Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2011 Bernard Magrez, Paciencia, Toro, Spanien

Skriv en kommentar

I det spansk raid skulle vi selvfølgelig også omkring legendariske storkøbmand Bernard Magrez, som Vinspecialisten har tonsvis af vine fra. Og han er såmænd også i Spanien, hvor han producerer denne Tempranillo baserede vin Paciencia, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2005.

Dengang var jeg begejstret for vinen, men dette er ingenlunde tilfældet med denne 2011’er. Ja, faktisk var jeg sikker på, at den var dårlig, så de flinke folk hos Vinspecialisten hev hurtigt proppen af en ny. En anelse bedre, men helt godt er det faktisk ikke.

Og så er vinen her i årgang 2011 endda Sélectionné par Joël Robuchon, som der står på etiketten, altså udvalgt af Joël Robuchon. Og han er en verdenskendt fransk kok og restauratør. Joël ejer restauranter i Bangkok, Bordeaux, Hong Kong, Las Vegas, London, Macau, Monaco, Paris, Singapore, Taipei og Tokyo … og har samlet 25 Michelin stjerner. Det er også en verdensrekord.

Paciencia produceres i det spanske vinområde Toro, som er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 hektar store vinmark, hvor udbyttet – hvilket ikke er usædvanligt for distriktet – ligger helt nede på 20-30 hektoliter pr. hektar.  Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. hektar), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.

Druerne afstilkes i hånden, inden de yderligere håndsorteres. Efter presning ligger mosten under temperaturkontrol med udvidet skindkontakt, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Denne foregår for 2/3 af vinens vedkommende på egetræsfade og for 1/3 vedkommende på rustfrie ståltanke. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, sammenstikkes vinen og lægges på nye franske egetræsfade, hvor den malolaktisk gæring finder sted, og vinen efterfølgende også lagrer.

Og 2011’eren her er markant anderledes end 2005’eren. Næsen er gammel og skæv, meget mulle … indelukket og indeholder slet ikke de noter, som jeg havde for 2005’eren. Smagen er dog bedre end duften, for den er egentlig okay blød. Der er lidt kastanjer, solbær og let syrlighed. Virker dog slet ikke i balance … så her står jeg sgu af. Så det bliver 2 til Toro.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 2/7 

Vinanmeldelser

2012 Dehesa Valdelaguna, Montelaguna Roble, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

Næste vin blev denne Montelaguna Roble fra vinhuset Dehesa Valdelaguna, som holder til i et gammelt, restaureret stenhus på det højeste bjerg ved byen Pesquera de Duero … lige opad Duero floden i det herlige Ribera del Duero.

Vingården med ikke mindre end 300 hektar jord har været i familien de las Heras eje i mange generationer, men blev i 2005 overtaget af José Antonio de las Heras. Han besluttede, at han ville starte en vinproduktion, og sammen med sin gamle ven Juan Ayuso kastede de sig ud i projektet.

Ud af familiens 300 hektar er der kun 14 hektar vinmarker … alle selvfølgelig tilplantet med Tempranillo. De resterende 286 hektar er kornmarker samt skove med egetræer. Vinmarkerne ligger på det højeste sted på jorden, nemlig i 900 meters højde. Det giver et køligere klima, hvilket forlænger druernes modningsperiode og derfor virker som en modvægt til de stadigt stigende temperaturer.

Vinstokkene på Dehesa Valdelaguna er i gennemsnit omkring 15 år gamle. Markarbejdes styres af Rafa Asenjo.

De to venner laver i alt 3 forskellige vine på Dehesa Valdelaguna, helt klassisk spansk med en Roble, en Crianza samt en Seleccion. Roble betyder eg, og udtrykket bruges i Spanien om vine, der har lagret på eg i en kortere periode … og ikke længe nok til at kalde sig Crianza.

Vinhuset laver årligt 60.000 flasker vin.

Denne Roble er laved med 20 dages maceratiion, hvorefter den gæres ud på betontanke og lægges på brugte egetræsfade af fransk, amerikansk og slovensk egetræ. Her lagrer vinen 6 måneder, mens den gennemgår sin malolaktiske gæring. Til sidst filtreres vinen, inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lakrids, blåbær, vanilje, cigaræsker og chokolade. Godt med kraft. I munden er der mælkechokolade, fylde … godt med koncentreret frugt, blåbær, solbær med en let syrlighed og tydelige tanniner i eftersmagen.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2013 Vins del Massis, Macizo, Catalonien, Spanien

Skriv en kommentar

Næste vin Macizo er “storesøster” til Massis, og samtidig Vins del Massis’ topvin, lavet på samme måde … blot med lige halvdel af hver af de to druer, dvs. 50% Grenache Blanc og 50% Xarel-Lo.

Xarel-Lo er en hvidvinsdrue, der er udbredt i det nordøstlige Spanien og især bruges til cava – sammen med druerne Parellada og Macabeo. Vine på Xarel·Lo er typisk mere krydrede og mere aromatiske end fx de to andre Cava druer.

Druen er også kendt under en række andre navne, nemlig Cartoixa, Cartuja, Cartuxa, Moll, Pansa, Pansa Blanca, Pansal, Pansalat, Pansalet, Pansar, Pensal, Prensa Branco, Vinate, Vinyater, Xarell-Lo, Xarello og Xarelo Blanco.

Macizo del Garraf … som vel kan oversættes til bjergmassivet Garraf … har givet navn til vinen. Garraf bjerget ligger i Cordillera Litoral Catalana i vinområdet Penedès. Halvdelen af druerne til vinen kommer netop fra området ved Garraf bjerget, mens den anden halvdel kommer fra et område udenfor Penedès.

Derfor er vinen heller ikke en DO Penedès, men blot en vin fra Catalonien, som jo ellers også huser andre kendte appellationer som Montsant, Priorat, Cava, Pla de Bages … blot for at nævne nogle få.

Vinene fra Vins del Massis laves også nær Macizo del Garraf, nemlig i byen Olesa de Bonesvalls, hvor vinhuset har indrettet sig i en gammel stenbygning, som tidligere har huset en smedje og ganske belejligt har en stor kælder til lagring af vinene. Faktisk med ideelle betingelser …både temperatur og luftfugtighed.

Og i marken er man også meget omhyggelig og høster meget lave udbytter, helt nede på 1 kg. pr. vinstok. Der bruges ikke pesticider, men alene svovl og kobbersulfat til bekæmpelse af skadedyr.

Vinen er lavet med maceration på 24 timer, hvorefter vinen lagrer på egetræsfade i op til 7 måneder.

Duftmæssigt er vi lidt ovre i samme boldgade som foregående vin, dvs. lidt smør, fedme, kvæde, eg, let abrikos .. men her mere rank og mere mineralsk. Der er også lidt grønne noter og lidt appelsin. I munden går mineraliteten også tydelig igennem og er fint letkrydret på bagerste del af tungen. Let fylde, fin rank … en tand bedre end lillesøsteren.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 190 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Vins del Massis, Massis, Catalonien, Spanien

Skriv en kommentar

Torsdag stod på spansk sellection smagning i den nærliggende Vinspecialist, og første vin blev en herlig hvidvin, nemlig denne Massis fra vinhuset Vins del Massis, et lille sideprojekt for Benjamin Romeo, som til dagligt driver Vinos de Benjamín Romeo, også kaldet Bodega Contador.

Bodegas Contador har vi tidligere stiftet bekendtskab med her på bloggen, nemlig da vi smagte hans Predicador Tinto fra Rioja området.

Projektet Vins del Massis blev grundlagt, da Belen Sanchez inviterede Benjamin Romeo og hans assisterende vinmager Fernandez Bengoa Francisco Jose en tur til sin føderegion i Massis del Garraf for at vise dem det, hun følte var et enormt uforløst potentiale for produktion af hvidvine i verdensklasse.

Egentlig blev både Benjamin og Fernandez overbevist under deres første besøg, men der skulle gå yderligere to år med at finde de rigtige parceller, inden de i 2008 for alvor gik i gang. Idéen var fra begyndelsen at benytte sig af de lokale druer, hvor man ville kombinere fylden fra Grenache med syren fra Xarel-Lo.

Denne Massis er lavet på 47% Grenache Blanc, 48% Xarel-Lo samt 5% Malvasia. Xarel-Lo druerne kommer fra tre parceller, nemlig El Pou og El Badell, som ligger i landsbyen Olesa de Boneswall, og La Vinya Petite, som ligger med sine ca. 80 år gamle stokke lige oven for byen på nogle af områdets højest beliggende vinmarker. Grenache druerne til vinen kommer fra en lille parcel ved navn Terra Alta, som består af seks nord/ nordøstvendte terrasser.

Jordbunden er primært kalk, hvilket fungerer som en stor svamp, der holder på regnvandet, når det er nødvendigt, og afgiver det igen, når det er påkrævet. På den måde er der en konstant optimal regulering af væde til vinstokken.

Vinen er lavet ved, at klaserne afstilkes og presses, inden mosten kommer på tanke, hvor den gennemgår den alkoholiske gæring. Efterfølgende lægges vinen på 50% nye franske egetræsfade hvor den gennemgår den malolaktiske gæring under den syv måneder lange lagring. Afslutningsvist klares, filtreres og tappes vinen på flaske.

I næsen er der smør, fedme, kvæde, eg, let abrikos samt en lidt støvet og tørt udtryk. I munden er vinen fed i udtrykket, men alligevel med et stenet og mineralsk udtryk, krydret og med blomster. Jan fra Vinspecialisten nævnte, at den kunne virke lidt sherryagtig, og det kan jeg måske følge ham lidt i. Vinen er ganske charmerende.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 145 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Camden Park Wines, Shiraz, South Australia, Australien

Skriv en kommentar

Hva’ fanden … nu er der sgu igen kreaturer på etiketten. Denne gang en stor, fed præmietyr … på en australsk Shirazzzzz fra vinhuset, som kalder sig Camden Park, og ellers på etiketten skriver No Bull since 1820. Det giver sgu faktisk ikke meget mening.

På vinhusets hjemmeside, hvor oplysningerne om vinhuset er ganske sparsommelige, står der ord som Sharp choice, Memorable, Well fleshed out, Full bodied, Earthy, Noble pedigree, Has legs, Nice finish, Speaks volumes, Well rounded samt Great structure and backbone.

Hvis det er vinen, som de snakker om … og det gætter jeg på frem for tyren … så er det ærlig talt at tage munden fuld … også for fuld. Men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Der er som nævnt ikke mange oplysninger om vinhuset, udover det er opkaldt efter én af pionererne i australsk vinhistorie, nemlig John Macarthur, som grundlagde den første kommercielle vingård i området tæt på Sydney i den lille by Elderslie ved Camden.

John Macarthur plantede de første vinstokke i dette område ved floden Nepean i 1817 og byggede også familiens residens, nemlig det store gods Camden Park House.

Macaerthur grundlagde også blomsterparken Camden Park Garden i 1820 og var i det hele taget en ihærdig mand. Han startede en større produktion af får i Australien. Han var et af de første medlemmer af den lovgivende forsamling i området og var også med i grundlæggelsen af Bank of Australia samt Australian Agricultural Company, som siden 1824 har været en af verdens førende udbyder af kvæg, oksekød og landbrugsprodukter.

Ja, så kom tyren sgu på banen igen. Han var faktisk så berømt, at hans ansigt også var på Australiens gamle to dollar seddel.

I dag er det meste af Macarthurs ejendom overtaget af staten, men selve Camden Park House med omkring 388 hektar jord ejes fortsat af Macarthurs efterkommere. Produktionen består i dag primært af malkekvæg med en produktion på over 2 millioner liter mælk om året samt en kyllingefarm med en produktion på omkring 450.000 kyllinger om året.

Så er der det med vinproduktionen. Er det en del af Macarthurs efterkommere, som står bag denne vin? Ja, det kan jeg ærligt talt ikke sige noget om, for der findes ikke rigtigt nogle oplysninger om vinhuset. Det kan dermed være en vin fra Macarthurs efterkommere, altså fra den gamle Camden Park ejendom … eller en masseproduceret vin til brug i supermarkederne.

Søger man på nettet efter produktnavnet Camden Park, så er det registreret til en Bernard Yves Adrien Fontannaz, som er bosiddende i Sydafrika og ejer en række forskellige brands indenfor vin. Det ser ud som om, at det er firmaet Origin Wine, som står bag vinen. Det holder til i Stellenbosch i Sydafrika, men er verdensomspændende.

Og på nettet kan man også finde en Camden Park Malbec – med samme etikette med tyren – lavet af Mendoza Vineyards Sa i Argentina. I Argentina hedder vinhuset også Noble Pedrigri, men etiketterne er fuldstændig lig med de australske.

Hmmm … så langt så godt. Påstanden om en supermarkedsvin produceret i store mængder ser ud til at holde vand. Og vil også vædde en tier på, at druerne til denne australske Shiraz ikke kommer fra området omkring Elderslie og Camden Park.

Nå, men til mine smagsnoter, som er lavet inden jeg begyndte at undersøge, hvilket vinhus vinen kommer fra. Og jeg er langt fra begejstret. I næsen er vinen meget neutral, virker lidt tilproppet, men det kan ikke være tilfældet, da der er skruelåg på flasken. Der er meget svag bærduft, svage krydderier og en lidt medicinsk note … giver ikke ret meget i næsen.

Smagsmæssigt virker vinen lidt jernholdig, peber er der – trods Shiraz druen – ikke meget af, og i det hele taget savner vinen smag. Virker meget flad og uden kraft. Sjasket kan man kalde den. Trist. Kedelig som et par hullede sokker.

Købt i Brugsen, hvor den (selvfølgelig) fås på bud til 40 kr.

Rating 1/7  

Vinanmeldelser

2008 Domaine De Vervine, Vacqueyras, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Rhônevin på en lørdag, hvor mørket og kulden har sænket sig udenfor. En god vin at varme sig på. Vinen er denne Vacqueyras fra Domaine De Vervine, ejet af EARL du Tourreau, som også ejer et andet domæne, nemlig Domaine de Chantegut og holder til i byen Sarrians … som vel ligger 5 kilometer syd for Vacqueyras og vel nogenlunde samme afstand øst for Courthézon.

Vinhuset hedder også E A.R.L. de Tourreau Marseille et Fils, og er grundlagt i 1959 af Remy Marseille, som plantede de første vinstokke på den 10 hektar ejendom, som han arvede fra sine forældre. I løbet af de følgende år købte Remy yderligere vinmarker, bl.a. 4 hektar ved Château de Tourreau samt en lagerbygning i Sarrians.

E A.R.L. har i øvrigt ikke noget af gøre med, at Remy var greve eller andet, men blot en selskabsbetegnelse for et firma med begrænset hæftelse, lidt som et danske aktieselskab. I Frankrig anvendes selskabsformen primært indenfor landbruget for at separere ejendomme fra selve driften. Ja, så lærte vi også det.

Nå, men desværre døde Remy Marseille i 1981 efter et tragiske ulykkestilfælde, hvorefter sønnen Pierre Marseille påtog sig at føre domænet videre. Pierre var på det tidspunkt netop blevet farmaceutisk uddannet, men skiftede karrierespor og tog faklen op efter faderen med det formål at sælge flere og bedre vine.

Han moderniserede bl.a. familiens ejendom fra 1700-tallet. Ejendommen havde tidligere huset et magnanerie, et sted hvor man forarbejdede silke fra silkeorme, men blev nu moderniseret med ny vinkælder og betydelige investeringer i nyt udstyr. Efterfølgende har Pierre også købt yderligere vinmarker, således vinhuset i dag ejer omkring 58 hektar vinmarker.

Vinmarkerne strækker sig helt fra Mons Mirabilis i Dentelles de Montmirail til Géant de Provence ved le Mont Ventoux, og omfatter bl.a. 21 hektar vinmarker beliggende i AOP Vacqueyras. Der dyrkes selvfølgelig de normale sorter for Rhône, dvs. Grenache, Syrah, Mourvèdre, Merlot, Cinsault, Cabernet Sauvignon, Caladoc, Marselan og Alicante samt de hvide sorter Viognier, Chardonnay, Sauvignon og Muscat.

Og vinene sælges under to brands, Domaine de Chantegut som husets bedste samt under dette Domaine De Vervine. Her har vi huset Vacqueyras fra Domaine De Vervine, lavet på 80% Grenache, 18% Syrah og 2% Mourvèdre.

Duftmæssigt er her mejeri, lys chokolade, brownies, blommer, lidt alder, skovbund på en efterårsdag … måske en anelse lakrids og virker generelt fyldt med sødme. Lad os også smage vinen, som i munden er fydig, blød, blid og sød. Frugten er kandiserede sorte kirsebær, lidt sød lakrids, vanilje og et svagt peberbid. Tanninerne er blide, og frugten behagelig … måske på vej til at blive lidt flad og træt … men den holder.

Jeg tror ikke, at vinen kan holde mange år endnu i kælderen … men så er det jo godt, at den nu blev proppet op.

Fået vinen i gave, og ikke fundet en forhandler herhjemme. Kan se, at den i tidligere årgange er solgt til omkring 100 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2013 Bodegas del Palacio de Fefiñanes, Albariño D’Fefiñanes, Rias Baixas, Spanien

Skriv en kommentar

Nå, pigernes vin fredag blev denne Albariño D’Fefiñanes fra vinhuset Bodegas del Palacio de Fefiñanes, som ligger i den  billedskønne by Cambados lige i hjertet af Salnés dalen i det virkelig interessante vinområde Rias Baixas i Spanien. Galicien kaldes området også. En vin … specially valgt af mig … til pigerne.

Bodegas Palacio de Fefiñanes er grundlagt i 1904 af professor Don Miguel Gil Casaras. Don Miguel var en pioner, som har bidraget til nutidens vines store succes. I 1928 registrerede han navnet Bodegas Palacio de Fefiñanes og designet hos patentkontoret og etiketten er næsten den samme nu som dengang. Året efter vandt Don Miguels vin en pris som den bedste vin i Galicien på den Internationale Vinudstilling i Barcelona.

Bodegas Fefiñanes har således siden starten været pioner i området Rías Baixas og har altid sat alt ind på at skabe vine af højeste kvalitet. Vinhuset er et lille familieejet foretagende med stor prestige. Husets vine findes ikke kun i de bedste restauranter i Spanien, men også hos de førende vinhandlere.

Don Miguels efterkommere, i dag i form af familien Marqués de Figueroa med en ansat direktør Juan Gil de Araujo González de Careaga, har formået at investere tid og penge i moderne teknologi til fremstilling af vin efter de nyeste metoder, men samtidig holdes de gamle traditioner i hævd.

Albariño de Fefiñanes er en hvidvin lavet af 100% Albariño druer. Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen. Efter sigende skulle tyske munke have haft druen med til Galicien i 1200-tallet … og Rías Baixas ligger jo lige præcis i Galicien.

Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

En del af druerne kommer fra Bodegas de Fefiñanes egne marker, og resten fra uafhængige vinavlere i lokalområdet. Høsten foregår først, når druerne er helt modne, hvilket afhænger af vinmarkernes placering og eksponering. Druerne bliver øjeblikkeligt transporteret til vinkælderen. Vinen fremstilles under stadig temperaturkontrol og med stor omhu. Før den fyldes på flaske filtreres den og lagres på flaske et stykke tid før den sælges.

I glasset har vinen en flot grønlig/gul farve … måske lidt over i stil med en Vinho Verde fra Portugal. Duftmæssigt er vi ovre i florale noter, æblejuice, grapefrugt, citrus, græs, våde sten … meget aromatisk og frisk. Elsker sgu den duft her. Lige et niveau over sidste uges Albariño vin The Cup and Rings fra El Escocés Volante.

Smagsmæssigt krisp, knasende og lækker, dejlig og fin frugtsyre, og dernæst pærer, nelliker, blomsterflor, god mineralitet og lidt fersken. Der er også lidt mineralske islæt. Flot vin, er sgu ganske begejstret. Trækker nemt 4½ Thumbs Up … næsten på vej til 5 Thumbs Up.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris vistnok omkring 130 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Uli Metzger, Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag … travl arbejdsuge ligger bagud. Pyhhhh. Hvad trænger man så til? Svaret er selvfølgelig Spätburgunder, og som måske ventet er denne fredags Spätburgunder fra den frække slagterhund Uli Metzger, som jeg skrev om forleden … ja, ham med koen på etiketten.

Jeg vil ikke skrive et helt masse om Uli Metzger, men blot henvise til blogindlægget fra et par dage siden.

Vi bevæger os fortsat på bugen på koen … det område, som Uli kalder for Flanken, dvs. huset Gutsweine, som er basisvine på et meget højt niveau. Det er Spätburgunder tykbryst, som vi bedst kan li’ det.

Og det med de specielle etiketter og den specielle markedsføring er forholdsvis nyt for Metzger. Som jeg skrev om tidligere, så har Uli Metzger de seneste år har investeret en del i vinproduktionen, bl.a. er hele kælderen nybygget, og der er købt nye tanke og tønder, ligesom der er indhentet rådgivning udefra.

Alt dette startede reelt i 2011, hvor Uli også ændrede markedsføringsstrategien … og så i et land, som hvor de gamle traditioner eller ligger klippefaste. Specielt på etiketterne, har tyskerne virkelig holdt fast i fast … se blot på etiketter fra huse som Schloss Johannisberger. Her er vi i en helt anden boldgade … men jeg kan nu godt li’ begge dele.

Duftmæssigt lidt eg, røg, hindbær, sød stald … og den ka’ vi jo li’. Der er også lidt kalk eller mineralske noter … med et let syrlighed … hmmm. De ting spiller meget godt sammen. Smagsmæssigt en let syrlighed, lyserøde frugter … sådan lidt klon mellem kirsebær og jordbær. Meget saftig og frisk, let sødme og lakrids i eftersmagen. Hvor er livet dog godt.

Nå, men har lovet konen, at jeg vil hjælpe med maden til lidt fruentimmer-kom-sammen, så nu farer jeg sgu lige i køkkenet. Lidt godt brød er i ovnen, lidt appetizers skal laves. Det er bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven. Og lidt fiskelasagne som forret, mens hovedretten står på mexicanske pandekager og salat … derefter trækker jeg mig sgu ovenpå.

Ja, har selvfølgelig sørget for lidt godt hvidvin til pigerne (de vil helst ha’ hvidvin) … en Albariño D’Fefiñanes fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i Rias Baixas i Spanien … fabelagtig hvidvin, den vender jeg selvfølgelig tilbage til. Ja, jeg har tidligere anmeldt den i en årgang 2011, men i aften er det årgang 2013, som kommer på bordet.

Forhandles af Smalle Vine, pris 89 kr., og det er billigt.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Klosterweingut Abtei St. Hildegard, Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

Skriv en kommentar

På skråningerne ovenfor Rüdesheim, helt præcis på adressen Klosterweg Eins i Rüdesheim am Rhein, med en smuk udsigt til Rüdesheim, Rhinen og Nahe-dalen, ligger Benediktinerinnenabtei Sankt Hildegards.

Lige præcis dér render der en flok nonner rundt og laver vin. I det gamle Benediktinerinnenabtei, hvilket vel kan oversættes til det kvindelige Benediktinerkloster, finder vi nemlig Klosterweingut Abtei St. Hildegard, som står bag denne Riesling Trocken.

Benediktinerinnenabtei Sankt Hildegards historie går tilbage til middelalderen, hvor den fromme abbedisse Hildegard von Bingen, som levede mellem 1098 og 1179, stiftede klosteret. Allerede dengang dyrkede søstrene klosterets vinmarker og lavede vin.

Og denne tradition har de fortsat med, og producerer således fortsat både messevine til klosteret samt almindelig vine til dem, som er knap så hellige.

Klosterweingut Abtei St. Hildegard har samlet 6,5 hektar vinmarker, hvor der dyrkes to druesorter, Riesling og Spätburgunder. Jo, nonnerne har sgu da meget god smag. 83% af markerne er Riesling og de sidste 17% Spätburgunder.

Der ejes en række forskellige marker, nemlig Rüdesheimer Klosterberg, Klosterlay, Kirchenpfad, Bischofsberg, Magdalenenkreuz, Drachenstein, Geisenheimer Mönchspfad og Assmannshäuser Hinterkirch.

I dag administreres vinproduktionen af Winzerschwester Thekla Baumgart sammen med én af de få mænd på stedet, vinmageren Arnulf Steinheimer, som stammer fra Winkel i Østrig. Men nonnerne ved, at god vin kommer af hårdt og fælles arbejde, så derfor deltager alle klosterets søstre i vinhøsten, som finder sted i oktober hvert år … godt støtter af venner af klosteret.

Der produceres årligt 70.000 liter vin på klosteret, hvilket er fordelt på en lang række vine. De bedste vine kalder søstrene for “Klosteredition”, og de bærer navne som Domus Domini, Mons Sanctus, Hildegardis Scivias, Benedictus, Abbatissa og har etiketter med historiske, kirkelige motiver lavet af den gode abbedisse Hildegard von Bingen.

Derudover laves en række traditionelle vine, tørre, halvtørre, søde, Weißherbst, sekt … samt lidt stærkere sager, bl.a. Kräuterlikör, Kräuterbitter samt Mirabellen-, Apfel- og Zwetschgenbrand på 40% alkohol … ahhh de vilde nonner altså.

Denne Riesling Trocken er én af husets basisvine … en entry-level vin. Lad os smage de halv-hellige dråber.

I næsen er her hyld, søde krydderier, sødme … og lidt kalk eller anden form for mineralitet. Smagen er let perlende … med let sødme, lidt fedme og ganske drikkevenlig. Eftersmagen er måske lidt kort, og vinen lidt kantet, men meget drikkevenlig.

Sælges bl.a. på klosteret, hvor prisen er 9,00€ … eller omkring 67 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Bründlmayer, Grüner Veltliner 1 liter, Kamptal, Østrig

Skriv en kommentar

Når vi nu engang er ved store delevenlige 1 liters hvidvine i mandestørrelse, så bød sidste weekend faktisk på endnu én af slagsen, nemlig denne Grüner Veltliner … Landwein aus Österreich … fra Weingut Bründlmayer.

Weingut Bründlmayer ligger i Langenlois i Kamptal, en sidedal til Donaudalen godt 70 km nordvest for Wien.

Vingården ejes og drives af Willi Bründlmayer, der overtog gården efter sine forældre i 1980. Han er meget venlig og uhyre beskeden, og man imponeres over dette mønsterbrug.

Der er i alt 60 hektar, der udnyttes til vin, hvilket er stort efter østrigske forhold. De fleste af markerne ligger på terrasser, og ca. 1/3 dyrkes efter lyre systemet, hvor stokkene er beskåret, så de har form som to arme, der strækker sig mod solen.

De bedste marker er Zöbinger Heiligenstein, Loiser Berg, Langenloiser Berg Vogelsang og Käferberg og undergrunden er præget af sten, gammel vulkansk jord, skifer, kiselholdige sten samt de sten, som man lokalt kalder Loisberger granater.

Kamptal ligger beskyttet af skovbeklædte bakker for de kolde vinde fra nordvest, og om dagen varmer solen de stenfyldte terrasser. Kamptal ligger i den del af Østrig der kaldes Weinviertel, som er det største vimområde, og mere end 50% af vinmarkerne her er beplantet med druen Grüner Veltliner, der er den mest typiske drue i Østrig.

Hos Bründlmayer er 70% hvidvin, men Willi producerer også 30% rødvin.

For Willi Bründlmayer er den økologiske balance meget vigtig, så der anvendes udelukkende økologisk gødning i vinmarkerne, dvs. kogødning, grøngødning og komposteret vegetabilsk affald. Der laves også små vandområder omkring flere af vinmarkerne. Det forhindrer erosion og forbedrer mikroklimaet. Der bruges ingen pesticider.

Denne Bründlmayer Grüner Veltliner 1 liter er husets basisvin, en Gutswein eller Landwein, lavet på ren ståltank.

I næsen er der sådan lidt ristede hasselnødder, citrus, hvid peber og lidt søde krydderier. Smagen er præget af frisk frugt, pærer, sten … våde sten, kvæder og lidt sødme i slutfasen. Fin vin … sådan let drikkelig og fornøjelig.

Bründlmayer forhandles af Jysk Vin, men denne 1 liter Grüner Veltliner har jeg ikke fundet der. I Tyskland koster den omkring 8,90€ … eller omkring 66 kr.

Rating 3,5/7