efter overtagelsen har været tilplantningen af marken Deutschherrenköpfchen, som har den bedste placering i Trier. Marken er ekstrem stejl og stenet. Det var nok også årsagen til, at marken havde lagt fuldstændig brak indtil 2006, hvor Sebastian startede med at rydde op og plantede nye Riesling vinstokke.

I alt har Weingut Deutschherren-Hof 9 hektar vinmarker, nemlig markerne Deutschherrenköpfchen, Deutschherrenberg, Burgberg og Jesuitenwingert.

Her har vi husets Spätburgunder “Im Barriques Gereift”, som er lavet på de bedste druer og lagret 14 måneder på brugte egetræsfade fra Bourgogne.

Duftmæssigt er denne Spätburgunder ikke så animalsk, men byder ellers på de herlige Pinot dyder, hindbær, jordbær, let krydret … der fornemmes lidt syre og der er fin kølighed i stilen og mineralske noter. Smagen er en smule stram, men der er en fin ren frugt, er let krydret, elegant … men også lidt flad i udtrykket. Men hvor er Spätburgunder dog dejligt.

Forhandles af Tysk Vin Klub, pris 115 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Terras de Alter, Trincadeira Zero SO2, Alentejo, Portugal

Lørdag aften … anden vin. Det blev denne Trincadeira Zero SO2 fra vinhuset Terras de Alter … eller helt præcis Terras de Alter Companhia de Vinhos. Vi er i Portugal, helt præcis i byen Fronteira i Alentejo.

Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. er etableret via en sammenlægning af to landbrugsvirksomheder, Sociedade Agrícola DAS Antas og Sociedade Agrícola do Monte Barrão. De to landbrugsvirksomheder er ejet af to af de mest traditionelle familier i Alentejo, nemlig familien Roquette og familien Castel-Branco Borges, som begge har århundreders erfaring indenfor landbrug og vinproduktion.

Til projektet Terras de Alter fik de knyttet ønologens Peter Brights selskab Pink Living. Målet er at lave et slagkraftigt selskab for produktion og international markedsføring af vine fra Portugal.

Peter Bright havde i forvejen et omfattende CV inden for produktion og international markedsføring af vin. Peter Bright er fra Australien og startede efter endt uddannelse hos Lindmans i Australien og har efterfølgende været hos en lang række vinhuse i Portugal. Han var bl.a. årets vinmager i 1992 i Portugal indenfor rødvine.

Hos Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. bruges der druer fra en lang række producenter i både Alter do Chão og Fronteira regionen, men derudover hentes der også druer fra leverandører i hele Alto Alentejo.

Denne Trincadeira Zero SO2 er – som navnet antyder – lavet på druen Trincadeira og herudover uden brug af SO2, hvilket betyder Sulfur dioxide, altså uden tilsætning af sulfitter.

Druen Trincadeira er ikke så kendt. Den hedder også Tinta Amarela og bruges mest i produktion af portvin. Druen er kendt for sin mørke farve og dens anvendelse har været stigende i de seneste år, og i Alentejo regionen er det en af de mest plantede druesorter. Vinen på Trincadeira har en tendens til at være fyldig og rige, med aroma af brombær, urter og blomster.

Første gæring er sket ved 20-29 grader i rustfrie ståltanke, mens den malolaktiske gæring er sket i amerikanske egetræsfade. Vinen trækker hele 16% i alkohol. Lad os se, om det er noget, som kan smages.

Krydderurter … tørrede krydderurter er første indtryk i næsen. Det er også mørke bær … ellers lidt skarp syre, som ikke er voldsomt behagelig. I smagen er der sådan set smæk på frugten. Meget voluminøs frugt … næsten helt marmelade, men alkoholen forstyrrer også en del. Der er samtidig god tørhed, lidt lakrids … næsten engelsk lakrids. Der er en smule sødme … som får fint modspil af syren og alkoholen, men helt lækkert bliver det aldrig.

Købt hos Glud Vin, pris 109 kr.

Rating 3/7  

2012 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Jules Rochebonne, Rhône, Frankrig

Uhmmmm, lækker vin. Det er lørdag aften. Hovedet er lidt påvirket efter sjov julefrokost hos Randers FC i går. Den ældste søn har en kæreste … eller potentiel kæreste (hvad ved jeg) på besøg … tænk at han allerede er så stor. Og sikke en sød pige. Hvor bliver tiden dog af?

I stegesoen er der simremad … svinekæber, og hertil en mos af rodfrugter samt en rødbedesalat med lakrids og flødedressing. Hvilken vin kunne gå hertil?

Jamen … Rhône selvfølgelig og gerne god Rhône. Og der er lige præcis hvad denne vin er … god Rhône. Vinen er denne special cuvée Côtes du Rhône Jules Rochebonne fra vinhuset La Bastide Saint-Dominique, som ligger ved byen Courthézon. En rigtig charmerende vin … og samtidig et fornuftigt køb.

La Bastide Saint-Dominique blev grundlagt i 1976 af Gérard og Marie-Claude Bonnet. Selve vingården er beliggende i et gammelt kapel fra det 16. århundrede – ved foden af Châteauneuf-du-Papes bakker. Området er præget af den stærke mistralvind og den næsten uudholdelige sommervarme.

Det er fra disse unikke omgivelser, at Gérard og Marie-Claude – sammen med deres søn, Eric – producerer alle deres vine. Jeg mødte Eric til Jysk Vin sidste vinfestival. En meget stille, genert og behagelig mand. Det var faktisk dér, at jeg første gang smagte denne Côtes du Rhône Jules Rochebonne. Anden gang var i onsdags på Restaurant Østergade 1 … så i dag er dermed tredje gang.

Eric Bonnet har for få år siden overtaget domænet efter forældrene. Hans kone Julie Moro arbejder på kontoret. Gérard bor på domænet og arbejder i vinmarkerne fra tidlig morgen.

Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. For at få det bedste ud af de forskellige druesorter anvender La Bastide Saint-Dominique moderne udstyr i kombination med traditionelle teknikker for vinproduktion. Afgørende beslutninger i forhold til dyrkning tager derfor bl.a. udgangspunkt i den specifikke jordbundstype.

Druerne høstes manuelt og udvælges to gange – første udvælgelse sker i selve vinmarken, mens anden udvælgelse foregår, når druerne ankommer til vingården. Herefter afstilkes druerne og vinificeres i temperaturregulerede tanke. Drueskallerne er i kontakt med mosten imellem to og fire uger – alt afhængigt af druetype og årgang.

Markerne er fra 2014 certificeret agriculture biologique. I 2013 har Erik Bonnet lejet marker fra en producent i Cairanne og lavede i 2013 sin første årgang herfra

For Eric Bonnet er det vigtigt, at såvel dyrkning som lagring foregår med respekt for deres vine, hvorfor også sidste etape – når vinen tappes på flasker – foretages på selve vingården.

Udover vinproduktionen, så driver familien også udlejning af værelser for vintørstige turister.

Côtes du Rhône Jules Rochebonne er lavet på 80% Syrah og 20% Grenache og alle druer er udvalgt fra de bedste områder – primært placeret i ”Champovin” og ”Bois Lauzon” – på nord- og sydvendte bjergskråninger med stenet jord. Selve vinstokkene er mellem 15 og 35 år gamle. Vinen er opkaldt efter bedstefaderen Jules Rochebonne.

Efter manuel høst afstilkes de udvalgte drue og vinificeres i temperaturkontrollerede ståltanke ved maks. 28 grader. Vinen lagrer derefter i 18 måneder – for Syrah i egetræsfade og for Grenache i cementtanke. Herefter laves den endelige blanding og tapning på flaske.

Og duftmæssigt er vinen intens og varm med mørkerøde bær, lakrids, let animalske toner, våde papkasser og lidt krydderier. Smagsmæssigt en vinen godt proppet med bær, tørhed, peber, lidt bitterhed i kombination med fedme … næsten som en Châteauneuf-du-Pape … og herlig rund, mørk og lækker. Det er en klassevin, som jeg bestemt gerne anbefaler. Også en herlig vin til efteråret.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr., men kun 99 kr., hvis du køber 6 flasker. Den må blive en storsællert.

Rating 5/7  

2013 Cantine San Giorgio, Diodoro Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Tirsdagens sidste vin blev igen en italiener, nemlig denne Diodoro Primitivo di Manduria fra det historiske vinhus Cantine San Giorgio, som – mærkeligt nok – ligger i byen San Giorgio Jonico en 5-10 kilometer øst for havnebyen Taranto … i Tarantoprovinsen. Ja, vi er selvfølgelig i Italiens hæl Apulien … eller blot kaldet Puglia.

Cantine San Giorgio er grundlagt i 1962 … oprindeligt som et kooperativ. Efter nøje overvejelser købte Tinazzi-familien vingården i 2011 med håb og hensigt om at videreudvikle og forfine vingårdens vine med fokus på at maksimere potentialet af de typiske, lokale druesorter.

Tinazzi-familien kommer fra Veneto og driver i alt 4 vingårde i Italien, nemlig Cantina Tinazzi og Tenuta Valleselle i Veneto samt Feudo di Santa Croce og så Cantine San Giorgio i Apulia. De sælger også lækker vin fra Abruzzo under mærket Poggio al Santi og vin fra Sicilien under mærket Vignali Roccamora.

Det var Eugenio Tinazzi, som startede familieforetagendet i 1960, da han startede med vinproduktion i Cavaion Veronese ved Gardasøen. I dag er det de næste generationer, som driver de fire vingårde, nemlig Eugenios søn Gianandrea Tinazzi og hans børn Giorgio og Francesca Tinazzi.

Siden overtagelsen af Cantine San Giorgio har de markeret vinhuset som provinsens flagskib med et sortiment af specielt rødvine på de klassiske syditalienske druer Primitivo, Malvasia Nera samt Negroamaro.

Tinazzi-familien er vi også stødt på før her på bloggen, nemlig da jeg smagte én af deres vine fra Veneto, en 2010 Casa Vitivinicola Tinazzi, Corvina della Provincia di Verona.

Cantine San Giorgios vingård kaldes Torre Vinaria, og den er kendetegnet ved et 21 meter højt, hvidt  tårn. Det ligner et gammelt kontroltårn for flytrafik, men er blevet symbolet på Cantine San Giorgio.

Ejendommen har derudover 6 store kar lavet i beton … ét som ligger under jorden og fem over jorden. Cement eller betonkar er blevet meget populære igen i de seneste år, primært på grund af deres evne til at opretholde temperaturen af ​​vin konstant takket være tykkelsen af cementen.

Diodoro Primitivo di Manduria er husets top Primitivo, der fremstilles på de ældste vinstokke – alle på mellem 50-60 år. Druestokkene giver i så høj en alder meget få druer pr. vinstok, men til gengæld er koncentrationen desto større. For at bevare den rene saftige druekarakter, så vælger Tinazzi-familien udelukkende at lagre vinen på ståltanke i 12 måneder.

Og der er sgu frugt for skillingerne i denne vin … næsen er kraftig med blommer, modne mørke bær, balsamico, vanilje, pibetobak, kakao og karamel. Smagen er blød, fyldig og opulent med kaffebønner, kakao, blommer, blåbær, sødme, fylde … let marmelade og meget sød. Sødmen er måske lidt vinens svaghed, for det bliver en anelse sødt … næsten helt amerikansk Zin … men ganske fornøjeligt og bestemt en dejlig vin. En vin, som vil tiltale rigtig mange … og en vin, som er perfekt til den kommende kolde tid. Bør nydes med et tæppe over, ild i pejsen og sne udenfor. Hmmmm.

Forhandles af Vinova, normalpris 125 kr.

Rating 4,5/7  

2009 Bodegas del Rosario, Lorca Monastrell, Murcia, Spanien

Fra det sydlige Italien til det sydlige Spanien, hvor vi byen Bullas finder vinhuset Bodegas del Rosario, som står bag denne Lorca Monastrell. Vi er i området Murcia, hvor appellationen  DO Bullas – Denominación de Origen Bullas – er én af de få og forholdsvis ukendte appellationer. De øvrige er bl.a. DO Jumilla og DO Yecla.

Bodegas del Rosario … eller Bodegas Cooperativa del Rosario er et kooperativ, som blev grundlagt i 1950 af 1.200 vinbønder i området. Kooperativet er endda nabo til det lokale Bullas vinmuseum, som også er stiftet tilbage i 1950 og som fortæller om vinfremstillingen i området i mere end 300 år.

Bodegas del Rosario producerer vine fra omkring 1.100 hektar vinmarker og laver i alt 27 forskellige vine, hvoraf denne Lorca Monastrell er én af vinene. Samlet produktionskapacitet er omkring 3 mio. liter vin.

Produktionsfaciliteterne er opdelt i tre haller, hvor der er moderne teknologi med rustfri tanke med en kapacitet lige fra 15.000 til 100.000 liter, fuldt programmerbare og automatiseret kontrol af gæring temperatur og pumpning. Der er selvfølgelig et stort ønologiske laboratorie og derudover en kælder med over 600 egetrædsfade, hvor vinene kan lagres. Der bruges både franske og amerikanske fade.

Der laves tre Lorca vine, en top Monastrell Selección, en på Shiraz og så denne “almindelige” Lorca Monastrell, selvfølgelig lavet på 100% ren Monastrell … eller Mourvèdre, som vi bedre kender druen under. Vinen er lavet af husets ønolog og vinmager Luis Javier Pérez Prieto og vinen har fået navnet Lorca efter den berømte spanske forfatter Federico Garcia Lorca.

Duftmæssigt et varmt udtryk med krydderbuske, tør jord, jordbær, fennikel og lidt blomster. Smagen er røde bær, kanel, krydderurter … meget let og lidt neutral, men værre er, at den også virker lidt syntetisk og gløggagtig … hmmm, lidt en skuffelse.

Købt hos Gourmondo i Tyskland, pris 5,95€ … eller ca. 44 kr.

Rating 2,5/7  

2012 Villa Albius, Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Tirsdag bød på mere vin … familien på besøg, og jeg åbnede fluks et par flasker, heriblandt denne Nero d’Avola fra vinhuset Villa Albius, som ligger ved byen Acate i Ragusa provinsen. Og det er på Sicilien, endda den sydlige del af Sicilien, blot 3 kilometer fra det blå Middelhav.

Vinhuset er grundlagt i 2003, da Gruppo Mezzacorona købte 621 hektar jord ved Acate i Silicien inkl. et gammelt siciliansk hus. Huset stammer oprindeligt fra 1600-tallet og har tidligere tilhørt nogle fornemme familier som Biscari, Enriquez og Lanza Filingeri. I dag anvendes ejendommen også fortsat som sommerresidens for flere af de lokale familier.

Arkæologer havde i 1984 på dette sted fundet nogle ruiner fra et romersk hus, der havde tilhørt en gammel, kendt romersk familie … og denne familie hed Albius, så det blev også navnet på vinhuset.

Rettelig ejes Villa Albius af Nosio S.p.A., som er grundlagt i 1994, men Nosio ejes primært af Gruppo Mezzacorona. Og det firma er et større foretagendet … med en omsætning på over 1 mia. kr. Udover Albius ejer Nosio også en anden vingård på Sicilien, nemlig Feudo Arancio og samlet har disse to vingårde over 1.000 hektar vinmarker på Sicilien.

Mezzacorona Società Cooperativa Agricola har samlet over 2.600 hektar vinmarker over de meste af Italien og producerer vine under navne som Mezzacorona, Rotari, Tolloy, Castel Firmian, Feudo Arancio Stemmari, Nota (Grappa), Castello di Querceto, Nannetti og Righetti. Der produceres også æbler under navnet Valentina.

Villa Albius producerer på deres 621 hektar vinmarker druesorterne Nero d’Avola, Inzolia, Grillo, Frappato samt de internationale druesorter Chardonnay og Syrah.

Her har vi deres Nero d’Avola, lavet med 5 dages udblødning efterfulgt af gæring af mosten i 8 dage ved 25 grader. Herefter alene lagret 12 måneder i ståltank. Meget mere kan jeg vist ikke fortælle om vinen.

Duftmæssigt efterlader vinen et lidt støvet udtryk med røde bær, granatæbler … ellers lidt neutral. I munden lidt tynd, syrlig … let kirsebær og uharmonisk. Syrlig og bider dig lidt haserne. Hmmm, slet ikke min kop te … virker lidt tynd, skæv og ugæstfri.

Fået mit eksemplar i gave, men sælges ellers via mange blomsterhandlere … hmmm, pris der omkring 50-70 kr.

Rating 2/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger