Når man smager denne Dalva 30 Years Tawny Port fra Vinhos C. da Silva i Vila Nova de Gaia helt nede ved Douro floden, så får man omgående lyst til at blive portvinsdranker. Føj det smager godt.
Vinhos C. Da Silva er et helt traditionelt portvinhus, som oprindelig blev grundlagt i 1862 under navnet Corrêa Ribeiro e Filhos. Det fik sit nuværende navn efter 1933, hvor den unge Clemente da Silva kom fra Brasilien på udkig efter en forretning og endte med at opkøbe portvinshuset, der dengang var ejet af hans hustrus familie.
Portvinshuset havde ved Clementes overtagelse primært solgt deres portvine i landet, blandt til kongehuset i Portugal, men det sluttede i 1910, hvor monarkiet jo blev afskaffet i landet.
Da Silva genopbyggede firmaet fra bunden, bl.a. med opbygning af nye lagre samt en opstart af en eksport af portvinene, hvilket først var til Brasilien og det nordlige Amerika og senere til andre nye markeder som Europa samt Asien, hvilket skete med et helt nyt brand, som han kaldte Dalva.
I starten havde portvinshuset købt deres ulagrede vine hos andre producenter, men det ændrede Clemente da Silva i 1970’erne, hvor han på opkøbte vinmarker begyndte selv at dyrke egne druer og samtidig byggede et stort vineri. Allerede i 1978 kan vinhuset så præsentere sin første egen Vintage Port og i dag er Vinhos C. Da Silva og brandet Dalva højt respekteret.
I dag er portvinshuset dog ejet af Porto Cruz, der også er et portvinshus i Vila Nova de Gaia, men det er ejet af de større vin, øl og spirituskæde La Martiniquaise, der også ejer en lang, lang række brands.
Porto Cruz ejer udover Vinhos C. Da Silva også portvinshuset Ventozelo og samlet laver de over 11 millioner flasker portvin om året, så det er en motherfucker stor historie. La Martiniquaise har således også en omsætning på over 1 milliard euro årligt.
Men tilbage til denne Dalva 30 Years Tawny Port, der er flasket tilbage i 2017, men er lavet på et mix af sorterne Touriga Nacional, Tinta Francisca Tinta Barroca, Tinto Cao og Tinta Roriz. Det er vinmageren José Manuel Sousa Soares, som har lavet vinen.
Tawny portvin lagres jo lang tid på mindre egetræsfade, hvorved vinen iltes langsomt inden den tappes på flaske. Denne har været lagret hele 30 år og har 110 gram restsukker pr. liter.
I glasset er portvinen brun-/rødlig … ikke dyb farve, faktisk tværtimod en smule transparent. Op af glasset oser det med brændte mandler, tørret frugt, karamel, dadler, svesker, rosiner, appelsinskal, en snert cognac og det er nærmest som en tyk eliksir med våde fade, chokolade, sød tobak, hasselnødder, tørret bark og samtidig moden og småoxideret. Duften er lokkende, forførisk og sukkersød sirupslækker … med en lille alkoholisk fin nerve.
Uha … det smelter nærmest i munden som den bedste karamel, som du kan finde … bare med lidt alkohol i. Der er godt med karamelsmag, sød tobak, chokolade, rosiner, dadler, blommekompot, kaffe, en lille smule alkohol, der lige varmer mund, halsrør krop og sjæl blidt, men slet ikke dominerer eller forstyrrer … tværtimod. Der er dog også lidt rene og friske smage, som sammen med alkoholen gør, at det aldrig bliver for oversødt. Jeg læner mig tilbage … synker dybere ned i min sofa sammen med glasset med portvinen i den ene hånd og en stor café latte i den anden, men på en eller anden måde blegner latten. Det er flydende soulfood for voksne … så godt. Det er klart 6 store houlbergske fingre med pil op og endda tæt på 6,5.
Fået fra Lund Vine, hvor sådan en flaske koster 585 kr.
Vi slutter besøget af den lille trio af vine fra Hanspeter på Weingut Ziereisen med endnu en rød af slagsen … én af hans røde Premium Weine, nemlig en 2017 Schulen Blauer Spätburgunder.
De to andre vin fra Hanspeter på Weingut Ziereisen Efringen Kirchen er begge rødvine på min elskede Spätburgunder drue og første er en 2016 Blauer Spätburgunder.
Det siges, at Hanspeter Ziereisen på Weingut Ziereisen er en af de største originaler i tysk vinavl. Hans vingård ligger på adressen Markgrafenstrasse i Efringen Kirchen … i trekanten mellem Tyskland, Schweiz og Frankrig. Derfra smager jeres altid trofaste vinblogger nu 3 vine og starter hårdt med en 2018 Hard Chardonnay.
Bare først snif af Mélanie Pfisters 2016 Pinot Noir Rahn afslører omgående, at vi nu er kravlet en liga op … fra Ligue 2 til Logue 1, hvor vi spiller om det franske mesterskab.
I har måske før her på Houlbergs Vinblog læst om den søde alsacisk bombe Mélanie Pfister, der er en aktiv, franske vinbonde. Hun farer med 100 kilometer i timen rundt mellem traktorer, vineri samt vinkælder … og nu smager jeg igen to vine fra hende, hvor den første er en 2018 Pinot Noir Weg.
Nu er vi igen atter på adressen Moselweinstraße i Brauneberg, hvor Conrad familien har lavet vin siden 1558 og denne gang er det med deres 2017 Conradus Riesling Trocken.
Efter den drønlækre 
Vinen er en løgner! I hvert fald udbrød en kendt sommelier, der smagte denne Buglionis Ripasso Valpolicella Superiore Classico; If this is not Amarone, then it is a lying wine! Siden har vinhuset givet vinen tilnavnet Il Bugiardo, der netop betyder løgneren.
Hver gang jeg har smagt vin fra Dominio del Àguila har jeg tabt underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har. De laver bare ganske outstanding vine og hvorfor så ikke oss’ bare smage en af deres røde topvine … vinen som de beskedent bare kalder Reserva.