Så var det igen tid til tur med drengeklubben. Et besøg, som vi længe havde set frem til, nemlig et besøg hos Svineriet, hvor vi først skulle igennem en lille vinsmagning i kælderen, og dernæst skulle igennem “hele svineriet” med tilhørende vine.
Desværre var den lille drengeklub ikke helt intakt, da vi havde afbud fra både Steffen og Preben … og med Sommer på Grønland, ja så var vi alene 5 drengerøve, som indtog Svineriet denne lørdag i oktober.
Svineriet er en lille og charmerende gourmet restaurant, der ligger i en af Århus kreative baggårde i det indre Latinerkvarter midt i Århus. En gammel papæskefabrik er rammen.
Foruden fabrikken var her indtil for få år siden både værksteder og Skaarups skibsproviantering. Svineriets restaurant er indrettet i gamle lagerlokaler, og indeholder også en gammel kælder med hvælvede lofter og en stor gammel bybrønd … og det var lige præcis der vi startede … altså ikke i brønden, men i kælderen.
Vinsmagning i kælderen
Ejeren og vinnørd Michael Larsen havde linet en fornem Sangiovese smagning op til os. Inden vi gik til vinene, så var vi lige omkring en lille balsamico smagning, hvor vi smagte 3 forskellige balsamicoer med alder på henholdsvis 12 år, 25 år og 74 år.
En dejlig lille overraskelse. Jeg har specielt lige noteret mig idéen med at bruge en god balsamico til lige at dryppe på en rigtig god bøf eller steak i stedet for sauce.
Ellers var det tid til rundtur i vine lavet på Sangiovese, og her havde Michael Larsen fundet et par perler. Jeg var specielt imponeret af Fontodi, som jeg tidligere havde læst om, men aldrig smagt.
I kælderen smagte vi disse vine:
- 2010 Ormanni, Chianti DOCG, Toscana, Italien
- 2009 Ormanni, Chianti Classico DOCG, Toscana, Italien
- 2007 Candialle, Chianti Classico DOCG, Toscana, Italien
- 2007 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, Italien
- 2004 Tenuta di Ghizzano, Veneroso IGT, Toscana, Italien
Hele svineriet i restauranten
Efter kælderen gik vi op i restauranten, hvor vi skulle igennem en 5 retters menu, det som kaldes “hele svineriet”.
En lille bonusstarter … og hvad får man så på Svineriet som starter? Flæskesvær selvfølgelig. Her i en lille gourmet-agtig udgave med forskellig dyppelse. Klasse.
Brødet på Svineriet er også i særklasse. Formet som små franskbrød og dertil lidt skummet smør. Lækkert.
Så kom første ret på bordet, nemlig havtaske med agurk, havtorn og røg. Til maden havde restauranten valgt en 2011 CÃ dei Frati, Lugana I Frati DOC fra den sydlige del af Gardasøen i Italien. En fin og lidt anderledes hvidvin, som også gik fint til maden. Jeg er nu ikke den store tilhænger af den bitre havtorn, og retten var generelt ikke lige min kop te … so to speak.
Næste ret var sprødstegt multe med pære, hyben og kantareller, en langt bedre og mere sammenhængende ret. Vinen var en hvid af slagsen, nemlig en 2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra den mere ukendte vinregion Friuli-Venezia Giulia i Italien. Skulle jeg komme med en anke, så var fisken måske stegt lige rigelig hårdt.
Den tredje ret var brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. En lidt tung ret, og der var flere meninger omkring disse halskirtler fra kalven. Den tilhørende vin var en rødvin, en Les Crêtes, Vin de la Sabla, også fra et forholdsvis ukendt vinområde i Italien, Valle d’Aosta. Vinen var uden årgang, og ikke særlig god. Meget skarp og usammenhængende. Skal der lidt ros til, så passede syren i vinen imidlertid godt som modspil til den lidt fede ret … selvom det ingenlunde gjorde vinen bedre.
Til hoved fik vi gråand med tyttebær, jordskokker sølvbeder og kastanje, og den tilhørende vin var en 2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT fra Umbrien i Italien, og nok også den bedste af vinene til selve middagen. Synes ikke helt, at gråanden … som jo ellers er den fineste af alle ænderne – var tilberedt helt perfekt, og den skrumpede jordstokker faldt ligeledes i de færrestes smag. Men alt i alt bestemt en dejlig ret med saft og kraft. Manglende måske lidt syrt i selve maden … eller måske bare en lille kartofel til.
Desserten var rigtig lækker og bestod af is på æbler og skyr med mørk chokolade og friske hasselnødder. Som modspil fik vi en tysk auslese, nemlig en 2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese fra Rheinhessen i Tyskland. Fin afslutning på denne 5 retters “hele svineriet”.
Sammenlagt en dejlig aften med højdepunkter og … måske ikke skuffelser, men retter, hvor vi slet ikke var oppe at ringe. Jeg synes selv, at aftenens højdepunkt var vinsmagningen i kælderen, hvor det var intimt, hyggeligt og afslappet, og hvor vi nød nogle dejlige vine.
Til desserten var vinen ikke italiensk, men derimod fra Weingut Dreissigacker i Rheinhessen i Tyskland.
4. ret … gråand med tyttebær, jordskokker og kastanjecreme … og igen en italiener, denne gang dog fra Umbrien fra Vinhuset Fattoria Le Poggette, som ligger mellem byerne Montecastrilli og San Gemini i provinsen Terni i Umbrien, et område, som kaldes Colli Amerini.
Aftenens første rødvin skulle passe til brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. Vinen er en NV (uden årgang) … hvilket altid øger min skepsis, og fra et vinhus Les Crêtes, som ligger i det lidt ukendte vinområde Valle d’Aosta.
Næste vin … som skulle ledsage en multe med pære, hyben og kantareller var også en hvidvin, nemlig en 2008 Clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra vinhuset I Clivi di Ferdinando Zanusso i vinregionen Friuli-Venezia Giulia i Italien.
Første vin til den 5-retters menu på Svineriet blev denne hvidvin fra Cã dei Frati. Vi er i Veneto, lige syd for Gardasøen i byen Lugana di Sirmione. Nogle få mener, at vinhuset reelt ligger i Lombardiet.
Sidste vin i den hyggelige kælder blev ligeledes en IGT vin, nemlig denne Veneroso fra vinhuset Tenuta di Ghizzano.
Vi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.
Vi fortsætter med Chianti Classico i tredje vin, men skifter vinhus. Vi er nu hos Candialle Azienda Agricola S.S. i den historiske landsby Panzano in Chianti i den berømte Conca d’Oro dal.
Vin nr. 2 … også en Chianti, og ligeledes fra samme producent, Ormanni. Her er der dog tale om en Chianti Classico, lavet på 90% Sangiovese og 10% Canaiolo, dvs. formentlig er der lidt mere Sangiovese i denne vin end i den almindelige Chianti. For at det skal være en DOCG Chianti, så skal mindst 80% skal være Sangiovese.