Fredag … lidt Riesling inden aftenens Spätburgunder. Undskyldningen for lidt at åbne lidt Riesling er, at der skal lidt hvidvin i maden. Forbereder lidt mad til byggemøde i morgen, bl.a. lidt oksehaler, som lige skal brunes og karamellisere i ovnen med lidt hvidvin og rodfrugter inden 5 timers simren i den sorte gryde.

Og igen én af disse herrens store Riesling flasker, nemlig en 1 Liter Riesling fra Weingut Tesch, som ligger i den lille by Langenlonsheim i Nahe.

Weingut Tesch er et lille familieforetagende, som stammer tilbage fra 1723. Siden 1996 har det været den unge Martin Tesch, som har drevet vingården i de bakkede områder omkring Langenlonshiem, som Martin selv betegner som et mini-Rheingau.

De 16 hektar vinmarker er fordelt på seks forskellige marker, nemlig markerne Rothenberg, Löhrer Berg, Krone, Karthäuser, Köningsschild og St. Remigiuesberg. Disse marker er et skolebogseksempel på hvordan beliggenhed, dyrkning og eksponering i forhold til floden Nahe bør tage sig ud.

Martin er doktor … som de fleste tyskere. Men her betyder doktortitlen dog en universitetsmæssig tilgang til vinfremstilling, i dette tilfælde fra det verdensberømte Geisenheim forskningsinstitut i Rheingau. Af uddannelse er han mikrobiolog, men af hjertet er han helt og aldeles vinbonde.

Da Martin Tesch overtog den fædrene vingård som 29 årig i 1996, startede han straks motorsaven, skar stor set alt væk der ikke var Riesling, og påbegyndte dermed mest fundamentale oplægninger i Nahe, siden tempelriddere etablerede vinproduktion i regionen for mere end 700 år siden.

Tesch senior Hartmut havde som så mange andre tyske producenter sine marker tilplantet med det vanlige udvalg af druesorter. Foruden Riesling var der blandt andet Müller-Thurgau, Silvaner, Rivaner, Scheurebe, Gewürztraminer, Weissburgunder og Spätburgunder.

Læg dertil en lang række prædikater, og det samlede antal vine mærmede sig 50 forskellige. Nok er vanens magt stor, men det burde sige sig selv, at det både er komplekst og uøkonomisk at drive en vingård på disse vilkår.

Disse dårlige vaner Martin ville gøre op med, da han startede motorsaven, og med egne ord lagde grunden til en punkrock vingård, hvor der skulle rådes bod på fortidens synder, og hvor kvaliteterne skulle forbedres markant – primært ved hjælp fra Riesling-druen, men udelukkende via tørre vine.

Det første som skete, var, at omsætningen faldt med 40% på bare seks måneder. Dette kombineret med en øredøvende kritik fra tyske vinskribenter over, at Martin havde forbrudt sig mod traditionerne og ødelagt sin fædrene arv. Martin Tesch sad dog kritikken overhørig, og havde modet til at forsætte ad den selvafstukne sti. Ifølge ham selv har Riesling-druen rygrad, og er ikke en behagesyg druesort med sødme og ferskennoter. Tradition eller ej.

Støt, men sikkert, tilsluttede flere og flere sig Martin Teschs nyfortolkning af Riesling – ikke mindst uden for Tysklands grænser. Vinene var blevet strammet gevaldigt op, og etiketterne på flaskerne blev lettere at afkode for menigmand.

Successen var efter et par år ikke blot en åbenlys kendsgerning, men hele opgøret med forældregenerationens vinfremstillingstraditioner blev også det mindset, som flere unge håbefulde vinproducenter tilsluttede sig. Det kom endda så vidt, at Martins innovative løsningsproces blev til et casestudy på London School of Economics.

I dag er det eneste uforanderlige ved Weingut Tesch, Martins tipoldefar, der stirrer bebrejdende fra den øverste del af alle etikkerne, som han nu har gjort det i 150 år. Dr. Martin Tesch har opnået velfortjent hæder, og har fået indlemmet Weingut Tesch i det prestigiøse VDP (Verband Deutscher Prätijats und Qualitätsweingüter), der tæller ca. 200 hæderkronede vinproducenter, der alle stræber efter den højest mulige kvalitet.

Her har vi Teschs entry level Riesling … og så nævnt en hel liter. Tesch kalder den selv Family Pack-Size. Ellers ikke de store oplysninger om fremstillingen af vinen, så vi springer fluks til smagsindtrykkene.

Duftmæssigt er her grønne æbler … syrlige grønne æbler, ikke helt modne, stikkelsbær samt let citrus. Smagen også til den syrlige side … ikke helt imødekommende med svagt krydret finish. Denne her er måske den svageste af de 1 liters Riesling, som jeg har smagt på det seneste, altså i sammenligning med vinene fra Markus Schneider, Hesel og Clüsserath-Eifel.

Men er dog noget overrasket over kvaliteten af disse billige Riesling vine. Der er sgu smæk for the bucks.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 6,50€ … eller omkring 48 kr.

Rating 3/7