Velkomstvinen til byggemøde hos Brix bestod af denne lille charmetrold fra Narvarra området i Spanien. I byen Volandin finder vi nemlig Finca Pago de Cirsus. Vinhuset er ejet af Iñaki Núñez, og der står da også fint på etiketten; Pago de Cirsus de Iñaki Núñez.
Den gode Iñaki Núñez købte vingården omkring år 2000 og så gik arbejdet med tilplantning af markerne ellers i gang. Der er tilplantet 48 hektar med Cabernet Sauvignon, 44 hektar med Merlot, 18 hektar med Tempranillo, 20 hektar med Chardonnay og sluttelig 5 hektar Muscat.
I 2002 blev selve ejendommen og vineriet også renoveret med det klare formål at højne kvaliteten af vinene, hvilket sammen med et lavt høstudbytte også har medført, at vinene fra Pago de Cirsus hurtigt vandt medaljer, første gang i 2005 ved den årlige vinkonkurrence i Corella i Navarra, hvor der blev høstet 2 guldmedaljer.
Udover vinproduktionen omfatter driften også et hotel på stedet samt Senda de los Olivos restauranten.
Vinproduktionen forestås af et stort hold ønologer, anført af Jean Marc Sauboua, tidligere ansvarlig ønolog på Château Haut-Brion i Bordeaux. Han arbejder i dag som såkaldt “Flying Winemaker” for 7 vinhuse rundt om i verden, bl.a. i Chile, Australien, Italien, New Zealand og Spanien. Han har været tilknyttet Pago de Cirsus siden 2003.
Vinmarkerne hos Pago de Cirsus passes efter de mest optimale foreskrifter med ”grøn høst”, hvor man fjerner umodne drueklaser i marken inden den sidste modning går i gang. På den måde gives mere intensitet og power til de tilbageværende druer. Efterfølgende sorteres alle druer på et sorteringsbord inden de kommer i træfadene for selve gæringen. Alle vine på lagres på egetræsfade fra de førende bødkerier i Frankrig og USA, normalt 80% franske og 20% amerikanske.
Druerne til denne Chardonnay er høstet 210 meter over havet fra en parcel med kun Chardonnay. Druerne høstes i hånden og bringes til vineriet i 15 kg kasser for hurtig vinifikation. Vinen gærer i rustfri ståltank ved kold temperatur. Efterfølgende lagres vinen i 12 måneder på nye franske egetræsfade.
Duftmæssigt lidt vanilje, tropiske frugter med ananas, mango og der fornemmes lidt fedme uden det bliver for meget. Smagsmæssigt ganske behagelig … ikke så stor intensitet, men ganske velafbalanceret, blød, cremet og ganske godt glas vin.
Købt hos Skjold Burne, pris 69,75 kr.
Med sidste vin på terrassen blev vi i højoktan vinene, idet jeg snuppede denne Tempranillo baserede vin Paciencia fra den legendariske storkøbmand Bernard Magrez. Ja, det er ham, som jeg har skrevet om et utal af gange, bl.a. da jeg smagte en 
Næste vin på terrassen blev en vin med lidt mere varme … skyerne på himlen så i hvert fald ikke særligt sommeragtigt ud. Jeg havde derfor i vinkøleskabet fundet en Home Ranch Petite Sirah fra vinhuset Seghesio Family Vineyards, som selvfølgelig ligger i Sonoma, helt præcis i byen Healdsburg i Californien. Tænkte, at den måske kunne give lidt varme til vore spinkle mandekroppe.
Onsdag var der så vin på min terrasse … endda min nye overdækkede terrasse, som Paul og Gert havde lovet at hjælpe med at indvie. Og det blev gjort med lidt sortfodsskinke, hjembragt direkte fra Spanien, chorizo, ost og brød … alt sammen medbragt af Paul … og jeg havde også fundet lidt vin til at bistå maden. Den overdækkede terrasse var ét af mine små sommerprojekter … et rigtigt hyggeprojekt. Perfekt til vinnydelse.
Fredagen på Jespers terrasse blev afsluttet med denne Barbera d’Alba Vigna Martina fra det skønne vinhus Elio Grasso. Sådanne aftener på terrassen er skønne, og i baggrunden skimtes da også det dejlige pizzabrød, som Jesper smukt og stolt fremtryllede fra hans nye Weber Pizzaovn.
I fredags smagte jeg også denne Rüdesheimer Burgweg Spätburgunder Trocken fra Weingut Dr. Nägler. Jeg skrev en smule om vinhuset for et par uger siden, da jeg smagte 
Lige et par opdateringer fra sidste weekend, hvor jeg bl.a. smagte denne Tempranillo baserede vin fra Bodegas y Viñedos Artadi, som er grundlagt i 1985 og beliggende i byen Laguardia i Rioja Alavesa. Gården var oprindelig et tidligere kooperativ af lokale vinbønder kendt som Cosecheros Alaveses, men ejes i dag af Juan Carlos López de Lacalle og ønologen Jean Francois Gadeau, som begge laver deres vine med målet at hæve kvaliteten og udbrede kendskabet til disse “superspaniere”.
Hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.
En 92 points vin … kan man vist kalde den sidste flaske, som Gert og jeg nød mandag aften på terrassen … i røg og damp fra Weber bålstedet … jo sådan en fætter ryger gevaldigt. Vi er hos ét af de vinhuse, som jeg har skrevet om en række gange herinde … og vis vine jeg har smagt … ja vel stort set alle de forskellige af … men ikke denne Peña Roble Reserva.
Med næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.