N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Oloroso Vors 1730, Jerez, Spanien

Udtur, skuffelse og sur røv. Ja, det er sgu denne Oloroso Vors 1730 sherry fra Bodegas Álvaro Domecq, som jeg taler om. Jeg var ellers helt oppe at ringe, da jeg på Bryghuset Vendia smagte søstervinen Pedro Ximénez 1730 fra samme hus … en ganske fantastisk, tyktflydende sød nektar.

Det betød også, at jeg til nytårsaften bestilte (og drak) endnu en flaske Pedro Ximénez 1730 og samtidig bestilte denne Oloroso Vors i en naiv tiltro til, at den nok var nogenlunde hen i samme boldgade.

Imidlertid er dette noget helt andet … og havde jeg vidst noget om sherry, så var dette sikkert børnelærdom. Men det gør jeg ikke.

Der findes tilsyneladende forskellige typer sherryer. Oloroso er tør sherry, der lagrer uden flor. I begyndelsen tilsættes alkohol så florlaget ikke dannes, og derved får den en mere fyldig og oxideret smag. Pedro Ximénez … ofte blot kaldet PX er derimod en meget sød sherry udelukkende på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset.

Men de to sherryer er som nat og dag. Men så lærte jeg den lektie.

Nå, men lad os inden mine smagsnoter komme lidt omkring Bodegas Álvaro Domecq, som selvfølgelig ligger i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Believe it or not … men denne Oloroso Vors 1730 er én af husets topsherryer, som er lavet 100% af druen Palomino, gærer 2-3 uger og lagrer derefter på 500 liter amerikanske egetræstønder. Den skulle være over 30 år gammel og trækker beskedne 22% alkohol. Man siger normalt, at en Oloroso har en intens mahogni farve og en meget blød og aromatisk smag.

Mahogni vil jeg ikke sige … måske lidt mørk ravfarvet. Duftmæssigt er første indtryk, at den er meget sprittet … virkelig godt med alkohol, som dominerer sammen med lidt nødder, appelsinskal, let karamel og oxyderede noter. Smagsmæssigt er sherryen bitter, sprittet og minder mest om en fesen whiskey. Slet ikke mig, og milevidt fra husets PX. Blød og aromatisk? Det synes jeg bestemt ikke.

Øv … udtur, skuffelse og sur røv. Men det kan selvfølgelig også bare være mig og min manglende viden om sherry. Måske jeg også bare har en sød tand?

Købt hos Erik Sørensen Vine, pris 249,95 kr. for 37,5 cl.

Rating 1,5/7 

2010 Antiche Terre Venete, Valpolicella Ripasso, Veneto, Italien

Fra Tastersbox‘ italienske januarkasse endnu en vin. Danmarks flittigste vinblogger går den ekstra mil og smager denne Valpolicella Ripasso fra vinhuset Antiche Terre Venete, som ligger ved byen Montorio omkring 5 kilometer nordøst for Verona øst for Gardasøen i underzonen Valpolicella-Valpantena.

Vingården er grundlagt for tæt på 100 år siden af bedstefar Vittorio Sancassani. Derefter overtog sønnen Sergio driften i midten af 1970’erne, og i dag er det Sergio søn Luciano Sancassani, der med hjælp fra de to venner Vittorio og Riccardo står for driften.

Antiche Terre Venete driver i alt 25 hektar vinmarker, fordelt på egne marker og lidt lejede marker. Man er i gang med omlægning af produktionen til ren økologisk produktion.

Derudover er man også i gang med at bygge nyt vineri, som vil blive udstyret med nyeste teknologi til økologisk produktion og lavt energiforbrug via solenergi.

Ripasso kommer fra ordet Rispasare … og det betyder at passere igen og det er netop det specielle ved Ripasso. Man tager en traditionel Valpolicella vin og hælder over kvaset fra Amarone-fremstillingen. Dels presser man de sidste smagsnuancer ud af Amaronen og dels begynder vinen igen at gære, da der stadig vil være sukker i kvaset. Det giver en mere fyldig vin, som optager farve og fylde fra den tidligere vin.

Denne Ripasso er lavet på Corvina, Corvinone, Rondinella. Modsat en normal Valpolicella undgår denne Ripasso sin 2. fermentering i december, når den hældes over Amarone-presningen. Dette giver en ekstra krop og kompleksitet.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er vinen lidt rustik og animalsk, næsten syrlig mødding … og det er sgu herligt. Det havde jeg ikke lige forventet af en Ripasso. Der er også duft af blommer, svedsker, kakao, urter, tørre krydderier, gazebind og lidt alkohol. Sidstnævnte lidt øv.

Smagen er sødlig, hvilket vel også var forventet og meget typisk Ripasso’er. Der er lidt kanel, egefade og ellers ganske harmonisk. Men lidt til den søde side, hvilket nok passer meget godt til Tastersbox‘ madforslag om pizza med parmaskinke til vinen.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, pris 99,95 kr. eller 84,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7  

2008 Château Giraudels de Milon, Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Weekenden bød også på lidt Bordeaux i form af denne Saint-Emilion Grand Cru Château Giraudels de Milon, en vin der laves af Domaines Bouyer … en vinfamilie i Bordeaux.

Familien ejer et stort vinslot i Saint-Christophe-des-Bardes 3-4 kilometer øst for byen Saint-Emilion og står bag vinene Château Milon og Clos de la Cure.

Slottet bag de to vine er én af de ældste ejendomme i Saint-Emilion, og som har været i Bouyer familiens eje i mere end 300 år. Fra og med årgang 1999 er det nu den unge generation med Céline og Pierre, som har overtaget ejendommen, mens forældrene Christian og Françoise nu vil nyde et velfortjent otium, hvis de kan holde sig fra arbejdet.

Slottet har samlet omkring 18,6 hektar jorder … 7,5 hektar til Grand Cru vinen Clos de la Cure og 8,5 hektar til Grand Cru vinen Château Milon.

Men der laves også et par nyere vine på slottet, idet man har en 2 hektar vinmark til Saint-Emilion vinen Cuvée Caprise og derudover har man i 2010 købt en vinmark på 0,56 hektar i Pomerol til produktion af vinen Clos 56, en ren Merlot baseret vin.

Derudover ejer Bouyer familien også selskabet Scea Milon Les Giraudels, som står bag to andre Saint-Emilion Grand Cru vine, nemlig vinen Château Lagarelle Puits Rasat, som laves med druer fra en 6,5 hektar stor mark ved Saint-Emilion samt denne Château Giraudels de Milon, som kommer fra en 13 hektar stor vinmark i området.

Château Giraudels de Milon er lavet på 75% Merlot, 12% Cabernet Franc samt 13% Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Der er ansat en ønolog til at forestå produktionen sammen med Pierre Bouyer.

Gæring og maceration varer 3 uger med 4 daglige omrøring i masken for at fremme frugtkarakteren og begrænse astringensen i vinen. Derefter bliver ca. 70% af vinen modnet på fad i 18 måneder, hvor 1/3 af fadene er nye, 1/3 1 år gamle og 1/3 2 år gamle. Klareringen foregår som på de store slotte med æggehvider, og aftapningen finder sted uden filtrering, hvorved ingen aromaer eller smagsnuancer går tabt.

I næsen er der klassiske Bordeaux dyder med solbær, kirsebær, muldjord, grafit, gammelt egetræsgulv … virker til at ha’ en ren og syrlig frugt, hvilket går igen i smagen. Her er der syrlige røde bær, tørre tanniner, meget direkte og ren frugt samt et strejf af lidt urter. Fyldig og velafbalanceret. Dejligt glas vin, som bestemt kan anbefales.

Købt hos Vinoble, pris 195 kr.

Rating 5/7 

2008 Bonfante & Chiarle, Barolo Bisù, Piemonte, Italien

Weekenden bød også på en vin fra Tastersbox‘ italienske januarkasse, nemlig denne Barolo Bisù fra Bonfante & Chiarle … eller Azienda Vitivinicola Malgrà, som vineriet rettelig hedder. Det ligger i byen Bazzana di Mombaruzzo i Asti omkring 30 kilometer nordøst for Alba.

Vinhuset er grundlagt i slutningen af 1960’erne af Domenico Bonfante samt brødrene Giorgio og Luciano Chiarle. De gik i fodsporene på deres fædre og bedstefædre, der også havde dedikeret hele livet til produktion af vin.

I starten hed vinhuset Azienda Vinicola Bonfante & Chiarle, men i år 2000 ændrede man navnet til “Malgrà”. Man laver dog fortsat vine under navnet Bonfante & Chiarle, primært til eksportmarkederne, mens man laver vine under navnet Villa Baglio til detailhandlen og ellers anvender navnet Malgrà på vine til restauranter og barer.

I dag er Azienda Vitivinicola Malgrà en større forretning med en årlig produktion på over 1,2 mio. flasker vin og en årlig omsætning på over 3 mio. euro. Det er fortsat Giorgio Chiarle, som driver foretagendet sammen med nevøen Ezio Chiarle, der fungerer som vinfirmaets direktør.

Imidlertid ejes vinhuset – efter nogle hårde år og et midlertidigt ejerskab af et større stålfirma Groupo Sitindustrie – i dag af Edoardo Miroglio. Han kommer fra en familie af iværksættere i Alba.

Der ejes en række vinmarker … hvor mange har jeg ikke kunne finde ud af, men derudover har selskabet også lejet en del vinmarker.

Denne Bonfante & Chiarle, Barolo Bisù skulle efter sigende være en enkeltmarks Barolo fra marken Marvenga i Serralunga. Vinen tilbringer 3 år i barriques, 1 år på nye barriques og 2 år på brugte.

Duftmæssigt er her rabarber, bitre kirsebær, blæk, kridt, kul, babybræk (på den fede måde), violer, balsamico … dufter ganske godt. I munden fortsætter de bitre kirsebær, mandler, tydelige tanniner uden de bliver for stramme … fin frugt og syre, og egentlig ganske drikkevenlig. Fin lille Barolo.

Tastersbox foreslår, at vinen nydes med en langtidsstegt steak med grillet løg. Jeg serverede den sammen med lidt oksemørbrad ovenpå en blomkålscreme, smørstegte østershatte med persille samt rosenkålsblade. Der gik den også fint.

Forhandles af A Vinstouw, hvor prisen er 229 kr., men mere beskedne 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7 

2012 Josten & Klein, Pinot Noir, Ahr, Tyskland

Hvorfor ikke blive ved de to unge fyre … Marc Josten og Torsten Klein? Det gør vi med husets basis Spätburgunder … eller Pinot Noir, som drengene selv skriver på etiketten af denne lille charmerende Gutswein fra deres marker i Ahr. Men selvom det er en basisvin … så er det altså ret godt.

Og generelt synes niveauet for husets basisvine overraskende højt … i hvert fald de to basisvine, som jeg har smagt … denne Pinot Noir samt deres Riesling. Og de to Lagenweine … klasse. Det er vist en producent, som vi skal ha’ udforskes noget mere. Voldsomt interessant.

Drengene selv – det tør jeg godt kalde dem, for de er fra henholdsvis årgang 1978 og 1981 – har en filosofi, som de kalder SUA SPONTE. Det betyder noget i retning af “ved egen kraft” eller “af egen drift”.

Det er deres motto og er valgt fordi det også beskriver deres tilgang til vinproduktionen. Deres vision er intet mindre end at lave de bedste vine området, innovative topvine fra Mittelrhein og Ahr, og med den allerstørste respekt for naturen.

Druerne til denne Pinot Noir kommer fra husets vinmarker i Mayschoß og Ahrweiler. Efter høst afstilkes druerne og gærer mellem 10 og 12 dage på skindet. Herefter lagres vinen i egetræstønder i omkring 6 måneder.

I næsen er der kirsebær, hindbær, let kostald, lidt rustik … lidt til den mørke side med skovbund, kastanjer, lidt blæk, søde bolsjer eller vingummebamser, men samtidig fin lethed. I munden går letheden igen med jordbær, mineraler, lidt jern, blid syre og god intensitet. Smager altså bare godt.

Forhandles af WineFLY, pris 100 kr.

Rating 5/7  

2012 Josten & Klein, Leutesdorfer Gartenlay Riesling, Mittelrhein, Tyskland

Mit nye ynglings vinhus i Tyskland … Josten & Klein, unge fyre, skønne vine. Jeg har tidligere smagt deres Spätburgunder Mayschosser Mönchberg og deres basis Riesling, en skøn Gutswein. Her har vi én af husets topvine på Riesling, en Lagenwein … Leutesdorfer Gartenlay Riesling.

Vingården ligger i byen Remagen-Kripp i Rheinland-Pfalz, og huset har deres vinmarker i både Ahr og Mittelrhein.

Marc Josten er uddannet vinavlstekniker, mens Torsten Klein er ønolog. Sammenlagt har de over 25 års erfaring indenfor vinbranchen og er derudover kammerater fra barndommen.

De laver rødvine på Spätburgunder og Fruhburgunder fra deres vinmarker i Ahr samt hvidvine på Riesling, Sauvignon Blanc samt Grauburgunder fra vinmarkerne i Mittelrhein.

De har i alt små 6,3 hektar, hvoraf de 4,8 hektar ligger i Mittelrhein og resten i Ahr, hvor specielt marken Mayschosser Mönchberg er husets perle. Den er også VDP klassificeret som en Grosses Gewächs Lage.

Der laves i alt 12 vine fordelt i tre niveauer; Gutswein, Ortswein og Lagenwein.

De første vine blev frigivet i 2011 og har fra først smagning høstet store roser og fin anerkendelse. I 2014 er Josten & Klein valgt som Newcomer of the Year af det anerkendte tyske vin- og gourment magasin Falstaff.

Og denne Leutesdorfer Gartenlay Riesling er altså bare klasse … og endda i så ung en alder. I næsen har jeg pærer, modne æbler, kvæde, fersken, lidt grannåle og våde jernbanesveller samt et lille touch af lidt krydderier. Næsten berusende i duften … og havde der også været petroleum, så havde duften været fuldendt. Måske det kommer med lidt alder på vinen?

I munden er der flot intensitet, flot balance mellem sødme og syre … virker bare rigtig fugtig, blød med mandler, lidt kalk, tørhed og slutter lidt krydret. Det er sgu dejlig saft. Hmmmmm.

Forhandles af WineFLY, pris 225 kr.

Rating 6/7  

2008 Schloßweingut Graf Hardegg, Pinot Noir Steinbügel, Weinviertel, Østrig

Fredag er Spätburgunder dag … og det blev vinbuddy Jan, som kom forbi en tur og sørgede for, at det blev en rigtig fredag. Han havde nemlig medbragt denne Pinot Noir Steinbügel … ganske vist ikke en tysker … men tæt på, da vinen nemlig kommer fra det østrigske vinhus Schloßweingut Graf Hardegg.

Som navnet Schloßweingut Graf Hardegg indikerer, så er der tale om en nobel familie … ja faktisk stammer Hardegg familien helt tilbage fra 1069, hvor de var en del af Prueschenk familien, én af de ældste adelige familier i Steiermark.

Brødrene Heinrich og Sigmund Prueschenk var finansielle, militære og private rådgivere til kejser Friedrich III. Og de fortsatte med senere med at støtte Friedrichs søn kejser Maximilian I, der belønnede dem med store landområder og titler, bl.a. blev de Reichgraf og fik deres eget våbenskjold, som den dag i dag kan ses på etiketterne af husets vine.

Imidlertid gik det senere ned ad bakke. Store økonomiske vanskeligheder gjorde, at Graf Julius III efter Graf Johann Wilhelms død i 1635 måtte pantsætte og senere sælge familiens slot/fæstning til Baron St. Julien. Og familien måtte i stedet flytte til Seefeld-Kadolz, hvor Hardegg familien gennem årene havde købt nogle slotte samt jordarealer i både Stetteldorf og Seefeld. Det er omkring 75 kilometer fra Wien og ganske tæt på den tjekkiske grænse.

I dag – 500 år senere – ligger vinhuset fortsat i Seefeld-Kadolz, og det er fortsat efterkommere fra den gamle Graf Hardegg familie, som viderefører vinhuset, nemlig i form af DI Maximilian Hardegg. DI står i øvrigt for diplom ingeniør, men det er nu imidlertid den ansatte vinmager Dr. Andreas Gruber, som står for produktionen af husets vine.

Schloßweingut Graf Hardegg har i alt 35 hektar vinmarker, som ligger i en radius på 8 kilometer omkring deres vingård. Markerne er fordelt på 3 store parceller, og der dyrkes man druer som Grüner Veltliner, Riesling, Zweigelt og Pinot Noir. I 1995 har man desuden plantet de franske og mere internationale druesorter Syrah og Viognier.

Husets bedste mark hedder Steinbügel og den ligger lige ved siden af vingården. Ja, faktisk har Schloßweingut Graf Hardegg på deres vingård en gammel vinkælder fra 1640, og den går et godt stykke ind under netop marken Steinbügel. Marken er sydvendt, en skråning med leret og sandet jord med stor mængde kalk.

Schlossweingut Graf Hardegg’s filosofi beskrives som aromaorienteret vinproduktion. Målet er ikke nødvendigvis at opnå maksimalt sukkerindhold i druerne, men derimod at opnå den bedste balance af samtlige indholdsstoffer til de enkelte vintyper. Siden 2008 er produktionen været både økologisk og biodynamisk.

Denne Pinot Noir Steinbügel kommer netop fra husets bedste mark. Vinen er lavet med kold maceration i 6 dage, og der benyttes alene druernes vilde gær ved spontangæringen på ståltanke. Herefter lagrer vinen på egetræsfade i 24 måneder i vingårdens gamle kælder … lige under samme sted, som druerne er plukket. Det er sgu da klasse.

Og duften er da ganske fantastisk … der er stald … den søde kostald som de tyske Spätbugundere … ganske rustik og animalsk med lidt yoghurt og næsten helt vingummi. Smagen er blød, blid og cremet med jordbær, hindbær … cremet og let. Føj, hvor smager det altså godt. Der er måske en anelse mere dybde og substands i vinen end nogle af dens tyske søskende … og det smager bare godt.

Forhandles i Danmark af Østrigsk Vinimport, men lige præcis denne vin er ikke på deres kort. Jan har købt den på vingården. Jeg har fundet den på en tysk hjemmeside, hvor prisen er 17,08€ … eller ca. 128 kr. Og det er rent tyveri.

Rating 5,5/7  

2011 Castello Sonnino, Chianti Montespertoli, Toscana, Italien

Fredag … og konen næsten skriger på vin. Heldigvis har jeg lige modtaget en pakke for Tastersbox med 4 vine. Tastersbox er et nyt koncept, hvor man for 399 kr. inkl. levering får tilsendt en månedspakke med 4 vine samt et blad … TastersMagazine, hvor man kan læse lidt om vin, de købte vine samt anbefalinger og opskrifter til en mad, som vil passe godt sammen med månedens vine.

Jeg er heldig … har modtaget min pakke gratis, da jeg er tilbudt pakken som testperson på grund af min blog. Der er nogle opgaver, som man bare påtager sig uden brok. I denne pakke, som er januars pakke ligger 4 italienske vine, og Tastersbox lover også på deres hjemmeside, at der altid er vine til en værdi af minimum 500 kr.

Falder man for én af vinene, så viser Tastersbox dig vej til vinimportørens hjemmeside, hvor du kan bestille direkte.

Jeg er tjenesteivrig og får fluks åbnet første vin, dels for at tilfredsstille konen og på grund af min egen nysgerrighed. Vinen er en Chianti Montespertoli fra vinhuset Castello Sonnino. Det ringer en klokke, for jeg smagte nemlig for 1½ år siden en vin fra samme hus, nemlig “storesøsteren” Chianti Castello di Montespertoli Riserva i en årgang 2007.

Castello Sonnino … eller helt nøjagtigt Castello Sonnino Barone de Renzis Sonnino ligger smukt ved byen Montespertoli. Vinhuset holder til i et slot fra det trettende århundrede tårn, som med sit markante, høje tårn ligger med udsigt over de florentinske dale i Chianti-land. Vinslottet ejes af Sonnino familien, som her i over to århundreder har produceret vine og jomfruolie.

Siden 1987 har det været baron Alessandro de Renzis Sonnino og baronesse Caterina de Renzis Sonnino, som sammen med deres børn Virginia og Leone har drevet vinslottet. Vinproduktionen på slottet er dog lagt i hænderne på den tekniske direktør og sommelier Samuele Mammoli med hjælp fra ønologen Stefano Chioccioli.

Castello Sonnino ejer i alt lidt over 40 hektar vinmarker, hvilket er under appellationen Chianti Montespertoli DOCG, den mindste af alle Chianti-appellationerne.

Udover vinproduktionen er der – på ægte italiensk manér – også værelsesudlejning på slottet, som herudover også huser Sonnino restauranten, hvor en stab af professionelle kokke tilbyder et køkken med typisk toskanske retter med fokus på økologi og bæredygtige produkter. Selvfølgelig kan man her nyde de mange, gode vine fra slottet.

Der produceres i alt 7 forskellige vine, lige fra IGT til denne klassiske Chianti Montespertoli lavet på Sangiovese tilsat en lille procentdel hvide druer, hvilket er med til at give mere et mere frisk og frugtrig præg. Vinen laves alene i store betontanke, hvor den gærer i 8 måneder … ser slet ingen egetræ og lagrer efter tapning på flaske 3 måneder. Der laves årligt omkring 90.000 flasker af denne Chianti Montespertoli.

Duftmæssigt er første indtryk blomster, frisk og rund frugt med røde bær, lidt læder, tørhed og urter. Smagen er ganske blød og ligefrem med lyse kirsebær, god tørhed. Tanninerne træder blidt frem, men bliver aldrig for meget … tværtimod efterlader vinen et blødt og rundt aftryk. En af de bedre Chianti vine.

Tastersbox anbefaler, at man nyder vinen til lidt braiseret lammeskank med kartoffelmos … lyder fandme som en god idé. Jeg måtte dog nøjes med en pizza fra den lokale dejsvinger … men italiensk var det trods alt.

Vinkassen fra Tastersbox

TastersMagazine
Her vinene fra januarpakken samt bladet TastersMagazine.

Vinen forhandles normalt via Piaf Vinhandel, hvor prisen er 149,95 kr., men mere beskedne 119,95 kr. hvis man køber 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2005 Castagna, Un Segreto, Victoria, Australien

Lidt en overraskelse … punkt 1; at en vin med navnet Un Segreto fra et vinhus med navnet Castagna kommer fra … Australien, og punkt 2; at møde så flot en vin på et underligt mix af Syrah og Sangiovese fra landet Down Under, men begge dele er ikke desto mindre tilfældet her. Fedt.

Nå, men som sagt er vi i Australíen … eller mere præcis ved byen Beechworth i Victoria området et par hundrede kilometer nordøst for Melbourne. I denne lille flække finder vi én af Australiens talentfulde vinmagere, nemlig Julian Castagna.

Julian er oprindelig filminstruktør, men kedede sig i dette job, så i 1997 slog han sig i stedet ned som vinbonde i Beechworth. Som ung filminstruktør havde Julian arbejdet en del i Europa, og har lærte han at sætte pris på de europæiske vine. Som han siger – rigtig vin kommer fra enten Frankrig eller Italien.

Så referencerammen var på plads inden opstarten. Den blev suppleret med lidt erfaring via arbejde hos naboen Rick Kinzbrunner i vinhuset Giaconda samt et par andre naboer. Derefter gik han i gang med at plante vinstokke, bl.a. klassiske Syrah vinstokke, kloner fra Rhône stokke og endelig i 1999 kunne Julian udgive sin første vin.

Og Julian forsøger at lave vine som i Europa, og går dermed en helt anden vej end mange andre australske vinhuse, som forsøger at please Parker. Det er også fint, hvis du kan lide bourbon og Coca Cola siger Julian. Han kalder heller ikke druen Syrah for Shiraz … men beholder den franske betegnelse, og hans vine er heller ikke på nogen måde særligt marmeladeagtige.

Julian Castagna har samlet 3,2 hektar vinmarker, og de drives biodynamisk efter Rudolf Steiners teorier. Her tænkes ikke kun på jordbunden og klimaets beskaffenhed men også på alle mikroorganismer i jorden og i luften, og det er for at bevare dette miljø intakt, at man har valgt at dyrke vinmarkerne biodynamisk.

Netop denne filosofi ligger til grund for alt, hvad man foretager sig på Castagna. Man vælger bevidst at gribe så lidt ind som overhovedet muligt og derved lade naturen gå sin gang. Resultatet er vin, hvis kvalitet er ganske overbevisende til prisen.

Der laves ikke mange vine på Castagna, men bl.a. en Genesis på ren Syrah, en Adams Rib på Nebbiolo og Syrah og denne Un Segreto, som er lavet på 60% Syrah og 40% Sangiovese. Derudover laves der lidt hvide, en rosé, en sparkling Syrah samt et par blends.

Un Segreto er lavet traditionel med spontangæring og efterfølgende lagring i 19 måneder på franske egetræsfade.

Og hvilken næse … og så fra en australsk vin. Jeg skrev bl.a. at den kunne minde om lidt naturewine … og det var før jeg fandt ud af, at vinen er biodynamisk. I næsen er den nemlig herlig rustik, animalsk … helt vidunderlig faktisk. Der er mødding, stald, sødme, mørke bær, enebær og lidt røg. Føj, den dufter altså bare godt.

I munden er der saft, kraft og power samt godt med fylde, men det bliver aldrig for meget eller marmelade, men derimod elegant med masser af ren frugt, bløde tanniner, tørhed og lidt blommer. Monsterdejlig vin … og sikke en overraskelse. Vi havner på 6 Thumbs Up … måske en halv for meget, men far er begejstret.

Forhandles i Vinspecialisten, pris pt. på tilbud til 335 kr., normalpris 675 kr.

Rating 6/7 

2007 Marchesi de Frescobaldi, Castel Giocondo Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Med næste vin er vi igen, igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og så Tenuta di Castel Giocondo … og netop fra sidstnævnte kommer denne Brunello di Montalcino.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Tenuta di Castel Giocondo ligger i den vestlige del af kommunen Montalcino, mellem 280 meter og 410 meter over havoverfladen. Slottet er blandt de ældste ejendomme, som producerer Brunello di Montalcino, ja faktisk startede produktionen af Brunello på ejendommen allerede i 1800-tallet. Selve slottet – Il borgo di Castel Giocondo – er en gammel fæstning fra 1100-tallet, og én af de vigtigste af Marchesi de Frescobaldis ejendomme.

Det har da heller ikke mindre end 855 hektarer jord og er dermed også det absolut største gods i Montalcino. Der dyrkes vin på 203 hektar, mens de øvrige jorder bruges til bl.a. oliven og andre landbrugsafgrøder.

Jordbunden på de 855 hektar er typisk for Montalcino kommunen, nemlig meget varieret. Man kan finde mergel, limsten og sandsten, udover den ellers så lerede jord. Markerne er rige på ler og kalcium, typisk i de nederst beliggende marker, hvilket er en af faktorerne bag opnåelsen af velstrukturerede vine med en god “krop”.

Det tørre og luftige vejr er typisk for Middelhavsområdet med sølle 750 mm regn om året, fordelt på forår og efterår. Ventilationen er gennem hele året konstant, hvilket er godt, da det ikke blot forhindrer tåge og frost, men også hjælper druerne til at modnes under sunde forhold.

Denne Brunello di Montalcino er husets ”almindelige” Brunello, som er lavet med Sangiovese druer fra en 152 hektar stor mark. Vinen har en storesøster, nemlig Riserva-vinen, der produceres stort som den almindelige Castel Giocondo Brunello, og kommer fra en 40 hektar enkeltmark, hvor druerne i gode år opnår en ekstrem modenhed. Riserva’en fik i årgang 1990 de magiske 100 points af Wine Spectator.

Udover de to Brunello’er, så producerer man på Castel Giocondo også vinen Lamaione, en supertoscaner høstet fra en enkeltmark på 15 hektar udelukkende beplantet med Merlot. Den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.

På Brunello’ernes etiketter kan man også fornemme den historiske betydning. Der ser man nemlig en ridder foran Il borgo di Castel Giocondo. Ridderen skulle efter sigende være Guidoriccio da Fogliano,, som var hærfører for tropperne i Siena, og ledede angrebet på slottet Montemassi. Etiketten er malet af den berømte maler og kunstner Simone Martini fra Siena.

Denne Castel Giocondo Brunello di Montalcino i årgang 2007 har bl.a. opnået 95 point i Wine Enthusiast. Lagres fire år, heraf mindst to år på slovenske og/eller franske fade og mindst 4 måneder på flaske.

I næsen let balsamico, brombær, blomstereng, lidt krydderier, toast, eg og læder. Det spiller godt sammen. Virker let og elegant i udtrykket. Det støttes smagsmæssigt, hvor der er syre … men meget afbalanceret og integreret i vinen. Vinen er blød … men med rygrad og lethed. Den kontrollerede syre vil gøre, at vinen vil passe perfekt til lidt mad … fx en god bøf eller lidt ost. Hmmmm.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor vinen pt. er på tilbud til 225 kr., normalpris 405 kr.

Rating 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger