Tag-arkiv: Italien

2011 Tenuta Valdicava, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Næste rødvin … italiensk og af bedste skuffe, nemlig denne flotte Rosso di Montalcino fra vinhuset Tenuta Valdicava i Toscana.

Ejendommen er købt i 1953 af Martini Bramante, da han fik chancen for at vende tilbage til Montalcino, hvor hans forfædre havde været bønder århundrede forinden. Han startede med at dyrke Sangiovese, og var i 1967 med til at grundlægge kooperativet Il Consorzio del Vino Brunello di Montalcino.

Og helt frem til 1977 blev druerne fra Martini Bramante vinificeret, aftappet og solgt via kooperativet, som var det eneste kooperativ i området, som både forenede vinproducenter og olivendyrkere. Kooperativet eksisterer den dag i dag og omfatter 200 medlemmer, primært vinbønder.

I 1977 trådte Martini Bramante imidlertid ud af kooperativet, og lavede hans første vine under navnet Valdicava … opkaldt efter den dal, hvor Bramantes ejendom ligger blandt de allerbedste Brunello marker som Madonna del Piano, Montosoli, La Casa og Vigna del Lago.

Siden 1987 har det været Bramantes barnebarn Vincenzo Abbruzzese, som har stået for driften af vingården og ført Tenuta Valdicava frem som én af verdens bedste Brunello producenter. Han har forvandlet Valdicava til at være én af de mest eftertragtede Brunello di Montalcino’er, som findes i dag og vinene betragtes hos kendere som samleobjekter.

Tenuta Valdicava ejer omkring 135 hektar jord, og heraf udgør de 27 hektar vinmarker. Alle Valdicava druer er økologisk dyrkede og der bruges ingen kemiske pesticider eller kunstgødning i vinmarkerne. Den samlede produktion er blot 6.000 kasser.

Og de 6.000 kasser er fordelt på 3 vine, en Brunello di Montalcino, topvinen Brunello di Montalcino Riserva Madonna del Piano – som kun produceres de allerbedste år – og så denne ”almindelige” Rosso di Montalcino. Vinen er lavet af Vincenzo Abbruzzese sammen med agronomen Andrea Paoletti og ønologen Attillio Pagli.

Druerne til denne Rosso di Montacino – selvfølgelig 100% Sangiovese – kommer normalt fra de yngste vinstokke fra en række marker, som egentlig er tiltænkt Brunello produktion. Det er markerne Filai Lunghi, Lago, Cipressi og Nova, som er med til at give denne mini-Brunello. Vinen lagrer de sædvanlige 8-10 måneder, men Abbruzzese giver gerne hans Rosso en yderligere 4-5 måneder oven i bøtten.

Men her i denne 2011 årgang er vinen lavet lidt anderledes. Det var et skidt år i Toscana i 2011 … alt for varmt og det forlyder, at Vincenzo Abbruzzese har opgivet at lave hans Brunello’er i 2011 og har deklassificeret det hele til denne Rosso di Montalcino. Dermed kommer druerne til denne 2011 Rosso di Montalcino fra alle Valdicavas marker, også de bedste Brunello marker, og dermed kan vinen sagtens betegnes som en mini-Brunello.

Oplysningerne om denne deklassifikation fik vi af tjeneren på Bryghuset Vendia og det fremgår også af internettet. Nu skal en Brunello jo lagre i 4 år … og en Riserva 5 år. Så må vi jo se, om Vincenzo Abbruzzese alligevel har gemt noget af saften til de rigtige Brunello’er … eller om det hele virkelig er gået til produktionen af denne Rosso di Montalcino. Hvis det er tilfældet – som alt tyder på – så er dette et virkeligt godt køb … måske det bedste i lange tider. Og den smager himmelsk.

I næsen rustik, landlig og ganske animalsk med blæk … sort, sort blæk, støv, bacon, kul, kridt. Hmmmmm, ganske forførende og indbydende. Smagen er ren Sangiovese saft, så ren og frugtrig … virkelig en vin, som man bliver lykkelig af. Der er tørret frugt, godt med tanniner, tobak sammen med italiensk stramhed. Sådan skal det gøres. En Rosso di Montalcino som slår mange Brunello’er med flere meter. Bedste vin denne aften.

Forhandles af Theis Vine, pris 259,95 kr.

Rating 6/7 

2012 Umberto Cesari, Moma Rubicone Rosso, Emilia-Romagna, Italien

Efter en skøn efterårstur til Skagen med den obligatoriske gåtur til Grenen, en lige så obligatorisk fiskefrokost på havnen og tilsvarende stop ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen, så havde efterårskulden vist nået ind i vore skelletter.

Tiltrængt varme …. så vi indtog aftensmaden på vej retur, nemlig på Aalbæk gl. Kro. Almindelig dansk kromad … wienerschnitzel til kone og børn, rødtunge til mig og vinen valgte jeg, nemlig denne Moma Rubicone Rosso fra vinhuset Umberto Cesari.

Vinhuset Umberto Cesari ligger lige udenfor byen Castel San Pietro Terme, og ikke mere end 5 kilometer fra Autodromo Enzo e Dino Ferrari … hvilket i Formel 1 sprog også kaldes Imola banen, én af de hurtigste Formel 1 baner i hele sæsonen.

Vi er i Ferraris hjemland, Emilia-Romagna … kendt for gode vine, italienske gastronomiske specialiteter så som parmesanost og parmaskinke og så sandelig også et par berømte småbiler som Lamborghini i Bologna og Ferrari i Modena.

Vinhuset Umberto Cesari er grundlagt i 1967 af Umberto Cesari, fast besluttet på at revolutionere den dengang langt fra prestigiøse vinbranche for Sangiovese vine. I dag anses han som en af pionererne for sit område og bliver også lokalt kaldt for Mr. Sangiovese. I dag er det dog sønnen Gianmaria Cesari, som driver vingården med råd fra sin gamle fader.

I alt har Umberto Cesari 170 hektar vinmarker mellem bløde bakker i det billedskønne Emilia-Romagna, og det betyder ikke mindre end 680 kilometer rækker med 1,2 millioner vinstokke, primært Sangiovese men også de andre lokale druer Albana, Pignoletto, og Trebbiano. Herudover dyrker Cesari også de internationale sorter Sauvignon, Merlot og Chardonnay.

Umberto Cesari blev i 2011 kåret til “Italian Winery of the Year” af IWSC I London. IWSC er en af de mest seriøse og prestigefyldte konkurrencer, og det er derfor en meget stor ære at vinde. I alt laver vinhuset omkring 3,5 millioner flasker vin årligt.

Denne Moma Rosso IGT eller også kaldt Moma Rubicone Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Stokkene er i gennemsnit 15 år gamle. Navnet Mona har Umberto valgt på grund af, at han selv kalder vinen for “My Own Masterpiece” … heraf forkortelsen Moma, og laves i både en rød og en hvid udgave. Den er fadlagret 6 måneder på store italienske egetræsfade og 3 måneder på flaske.

Selve vi er tæt på Imola banen, så er der imidlertid ikke meget stejlende hest over vinen. I næsen er der solbær, henkogte kirsebær, næsten marmelade, søde krydderier, salvie, grønne blade og vanilje. Smagen er meget sød … også for sød. Der er søde kirsebær og vinen er blød, blid og meget sød. Det er en typisk pleaser … rund og let tilgængelig … men det bliver lidt for fluffy og med for lidt syre/rygrad. Jeg havner lidt under middel.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 105 kr.

Rating 2,5/7  

2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste vin på Fru Larsen var rigtig spændende, en Montefalco Sagrantino fra et ganske lille hus i Umbrien, nemlig Tenuta Bellafonte Società Agricola. Ren Sagrantino … power og tanniner. Tør på den fede måde.

Tenuta Bellafonte ligger i hjertet af den mest uberørte del af Umbrien, kun to skridt fra Bevagna, i nærheden af den lille charmerende landsby Torre del Colle og vingården ligger med en betagende udsigt over bakkerne med skove, velplejede vinmarker og oliventræer med de pjuskede og sølvfarvede kroner.

Vingården er grundlagt, ejes og drives af ægteparret Peter & Sabina Heilbron, mens vinfremstillingen er lagt i hænderne på den ansatte vinmager Beppe Caviola. Peter er født i Milano, men familien stammer oprindelig fra Tyskland.

Han havde inden etableringen af Tenuta Bellafonte Società Agricola i 2007 arbejdet nogle år som administrerende direktør for to store firmaer indenfor spiritus og øl, men hans passion for vine og det unikke terroir i Montefalco gjorde, at han tog springet som selvstændig vinbonde.

Peter ejer i alt 27 hektar jord, hvoraf de 7 hektar er tilplantet med vin … og udelukkende Sagrantino. Resten af jorden er skov, en mindre frugthave og 2.500 oliventræer af sorterne Frantoio, Leccino og især Moraiolo. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 260 og 320 meter over havets overflade, og jordbunden er hård, stenet og har godt med ler.

I bedst italienske stil drives der selvfølgelig også et mindre hotel med 5 værelser. Hele ejendommen drives økologisk og bæredygtigheden er tænkt ind i alle detaljer fra arbejdet i markerne til bygning af de underjordiske kælderfaciliteter.

Der produceres kun én vin, som repræsenterer det absolut ypperste, området kan præstere, nemlig denne Montefalco Sagrantino. Alle druer høstes med hånden og sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de i kælderen naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, lagrer den yderligere 10 måneder på flaske.

Men hvordan smager vinen så? Duftmæssigt er her solbær, tørhed, tørrede krydderier, babybræk (på den fede måde), meget animalsk, hvilket jeg jo er ganske vild med, blæk, kul, kridt og én eller form for mineralitet. Smagen er først og fremmest præget af stor tørhed og godt med tanniner. Vinen er både stram og kødfuld … nærmest renser munden … fuck, hvor er den tør, sidder nærmest på fortænderne, men det gør den også charmerende. Tørheden og tanninerne er dog meget fint integreret i syren, og den høje alkoholprocent på 15% mærkes heller ikke. Virkelig en vin med karakter. Thumbs Up.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 249  kr.

Rating 5,5/7

2010 Giovanni Almondo, Roero Riserva, Piemonte, Italien

Efter Giovanni Almondos flotte hvidvin Roero Arneis Bricco delle Ciliegie og den helt fantastiske Barolo fra Oberto, så havde jeg valgte endnu en vin fra Almondo … hans Roero Riserva, som måske i nogen grad kunne tage kampen op med Barolo’en. Og det er ikke meget galt, for dette er altså også bare flot, flot Nebbiolo.

Jeg har smagt vinen tidligere, blot i en årgang 2008, og dengang fik den høje lovprisninger, bl.a. gav Robert Parker vinen 94 point og udtalte; “The 2008 Roero Riserva Giovanni Almondo is drop dead-gorgeous. I am not sure where to start or end with this striking, breathtaking red.

A gorgeous, well-articulated bouquet melds into expressive dark fruit as the wine opens up in the glass. Smoke, tar, licorice and a host of other brooding aromas and flavors build towards the dramatic, large-scaled finish. This is quite simply one of the finest – if not the finest – wine I have ever tasted from Roero. It is clearly the qualitative equivalent of many a Barolo or Barbaresco”.

Også Gastro … mit ynglingsblad … gav vinen 5½ ud af 6 stjerner i april 2012 med følgende flotte ord; “Fremragende Nebbiolo! Roero har just overrasket mig med Marco Porellos Torretta og nu kommer Almondos riserva-version og bakker op.

Flaskerne er få, så man skal skynde sig – dyb, varm og alligevel frisk og ‘sur’ på den gode måde med hyben, tranebær og sort vintertrøffel! Raffineret tannin for en Nebbiolo, men til gengæld en tank, en bulldozer på tungen med intensitet og saftig ‘rød’ frugtighed – eftersmagen forsvinder et eller andet sted langt ude i horisonten – sådan skal det gøres!”

Modsat den foregående Barolo, så kommer druerne til denne Roero Riserva fra marker ved Montà d’Alba i Roero, dvs. omkring 10 kilometer nordvest for Alba by og omkring 20 kilometer nord for Barolo. Ikke den store afstand, men alligevel en helt anden vin, og en jordbund med 45% sand, 35% silt (finkornet sand) samt 20% ler og kalksten. Selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo og har lagret 24 måneder på nye, franske 225 liter barriques. Der laves alene sølle 2.000 flasker af denne vin om året.

Duftmæssigt langt mere kant end foregående Barolo. Næsen virker kold og rustik med syrlige kirsebær … meget intens frugt, blæk, timian, tranebær, eg, kælder, babybræk, grønne noter … og smagen er også syrlige kirsebær, kraft og elegance, godt med tanniner og syre … lige så god som Barolo, men virker lige nu meget ung og mere grov og kantet i udtrykket. Helt sikkert en vin, som vil vinde lidt ved nogle år i kælderen … eller hvor man nu gemmer sine vine.

Købt hos Bichel Vine, pris 259,75 kr.

Rating 5,5/7  

2007 Andrea Oberto, Barolo Vigneto Brunate, Piemonte, Italien

Næste vin havde jeg glædet mig til … og ikke uden grund, for det er nemlig en Barolo fra den berømte topmark Brunate, som ligger halvvejs i Barolo og halvvejs i La Morra. Vi er med denne vin hos Azienda Agricola Andrea Oberto, som netop ligger ved byen La Morra i det skønne Piemonte.

Andrea Oberto var oprindelig lastbilchauffør, og så passede han derudover 3 hektar vinmarker, som han havde arvet fra hans far. De fleste af druerne blev solgt til den lokale kooperativ Cantina Soziale, mens en lille del blev lavet til vine og drukket af familien eller solgt til private kunder i store demijohns.

Senere opgav Andrea dog jobbet som lastbilchauffør og helligede sig sin passion for vin. Og de 3 hektar vinmarker er nu blevet til 16 hektar, og den årlige produktion ligger på omkring 100.000 flasker. Og fra kun at blive solgt lokalt, så eksporteres Obertos vine nu over hele verden. Og det er godt for os.

I dag er sønnen Fabio Oberto også indtrådt i familieforetagendet, og sammen med faderen laver huset en række rigtig spændende vine, nemlig 11 forskellige, bl.a. Delcetto, Barbera, Langhe og selvfølgelig Barolo, hvor denne Barolo Vigneto Brunate er husets topvin.

Druerne til vinen kommer fra marken Brunate i La Morra. Oberto ejer 0,6 hektar af denne berømte mark, hvor Nebbiolo vinstokke er plantet tilbage i 1973. Høstet med lavt udbytte og yderligere koncentration ved at bløde ca 10 % af mosten fra. Modnet 26 måneder på fad – delvist store, gamle fade og små, nye fade, derefter 2 måneder på ståltank og endelig 6 måneder på flaske. Der laves 3.500 flasker af denne vin årligt.

Og hvor er der her bare fabelagtig vin … lige mig. I næsen sorte bær, næsten enebær i kombination med modne kirsebær, ganske animalsk i udtrykket. Der er jord, kælder, trøfler, sorte oliven, blid gazebind og lidt alder fornemmes også. Denne duft er simpelthen bare lige i skabet. Hmmmmm.

Og hold nu op, hvor smagen den bare godt. Ved godt, at jeg nok fortsat er novice med Barolo, som jeg ikke har drukket sindssygt meget af, men dette er sgu godt. Vinen er rund, blid … tanninerne er voldsomme, men fantastisk integreret i syren, som bare er markeret … og ellers blid og glat. Der er kirsebær, elegance og blidhed. Det er nærmest en meditationsvin … fuck det smager godt, og jeg er oppe på den helt store remskive i min rating, så big Thumbs Up for den tidligere lastbilchauffør.

Købt hos Bichel Vine, pris 499,95 kr.

Rating 7/7    

2013 Giovanni Almondo, Roero Arneis Bricco delle Ciliegie, Piemonte, Italien

Drengeaften med gamle kolleger, og optakt med et par gode vine, hvor den første vin var denne Roero Arneis Bricco delle Ciliegie. Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 2011 og været voldsomt begejstret for. Og det er jeg fortsat. Vi er hos vinhuset Giovanni Almondo, som ligger ved byen Montà d’Alba i Roero … lidt nordvest for Barolo og Alba.

Vinhuset Giovanni Almondo er etableret i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin. Giovanni Almondo, Domenicos far, ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt (ferskner, jordbær, æbler) og husdyr. Han solgte druer og en lille mængde af vin i løs vægt, men Domenico besluttede, at nu skulle der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera.

Produktionen det første år var på omkring 1.500 flasker, 700 af Arneis og 800 af Nebbiolo, og blev begrænset af, at der alene var omkring 2 hektarer vinmarker. I takt med salget begyndte Domenico at udvide kælderen og købe yderligere vinmarker. I dag er produktionen på omkring 90.000 flasker, 55.000 flasker Arneis, 7.000 Barbera, 20.000 Nebbiolo, 5.000 Brachetto og 1.000 Freisa. Udvidelsen af vinmarkerne har været på i alt 15 hektar, som ligger helt tæt på byen Montà d’Alba.

Og Domenico har siden starten haft succes med hans vine. Vinene fra Giovanni Almondo får fremragende omtale i de italienske vinguides og hos Parker, og netop denne hvidvin på druen Arneis er rated flere steder som Piemontes bedste Arneis. Arneis har tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. I dag laves der tør hvidvin i Roero på druen.

Hos Giovanni Almondo kommer druerne til denne vin fra en enkeltmarks Arneis fra nordvent mark med sandede jorde. Her får Arneis en langsom modning og bevarer friskheden. 80% af vinen gæres og lagres på ståltank, de resterende 20% fadgæres for at give lidt ekstra fylde og kompleksitet.

I glasset er det en meget aromatisk vin, som dufter af fersken, eksotiske frugter, blomster, kvæde … ganske aromatisk og indbydende. Smagen er blød, fed, fyldig, nærmest lidt varm-krydret. Virker let perlende, men har også fin syre, så det hele ikke bliver for meget. Rigtig skøn hvidvin. Jeg er stadig vild med den.

Købt hos Bichel Vine, pris 149,75 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Marchesi de Frescobaldi, Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva, Toscana, Italien

Med næste vin er vi igen, igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano.

Denne Nipozzano Vecchie Viti kommer netop fra sidstnævnte vinslot, og er en ny vin i deres program, men lavet med druer fra en lille parcel af specielt gamle vinstokke.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Castello di Nipozzano er Marchesi de Frescobaldi mest berømte og historiske ejendom. Placeret forsvarsmæssigt godt på toppen af en klippe med udsigt over dalene og ved floden Arno, ligger slottet Nipozzano … ca. 10 kilometer øst for Firenze og omgivet af slottets vinmarker, der har æren for den store berømmelse i dag.

Slottet stammer tilbage fra år 1000, og navnet Nipozzano betyder “uden en brønd”. Det fortæller om områdets generelle mangel på vand og vandets betydning for dyrkning af vindruer. Der ligger dokumentation for, at vinene fra Nipozzano allerede var berømte i renæssancen, og at store kunstnere som Donatello og Michelozzo Michelozzi regelmæssigt har købt vin fra godset.

Slottet kom i familiens eje i 1855, da Marchese Vittorio degli Albizi kom hjem til sit fødested efter en tur i Bourgogne. Marchesen var i familie med de nuværende ejere og var ekspert i vindyrkning. Han introducerede druerne Cabernet Sauvignon, Malbec, Syrah og Pinot Noir til Nipozzano, og de dyrkes alle den dag i dag. Specielt Cabernet Sauvignon og til en vis grad Pinot Noir har nydt godt af mere end et hundrede års akklimatisering og kulturelle traditioner. De danner, sammen med Sangiovese, grundstammen til de store toscanske vine, og udtrykker stadig personligheden i vinene fra ejendommen.

Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva er selvfølgelig også Sangiovese, helt præcist 90%, mens resten består af henholdsvis Malvasia Nera, Colorino og Canaiolo. Vinstokkenes høje alder betyder, dels at man får et mindre udbytte, men med mere smagskoncentrerede, dels at stokkene grundet deres vidtforgrenede rodsystem har konstant adgang til væde, hvilket giver en hurtigere og mere optimal modning af druerne.

Lavet med 20 dages maceration med pumping over to gange dagligt. Derefter gæres vinen ud på cementtanke med efterfølgende 24 måneders lagring på egetræsfade efterfulgt af lagring på flaske i yderligere 2 måneder. Som nævnt er vinen ny, og årgang 2011 derfor første år.

I næsen er der ingen tvivl om vinens italienske ophav … klart italiensk stramhed med balsamiske toner, syrlig bær, blæk, lidt engelsk lakrids, grønne blade, blomster, nødder og krydderier. Smagen er frisk, dejlig frugtrig og helt efter bogen godt med syre og tørhed. Der er også lidt kølighed og mineralitet, som gør oplevelsen mere kompleks. Sammenlagt en rigtig skøn Chianti.

Købt hos Vinspecialisten, pris 225 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Guerrieri-Rizzardi, Clos Roareti Veronese, Veneto, Italien

Ved byen Bardolino … lige ved Gardasøen finder vi vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, og det var fra dette hus, at Paul havde medbragt vinen Clos Roareti Veronese som sin anden vin denne aften.

Vinhuset er ejet af Rizzardi-familien, som har boet i det gamle hus i Bardolino siden 1450, og i dag sidder Guerrieri-Rizzardi på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Markerne i Bardolino har Guerrieri-Rizzardi ejet siden 1450, mens markerne i Valpolicella er købt i 1670 og markerne i Soave i 1970. Samlet ejer familien 82 hektar vinmarker.

Siden 1998 har det været Giuseppe Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Giuseppe Guerrieri-Rizzardis filosofi er en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Al vin høstes som noget helt specielt for Veneto udelukkende fra egne marker, så man personligt kan kontrollere ethvert trin i processen. Man tilstræber økologisk vindyrkning og anvender afklippet græs til gødning.

Denne Clos Roareti Veronese er en IGT vin, lidt speciel for området … nemlig udelukkende lavet på Merlot. Druerne kommer fra vinmarken Rovereti, som ligger i Negrar, Valpolicella. Clos Roareti er en Cru-mark, afgrænset af en 100 år gammel mur. Grundet den meget jern- og lerholdige jord og det beskyttede mikroklima har Giuseppe Rizzardi valgt at gå bort fra de traditionelle druesorter og i stedet tilplante størstedelen af marken med Merlot.

Vinen er lavet første gang i 2004 og er lavet med traditionel vinificering, hvor den alkoholiske gæring finder sted ved 25–30 grader på rustfrie ståltanke. Efterfølgende lagres vinen i 12 måneder på barriques, heraf 33% fade.

Det var en vin, som jeg havde det svært med denne aften. Kan ikke sige hvorfor … har faktisk selv deres topvin Calcarole Amarone Valpolicella liggende i køleskabet. Duften er meget sød med vingummi, rågummi, brændte toner, søde krydderier, en lidt gæret lugt, våd karklud, babybræk (på den gode måde) … men samlet lidt speciel.

Smagen er sødme med mørke frugter … solbær, modne kirsebær. Er ganske blød og behagelig, men sødmen og den lidt anderledes duft trækker ned i min bog. Men sjov at prøve Merlot fra Veneto … ka’ ikke huske, at jeg har smagt det før.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 200 kr.

Rating 3,5/7 

2008 Le Macchiole, Paleo, Toscana, Italien

Mit næste bidrag blev en italiener … selvfølgelig, og fra ét af mine favoritområder, nemlig Bolgheri i Toscana. Det er vinen Paleo … en ren Cabernet Franc vin … fra vinhuset La Macchiole. Jeg har haft vinen liggende i køleskabet nogle år, men følte at det nu var tid at få flasken proppet op … og det blev den så.

Azienda Agricola Le Macchiole ligger en kilomters penge syd for byen Bolgheri, som ligger ca. 60 km. vest for Siena, og få hundrede meter fra en anden spændende vingård, nemlig Tenuta dell’Ornellaia.

Le Macchiole er etableret i slutningen af 1980’erne af Eugenio Campolmi, som ønskede en tilværelse i harmoni med naturen, og valgte at slå sig ned som vinbonde. Han startede med at købe lidt land i Bolgheri, og havde en vision om at lave spændende vine.

Han valgte modsat mange andre lokale vinbønder af dyrke de franske druesorter Merlot, Cabernet Franc og Syrah, som han mente ville udtrykke områdets terroirs i Bolgheri bedst.

Efter i nogle år at have arbejdet for sig selv med hjælp fra et par venner, mødte han sent i 1990 den dengang ukendte unge ønolog Luca d’Attoma. Denne blev ansat som konsulent fra starten af 1991, og dermed startede et nært samarbejde, der skulle gøre ejendommen og dens vine verdenskendte.

Efter en række opsigtsvækkende vine fulgte i 1997 en sensationel version af Merlotvinen Messorio, som hørte og hører til de største vine, som Toscana har frembragt. Siden har Le Macchiole’s vine været velkendte og eftertragtede af vinkendere over hele kloden.

Det kom som et chok, da Eugenio Campolmi døde i 2002 bare 40 år gammel. Ejendommens fremtid var usikker, men heldigvis besluttede Eugenio’s kone, Cinzia Merli, og vinmageren Luca d’Attoma at føre Eugenios drøm videre. Efter udfordrende årgange i 2002 og 2003 har de været velsignet med fremragende år siden, startende med en usædvanlig vellykkede vine fra årgangene 2004 og 2005.

Le Macchiole har dermed for alvor fundet tilbage den storform, der gjorde ejendommen berømt, og samtidig har videreudviklingen af huset og dets vine betydet, at sortimentet nu fremstår mere helstøbt end nogensinde før. I 2008 blev Cinzia og Luca også belønnet for deres indsats, da Le Macchiole, Messorio fik en score på 100 i Wine Spectator.

I vinmarkerne, som er tilplantet med en ekstrem tæthed på 10.000 planter/hektar, foregår alt arbejde økologisk og udelukkende ved håndarbejde. De frugtige jordbunde med sand og ler med små kalksten er perfekte til druesorterne Merlot, Syrah og Cabernet.

På Le Macchiole er sidstnævnte Cabernet Franc og ikke Sauvignon, som på naboejendommene i området. Le Macchiole er begejstrede for Cabernet Franc’s trivsel i markerne, og resultaterne har været så overbevisende, at alle Cabernet Sauvignon-stokke er blevet ompodet til Cabernet Franc!

Le Macchiole fokuserer meget på enkeltdrue-vine. Paleo er 100% Cabernet Franc, Scrio er 100% Syrah og Messorio er 100% Merlot. Disse tre er husets topvine. Derudover laver man en Bolgheri Rosso, som på vidunderlig vis gengiver Bolgheri-områdets karakter, jordbund og smagsmæssige udtryk. Denne vin viser samtidig, hvor forskellig Bolgheri’s karakter er fra Chianti-områdets, som de fleste forbinder med toscanske vine.

Denne Paleo … eller rettere Paleo Rosso, for vinen laves faktisk også i en hvid udgave Paleo Bianco på Sauvignon Blanc og Chardonnay … er husets topvin på ren Cabernet Franc. Druerne kommer fra markerne Puntone tilplantet i 1993, Casa Nuova tilplantet i 1998, Vignone tilplantet i 1999 og endelig Madonnina, som er tilplantet i 2002.

Vinen er lavet første gang i 1989 og lavet med en macerationstid på 20 dage, hvorefter vinen lagrer 14 måneder på barriques, primært nye fade … 25% af fadene er brugt én gang tidligere. Denne årgang 2008 har fået 95+ point af International Wine Cellar og 93 Parker point.

Duftmæssigt afslører vinen en tosidet dimension, nemlig én med power og kraft, solbær, modne kirsebær, mørkristede kaffebønner, krydderier, jord og vanilje … og så en anden og slankere side med grønne toner, mineraler, teblade og måske også hindbær og jordbær. Det er noget typisk italiensk … og så alligevel ikke. I munden er vinen blid, blød … men absolut powerfuld. Der er flot renhed, grønne toner, blide tanniner, som er godt integreret. Der er tørhed, meget frugt, krydderier og syre. Frugt og syre i ét … dejlig vin. Kan gode lide, at vinen har den italienske syre/stramhed og så også godt med power … og at det overordnet leveres på en elegant måde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles flere steder, Atomwine og Thorkilds Vinhandel, pris 499 kr.

Rating 6/7  

2005 Luciano Sandrone, Barolo Le Vigne, Piemonte, Italien

Aftenens kultvin havde Steffen valgt efter råd fra Gunnar hos Bichel Vine, og det var denne 2005 Barolo Le Vigne fra vinhuset Luciano Sandrone, som ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by. Luciano laver vine i appellationerne Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.

Luciano Sandrone arbejdede i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.

Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.

Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner. Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.

I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på VinItaly, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.

Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone alene den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.

I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun ca. 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.

Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.

I dag producerer Luciano Sandrone ca. 100.000 flasker fra 27 hektar. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne. Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger etc.

Her har vi husets 2005 Barolo Le Vigne, som er lavet på et blend af druer fra markerne Ceretta, Conterni, Merli og Vignane. Det er 4 relativ højtbeliggende parceller, og ellers lagrer vinen på 500 liters egefade i 24 måneder, hvilket efterfølges af 18 måneder på flaske inden frigivelse. Vinen rangerer lige under Sandrones topvin, som selvfølgelig er den præmierede Barolo Cannubi Boschis. Denne 2005 Barolo Le Vigne har fået 94 Parker point. Der er lavet 17.500 flasker af vinen i denne årgang.

Og hvor er det dog en lækker vin med en næse, som byder på kirsebær, hindbær, røg, blomster, grafit, violer, let vanilje … meget elegant og med god intensitet. Blid og delikat virker første indtryk. I munden er vinen uhmmmmmmm, og hvor klæder lidt alder altså bare Nebbiolo druen. Den er blid, som fløjl, elegant og tanninerne er bløde og velintegrerede.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, pris 649,75 kr.

Rating 6,5/7