Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2012 Perticaia, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Den næste Montefalco Sagrantino DOCG hos Perticaia blev deres årgang 2012 … en vin som i øvrigt har fået en del roser af den internationale vinpresse.

Vinen har således fået 93 point af Wine Spectator, 3 glas i Gambero Rosso, 3 stjerner af Veronelli samt en række andre mere ukendte priser.

Og det er – som med 2013’eren – en lækker vin, som i næsen er godt moden, men på en herlig let facon. Der er godt med nogle af de klassiske Sagrantino noter, bl.a. mentol, læder, kirsebær, brombær, blommer og kanel … godt båret op af en balsamisk syre.

I munden blåbær, kirsebær, røget og intens … der er power og italiensk syre i et, tørhed og stramme tanniner, peber og egentlig en rigtig behagelig vin med nogle af de karaktertræk, som også findes i fx Nebbiolo vinene fra Piemonte, blot med mere power og bundtræk.

Forhandles herhjemme af Lahvino, hvor en flaske koster 260 kr., mens prisen er 208 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Perticaia, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

All good things come in threes eller alle gode gange 3 … i hvert fald skulle vi smage Perticaias Montefalco Sagrantino i 3 årgange, nemlig 2013, 2012 og 2006. Vi startede med den nyeste først.

Jeg havde et par dage forinden smagt netop denne 2013’er til Consorzio Tutela Vini Montefalcos Anteprima smagning af 36 Montefalco Sagrantino’er i streg. Og der havde jeg faktisk blandt de 10 bedste, selvom jeg må indrømme, at den nu smagte bedre på vingården med mere tid, mere fokus og fordybelse.

Vinen er lavet med lang maceration … vi snakker mindst 3 uger og ved temperaturer mellem 25-28 grader. Derefter sker den alkoholiske gæring ved omkring 30 grader og derefter lagrer vinen i 36 måneder, 12 måneder på barriques og tonneaux, 12 måneder i ståltanke og 12 måneder på flaske.

I næsen er første indtryk egentlig en vis lethed, hvilket jo ellers ikke er det, som man forbinder med Sagrantino. Der er i hvert fald en grøn, italiensk syre, læder, røde kirsebær, lyse blommer og svag mentol samt lidt peber.

Smagen er – trods den unge alder – ganske rund og behagelig ved første sip. Der breder sig en vis tørhed, peber og selvom du ilter vinen godt i munden bliver tanninerne aldrig vildt agressive, selvom du bliver bidt sødt af peber, power og præcis punch. Sådan.

Forhandles herhjemme af Lahvino, hvor en flaske koster 260 kr., mens prisen er 208 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Roberto Voerzio, Langhe Nebbiolo Disanfrancesco, Piemonte, Italien

Mer’ vin fra ugen … her en Barolo værdig, flot og stram Langhe Nebbiolo Disanfrancesco fra vinhuset Azienda Agricola Roberto Voerzio, der holder til i La Morra. Det er én af de mest hypede producenter i Barolo området og hans Barolo’er koster da også spidsen af en jetjager.

Roberto grundlagde sin vingård i hjertet af Langhe i 1986. Han startede ud med 2 hektar, men har gennem årene formået at købe flere af de mest prestigefyldte marker for fremstilling af Barolo, nemlig parceller på marker som La Serra, Brunate, Cerequio, Sarmassa, Rocche dell’Annunziata og Fossati.

Alle disse marker er af ubestridelig Grand Cru kvalitet, skønt der ikke eksisterer en officiel klassifikation.

Roberto Voerzio har i dag lidt over 20 hektar vinmarker og har samtidig øget antallet af vinstokkene på nogle af de nye marker, mens han omvendt har reduceret udbyttet på nogle af de bedste marker.

Samlet producerer Roberto mellem 40-60.000 flasker om året … afhængigt af høsten.

Hvad fremstillingen af Barolo angår regnes Roberto Voerzio af mange for modernist, men sagen er næppe så enkel. Tilgangen forener afgjort klassiske traditioner kombineret med en mere moderne indsigt og fremgangsmåde.

Arbejdet i marken gives højeste prioritet og tilgangen er usædvanlig omhyggelig, arbejdsintens og tidskrævende. Der foretages betydelig grønthøstning for at holde høstudbyttet lavt og udbytterne for de respektive Barolo’er er blandt de laveste i området med 22-25 hektoliter pr. hektar.

Denne Langhe Nebbiolo Disanfrancesco er lavet med druer fra marker omkring La Morra, Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med maceration 7-9 dage og efterfølgende er vinen lagret 12 måneder i både tonneaux og 25 hektoliter egefade … 30% af fadene er nye og derefter er vinen yderligere lagret 8 måneder i ståltanke inden flaskningen. Produktionen ligger på 10-12.000 flasker af denne vin.

Og det minder sgu på alle områder om god Barolo … næsen byder på både lidt elegant og næsten dansende varme, kirsebær, rabarber, svag grafit, violer, kul, citrus, en balsamisk syre, roser, hvid peber og en smule mint.

Smagsmæssigt er det let med strenghed, jern, rabarber og lidt urter. Der er spændstighed, lethed, nåleskarpe tanniner og en godt gemt sødme og det smager sgu rigtigt godt. Lige my kind of wine … og så må du kalde det Barolo, Barbaresco eller Langhe Nebbiolo, bare det smager så godt som dette.

Købt hos Vinspecialisten i Randers, hvor en flaske vistnok koster omkring 229 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2007 Scacciadiavoli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste stop med bussen blev det herrens år 2007 … året hvor Tony Blair trådte tilbage som britisk premierminister og et jordskælv ud for Niigata kyst beskadigede et atomkraftværk. Men her har vi et helt andet lille kraftværk, nemlig Cantine Scacciadiavolis Montefalco Sagrantino.

Og lad os da endelig blot springe direkte ind i mine smagsnoter. Næsen er lakrids, orkideer, kandiserede kirsebær, blommer og frugten dufter egentlig ganske frisk. Der er power i vinen, og den virker som en kraftig bandit, som også trækker 15,5% alkohol, hvilket dog slet ikke mærkes i duften. Der er læder, jord, urter og lidt chokolade.

I munden er vinen faktisk mere stringent og det klæder vinen. Det er powerfuld elegance, klar og præcis samt fortsat med stram italiensk syre og stor tørhed. Lidt som en stor bodybuilder i en hvid morgenkåbe af bomuld. Den virker ikke så stærk, som forventet … men har fortsat store tannin biceps.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er lavere 189 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Assuli, Besi Terre Siciliane IGT Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Med næste vin Besi Terre Siciliane IGT Nero d’Avola er vi igen på Sicilien. Denne gang er det ikke på Etnas sten- og lavarige skråninger, men derimod på den vestligste del af øen, nemlig i Trapani provinsen, hvor vi lige mellem Marsala og byen Mazara del Vallo mod syd finder vinhuset Assuli aka Baglio Assuli.

Assuli er et nyere vinhus, som er etableret af Roberto Caruso. Det fremgår ikke, hvornår huset er grundlagt, men de første årgange ser ud til at være fra 2013, så det er pt mit bedste bud.

Roberto Caruso er søn af Giacomo Caruso, som i 1948 grundlagde Sicilmarmi, opdagede den specielle marmortype Perlato di Sicilia og skabte en stor forretning på at udvinde denne marmor fra en lang række marmorbrud på øen. Han har med andre ord tjent en stor røvfuld penge på marmor. Marmor mia.

Giacomo har endda gjort det så godt, at han blev udnævnt til Cavaliere del Lavoro … en slags officiel, nærmest royal titel aka en fortjenstmedalje, som stammer tilbage fra 1923 og belønner personer, som har gjort det specielt godt indenfor enten landbrug eller industri.

Nå, men sønnike synes, at familien – også grundet deres kærlighed til vin og området ved Mazara del Vallo – ville udvide aktiviteterne til også at område vinproduktion.

De havde i forvejen lidt vinmarker, men har efterfølgende opkøbt yderligere jord og derudover investeret massive beløb i opførelsen af et topmoderne state-of-the-art vineri.

Og for at ære Giacomo, så er vineriet selvfølgelig opført med brug af den hvide marmor, som faderen så potentialet i og som skabte fundamentet for familiens formue.

Til at producere vinene, så har Roberto Caruso ansat den unge ønolog Giuseppe Bennardo. Han får dog assistance fra vinkonsulenten Lorenzo Landi, som nok er én af Italiens mest betydningsfulde vinmagere.

Der satses på Assuli primært på de to lokale druer Nero d’Avola og Grillo, men vinhuset dyrker også sorter som Zibibbo, Insolia, Cataratto, Perricone/Pignatello, Chardonnay, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Assulis har samlet 100 hektar vinmarker ud af deres samlede 110 hektar jord. Vinmarker ligger stort set alle ved Mazara del Vallo og er fordelt på 4 marker, nemlig Carcitella, Fontanbianca, Conca og Besi og det er planen at markerne skal omlægges til økologisk drift.

Produktionen ligger i øjeblikket på omkring 100.000 flasker, men det ventes løbende øget, for Assuli har både marker og faciliciteter til løbende udvidelse.

Der laves vine i 2 serier på Assuli, en Classic serie bestående af 4 vine og så Premium serien, hvor der samlet findes 5 vine, hvoraf denne Besi således er en af dem.

Besi er lavet på 100% Nero d’Avola fra marken Besi, en pæn stor mark på 17 hektar beliggende i højde på 100-150 meter.  Druerne er høstet ultimo september til primo oktober måned.

Druerne afstilkes, presses … med en maceration på 25-30 dage, hvorefter fermenteringen sker ved 26-28 grader. Derefter lagrer vinen på store egefade i 18 måneder og efter flaskning yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Næsen er dyb, intens og mørk … det er mørk frugt, sødme, kanel, blæk og det dufter fandeme godt. Det er en tæt og kraftig sag, som også byder på lakrids, våde fade, eg, lidt syrlig mødding og virker sgu skruet ganske godt sammen.

I munden er det fløjl og nervøs velour … men det er dog ingen grund til at være nervøs, for det er sgu vellavet vin. Det er ikke knivskarp og mineralsk Etna vin, men bulder og brag … heldigvis på en rigtigt flot facon. Der er fedme, fylde, sødme, brændte fade og alligevel en underliggende syre, hvor en smule peber blander sig i udtrykket

Købt hos Veras Vine, hvor en flaske koster 149 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2000 Feudi di San Gregorio, Serpico, Campanien, Italien

Serpico er – udover den berømte film fra 1973 om den bundærlige politibetjent Frank Serpico, mesterligt spillet af Al Pacino – også topvinen hos Feudi di San Gregorio, et af de førende og mest berømte vinhuse i Campanien.

Den havde Jan sammen med naturvinen Micke Pinot Noir taget med til en lille sommeraften på terrassen, hvor jeg havde fortryllet lidt lidt charcutteri, en pizza bianco med kartofler og ansjoser samt lidt rørt tatar med rodfrugtchips og fundet lidt hvidvin og foregående Barolo fra Altare, Det er da opskrift på en god aften.

Feudi di San Gregorio blev grundlagt i 1986 i efterveerne fra et af de værste jordskælv, som har ramt Italien i nyere tid. I november 1980 ramte jordskælvet Campanien og dræbte knap 3.000 mennesker og gjorde 300.000 hjemløse.

Villaer og gårde blev ødelagt omkring jordskælvets epicenter, hvilket var ved provinsen Avellino, som også kendes om Irpinia. Det fik mange lokale til at forlade området og bosætte sig andre steder, mens andre holdt stand og genopbyggede.

For Enzo Ercolino – som kom fra Avellino, men tidligere havde bosat sig i Rom, blev det også den begivenhed, som ændrede hans kurs. I 1986 flyttede han tilbage til området sammen med hans to brødre Mario og Luciano, hans hustru Mirella Capaldo samt hendes broder Pellegrino og grundlagde Feudi di San Gregorio.

På grund af det ødelæggende jordskælv, så var der godt med muligheder for økonomisk støtte og gode finansieringsmuligheder for at igangsætte ny virksomheder i området.

Det lykkedes Enzo og Mirella at rejse 4 millioner euro på en stærk forretningsplan og så blev der investeret i en topmoderne vingård – som I også kan se på billedet ovenfor – ved Sorbo Serpico i Avellino provinsen samt tilhørende 30 hektar vinmarker. Og så var de pludselig i gang.

Vingården kaldte de Feudi di San Gregorio efter Pave Gregorius den første, da vinene fra Campania nød stor anseelse under hans pavedømme for over 1.000 år siden. Og deres første slogan var også Spirituale Vinum.

I dag har vinhuset omkring 300 hektar vinmarker og laver årligt 3 millioner flasker vin. Deres bedste marker er Vigneto dal Re, Piano di Montevergine, Cutizzi, Pietracalda og Serrocielo. Husets marker ligger alle i Irpinia området, som i dag regnes for den bedste del af Campania.

Feudi di San Gregorios marker er overvejende beplantet med de lokale druer såsom de blå Aglianico, Piedirosso og Sirica samt de grønne Greco, Fiano, Falanghina og Coda di Volpe.

De er druesorter, som besidder et kolossalt kvalitetspotentiale – et potentiale, som Feudi di San Gregorio mere end nogen andre har forstået at forløse. Og det har flere vinkritikere også fået øjnene op for.

Luca Maroni regner huset for at være Italiens allerbedste, og har ved flere lejligheder tildelt Feudi di San Gregorios vine 99 point – den højest mulige rating.

Vingården har også fået de eftertragtede og svært opnåelige 3 glas i Gambero Rosso ikke færre end 22 gange, hvilket gør Feudi til en 2-stjernet Gambero Rosso producent.

I dag er det Pellegrinos søn Antonio Capaldo, som driver vinhuset og fortsætter det arbejde som hans onkel og tante startede i 1986.  Det er i dag et stort foretagende, som udover produktionen af de omkring 3 millioner flasker vin årligt, også omfatter driften af restauranten Marennà samt ikonbutikker i flere italienske lufthavne.

Denne Serpico et en af husets absolutte topvine, og den er lavet på 100% Aglianico. Vinstokkene er præphylloxera, dvs. plantet før vinlusens hærgen i Italien for mere end et århundrede siden. Den ekstremt høje alder betyder, at høstudbyttet bliver helt mikroskopisk.

Kan ikke se noget om produktion, fx maceration eller andet, men vinen er lagret 18 måneder på franske egefade samt 8 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er kanten svag orange … men vinen har jo også 17 år på bagen. Næsen byder på godt med frugt, brombær, modne blommer, herlig animalsk landlighed, svag og sød krudt, tjære, lakrids, chokolade, godt med kraft og power. Ingen tegn på alder her.

I munden er vinen ligeledes ganske levende og alderen trykker på ingen måde. Vinen er kraftig, fyldig med krydret tørhed, peber og masser af tanniner. De er virkelig tørre og sætter sig på tænderne og gummerne, hvor de udtørrer alt. Det er ikke et tannin monster, men har virkelig godt med tannin og levende syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske (nyere årgange) koster 444,95 kr., mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7

Vinanmeldelser

2009 Elio Altare, Barolo, Piemonte, Italien

Lidt Barolo fra den gode hylde … nemlig en flaske 2009 fra den gode og eftertragtede Elio Altare … én af dem, der startede den modernistiske bølge i Piemonte, og dermed en af de første, der afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til sine Baroloer.

Historien om Elio Altare startede i 1976, hvor Elio havde besøgt Bourgogne og var blevet inspireret til selv at lave vin på familiens vingård i La Morra. Gården Cascina Nuova havde Elios bedstefar Giuseppe Altare købt i 1948, da familien flyttede til området fra byen Dogliani.

Men familien solgte blot druerne fra de tilhørende marker til kooperativer og andre opkøbere og det fortsatte, da Elios far Giovanni Altare overtog gården. Derfor var faderen heller ikke meget for idéen om selv at skulle producere vine.

Ja faktisk syntes Giovani slet ikke om Elios idéer … først begyndte Elio at foretage grøn høst og forholdet mellem far og søn gik helt galt i 1978, da Elio med en motorsav skar de gamle store træfade – de såkaldte botti – i stykker for at lave plads til de mindre barriques.

Det fik den konsekvens, at hans far smed ham på porten og gjorde ham arveløs. Elio fortsatte dog med at arbejde med vin … og efter faderens død i 1985 arvede søsteren – der ellers ikke var videre vininteresseret – familieejendommen Cascina Nuova og vinmarkerne.

Elio tog et banklån for at købe Cascina Nuova af søsteren og nu kunne Elio for alvor udfolde sine ideer. Og siden har Elio Altare produceret stor vin på vingården, og selvfølgelig benyttet sig af korte macerationstider og en vis anvendelse af barriques.

Det vigtigste udgangspunkt for produktion af fremragende vine er dog Altares vinmarker og hans kompromisløse holdning til høstudbyttet. Af de 9 hektar Altare har til sin rådighed, ejer han selv de 5 hektar, mens resten er på lejebasis. Høstudbyttet ligger meget beskedent på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Siden 2000 har Elios ældste datter Silvia også deltaget i driften, selvfølgelig også med hjælp fra hustruen Lucia. Den yngste datter Elena arbejder imidlertid i Tyskland.

Elio laver 13 forskellige vine, herunder flere Barolo’er og denne er blot hans almindelige Barolo. Druerne kommer fra forskellige marker ved både La Morra, Castiglione Falletto, Serralunga d’Alba og Barolo. Vinstokkene er mellem 20 og 30 år gamle.

Vinen er lavet med kort maceration i 4-5 dage og derefter lagret i franske barriques i 24 måneder. Der produceres årligt omkring 10.000 flasker af denne vin.

I næsen er det en tæt og lidt mørk Barolo … der er syrlig mødding, men er ellers virkelig imødekommende med frisk, syrlig frugt, violer, ribs, tranebær, blåbær, en omgang svag babybræk, nybagt brød, en blomstereng, jord, let kanel. Syrlig, kompleks og animalsk.

Smagen er i balance, fabelagtig, total zen og samtidig virkelig, virkelig tør. Tanninerne viser tænder, brøler og snerper, men uden det bliver for træls … for nu at sige det på jysk. Det er stram og jernholdig frugt, umoden frugt, ribs og umodne kirsebær samt lidt tobak. God balance i moderne stil.

Forhandles flere steder, bl.a. Uhrskov Vine, hvor en nyere årgang 2012 koster 529 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Domaine des Marnes Blanches, Chardonnay Vielles Vignes, Jura, Frankrig

Vi fortsætter vort raid med vine fra Domaine des Marnes Blanches. Næste i rækken er denne Chardonnay Vielles Vignes og dermed atter i Ouillé stilen … den stil, som vinder mere og mere frem i Jura.

Det kan jo altid diskuteres, hvad der er bedst. Er det den gamle traditionelle stil, som kaldes Sous Voile … altså under slør, hvor vinen – som sherry – lagrer under et slør af gær uden at fadene toppes op, hvilket giver mere fordampning og dermed oxydering – hvorved der kommer et slør af gær på overfladen – hvilket giver mulighed for udvikling af aromaerne med nødder, karry og sherry?

Eller er det den mere moderne og udbredte stil Ouillé, hvor fadene toppes op … lidt som der gøres i naboområdet Bourgogne og de fleste andre steder? Altså den stil, som er naturligt alle andre steder end netop i Jura med de gamle, klassiske Jura vine.

Det kan hurtigt blive en kamp om enten stil – originalitet mod et mere internationalt snit – eller om teknik, gamle teknikker mod mere moderne produktion – eller ultimativt om smag og preferencer.

Jeg er absolut mest tilhænger af den normale stil, hvor fadene toppes op. For det første er jeg ikke tilhænger af en voldsom oxydering og for det andet, så mener jeg, at vinene skal afspejle deres terrior.

Det gøres ikke med de oxyderede vine … de siger ganske vist Jura, men viser intet om terrior, men alene at vinene er lagret efter de gamle foreskrifter, som er typiske for Jura.

Den fabelagtige Julien Labet har siden 1992 lavet hans vine efter de moderne metoder og han siger bl.a. at med den oxyderede stil, så duftede og smagte alle vinene ens efter lagringen under slør. De havde alle en nøddet og sherryagtig smag og havde slet ikke den personlighed, som de havde inden lagringen.

Med så er det jo godt, at vi har huse som Domaine des Marnes Blanches, som laver begge slags vine. Så sikrer vi også, at områdets gamle kulturarv ikke går tabt, således Jura fortsat vil være kendt for de oxyderede vine og deres Comte ost. Men helt sikkert også tørre, friske og spændende vine, som udtrykker det specielle terrior, som Jura bestemt byder på.

Men lad os så kigge nærmere på Domaine des Marnes Blanches’ Chardonnay fra gamle vinstokke … Vielles Vignes, som jo også netop er produceret efter Ouillé metoden.

Druerne kommer fra 75 år gamle vinstokke, som er høstet med et ganske beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Fermenteret i rustfrie ståltanke og derefter lagret 11 måneder på egefade og derefter flasket uden tilsætningsstoffer udover en lille knivspids svovl.

Jeg har på en varm sommerdag sat mig ud på terrassen ved sommerhuset med et iskoldt glas af vinen. View mod Vesterhavet. Arghhh. Mikroskopiske perler af dug samles hurtigt på glasset som et regiment af små forbundne soldatvandmænd. De efterlader glasset nærmest materet.

I takt med solens skråler brydes fællesskabet mellem soldaterkammeraterne dog og lader dråber løbe nedad glasset som små farisærere eller dessertørere, der forlader det broderlige sammenhold.

Jeg starter med at snuse til vinen, som har en dejlig delikat og elegant duft, som samtidig skriger bio bio øko. Der er aromaer af kogte kartofler, fersken, let nøddet smørfedme og er den samtidig let prikkende? Der er lidt salt, lidt boblende mødding og det virker, som om nogle af de gamle klassiske Jura dyder har smittet denne vin en smule.

I munden er det kridt og mineraler … i starten virker vinen først lidt varm og tilbagelænet med et klart mineralsk islæt, men så træder der en flok sure citroner til og blander sig med en central syre, sådan mere præcis … lidt som en match-box bil på skinner. Den lille metalbil efterlader et mineralsk aftryk inden den bliver sendt i et loop på banen og sikrer gentagelse på gentagelse i lang eftersmag, som har et snert af noget medicinsk i slutfasen.

Det er sgu en dejlig vin … om den er bedre end den tidligere smagte Chardonnay Les Molates kan jeg ikke helt afgøre. Jeg havner vurderingsmæssigt cirka samme sted.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 150 kr.,  men denne er desværre også allerede udsolgt.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Weingut Julia Bertram, Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder, Ahr, Tyskland

Et nyt år, en ny årgang og endnu en undskyldning for at smage på underskønne Julia Bertrams vine igen. Og vi starter turen med at smage på en Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder fra den tidligere vindronning, vinzerprinsesse og Weinkönigin.

Jeg hører fortsat til horden af vinelskere, som står med tabt underkæbe, en smule fråde i mundvigen, klare våde øjne, bløde knæ og næsegrus beundring af den søde Julia og hendes flotte vine. Jeg skal heller ikke skrive en masse om Tysklands bedste winzerin, for det har jeg gjort i tidligere blogindlæg, men blot kaste mig over denne vin, som jeg ikke tidligere har smagt, selvom Julia også lavede den året før.

Det er Frühburgunder fra marken Neuenahrer Sonnenberg. Marken ligger lige nord for byen Bad Neuenahr og er den østligste af de marker, som leverer druer til Julias vine.

Sonnenberg marken ligger forholdsvis lavt, men med en perfekt sydlig eksponering og en undergrund af löss, ler, lergrus og kalkaflejringer. Samtidig er Frühburgunder vinstokkene på Sonnenberg nogle af de ældste i Ahr med en alder på omkring 45 år.

Vinen er vinificeret helt traditonelt … men uden alt det skidt, som ellers normalt kan tilsættes. Som tidligere år er vinen lagret og flasket hos kæresten Baltes i Klingenberg. Den har været lagret på en kombination af store 500 liter fade og barriques. Der er ingen oplysninger om, hvor lang tid vinen er laget, men mon ikke det er omkring et års tid.

Næsen rummer den herlige søde kostald … animalsk landlighed, godt med eg, kanel, hvid peber, kirsebær, jordbær, rabarber og hustruen siger også lidt pærer. Det fanger jeg nu ikke, Men som tidligere hos Julia er der også grønne elementer, lidt bourgundisk præg og ellers svagt sødkrydrede elementer.

Smagsmæssigt har Julia her iført sig lærerindeuniform, spanskrør og store briller. Hun tåler ingen uro og straffer dig omgående med hårde slag, lækker og ren smag.

Selvom Frühburgunder burde være mere feminin, så er denne ganske stålsat med jern, syrlighed, frugtsten og mineraler. Det er søde kirsebær, men det er godt syrligt i munden og den rene frugt samt syren hænger vildt lang tid i munden. Sådanne smæk kan vi både li’ og holde til. Smak.

Den når klart ikke Julias 2014 Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, men et par års lagring vil formentlig hjælpe den et stykke på vej. Så hvorfor ikke lade Julia hvile lidt, selvom hun er svær at holde sig fra?

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2016 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosato, Sicilien, Italien

Netop som jeg havde erklæret mig som anti-rosé-fan, så dukker denne Etna Rosato fra Tenuta delle Terre Nere op og vender min verden rundt. Jeg må nu klarsynet tilslutte mig de vise ord, at you can drink rosé and still be a bad ass! Det sparker røv.

Kim fra Vinspecialisten i byen havde ganske vist lovet mig, at dette er en af de bedste rosévine og han har ret … dette er altså bare stjernegodt, siciliansk storhed. Men igen, det er rødvinene fra Tenuta delle Terre Nere jo også. Jeg har tidligere smagt og skrevet om flere af vinene her på bloggen.

Vingården Tenuta Terre delle Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade.

De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta Terre delle Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde.

Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, denne rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Rosato er lavet på 100% Nerello Mascalse fra marker omkring Randazzo og Castiglione di Sicilia. Druerne til deres rosévin kommer fra de yngste vinstokke og er høstet med et udbytte på 6 tons pr. hektar. Lavet på rustfrie stål ståltanke og lagret kort til … blot til vinen er klar. Der laves årligt 28.000 flasker af vinen.

I glasset er det en meget bleg rosé … huset kalder selv farven for parure d’oignon, hvilket vel er en slags løgfarvet. Bleg rosa på vej mod gul. Hustruen sagde pisgul, men hun siger jo så meget sludder.

Næsen gør mig glad … lidt viskelæder fra 1. klasse, lyse bær, jordbær, abrikoser, en smule Kung-Fu is, clementiner, gamle sokker, mineraler, tør jord, grape … måske en smule associationer til Spoletino, blot uden citrus.

I munden er vinen levende, livlig og samtidig streng, syrefast. Det er en lys, let, dansende og elegant ballarina … står på en line, balancerende uden rystende ben, livlig, delikat og yndig som bare pokker. Virkelig smagfuld vin. Elsker den sgu.

Købt hos Kim i Vinspecialisten, Randers til 140  kr. Jeg købte heldigvis 3 stykker – som dog nu er drukket :o(

Vinanmeldelse 5,5/7